HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den sikrer, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) finansierer samarbejdsaktiviteter baseret på bestemmelserne i Cotonouaftalen*.

Det primære mål med Den Europæiske Unions (EU) samarbejdsaktiviteter er at mindske og på længere sigt udrydde fattigdom.

Samarbejdet skal også bidrage til følgende:

fremme bæredygtig og inklusiv udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende
konsolidere og understøtte demokrati, retsstaten, god regeringsførelse, menneskerettigheder og de relevante principper i international ret
gennemføre en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne.

HOVEDPUNKTER

EUF finansieres af direkte bidrag fra EU’s medlemsstater på grundlag af bestemte bidragsandele (»nøgler«) og er dækket af sine egne finansielle regler. Den er ikke en del af EU-budgettet.

De samlede økonomiske ressourcer for 11. Europæiske Udviklingsfond er 30,5 mia. EUR for perioden 2014-2020. (Det bemærkes, at EUF fra 2021 er blevet integreret i EU-budgettet).

Den Europæiske Investeringsbank stiller yderligere 2,6 mia. EUR til rådighed i form af lån af egne midler.

I henhold til 11. EUF blev medlemsstaternes »fordelingsnøgler« tilpasset til den nøgle, der anvendes til EU-budgettet (baseret på bruttonationalindkomst per indbygger).

11. EUF afløser 10. EUF, der løb i seks år fra 2008 til 2013 med et budget på 22,7 mia. EUR. Dette udgjorde omkring 30 % af EU’s udgifter til bistand i forbindelse med udviklingssamarbejde, mens resten kommer direkte fra EU-budgettet.

Europa-Kommissionen fastlægger de finansielle tildelinger til hvert land i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og hver region på grundlag af kriterier, der er fastsat i Cotonouaftalen. AVS-landene modtager et skræddersyet samarbejde baseret på:

deres behov
deres evne til at generere og få adgang til finansielle ressourcer samt evne til at anvende midlerne
deres engagement og resultater samt
den potentielle effekt af EU’s bistand.

De lande, der er i størst nød,navnlig de mindst udviklede lande, lavindkomstlande og lande, der er i krise, befinder sig i en periode efter en krise eller i en usikker og udsat situation, skal i første omgang tildeles midler.

Krise i forbindelse med fødevaresikring og økonomisk påvirkning i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine

EUF-midler kan genanvendes, efter de er frigjort ved enstemmighed i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2022/1223. Dette har været tilfældet under 11. EUF for at finansiere fredsfaciliteten for Afrika og for at håndtere krisen i forbindelse med fødevaresikring og økonomisk påvirkning i AVS-landene efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Disse fonde støtter AVS-landene gennem humanitær bistand (150 mio. EUR), bæredygtig produktion og modstandsdygtige fødevaresystemer (350 mio. EUR) og makroøkonomisk støtte (100 mio. EUR).

Finansieringen er en del af EU’s globale fødevaresikkerhedsindsats for at hjælpe med at tackle fødevarekrisen. De kommer oven i den allerede mobiliserede humanitære bistand på verdensplan og midler fra Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, der er øremærket til projekter vedrørende bæredygtigt landbrug, basal ernæring, vand og sanitet samt social sikkerhed.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 6. marts 2015 og vil være gældende indtil slutdatoen for anvendelsen af den interne aftale om 11. EUF.

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

Cotonouaftalen. En partnerskabsaftale mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) — nu kendt som Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS) — og EU, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, og som angiver rammen for EU’s relationer med 79 AVS-lande. Partnerskabet er baseret på tre komplementære søjler:

udviklingssamarbejde
økonomisk og handelsmæssigt samarbejde og
den politiske dimension.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 58 af 3.3.2015, s. 1-16).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1-78).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2021/947 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne ændrede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1-21).

Rådets forordning (EF) nr. 617/2007 af 14. maj 2007 om gennemførelsen af 10. Europæiske Udviklingsfond under AVS-EF-partnerskabsaftalen (EUT L 152 af 13.6.2007, s. 1-13).

EU-samarbejde med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet: 11. Europæiske Udviklingsfond