Status over EU’s 2020-mål for vedvarende energi

RESUMÉ AF:

Statusrapport om vedvarende energi — COM(2015) 293 final

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED RAPPORTEN?

Den giver en statusvurdering af EU og medlemslandene for så vidt angår opnåelse af målene om, at 20 % af det samlede energiforbrug og 10 % af energiforbruget på transportområdet skal komme fra vedvarende energikilder (*) i 2020. Rapporten er i overensstemmelse med kravene i direktivet fra 2009 om vedvarende energi, som indeholder krav om statusrapporter vedrørende vedvarende energi hvert andet år.

HOVEDPUNKTER

• Denne rapport fastslår, at EU fra og med 2014 har en andel på 15,3 % af det samlede energiforbrug, der kommer fra vedvarende energikilder, hvilket betyder, at EU overordnet set er godt på vej til at nå målet på 20 %.
• EU-landene fastlægger deres egne mål for vedvarende energi og den måde, de vil opnå dem på. Disse nationale handlingsplaner dækker flere dele såsom:
  • de enkelte mål for vedvarende energi for elektricitets-, opvarmnings- og kølings- samt transportsektoren
  • de nødvendige politiske foranstaltninger for at nå de nationale mål
  • den blanding af vedvarende energikilder, som EU-landet planlægger at bruge.
• 25 af de 28 EU-lande (1) forventes at nå deres 2020 -mål, og 19 af disse 25 lande forventes at overstige målene.
• Det går ikke så hurtigt med at nå målet om, at mindst 10 % af energiforbruget i transportsektoren skal komme fra fornyelige energikilder i 2020. Gennemsnittet i EU var i 2014 på 5,7 %.
• EU-landene fastsætter foreløbige mål for hvert andet år indtil 2020. Disse mål vil blive mere ambitiøse, så nogle lande kan blive nødt til at intensivere deres indsats eller samarbejde med andre EU-lande for at nå dem.
• Denne rapport bekræfter også, at direktivet om fremme af vedvarende energi fungerer godt, så CO₂-emissionerne er blevet reduceret og afhængigheden af fossile brændstoffer er blevet mindsket. Rapporten konkluderer også, at 2020 -målene er en vigtig drivkraft for globale investeringer i vedvarende energi.

BAGGRUND

EU vedtog den første lovgivning om vedvarende energi i 2001 med direktiv 2001/77/EF, som søgte at fremme elektricitet fra vedvarende energikilder. Det blev efterfulgt af direktiv 2003/30/EF, som fastsatte det juridiske grundlag for brugen af biobrændstoffer og vedvarende energikilder i transportsektoren. Disse direktiver banede vej for direktivet om fremme af vedvarende energi i 2009.

VIGTIGE BEGREBER

(*) Vedvarende energikilder betyder energikilder, der ikke kan udtømmes, som f.eks. vindkraft, solkraft eller bæredygtig biomasse. I henhold til 2014 -prognoser var de tre største vedvarende energikilder i EU biomasse (47 %), vandkraft (17 %) og vindkraft (11 %).

DOKUMENT

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Statusrapport om vedvarende energi (COM(2015) 293 final af 15.6.2015)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16-62)

Efterfølgende ændringer af direktiv 2009/28/EF er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 10.11.2015

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.