Højtydende lavemissionsenergi, der er billig og bæredygtig

RESUMÉ

EU’s strategi for innovation og energiteknologi er en integreret del af EU’s energipolitik. Den har til formål at udvikle energiteknologi og innovation yderligere.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Den fastlægger en strategi, som supplerer den eksisterende lovgivning for at sikre, at EU fortsat vil have en førende teknologi- og innovationssektor, som kan takle energiudfordringerne i 2020 og fremover.

Den har til formål at bringe højtydende lavemissionsenergiteknologier, der er billige og bæredygtige på markedet med henblik på at nå målene i Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

HOVEDPUNKTER

Denne meddelelse sammenfatter principperne om at:

Europa-Kommissionen søger sammen med aktører i EU’s strategiske energiteknologiplan (SET) (1) at sikre udviklingen (under ledelse af SET-planens styringsgruppe) af en integreret køreplan, som:

  1. konsoliderer SET-planens teknologikøreplaner
  2. omfatter hele forsknings- og innovationskæden (fra grundforskning til markedsintroduktion)
  3. fastsætter klare roller og opgaver for de forskellige aktører såsom den europæiske energiforskningsalliance (EERA) og det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Desuden skal der udarbejdes en handlingsplan for fælles og individuelle investeringer til støtte for den integrerede køreplan.

Kommissionen og EU-landene skal styrke indberetning og overvågning af den integrerede køreplan og handlingsplanen baseret på SET-planens informationssystem (SETIS).

Kommissionen skal oprette en koordineringsstruktur (under SET-planens styringsgruppe) med henblik på at fremme investeringer i forskning og innovation i forbindelse med energieffektivitet.

Meddelelsen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at:

BAGGRUND

Lavemissionsteknologier (dvs. solenergi, vindenergi eller CO2-opsamling og -lagring) har gode muligheder for at reducere drivhusgasemissioner, forbedre bæredygtig energi, skabe arbejdspladser og økonomisk vækst samt mindske Europas afhængighed af eksterne energiforsyningskilder. Innovation på dette område er dog generelt dyrt, risikabelt og langsommeligt, hvorfor der er behov for en strategi for udviklingen.

For yderligere oplysninger henvises til Teknologi og innovation og Den strategiske energiteknologiplan på Europa-Kommissionens websted.

VIGTIGE BEGREBER

  1. () SET-planen har til formål at fremskynde udviklingen og udbredelsen af lavemissionsteknologier. Den fremmer forskning og innovation samt samarbejde i hele Europa, samtidig med at den søger at forbedre teknologierne og nedbringe omkostningerne.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Energiteknologier og innovation (COM(2013) 253 final af ).

seneste ajourføring