Finansiel bistand til Rumænien
RESUMÉ AF:
Beslutning 2009/459/EØF — mellemfristet finansiel bistand til Rumænien
Afgørelse 2011/288/EØF — mellemfristet finansiel bistand til Rumænien
Afgørelse 2013/531/EØF — forebyggende mellemfristet finansiel bistand til Rumænien
HVAD ER FORMÅLET MED DENNE BESLUTNING OG DISSE AFGØRELSER?
-
Formålet med dem er at yde finansiel bistand til Rumænien.
-
Den Europæiske Union (EU) og Den Internationale Valutafond (IMF), med støtte fra andre internationale organisationer, ydede finansiel bistand til Rumænien fra 2009-2015.
-
Grundlaget for EU's foranstaltning er forordning (EF) nr. 332/2002, som giver mulighed for at yde mellemfristet finansiel bistand til EU-lande uden for euroområdet, som har problemer med betalingsbalancen.
HOVEDPUNKTER
-
I 2009 blev man i EU enige om, at Rumænien skulle modtage op til 20 mio. EUR i finansiel bistand for perioden 2009-2011. I henhold til forordning (EF) nr. 332/2002 var støtten med forbehold for, at Rumænien vedtog økonomisk-politiske foranstaltninger, der skulle genetablere en bæredygtig betalingsbalance.
-
Midlerne blev ydet af:
-
I 2011 blev man i EU enige om at yde Rumænien forebyggende finansiel bistand på op til 1,4 mia. EUR for perioden 2011-2013. Afgørelsen bekræftede at:
-
Rumænien ikke ville anmode om udbetaling af nogen del af finansieringen, medmindre landet havde problemer med den løbende betalingsbalance eller kapitalbevægelserne.
-
Europa-Kommissionen ville overveje alle anmodninger fra Rumænien om at modtage hele eller dele af lånet på baggrund af regeringens gennemførelse af det økonomiske reformprogram.
-
bistanden blev ydet i samarbejde med IMF, der gav ca. 3,6 mia. EUR under en forebyggende stand by-aftale.
-
Verdensbanken gav tilsagn om yderligere finansiel bistand.
-
I 2013 blev man i EU enige om et nyt forebyggende program for betalingsbalancen til Rumænien for perioden 2013-2015. Programmet indeholdt et løfte om 2 mia. EUR og et lignende beløb fra IMF. Det blev udarbejdet for at støtte landet med henblik på at:
-
konsolidere den makroøkonomiske, finanspolitiske og finansielle stabilitet
-
øge økonomiens modstandsdygtighed og vækstpotentiale
-
styrke den administrative kapacitet
-
reformere skatteforvaltningen, forbedre den offentlige økonomiske forvaltning og omstrukturere statsejede virksomheder.
-
Den finansielle bistand under programmet for 2011-2013 og 2013-2015 blev aldrig benyttet.
-
Ved afslutningen af det tredje finansielle bistandsprogram den 30. september 2015 indledte EU den 1. oktober 2015 sin overvågning efter programmets gennemførelse. Denne overvågning:
-
fokuserer på programmet for betalingsbalancen for 2009-2011, hvoraf 3,5 mia. EUR ud af det lån på 5 mia. EUR, der blev udbetalt, fortsat er udestående
-
omfatter regelmæssige besøg til Rumænien for at vurdere landets økonomiske, finanspolitiske og finansielle situation
-
varer sandsynligvis indtil maj 2018, når 70 % af det oprindelige lån forventes at være tilbagebetalt.
HVORNÅR GÆLDER BESLUTNINGEN OG AFGØRELSERNE FRA?
-
Rådets beslutning 2009/459/EØF trådte i kraft den 11. maj 2009.
-
Rådets afgørelse 2011/288/EØF trådte i kraft den 13. maj 2011.
-
Rådets afgørelse 2013/531/EØF trådte i kraft den 25. oktober 2013.
BAGGRUND
-
I februar 2002 gav EU-Rådet EU beføjelser til at yde lån til EU-lande med eller truet af problemer med betalingsbalancen eller kapitalbevægelser.
-
Denne finansielle bistand er kun tilgængelig for lande, som ikke anvender euroen.
-
Rumænien anmodede første gang om bistand i 2009, efter at landets valuta var faldet med 30 % over for euroen i løbet af de foregående 15 måneder, og landets budget samt underskud på de løbende poster var steget hurtigt på grund af den finansielle krise.
-
For yderligere oplysninger henvises til:
HOVEDDOKUMENTER
Rådets beslutning 2009/459/EF af 6. maj 2009 om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Rumænien (EUT L 150 af 13.6.2009, s. 8-10)
Efterfølgende ændringer af beslutning 2009/459/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Rådets afgørelse 2011/288/EU af 12. maj 2011 om mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet til Rumænien (EUT L 132 af 19.5.2011, s. 15-17)
Rådets afgørelse 2013/531/EU af 22. oktober 2013 om forebyggende mellemfristet finansiel EU-bistand til Rumænien (EUT L 286 af 29.10.2013, s. 1-3)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1-3)
Se den konsoliderede udgave.
seneste ajourføring 30.01.2017