EU’s rammeprogram for beskæftigelse og socialpolitik: EaSI
RESUMÉ AF:
Forordning (EU) nr. 1296/2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (EaSI)
HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?
Det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) for 2014-2020 er et rammeprogram, der har til formål at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien, herunder de overordnede mål, integrerede retningslinjer og flagskibsinitiativer, gennem ydelse af finansiel bistand til opfyldelse af EU’s målsætninger om at fremme et højt og bæredygtigt beskæftigelsesniveau, sikre tilstrækkelig og passende social beskyttelse, bekæmpe social udstødelse og fattigdom og forbedre arbejdsvilkårene. Efter erklæringen om af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fastsætter retningslinjer til støtte for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, er EaSI et væsentligt redskab, som bistår Kommissionen i at styrke EU’s sociale dimension.
Denne forordning etablerer et EU-program for beskæftigelse og social innovation. EaSI har til formål at skabe bæredygtig og langsigtet vækst og jobs, mindske forskellene mellem EU-landene og hjælpe med at reducere de sociale uligheder.
HOVEDPUNKTER
EaSI samler tre EU-programmer, som forvaltedes særskilt mellem 2007 og 2013: programmet for beskæftigelse og social solidaritet (Progress), den europæiske beskæftigelsestjeneste (EURES) og mikrofinansieringsfaciliteten Progress. Disse programmer har siden januar 2014 udgjort de tre akser i EaSI. De støtter:
EaSI løber fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, og det globale budget for denne periode er 919 millioner EUR.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den 21. december 2013.
BAGGRUND
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238-252)
Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 1296/2013 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1-222)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne og om ændring af forordning (EU) nr. 492/2011 og (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 107 af 22.4.2016, s. 1-28)
Se den konsoliderede udgave.
seneste ajourføring 15.11.2019