Europæisk ordning for genbosætning af flygtninge
RESUMÉ AF:
Henstilling (EU) 2015/914 om en EU-ordning for genbosætning
HVAD ER MÅLET MED DENNE HENSTILLING?
HOVEDPUNKTER
Hvad er en genbosætningsforanstaltning?
Fordelingsnøgle
Det samlede antal genbosætningspladser skal fordeles mellem EU-landene efter en fordelingsnøgle baseret på de følgende kriterier:
På baggrund af denne nøgle skal Tyskland genbosætte det største antal personer (3 086 eller 15,4 %), efterfulgt af Frankrig (2 375 — 11,8 %), Storbritannien (2 309 — 11,5 %) og Italien (1 989 — 9,9 %).
Budget
Der skal bruges yderligere 50 mio. EUR fra EU’s budget for 2015 til at støtte denne ordning. Der skal tilføres ekstra penge til ordningen om genbosætning i hele EU (jævnt fordelt over 2015 og 2016) til den særlige asyl-, migrations- og integrationsfond.
Gennemførelse
Deltagelse i genbosætningsordningen er frivillig. EU-landene blev bedt om at give tilsagn til at påtage sig det anbefalede antal pladser senest i september 2015.
UNHCR og andre relevante organisationer skal hjælpe EU med at gennemføre ordningen (med foranstaltninger som f.eks. at identificere og overføre asylansøgerne). Det Europæiske Asylstøttekontor vil også være involveret i ordningen.
HVORNÅR GÆLDER HENSTILLINGEN FRA?
Den foreslåede ordning varer i to år fra datoen for vedtagelse af henstillingen (8. juni 2015).
BAGGRUND
Efter adskillige tragedier, hvor tusinder har mistet livet i forsøg på at nå EU’s kyster i Middelhavsområdet, har EU fremlagt en fælles udtalelse vedrørende migration.
I maj 2015 fremlagde Kommissionen EU’s dagsorden om migration, som fastlægger en omfattende tilgang, herunder en første gennemførelsespakke med foranstaltninger, dvs.:
Denne henstilling blev efterfulgt af konklusioner fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, som mødtes i Rådet den 20. juli 2015, vedrørende genbosætning gennem multilaterale og nationale ordninger af 22 504 personer med klart behov for international beskyttelse. Genbosætningspladserne blev fordelt mellem EU-landene og Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz i henhold til de tilsagn, der var anført i bilaget til konklusionerne, og ikke i henhold til den fordelingsnøgle, der er fastsat i henstillingen.
Kommissionen foreslog et yderligere sæt migrationsforanstaltninger i september 2015. De omfatter et forslag til en nødflytningsordning for 120 000 personer med klart behov for beskyttelse (fra Grækenland, Italien og Ungarn) og en permanent omfordelingsmekanisme i krisesituationer for alle EU-lande.
For yderligere oplysninger henvises til:
* VIGTIGE BEGREBER
Genbosætning: en ordning, gennem hvilken EU-landene yder international beskyttelse og en langvarig løsning på deres områder til flygtninge og fordrevne personer. UNHCR udpeger disse personer som berettigede til genbosætning med henblik på at give dem en sikker retsstilling. EU-landene har fortsat ansvaret for individuelle indrejsetilladelser.
Flytning: overførsel af personer, som har behov for eller allerede er omfattet af en form for international beskyttelse, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor de vil få samme beskyttelse. Flytning er en solidaritetsordning i EU, som skal hjælpe de EU-lande, der står over for en stor tilstrømning af asylansøgere eller flygtninge.
HOVEDDOKUMENT
Kommissionens henstilling (EU) 2015/914 af 8. juni 2015 om en EU-ordning for genbosætning (EUT L 148 af 13.6.2015, s. 32-37)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En europæisk dagsorden for migration (COM(2015) 240 final, 13.5.2015)
seneste ajourføring 18.08.2016