Humanitær nødhjælp i EU

HOVEDPUNKTER

• Nødhjælpsinstrumentet (ESI), som blev oprettet i henhold til denne forordning, er beregnet til at bevare menneskeliv, forebygge menneskelige lidelser og værne om menneskelig værdighed.
• Rådet har besluttet sig for at aktivere denne nødhjælp i henhold til denne forordning på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen.
• Kommissionen skal overvåge tiltag, der har modtaget støtte, og senest 12 måneder efter aktivering af nødhjælpen forelægge Rådet en generel vurdering af den støtte, der ydes under aktiveringen, eller forslag om at bringe støtten til ophør.
• Kommissionen skal sikre, at finansiering i henhold til denne forordning ikke påvirkes af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, der kan skade EU’s økonomiske interesser.
• Denne forordning har til hensigt at supplere andre EU-støtteinstrumenter, såsom Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.

Særlige covid-19-foranstaltninger

• Via nødhjælpsinstrumentet mobiliserer EU 2,7 mia. EUR. Dette beløb skal bruges til at finansiere akut støtte på sundhedsområdet såsom:
  • fælles indkøb, oplagring og distribution af essentielle ressourcer
  • styrkelse af udviklingen af medicin og testmetoder
  • oprettelse af midlertidige hospitaler og midlertidige karantænefaciliteter og
  • støtte til transport af patienter på tværs af grænser til hospitaler med ledig kapacitet.
• Det vil desuden være muligt at finansiere andre foranstaltninger for at imødekomme nye behov hos EU-landene, hospitaler, læger og patienter.
• Kommissionen kan finansiere partnerorganisationer, såsom ikke-statslige organisationer, specialtjenester fra EU-lande, nationale myndigheder og andre offentlige organer, internationale organisationer og deres agenturer.
• Puljen af potentielle modtagere af økonomisk støtte til gennemførelse af foranstaltninger under nødhjælpsinstrumentet er blevet udvidet som følge af covid-19-pandemien. Hvis det er hensigtsmæssigt og nødvendigt for gennemførelsen af en foranstaltning, kan organisationer og enheder, som har den nødvendige ekspertise, eller som er aktive inden for katastrofehjælp, også være støtteberettigede, det gælder f.eks.:
  • private leverandører
  • producenter af udstyr og
  • videnskabsfolk og forskningsinstitutioner.
• De forskellige tilgængelige valgmuligheder vedrørende indkøb af forsyninger og tjenesteydelser, som er nødvendige for at kunne yde nødhjælp, omfatter:
  • fælles indkøbsordninger for Kommissionen og EU-landene
  • indkøb foretaget af Kommissionen på vegne af EU-landene
  • indkøb foretaget af Kommissionen på egne vegne og
  • salg, donation eller leje af indkøbte forsyninger eller tjenester til EU-landene eller partnerorganisationer udvalgt af Kommissionen.
• Finansiering via nødhjælpsinstrumentet kan dække op til 100 % af de direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med nødhjælpsinstrumentfinansierede foranstaltninger, indtil aktiveringsperioden udløber. Direkte omkostninger kan omfatte:
  • indkøb, udarbejdelse, indsamling, transport, opbevaring og distribution af varer og tjenesteydelser og
  • investeringsomkostninger ved foranstaltninger eller projekter, der er direkte relateret til at opnå målene for den pågældende nødhjælpsinstrumentaktivering.
• For at fremskynde tildelingen og udførelsen af kontrakter i forbindelse med udbudsprocedurer giver forordningen mulighed for visse undtagelser fra forordning (EU, Euratom) 2018/1046, EU’s finansforordning (se resumé).