Den Europæiske Unions strategi for skove og skovsektoren
Med input fra lande i Den Europæiske Union (EU) og berørte aktører (såsom skovejere, industri- og miljøgrupper) offentliggjorde Europa-Kommissionen i 2013 en strategi, der skal sikre, at EU's skove og skovsektor er klar til fremtidige udfordringer.
DOKUMENT
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor (COM(2013) 659 final af 20. september 2013).
RESUMÉ
Med input fra lande i Den Europæiske Union (EU) og berørte aktører (såsom skovejere, industri- og miljøgrupper) offentliggjorde Europa-Kommissionen i 2013 en strategi, der skal sikre, at EU's skove og skovsektor er klar til fremtidige udfordringer.
HVAD ER FORMÅLET MED EU'S SKOVSTRATEGI?
Den fremhæver skovbrugets bidrag til sektorer, såsom udvikling af landdistrikter (arbejdspladser og indkomster), bekæmpelse af klimaforandringer (absorbering af kulstof), biodiversitet, ressourcer til energi og industri osv.
Den ser på de udfordringer, sektoren står over for, og hvordan de skal tackles.
Den understreger behovet for en samlet tilgang, samtidig med at der tages højde for andre politikområders indvirkning på skovene.
Den identificerer måder til forbedring af bæredygtig forvaltning af skovene.
Den opfordrer til, at skovrelaterede EU-politikker indgår fuldt og helt i nationale skovbrugspolitikker.
Den opfordrer til etableringen af et skovinformationssystem gennem indsamling af harmoniserede oplysninger for hele EU om skove.
Den har til formål at styrke koordinering og politisk kohærens i skovrelaterede initiativer yderligere.
HOVEDPUNKTER
Der er behov for en ny politikramme for at sikre, at skovbrugets mange funktioner leveres på en afbalanceret måde. Skovrelaterede politikker skal koordineres og omfatte synergier med andre sektorer. Skove skal positioneres på en sådan måde, at man sikrer deres maksimale bidrag til virkeliggørelse af EU's mål.
Strategien identificerer otte prioriteter:
BAGGRUND
Strategien fra 2013 bygger på den tidligere EU-skovstrategi (1998). Den fastlagde en ramme for handlinger, der støtter bæredygtig forvaltning, hvor EU-lande samarbejder om en række politikker og initiativer.
Der er flere oplysninger på Europa-Kommissionens websted.
seneste ajourføring 03.04.2015