Forebyggelse af misbrug af det finansielle system med henblik på hvidvask af penge eller terrorisme

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2015/849 — forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktiv (EU) 2015/849 (fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge) har til formål at bekæmpe hvidvask af penge* og finansiering af terrorisme* ved at forhindre, at det finansielle marked misbruges til disse formål.
Det erstatter det tidligere direktiv 2005/60/EF (tredje direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge), der trådte i kraft i 2007.
Formålet er at fjerne flertydigheder i det tidligere direktiv og den tilhørende lovgivning og at forbedre sammenhængen i reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater.
Direktivet tager desuden højde for henstillingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe fra 2012, som blev revideret i 2023.
For at afspejle disse opdaterede henstillinger indfører ændringsforordning (EU) 2023/1113 yderligere kategorier af udbydere af tjenester for virtuelle aktiver, som ikke tidligere var omfattet af direktivet, og som er defineret i forordning (EU) 2023/1114, forordningen om markederne for kryptoaktiver (se resumé). Ændringsforordning (EU) 2023/1113 fastlægger også regler, der skal sikre, at udbydere af kryptoaktiv*-tjenester* på passende vis kan begrænse de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som de udsættes for.

HOVEDPUNKTER

Direktivet gælder for:

kreditinstitutter
finansieringsinstitutter
udpegede ikke-finansielle virksomheder og erhverv, f.eks.:
- revisorer
- eksterne regnskabskyndige
- skatterådgivere
- i visse tilfælde notarer og advokater
- ejendomsmæglere, når de optræder som mellemmænd i forbindelse med udlejning af fast ejendom, for hvilke den månedlige leje beløber sig til 10 000 EUR eller derover
- erhvervsdrivende (f.eks. handel med ædle metaller og sten, når betalinger på mindst 10 000 EUR sker kontant)
- kunsthandlere, når værdien af en transaktion beløber sig til 10 000 EUR eller derover
- udbydere af spiltjenester.

Direktivet:

styrker reglerne om gennemsigtighed, for så vidt angår identificering af kunder — navnlig reelle ejere* af virksomheder og juridiske arrangementer (truster)
kræver, at oplysninger om reelt ejerskab lagres i hver medlemsstat i et centralt register for virksomheder, f.eks. et handels- eller selskabsregister eller et offentligt register
øger bevidstheden om og responsen på eventuelle svagheder i forbindelse med hvidvask af penge/finansiering af terrorisme — i tillæg til de nationale risikovurderinger, der skal udføres i medlemsstaterne foretager Europa-Kommissionen også vurderinger af risikoen for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, som påvirker det indre marked og tilhørende grænseoverskridende aktiviteter (den første rapport blev offentliggjort i juni 2017)
indfører en koordineret europæisk politik til håndtering af ikke-EU-lande (tredjelande), som har ineffektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask af penge/finansiering af terrorisme, for at beskytte EU’s finansielle system — Den første EU-liste over »højrisikotredjelande« blev vedtaget ved en delegeret retsakt fra Kommissionen i juli 2016, og listen er siden blevet ændret flere gange
styrker og forbedrer samarbejdet mellem finansielle efterretningsenheder (FIU), som er blandt de centrale aktører i kampen mod hvidvask af penge/finansiering af terrorisme — Den systematiske udveksling af information mellem FIU’er bør foregå gennem avancerede tekniske infrastrukturer ved hjælp af FIU.NET, et decentralt computernetværk med sofistikeret matchende teknologi
specificerer, at mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme skal indberettes til de offentlige myndigheder, normalt FIU
kræver, at dem, det er rettet mod, indfører:
- støtteforanstaltninger, f.eks. at sikre korrekt uddannelse af personalet og oprette relevante interne forebyggende politikker og procedurer
- yderligere foranstaltninger, f.eks. skærpede kundekendskabsprocedurer til situationer med større risiko, for eksempel handel med banker uden for EU og især i forbindelse med fysiske eller juridiske enheder i ikke-EU-lande, som er identificeret af Kommissionen som højrisikotredjelande
forbyder banker at føre anonyme indlånskasser udover anonyme konti og adgangskoder
omfatter foranstaltninger til forebyggelse af risici knyttet til forudbetalte kort og virtuelle valutaer ved at:
- sænke grænsen for identificering af indehavere af forudbetalte kort fra de nuværende 250 EUR til 150 EUR
- gøre det muligt for de nationale finansielle efterretningsenheder (FIU’er) at indhente oplysninger, der sætter dem i stand til at finde ud af identiteten på indehaveren af virtuel valuta
styrker samarbejdet mellem FIU’er ved at gøre det muligt for dem at dele flere oplysninger
giver Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) ansvaret for at forebygge brugen af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og for at lede, koordinere og overvåge indsatsen hos alle EU ’s udbydere af finansielle tjenesteydelser og kompetente myndigheder på dette område fra den 1. januar 2020 (se resumé).

Ændringsforordning (EU) 2023/1113

Forordning (EU) 2023/1113 opretter et system til håndtering af udveksling af kryptoaktiver for at sikre, at de ikke anvendes ulovligt, såsom at omgå sanktioner eller at finansiere terrorisme eller krig. For at overholde internationale standarder for overførsel af kryptoaktiver og for at sikre, at disse aktiver kan spores, kræves det i henhold til direktivet, at udbydere af kryptoaktivtjenester indsamler og, hvor det er relevant, videregiver visse oplysninger til myndighederne om ordregiveren og ordremodtageren i forbindelse med enhver overførsel af disse aktiver, som de foretager, uanset deres værdi.

Forordning (EU) 2023/1113 har ændret direktiv (EU) 2015/849 for at:

omfatte alle kategorier af udbydere af kryptoaktivtjenester som defineret i forordning (EU) 2023/1114 inden for definitionen af »finansielle institutioner« i direktiv (EU) 2015/849 (artikel 3)
kræve, at udbydere af kryptoaktivtjenester anvender risikobegrænsende foranstaltninger, der står i et rimeligt forhold til de risici, der er forbundet med overførsler, som involverer selvhostede adresser, og til, hvor det er relevant, at gennemføre skærpede kendskabsprocedurer (artikel 19a)
kræve, at udbydere af kryptoaktivtjenester anvender passende risikobegrænsende foranstaltninger ved etablering af grænseoverskridende korrespondentforbindelser, der involverer gennemførelse af kryptoaktivtjenester med en respondentenhed, der ikke er etableret i EU (ny artikel 19b)
give medlemsstaterne mulighed for at kræve, at udbydere af kryptoaktivtjenester, der er etableret på deres område, i anden form end en filial, og som har hovedsæde i en anden medlemsstat, udpeger et centralt kontaktpunkt på deres område (artikel 45, stk. 9)
fjerne registreringskravene for de kategorier af udbydere af kryptoaktivtjenester, der vil blive underlagt en enkelt licensordning i henhold til forordning (EU) 2023/1114 (artikel 47, stk. 1) — disse ændringer til direktiv (EU) 2015/849 kræver også, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed udsteder retningslinjer om en række spørgsmål herunder:
- de kriterier og elementer, som udbydere af kryptoaktivtjenester skal tage i betragtning i forbindelse med vurdering af deres grænseoverskridende korrespondentforbindelser, der involverer gennemførelse af kryptoaktivtjenester, samt de risikobegrænsende foranstaltninger, der er forbundet med respondentenhederne, herunder de minimumsforanstaltninger, der skal træffes af udbydere af kryptoaktivtjenester, hvis respondentenheden ikke er registreret eller godkendt (ny artikel 19b)
- risikovariabler og risikofaktorer, som udbydere af kryptoaktivtjenester skal tage i betragtning, når de indgår forretningsforbindelser eller gennemfører transaktioner med kryptoaktiver (artikel 18)
- foranstaltninger, som udbydere af kryptoaktivtjenester skal indføre for at identificere og vurdere risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med overførsler af kryptoaktiver, der er rettet mod eller stammer fra en selvhostet adresse* (ny artikel 19a)
- hvordan de skærpede kundekendskabsprocedurer skal anvendes, samt hvilke risikobegrænsende foranstaltninger der skal indføres, når forpligtede enheder udfører kryptoaktivtjenester med ikkeregistrerede og ikkegodkendte enheder, som udbyder kryptoaktivtjenester (ny artikel 24a).

Tillæg til direktiv (EU) 2015/849

En delegeret retsakt, delegeret forordning (EU) 2019/758, fastsætter en række yderligere foranstaltninger, herunder minimumsforanstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter skal træffe for effektivt at håndtere hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, når et ikke-EU-land ikke tillader gennemførelse af politikker på koncernniveau og procedurer på filialniveau eller majoritetsejede datterselskaber, som er en del af koncernen og etableret i ikke-EU-landet.

HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?

Direktiv (EU) 2015/849 trådte i kraft den 25. juni 2015 og skulle oprindeligt indarbejdes i medlemsstaternes lovgivninger inden den 26. juni 2017. Fristen blev imidlertid forlænget yderligere ved adskillige ændringer, navnlig direktiv (EU) 2018/843, der skulle være gennemført fuldt ud i nationale lovgivninger inden den 10. januar 2020. Den samme dato gjaldt for oprettelse af de registre, der er omhandlet i artikel 30 i direktiv (EU) 2015/849, som ændret, mens de registre, der er omhandlet i artikel 31 i samme direktiv, skulle være oprettet senest den 10. marts 2020.

De ændringer, der blev indført ved ændringsforordning (EU) 2023/1113, gælder fra den 30. december 2024.

BAGGRUND

Direktivet er en del af en pakke af lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU, som har til hensigt at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Den omfatter også forordning (EU) 2015/847 om pengeoverførslers sporbarhed (se resumé). Direktivet er ligeledes en del af en bredere EU-strategi til at bekæmpe finansielt bedrageri, som omfatter arbejdet i:

en ekspertgruppe vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som mødes jævnligt for at udveksle synspunkter og bistå Kommissionen i at udarbejde lovgivning eller definere politikker
et udvalg til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som kan afgive udtalelser om gennemførelsesforanstaltninger, der foreslås af Kommissionen
netværket af FIU’er
Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder.

For yderligere oplysninger henvises til:

Hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme i EU-kontekst (Europa-Kommissionen)
Bekæmpelse af finansiering af terrorisme (Europa-Kommissionen)
Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (Rådet for Den Europæiske Union)
Hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).

VIGTIGE BEGREBER

Hvidvask af penge. Konvertering af udbytte fra kriminelle forhold til tilsyneladende lovlige midler, som regel via det finansielle system, for eksempel ved at tilsløre kilderne til pengene, ændre deres form eller flytte midlerne til et sted, hvor det er mindre sandsynligt, at de tiltrækker sig opmærksomhed.

Finansiering af terrorisme. Tilvejebringelse eller indsamling af midler med det formål at udføre terrorforbrydelser.

Kryptoaktiv. En digital gengivelse af en værdi eller af en rettighed, som kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed ledger-teknologi (DLT) eller lignende teknologi (dvs. som deles og synkroniseres mellem et sæt af DLT-netknudepunkter ved hjælp af en konsensusmekanisme).

Udbydere af kryptoaktivtjenester. En juridisk person eller en anden virksomhed, hvis erhverv eller forretning består i at levere en eller flere kryptoaktivtjenester til kunder på et erhvervsmæssigt grundlag, og som har tilladelse til at levere kryptoaktivtjenester i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1114.

Reel ejer. Den person, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed.

Selvhostet adresse. En distributed ledger-adresse, der ikke er knyttet til hverken en udbyder af kryptoaktivtjenester eller en enhed, der ikke er etableret i EU, og som leverer tjenester svarende til dem, en udbyder af kryptoaktivtjenester leverer.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73-117).

Efterfølgende ændringer til direktiv (EU) 2015/849 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 1-39).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40-205).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019 om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (EUT L 334 af 27.12.2019, s. 155-163).

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om vurderingen af de risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, der påvirker det indre marked og vedrører grænseoverskridende aktiviteter (COM(2022) 554 final af 27.10.2022).

Kommissionens henstilling (EU) 2020/1039 af 14. juli 2020 om at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner (EUT L 227 af 16.7.2020, s. 76-79).

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om vurdering af rammerne for finansielle efterretningsenheders samarbejde (COM(2019) 371 final af 24.7.2019).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/758 af 31. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de tiltag samt arten af supplerende foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemføre for at begrænse hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i visse tredjelande (EUT L 125 af 14.5.2019, s. 4-10).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43-74).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 af 14. juli 2016 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler (EUT L 254 af 20.9.2016, s. 1-4).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1-18).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12-47).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 04.12.2023