EU-samarbejde med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet: 11. Europæiske Udviklingsfond
RESUMÉ AF:
Forordning (EU) 2015/322 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond.
HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?
- Den sikrer, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) finansierer samarbejdsaktiviteter baseret på bestemmelserne i Cotonouaftalen*.
- Det primære mål med Den Europæiske Unions (EU) samarbejdsaktiviteter er at mindske og på længere sigt udrydde fattigdom.
- Samarbejdet skal også bidrage til følgende:
- fremme bæredygtig og inklusiv udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende
- konsolidere og understøtte demokrati, retsstaten, god regeringsførelse, menneskerettigheder og de relevante principper i international ret
- gennemføre en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne.
HOVEDPUNKTER
- EUF finansieres af direkte bidrag fra EU’s medlemsstater på grundlag af bestemte bidragsandele (»nøgler«) og er dækket af sine egne finansielle regler. Den er ikke en del af EU-budgettet.
- De samlede økonomiske ressourcer for 11. Europæiske Udviklingsfond er 30,5 mia. EUR for perioden 2014-2020. (Det bemærkes, at EUF fra 2021 er blevet integreret i EU-budgettet).
- Den Europæiske Investeringsbank stiller yderligere 2,6 mia. EUR til rådighed i form af lån af egne midler.
- I henhold til 11. EUF blev medlemsstaternes »fordelingsnøgler« tilpasset til den nøgle, der anvendes til EU-budgettet (baseret på bruttonationalindkomst per indbygger).
- 11. EUF afløser 10. EUF, der løb i seks år fra 2008 til 2013 med et budget på 22,7 mia. EUR. Dette udgjorde omkring 30 % af EU’s udgifter til bistand i forbindelse med udviklingssamarbejde, mens resten kommer direkte fra EU-budgettet.
- Europa-Kommissionen fastlægger de finansielle tildelinger til hvert land i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og hver region på grundlag af kriterier, der er fastsat i Cotonouaftalen. AVS-landene modtager et skræddersyet samarbejde baseret på:
- deres behov
- deres evne til at generere og få adgang til finansielle ressourcer samt evne til at anvende midlerne
- deres engagement og resultater samt
- den potentielle effekt af EU’s bistand.
- De lande, der er i størst nød,navnlig de mindst udviklede lande, lavindkomstlande og lande, der er i krise, befinder sig i en periode efter en krise eller i en usikker og udsat situation, skal i første omgang tildeles midler.
Krise i forbindelse med fødevaresikring og økonomisk påvirkning i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine
- EUF-midler kan genanvendes, efter de er frigjort ved enstemmighed i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2022/1223. Dette har været tilfældet under 11. EUF for at finansiere fredsfaciliteten for Afrika og for at håndtere krisen i forbindelse med fødevaresikring og økonomisk påvirkning i AVS-landene efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
- Disse fonde støtter AVS-landene gennem humanitær bistand (150 mio. EUR), bæredygtig produktion og modstandsdygtige fødevaresystemer (350 mio. EUR) og makroøkonomisk støtte (100 mio. EUR).
- Finansieringen er en del af EU’s globale fødevaresikkerhedsindsats for at hjælpe med at tackle fødevarekrisen. De kommer oven i den allerede mobiliserede humanitære bistand på verdensplan og midler fra Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, der er øremærket til projekter vedrørende bæredygtigt landbrug, basal ernæring, vand og sanitet samt social sikkerhed.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den 6. marts 2015 og vil være gældende indtil slutdatoen for anvendelsen af den interne aftale om 11. EUF.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
VIGTIGE BEGREBER
Cotonouaftalen. En partnerskabsaftale mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) — nu kendt som Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS) — og EU, der blev undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, og som angiver rammen for EU’s relationer med 79 AVS-lande. Partnerskabet er baseret på tre komplementære søjler:
- udviklingssamarbejde
- økonomisk og handelsmæssigt samarbejde og
- den politiske dimension.
HOVEDDOKUMENT
Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 58 af 3.3.2015, s. 1-16).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1-78).
Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2021/947 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne ændrede udgave har ingen retsvirkning.
Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1-21).
Rådets forordning (EF) nr. 617/2007 af 14. maj 2007 om gennemførelsen af 10. Europæiske Udviklingsfond under AVS-EF-partnerskabsaftalen (EUT L 152 af 13.6.2007, s. 1-13).
Se den konsoliderede udgave.
seneste ajourføring 24.08.2022