Den Europæiske Unions civilbeskyttelsesmekanisme (mekanismen) har til formål at styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union (EU) og EU’s medlemsstater for at lette koordinationen mellem dem på civilbeskyttelsesområdet med henblik på forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i og uden for EU.
Afgørelse (EU) 2019/420 om ændring af afgørelse nr. 1313/2013 styrker især EU’s kollektive kapacitet til at modstå naturkatastrofer. Den indfører også »rescEU«-reserven, som er en ekstra reserve af indsatsressourcer på europæisk plan. rescEU er efterfølgende blevet udvidet for at tilføje andre ressourcer.
Forordning (EU) 2021/836, der ændrer afgørelse nr. 1313/2013, styrker den europæiske solidaritet, især ved omfattende nødsituationer, der påvirker flere lande på samme tid (som f.eks. covid-19-pandemien), hvor frivillig og national bistand viser sig ikke at være tilstrækkelig. Mekanismen vil være bedre forberedt, mere fleksibel og i stand til at reagere hurtigere, og den vil tilbyde mere omfattende tværsektoriel støtte til medlemsstaterne og deres borgere.
HOVEDPUNKTER
Formål
Det vigtigste mål med mekanismen er at effektivisere forebyggelse, beredskab og indsats i forbindelse med alle former for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i og uden for EU. Selv om fokus er på at beskytte mennesker, dækker mekanismen også miljø og ejendom, herunder naturarv.
Mekanismens specifikke mål er at:
opnå et højt niveau af beskyttelse mod katastrofer ved at:
forebygge eller reducere deres potentielle virkninger
fremme en forebyggelseskultur og
forbedre samarbejdet mellem civilbeskyttelsestjenester og andre relevante tjenester
styrke katastrofeberedskabet både på nationalt plan og på EU-plan
fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af katastrofer eller overhængende fare herfor, herunder ved at træffe foranstaltninger til at modvirke de umiddelbare konsekvenser af katastrofer
øge offentlighedens opmærksomhed på og beredskab over for katastrofer
øge tilgængeligheden og brugen af videnskabelig viden om katastrofer og
øge samarbejds- og koordineringsaktiviteterne på grænseoverskridende plan og mellem de medlemsstater, som ofte rammes af de samme typer katastrofer.
Forebyggelse og styring af risici
Katastrofeforebyggelse er et centralt punkt i denne mekanisme, og der er særligt fokus på risikovurdering og risikostyringsplanlægning. Afgørelse nr. 1313/2013/EU som ændret ved afgørelse (EU) 2019/420 kræver, at medlemsstaterne:
videreudvikler vurderingen af risikostyringskapacitet på nationalt eller relevant subnationalt plan
fremsender en sammenfatning af de relevante dele af vurderingen til Europa-Kommissionen hvert tredje år med fokus på centrale risici
deltager frivilligt i peerevalueringer af vurderingen af risikostyringskapacitet.
I henhold til ændringsforordning (EU) 2021/836 vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne definere og udvikle EU’s mål for katastrofemodstandsdygtighed. Disse ikke-bindende mål fastsættes i henstillinger fra Kommissionen og vil være baseret på scenarier med nuværende og fremadskuende scenarier, under hensyntagen til data om tidligere hændelser og virkningerne af klimaændringer på katastroferisici.
EU-vidensnetværk om civilbeskyttelse
For at forbedre delingen af uddannelse og viden skal Kommissionen i henhold til afgørelse (EU) 2019/420 oprette et netværk af relevante forskere, aktører og institutioner inden for civilbeskyttelse og katastrofehåndtering, herunder ekspertisecentre og universiteter. De skal sammen med Kommissionen udgøre et EU-vidensnetværk om civilbeskyttelse.
Den oprettede Kommissionen formelt vidensnetværket (gennemførelsesafgørelse 2021/1956). Gennemførelsesafgørelsen fastlægger vidensnetværkets forvaltningsstruktur og dets funktionsmåde. Vidensnetværkets forvaltningsstruktur omfatter en bestyrelse og to søjler med arbejdsgrupper (kapacitetsopbygning og forskning). Sekretariatet varetages af Kommissionen.
Kommissionen skal desuden:
styrke samarbejdet om uddannelse og deling af viden og erfaring mellem EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse og internationale organisationer og ikke-EU-lande
udvikle en kommunikationsstrategi for at synliggøre resultaterne af de foranstaltninger, der er gennemført under mekanismen, for borgerne og
uddele medaljer for at anerkende og belønne mangeårige engagementer og ekstraordinære bidrag til mekanismen.
Med henblik på at styrke katastrofeberedskabet og -indsatsen på EU-plan er et ERCC i drift døgnet rundt. Det forvaltes af Kommissionen i Bruxelles. ERCC er et koordinationsknudepunkt og mekanismens operationelle arm.
Yderligere værktøjer omfatter:
et fælles katastrofevarslings- og informationssystem, som er et IT-værktøj til øjeblikkelig kommunikation mellem deltagerlandene i nødsituationer
øvelser og et uddannelsesprogram, der skal forbedre medlemsstaternes katastrofeberedskabskapacitet og koordineringen af civilbeskyttelsesindsatsen
civilbeskyttelsesmoduler, som er personale- og udstyrsenheder, der er klar til indsats
Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje: en frivillig pulje af medlemsstaternes indsatsressourcer, der på forhånd er stillet til rådighed, og som er klar til at mobilisere EU’s civilbeskyttelsesoperationer. Dette omfatter moduler af høj kvalitet af beredskabshold, eksperter og udstyr samt højere satser fra EU’s medfinansiering.
Ændringsforordning (EU) 2021/836 giver ERCC adgang til udvidet operationel kapacitet samt analyse-, overvågnings-, informationsstyrings- og kommunikationskapaciteter.
rescEU
Ændringsafgørelse (EU) 2019/420 opretter desuden rescEU, der er en yderligere pulje af ressourcer med henblik på at yde bistand i situationer, hvor de samlede eksisterende ressourcer på nationalt plan og de ressourcer, som medlemsstaterne på forhånd har tildelt til Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, er utilstrækkelige for at sikre en effektiv indsats.
Den oprindelige sammensætning af rescEU med hensyn til ressourcer og kvalitetskrav var fastlagt i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570. rescEU bestod oprindeligt af ressourcer til:
bekæmpelse af skovbrande fra luften
lægelig evakuering ad luftvejen
medicinske nødhjælpshold og
opbygning af et medicinsk beredskabslager.
Afgørelsens anvendelsesområde har efterfølgende udviklet sig til at omfatte opbygning af et beredskabslager, dekontaminering i forbindelse med CBRN-hændelser samt transport- og logistikkapaciteter (se nedenfor).
Ændringsforordning (EU) 2021/836 indførte muligheden for, at Kommissionen direkte kan indkøbe rescEU-ressourcer inden for transport- og logistikressourcer (kun i behørigt begrundede hastende tilfælde). rescEU-kapaciteter finansieres fuldstændig af Europa-Kommissionen.
Kommissionen definerer rescEU-ressourcer ved hjælp af gennemførelsesretsakter, under hensyntagen til:
identificerede og kommende risici og
de samlede ressourcer og manglerne på EU-plan, navnlig inden for:
bekæmpelse af skovbrande fra luften
CBRN-hændelser
medicinsk katastrofeberedskab samt
transport og logistik.
Kommissionen har ændret gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 otte gange.
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1930, der indeholder to forskellige typer medicinske evakueringsressourcer til henholdsvis:
katastrofeofre med meget smitsomme sygdomme og
katastrofeofre med ikke-smitsomme sygdomme.
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/414 som reaktion på Rådet for Den Europæiske Unionskonklusioner om covid-19 tilføjer opbygning af et beredskabslager af medicinske modforanstaltninger, medicinsk udstyr til intensivpleje og personlige værnemidler med henblik på at bekæmpe alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler omfattet af rescEU-kapaciteterne.
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/452, hvorved der fastsættes rescEU-ressourcer til håndtering af risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser. Til oprettelse af disse kapaciteter defineres kategorierne af risici med lav sandsynlighed under hensyntagen til de mulige scenarier for sådanne risici.
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/88 ændrer gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570, idet anvendelsesområdet udvides, således at rescEU’s ansvar omfatter dekontamination fra CBRN-agenser i infrastruktur, bygninger, køretøjer, udstyr og afgørende beviser. Dette ansvarsområde kan også omfatte passende dekontamination af berørte personer, herunder omkomne.
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/288 ændrer gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 og udvider dens anvendelsesområde til at omfatte faciliteter til midlertidig indkvartering og medicinske nødhjælpshold som en del af rescEU-reserven.
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/461 ændrer gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 og udvider dens anvendelsesområde til at omfatte transport- og logistikressourcer som en del af rescEU-reserven.
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/465 ændrer gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 og udvider dens anvendelsesområde til at omfatte mobile laboratoriefaciliteter og CBRN-sporings-, -prøvetagnings-, -identifikations- og -overvågningsressourcer som en del af rescEU-reserven.
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1198 ændrer gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 som reaktion på sårbarheden af kritisk infrastruktur relateret til energi, der blev eksponeret af krigen i Ukraine, ved at tilføje rescEU-reserven ressourcer til nødforsyning af energi.
Der er fastsat yderligere gennemførelsesbestemmelser for rescEU i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1310. Denne gennemførelsesretsakt fastlægger alle nødvendige regler for en rescEU-operation, f.eks. kriterierne for indsættelse og modstridende anmodninger, regler om demobilisering og regler om national anvendelse.
Budget
Der blev afsat lige over 574,02 mio. EUR til gennemførelsen af EU-mekanismen for perioden 2014-2020.
Finansieringen er blevet øget betragteligt for perioden 2021-2027, med en bevilling på 1,26 mia. EUR i tillæg til et beløb på op til 2,06 mia. EUR til foranstaltninger relateret til civilbeskyttelse til imødegåelse af virkningerne af covid-19-krisen, der er fastlagt i EU-genopretningsinstrumentet (se resumé).
Den vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/706, som fastlægger kriterier og procedurer for uddeling af medaljer for at anerkende mangeårigt engagement og ekstraordinære bidrag til mekanismen. Gennemførelsesretsakten omhandler to typer medaljer, en for mangeårigt engagement og en for ekstraordinære bidrag, og medaljeuddelingens omfang omfatter aktiviteterne i hele katastrofehåndteringsforløbet. Medaljerne bliver overrakt på det europæiske beskyttelsesforum eller i andre formelle anledninger på ad hoc-basis
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af , s. 924-947).
Efterfølgende ændringer af afgørelse nr. 1313/2013/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/706 af om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU for så vidt angår kriterier og procedurer for anerkendelse af mangeårigt engagement og ekstraordinære bidrag til EU-civilbeskyttelsesmekanismen (EUT L 132 af , s. 102-106).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1956 af om oprettelse og tilrettelæggelse af EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse (EUT L 399 af , s. 1-7).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1310 af om regler for driften af Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje og rescEU (EUT L 204 af , s. 94-99).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 af om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU for så vidt angår rescEU-kapaciteter og om ændring af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU (EUT L 99 af , s. 41-45).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/142 af om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 25 af , s. 40-48).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU af om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2004/277/EF, Euratom og 2007/606/EF, Euratom (EUT L 320 af , s. 1-45).
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Midtvejsevaluering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen (2014-2016) — ledsagedokument til Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af EU-civilbeskyttelsesordningen for perioden 2014-2016 (SWD(2017) 287 final af ).