Den fastlægger regler om brugen af informationssystemet for det indre marked (IMI) til administrativt samarbejde mellem EU-landenes kompetente myndigheder inden for politikområder vedrørende det indre marked.
HOVEDPUNKTER
IMI-systemet er et sikkert internetbaseret program, der giver nationale, regionale og lokale myndigheder mulighed for at kommunikere hurtigt og nemt med deres modparter i EU, Island, Liechtenstein og Norge om lovgivningen for EU’s indre marked (dvs. love vedrørende det indre marked, der eksisterer mellem EU-landene, og hvor den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer er garanteret, og hvor borgere frit kan bosætte sig, arbejde, studere og gøre forretning).
Systemet hjælper myndighederne med at overvinde praktiske vanskeligheder, især i forbindelse med forskellige administrative kulturer, forskellige sprog og identificering af partnere i andre EU-lande.
Det er en gratis offentlig tjeneste, der er udviklet af Kommissionen, tilgængelig på alle EU-sprogene, og som har fungeret siden 2008.
Store fordele for offentligheden
Ved at fremskynde procedurer og forbedre kommunikationen mellem offentlige myndigheder reducerer IMI de omkostninger, der skyldes forsinkelser, og giver myndighederne mulighed for at yde en bedre service til fysiske personer og virksomheder. Dermed er IMI et værktøj, der indirekte hjælper fysiske personer og virksomheder med fuldt ud at udnytte de muligheder, EU’s indre marked tilbyder.
Vedrørende erhvervsmæssige kvalifikationer kan et EU-land bruge IMI til at efterprøve gyldigheden af kvalifikationer hos fagfolk, der ønsker at arbejde i det pågældende land.
Ud over erhvervsmæssige kvalifikationer og tjenesteydelser er blandt andet følgende områder omfattet af IMI:
udstationering af arbejdstagere: IMI støtter samarbejdet i henhold til direktiverne om udstationering af arbejdstagere og håndhævelse, der giver EU-landene mulighed for at udveksle oplysninger inden for arbejdskraftens bevægelighed
bilateral informationsudveksling (én-til-én-arbejdsgang) sikker informationsudveksling mellem to kompetente myndigheder
multilateral informationsudveksling (én-til-mange-arbejdsgang) der giver myndigheder mulighed for at sende information ud til flere modtagere.
databaser en søgbar flersproget database til udveksling af information mellem IMI-aktører
SOLVIT-sagsbehandling arbejdsgang til at støtte løsning af klager fra borgere og virksomheder vedrørende offentlige myndigheders anvendelse af EU-retten
en offentlig brugerflade, der giver eksterne aktører mulighed for at interagere med IMI.
Ændringer til forordning (EU) nr. 1024/2012
Forordning (EU) nr. 1024/2012 er blevet ændret, for at IMI kunne bruges i forbindelse med:
behandling af ansøgninger om et europæisk erhvervspas (direktiv 2013/55/EU om ændring af direktiv 2005/36/EF — se resumé)
udstationering af arbejdstagere, der leverer tjenester (direktiv 2014/67/EU — se resumé)
returnering af kulturgenstande, der ulovligt er fjernet fra et EU-lands territorium (direktiv 2014/60/EU — se resumé)
kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter (forordning (EU) 2016/1191 — se resumé)
EU-typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner (forordning (EU) 2016/1628 — se resumé)
oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester (forordning (EU) 2018/1724 — se resumé) og
udstationering af førere i vejtransportsektoren (direktiv (EU) 2020/1057).
Med forordning (EU) 2020/1055 ændres bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 og tilføjer forordning (EF) nr. 1071/2009 om driftsregler for virksomheder der udfører vej- og persontransport (se resumé) til listen over EU-retsakter, der gennemføres ved hjælp af IMI.
Kommissionen har vedtaget følgende gennemførelsesretsakter:
Gennemførelsesafgørelse 2014/89/EU vedrørende et pilotprojekt om iværksættelse af administrative samarbejdsforpligtelser (gennemførelsesdirektiv 2007/59/EF — se resumé)
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/743 om et pilotprojekt til gennemførelse af bestemmelserne om administrativt samarbejde i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om beskyttelsen af personoplysninger — se resumé
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1253 om et pilotprojekt til gennemførelse af bestemmelserne om administrativt samarbejde i Rådets beslutning 2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område — se resumé
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2212 om et pilotprojekt til gennemførelse af visse bestemmelser om administrativt samarbejde som fastsat i forordning (EU) 2017/2394 — se resumé.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Forordning (EU) nr. 1024/2012 trådte i kraft den .
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af , s. 1-11).
Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 1024/2012 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren (EUT L 249 af , s. 17-32).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 249 af , s. 49-65).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2212 af om et pilotprojekt til gennemførelse af visse bestemmelser om administrativt samarbejde som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 om samarbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (EUT L 332 af , s. 159-162).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1253 af om et pilotprojekt til gennemførelse af bestemmelserne om administrativt samarbejde i Rådets beslutning 2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (EUT L 195 af , s. 40-42).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/743 af om et pilotprojekt til gennemførelse af bestemmelserne om administrativt samarbejde i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (EUT L 123 af , s. 115-118).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/89/EU af vedrørende et pilotprojekt om iværksættelse af administrative samarbejdsforpligtelser fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (EUT L 45 af , s. 36-39).