Den økonomiske krise viste, hvordan problemer kan sprede sig til hele det finansielle system og direkte påvirke menneskers liv. Med henblik på at styrke tilsynet med systemet blev der oprettet en fælles tilsynsmekanisme (FTM), der skal føre tilsyn med banker i euroområdet og i andre deltagende medlemsstater i Den Europæiske Union (EU).
Forordningen opretter FTM som et nyt system til at føre tilsyn med banker i euroområdet og andre deltagende medlemsstater. FTM består af Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale tilsynsmyndigheder.
Den giver ECB, i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder, ansvaret for FTM’s effektive og konsekvente virkemåde.
ECB:
ECB pålægger de kreditinstitutter, den fører tilsyn med, årlige tilsynsgebyrer for at dække de udgifter, ECB afholder i forbindelse med sine tilsynsopgaver.
Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, kan deltage i FTM ved at anmode om etablering af et tæt samarbejde mellem ECB og deres nationale kompetente myndighed.
ECB’s pengepolitiske og tilsynsmæssige funktioner er adskilt for at forebygge enhver interessekonflikt mellem de to. Skrappe begrænsninger håndhæver adskillelsen, for eksempel ved kun at tillade udveksling af følsomme oplysninger under overholdelse af visse beskyttelsesforanstaltninger.
Nationale tilsynsmyndigheder er fortsat ansvarlige for spørgsmål såsom forbrugerbeskyttelse, hvidvaskning af penge, betalingstjenester og tilsyn med bankfilialer i medlemsstater, der ikke er medlem af FTM.
FTM er første søjle i EU’s bankunion. Den anden søjle er den fælles tilsynsmekanisme, der har til formål hurtigt og effektivt at håndtere nødlidende banker.
Med oprettelsen af FTM blev der indført ændringer i Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) afstemningsregler for at sikre, at de medlemsstater, der deltager i FTM, ikke har ubehørig indflydelse på EBA’s tilsynsråd.
Den trådte i kraft den .
Oprettelsen af en fuldstændig europæisk tilsynsmekanisme svækker forbindelsen mellem banker og nationale stater3. Det bidrager indirekte til at genopbygge tilliden til EU’s banksektor.
Den nylige finansielle krise viste, hvordan problemer i den finansielle sektor i et land kan spredes, navnlig i en monetær union, og hvordan disse problemer direkte kan påvirke borgere i hele euroområdet.
For yderligere oplysninger henvises til:
Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af , s. 63-89).
seneste ajourføring