Direktivet har som formål at sikre, at mistænkte og tiltalte i straffesager og eftersøgte personer i sager angående europæiske arrestordrer (i det følgende benævnt »borgere«) har adgang til en advokat og ret til at kommunikere under frihedsberøvelsen.
Borgere skal uden unødig forsinkelse have adgang til en advokat:
Mere specifikt dækker loven:
Hvad angår personer, der er genstand for en europæisk arrestordre, giver direktivet ret til adgang til advokatbistand i den fuldbyrdende medlemsstat og til at udpege en advokat i den udstedende medlemsstat.
Borgere, der frihedsberøves, har uden unødig forsinkelse ret til:
Hvis borgere frihedsberøves i et andet EU-land end deres eget, har de ret til at informere deres konsulære myndigheder, få besøg af dem, kommunikere med dem, og til at de sørger for retlig repræsentation.
Direktivet giver mulighed for under begrænsede, ekstraordinære omstændigheder midlertidigt at fravige fra visse rettigheder (f.eks. når der i hastetilfælde er behov for at afværge alvorlige negative konsekvenser for en persons liv, frihed eller fysiske integritet).
Direktiv (EU) 2016/1919 fastsætter fælles minimumsregler vedrørende mistænkte, tiltalte og eftersøgte personers ret til retshjælp og sikrer dermed en effektiv gennemførelse af direktiv (EU) 2013/48. Direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at mistænkte og tiltalte personer, der ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til at betale for juridisk bistand, har ret til retshjælp, når det er nødvendigt af hensyn til en retfærdig rettergang. Medlemsstaterne kan anvende en vurdering af midler (for at vurdere, hvorvidt en person har tilstrækkelige økonomiske midler til at betale for juridisk bistand), en vurdering af sagens karakter (for at vurdere, om retshjælp skal tilbydes af hensyn til en retfærdig rettergang) eller begge dele for at afgøre, om der skal ydes retshjælp.
Direktiv (EU) 2016/1919 er den sidste retsakt, der er planlagt som en del af køreplanen med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, og den blev vedtaget af Rådet i november 2009.
Direktivet skal indarbejdes i EU-landenes lovgivning inden den .
Det trådte i kraft den , og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den .
For yderligere oplysninger henvises til:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af , s. 1-12)
seneste ajourføring