Den Europæiske Unions strategi for skove og skovsektoren

Med input fra lande i Den Europæiske Union (EU) og berørte aktører (såsom skovejere, industri- og miljøgrupper) offentliggjorde Europa-Kommissionen i 2013 en strategi, der skal sikre, at EU's skove og skovsektor er klar til fremtidige udfordringer.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor (COM(2013) 659 final af 20. september 2013).

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED EU'S SKOVSTRATEGI?

1.
Den fremhæver skovbrugets bidrag til sektorer, såsom udvikling af landdistrikter (arbejdspladser og indkomster), bekæmpelse af klimaforandringer (absorbering af kulstof), biodiversitet, ressourcer til energi og industri osv.
2.
Den ser på de udfordringer, sektoren står over for, og hvordan de skal tackles.
3.
Den understreger behovet for en samlet tilgang, samtidig med at der tages højde for andre politikområders indvirkning på skovene.
4.
Den identificerer måder til forbedring af bæredygtig forvaltning af skovene.
5.
Den opfordrer til, at skovrelaterede EU-politikker indgår fuldt og helt i nationale skovbrugspolitikker.
6.
Den opfordrer til etableringen af et skovinformationssystem gennem indsamling af harmoniserede oplysninger for hele EU om skove.
7.
Den har til formål at styrke koordinering og politisk kohærens i skovrelaterede initiativer yderligere.

HOVEDPUNKTER

Der er behov for en ny politikramme for at sikre, at skovbrugets mange funktioner leveres på en afbalanceret måde. Skovrelaterede politikker skal koordineres og omfatte synergier med andre sektorer. Skove skal positioneres på en sådan måde, at man sikrer deres maksimale bidrag til virkeliggørelse af EU's mål.

Strategien identificerer otte prioriteter:

Støtte til befolkninger: EU's politik for udvikling af landdistrikter er ét af de vigtigste instrumenter til implementering af strategien. EU-midler kan for eksempel anvendes til modernisering af skovbrugsteknologi eller styrkelse af skovenes modstandsdygtighed (dvs. evne til at reagere på pres, såsom brande og storme), miljøværdi og evne til at afbøde klimaændringer (dvs. absorbering af kuldioxid fra atmosfæren). Dette forbedrer konkurrenceevnen, livskvaliteten og økonomisk diversificering.
Fremme af konkurrenceevne og bæredygtighed i EU's skovbaserede industrier, bioenergi og den grønne økonomi i almindelighed: Træ er naturligt, vedvarende, genanvendeligt og genvindeligt. Skove og råmaterialerne fra dem kan skabe job og diversificere indtægter.
Klima under forandring: bevaring og styrkelse af skovenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne, herunder gennem brandforebyggelse og andre tilpasningstiltag (f.eks. gennem passende valg af træsorter og planter m.m.), udvidelse af skoves afbødningspotentiale.
Beskyttelse af skove og forbedring af økosystemernes funktion: Skovene tegner sig for økosystemtjenester, råmaterialer og biodiversitet. De har brug for beskyttelse for at sikre deres modstandsdygtighed og mangeartede funktioner.
Øget viden om skove: udvidelse af den skovrelaterede viden for bedre at kunne forstå de komplekse miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer, skovsektoren står over for.
Nyt og innovativt skovbrug og produkter med værditilvækst: Der er behov for kohærent og ambitiøs EU-skovforskning (dvs. hvor der er en fri strømning af viden, teknologi og forskere) for at stimulere innovation i hele sektoren.
Samarbejde med henblik på at forvalte og forstå vores skove: Koordinering, samarbejde og kommunikation er vigtige for at sikre en sammenhængende politik.
Skove set i et globalt perspektiv: sikre konsekvens mellem EU's og EU-landenes politikker og forpligtelser, hvad angår skovrelaterede spørgsmål (såsom skovrydning eller støtte til bæredygtig forvaltning) på internationalt plan.

BAGGRUND

Strategien fra 2013 bygger på den tidligere EU-skovstrategi (1998). Den fastlagde en ramme for handlinger, der støtter bæredygtig forvaltning, hvor EU-lande samarbejder om en række politikker og initiativer.

Der er flere oplysninger på Europa-Kommissionens websted.

seneste ajourføring 03.04.2015