Regler for direkte EU-betalinger til landbrugere

HOVEDPUNKTER

Direkte betalinger til landbrugere betales via støtteordninger i hvert EU-land.

EU-landene skal afsætte en vis del af deres tildelte midler under den fælles landbrugspolitik til obligatoriske støtteordninger, som beskrevet herunder:

• Standardbetalinger per hektar. For at fordele støtten mere retfærdigt skal alle EU-lande bevæge sig mod en mere ensartet hektarstøtte fra 2015 (en »grundbetalingsordning til landbrugere«).
• Grønne betalinger per hektar. De skal ydes til landbrugere for at følge metoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (30 % af den nationale fordeling af midler).
• Betaling per hektar til unge landbrugere. Til landbrugere, der ikke er ældre end 40 år, og som for første gang etablerer sig som driftsleder for sin landbrugsbedrift i op til fem år før ansøgning om støtte. Denne betaling kan ydes i op til fem år.

Der er også nogle frivillige støtteordninger. EU-landene kan vælge at:

• støtte mindre landbrug ved at betale et højere beløb for de første hektarer (»omfordelingsbetaling«)
• bevilge yderligere betalinger til områder med naturlige begrænsninger
• bevilge begrænsede beløb til produktionsrelateret støtte (»koblet støtte« – betalinger i forbindelse med bestemte afgrøder eller typer af husdyr) for at hjælpe landbrugssektorer i deres hjemland, som er i vanskeligheder
• tilbyde en forenklet ordning for små landbrugere — en årlig betaling på op til 1 250 EUR.

Den 1. januar 2018 trådte de nye bestemmelser i ændringsforordning (EU) 2017/2393 i kraft, herunder følgende:

• Principielt kan kun aktive landbrugere (dvs. dem hvis landbrugsaktiviteter ikke er ubetydelige) tildeles direkte støtte. I nogle EU-lande blev administrationen imidlertid for byrdefuld. Især ansøgere, der driver lufthavne, jernbanevirksomhed, vandværker, ejendomsmæglerselskaber samt permanente sports- og fritidsanlæg, blev anset for inaktive, medmindre de kunne dokumentere andet. Det er blevet frivilligt for EU-landene at anvende denne bestemmelse.
• Nogle aspekter i bestemmelserne, der finder anvendelse på grønne betalinger, er blevet forenklet, navnlig vedrørende krav om afgrødediversificering.
• En udvidelse af definitionen af permanente græsarealer:
  • EU-landene kan beslutte at medtage visse buske eller træer, der producerer dyrefoder på permanente græsarealer, hvor hele området eller en del af det fortsat er domineret af græs eller andet grøntfoder.
  • De kan overveje arealer, som ikke er pløjet eller anvendt til vekseldrift i mindst fem år, som kriterium for klassifikation som permanent græsareal.
• Det er nu nemmere for unge landbrugere at få adgang til alle fem år med betalinger.
• EU-landenes ansvar med hensyn til den produktionsbegrænsende karakter af koblet støtte er præciseret.
• Typerne af områder af miljømæssig interesse for grønne betalinger (miljømæssige fokusområder) er udvidet til at dække områder, hvor der dyrkes plantevarianter såsom elefantgræs og skålplante, samt braklagte arealer til planter, som er gavnlige for bestøvende insekter.

Overgangsbestemmelser for 2021 og 2022

Ændringsforordning (EU) 2020/2220, der blev vedtaget i december 2020, giver mulighed for fortsat at anvende bestemmelserne under rammen for den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 og sikrer videreførelse af betalinger til landbrugere og andre støttemodtagere fra EGFL og ELFUL i 2021 og 2022 indtil datoen for anvendelse af den nye retlige ramme. Formålet med overgangsperioden er at lette en gnidningsfri overgang til en ny programmeringsperiode for støttemodtagerne.