Forordning (EU) nr. 575/2013, som kaldes kapitalkravsforordningen (CRR), har til formål at styrke tilsynsmæssige krav til banker i Den Europæiske Union (EU). Dette gøres ved at kræve, at de har nok kapital, tabsabsorberende passiver og likvide aktiver til at sikre, at deres økonomi er forsvarlig. Forordningen kræver desuden, at bankerne offentliggør, hvordan de overholder de tilsynsmæssige krav.
Det overordnede mål er at gøre bankerne mere robuste og modstandsdygtige i perioder med økonomisk pres.
HOVEDPUNKTER
Forordningen fastlægger et enkelt sæt harmoniserede tilsynsregler, som bankerne i hele EU skal overholde. Dette fælles regelsæt har til formål at sikre ensartet anvendelse af globale standarder (Basel III) i alle EU’s medlemsstater.
Lovgivningen har været ændret flere gange i overensstemmelse med de ændrede internationale lovgivningsmæssige standarder, som er fastlagt i Baselkomitéen for Banktilsyn.
De primære elementer i forordning (EU) nr. 575/2013 omfatter følgende.
Højere og bedre kapitalkrav. Bankerne skal have en samlet kapital, der svarer til mindst 8 % af deres aktiver målt i forhold til deres risici. For eksempel betragtes visse aktiver, såsom kontanter, som sikre har ikke et kapitalkrav. Øvrige aktiver — såsom lån til andre banker, virksomheder eller forbrugere — betragtes som mere risikable, og der er derfor et kapitalkrav. Jo flere risikable aktiver et institut har, desto mere kapital skal det have.
Likviditetsforanstaltninger . For at sikre at banker har tilstrækkelig likviditet, indfører forordningen to likviditetskrav:
likviditetsdækningsgrad, som har til formål at sikre, at bankerne har tilstrækkelige likvide aktiver (f.eks. kontanter eller aktiver, som kan omsættes til kontanter hurtigt uden eller med kun et lille tab af værdi) på kort sigt
krav vedrørende net stable funding, som har til formål at sikre, at bankerne ikke er for afhængige af kortsigtet finansiering af deres mellem- og langsigtede aktiver.
Begrænsning af gearing. Forordningen fastsætter en bindende gearingsgrad, som har til formål at begrænse bankerne i at finansiere for store dele af deres aktiviteter med gæld.
Ændringslovgivning
Ændringsforordning (EU) 2016/1014 forlængede perioden, i hvilken råvarehandlere er undtaget fra store eksponeringer og kapitalgrundlagskrav, som fastlagt i forordning (EU) nr. 575/2013 til eller den dato, eventuelle ændringer træder i kraft, alt efter hvad der kommer først.
Ændringsforordning (EU) 2017/2395 indførte overgangsordninger for at afbøde virkningerne af indførelsen af International Accounting Standards Board Reporting Standard 9 (IFRS 9)1 på kapitalgrundlaget og for behandlingen af eksponeringer mod visse offentlige enheder, der er denomineret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som store eksponeringer. Den krævede, at banker, der anvender IFRS ved udarbejdelsen af deres regnskaber, skulle anvende IFRS 9 fra den . Da dette kunne føre til en pludselig markant stigning i nedskrivninger til forventede kredittab og dermed til et pludseligt fald i institutternes egentlige kernekapital2, gav forordningen institutter mulighed for at kunne indregne en del af de øgede nedskrivninger til forventede kredittab i sin egentlige kernekapital for en overgangsperiode på op til fem år til den .
Ændringsforordning (EU) 2017/2401 fastlægger reviderede kapitalkrav for positioner i en securitisering3. Den ændrer lovpligtige kapitalkrav for institutterne, som fungerer som indikatorer, sponsorer eller investorer i securitiseringstransaktioner for på dækkende vis at reflektere de særlige kendetegn for simple, gennemsigtige og standardiserede securitiseringer.
Ændringsforordning (EU) 2019/630 ændrer forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer. Den har til formål at forebygge en overdreven ophobning af misligholdte lån4 i fremtiden uden tilstrækkelig dækning for tab på bankers balancesum. Den søger at sikre, at bankerne afsætter tilstrækkelige af eget kapitalgrundlag, når nye lån bliver misligholdt. Forordningen fastsætter en tilsynsmæssig bagstopperordning, som gør det muligt for institutter at dække afholdte og forventede tab på nyudstedte lån op til fælles minimumsniveauer, når sådanne lån misligholdes. Hvis en bank ikke overholder de gældende krav til minimumsdækning, skal der trækkes fra eget kapitalgrundlag.
Ændringsforordning (EU) 2019/876 indførte ændringer med hensyn til gearingsgraden, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav.
Ændringsforordning (EU) 2019/2033 opretter et europæisk tilsynsmæssigt rammearbejde for investeringsselskaber. Tidligere var alle investeringsselskaber underlagt samme regler om kapital, likviditet og risikostyring som banker.
Ændringsforordning (EU) 2020/873 indførte nogle målrettede ændringer til forordning (EU) nr. 575/2013 som reaktion på covid-19-pandemien. Disse søger at oprette midlertidig fritagelse for kapitalkrav for at maksimere bankernes udlånsevne og absorbere pandemirelaterede tab, samtidig med at de opretholder deres modstandsdygtighed. Dette omfatter tilpasning af tidspunktet for gennemførsel af visse internationale regnskabsstandarder og midlertidig forlængelse af præferencebehandling til misligholdte lån, som drager fordel af statsgarantier som en del af foranstaltningerne til at afbøde pandemiens økonomiske påvirkning.
Ændringsforordning (EU) 2021/558 indfører ændringer for at øge den overordnede risikofølsomhed ved EU’s securitiseringsramme for at sikre, at anvendelse af securitiseringer bliver mere økonomisk levedygtigt for institutter inden for en tilsynsmæssig ramme, som opretholder EU’s finansielle stabilitet.
Ændringsforordning (EU) 2022/2036 indfører ændringer vedrørende den konsoliderede beregning for globale systemisk vigtige institutter med flere afviklingsenheder for bedre at sikre, at bankers tabsabsorbering og rekapitalisering sker ved hjælp af private midler, når disse banker ikke længere er finansielt levedygtige og derefter afvikles.
Ændringsforordning (EU) 2023/2869 kræver, at når institutioner omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 offentliggør oplysninger, samtidig skal indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt, som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2023/2859.
Ændringsforordning (EU) 2024/1623 indeholder yderligere regler, som skal forbedre bankernes modstandsdygtighed over for økonomiske chok, ved at styrke regulerings-, tilsyns- og risikostyringsaspekter. Formålet med ændringerne er at begrænse indvirkningerne af bankernes interne metoder til beregning af kapitalkrav, styrke målingen af kreditrisiko, operationel risiko og markedsrisiko samt indføre en tilsynsordning for kreditinstitutternes eksponeringer for kryptoaktiver.
Forordning (EU) nr. 575/2013 giver Europa-Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter for at opnå fuld effekt af bankernes fælles regelsæt. Se en komplet liste over akterne her.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Forordning (EU) nr. 575/2013 trådte i kraft den .
Ændringsforordning (EU) 2016/1014 trådte i kraft den .
Ændringsforordning (EU) 2017/2395 trådte i kraft den .
Ændringsforordning (EU) 2017/2401 trådte i kraft den .
Ændringsforordning (EU) 2019/630 trådte i kraft den .
Ændringsforordning (EU) 2019/876 trådte i kraft den , med visse undtagelser.
Ændringsforordning (EU) 2019/2033 trådte i kraft den .
Ændringsforordning (EU) 2020/873 trådte i kraft den .
Ændringsforordning (EU) 2021/558 trådte i kraft den .
Ændringsforordning (EU) 2022/2036 trådte i kraft den , med visse undtagelser, som trådte i kraft den .
Ændringsforordning (EU) 2023/2869 trådte i kraft den .
Ændringsforordning (EU) 2024/1623 trådte i kraft den med undtagelserne angivet i artikel 2.
BAGGRUND
Forordning (EU) nr. 575/2013 er en del af en lovgivningspakke, herunder et direktiv, som blev vedtaget for at gøre EU’s banksektor mere robust. Forordningen fastlægger tilsynskravene for finansieringsinstitutter, samtidig med at det ledsagende kapitalkravsdirektiv (direktiv 2013/36/EU) forvalter adgangen til indskudsvirksomhed.
International Financial Reporting Standard 9 (IFRS 9). En standard, som har til formål at forbedre finansielle instrumenter ved hjælp af en mere fremadskuende model for at anerkende forventede kredittab på finansielle aktiver. Anvendelsen af IFRS 9 kan føre til pludselig stor stigning i forventede kredittab og følgelig til et pludseligt fald i institutternes egentlige kernekapital. Derfor indføres ordninger, som afbøder, at der opstår potentielle betydelige negative indvirkninger på egentlig kernekapital som følge af indregningen af forventede kredittab.
Egentlig kernekapital. En egentlig kernekapital, som udgør en banks kernekapital og omfatter almindelige aktier og overførte resultater.
Securitisering. En transaktion, som giver en långiver — ofte en bank — mulighed for at genfinansiere et sæt tilgodehavender/aktiver (f.eks. pantebreve, billån, forbrugerlån, kreditkort) ved at konvertere dem til værdipapirer, som andre kan investere i.
Misligholdte lån. Et lån anses normalt for misligholdt, når der er gået 90 dage eller mere, uden at låntager (en virksomhed eller person) betaler de skyldige beløb eller de aftalte renter, eller låntager ikke forventes at kunne betale lånet tilbage.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af , s. 1-337).
Efterfølgende ændringer til forordning (EU) nr. 575/2013 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L, 2023/2859 af ).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869 af om ændring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde (EUT L 2023/2869 af ).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af , s. 338-436).