EU’s fælles fiskeripolitk

HOVEDPUNKTER

• Formålet med fiskeriforvaltning er, at sætte fiskere i stand til at optimere deres fangster uden at true reproduktionen af fiskebestande (deres "maksimale bæredygtige udbytte"). Med henblik herpå er der fastsat samlede tilladte fangstmængder (eller "fiskerimuligheder") for de fleste kommercielle fiskebestande. Fiskeriniveauerne skulle overholde niveauerne for maksimalt bæredygtigt udbytte for alle fiskebestande inden 2015, hvis det er muligt, og senest i 2020.

• Forvaltningen af fiskebestande er baseret på videnskabelig rådgivning. EU’s medlemsstater skal indsamle, forvalte og stille de nødvendige data til rådighed for videnskabelig rådgivning. Disse omfatter biologiske, miljømæssige og socioøkonomiske data. Dataindsamlingsaktiviteter støttes finansielt af EU.

• Med indførelsen af en landingsforpligtelse sigter forordningen om den fælles fiskeripolitik mod at standse den forurenende praksis med at smide uønskede fangster tilbage i havet (udsmid). Landingsforpligtelsen blev gradvist indført i perioden 2015-2019 og er nu helt gennemført og kræver, at fiskere lander alle fangster af regulerede kommercielle arter.

• Flerårige planer sætter mål for forvaltning af fiskebestande.

• Tekniske foranstaltninger er et bredt sæt regler, der regulerer hvordan, hvor og hvornår, fiskere må fiske. De er fastlagt for alle europæiske havområder, der er dog store forskelle fra et havområde til et andet, hvilket afspejler regionale forhold.

• Forordningen om den fælles fiskeripolitik decentraliserer beslutningstagningen ved at bringe den tættere på fiskeriområderne (kendt som regionalisering). Den indfører oprettelse af rådgivende råd for hvert geografisk område. Medlemsstater med forvaltningsmæssig interesse i et bestemt område kan foreslå detaljerede foranstaltninger, som Kommissionen kan vedtage i EU-retten.

• Et fiskerikontrolsystem skal sikre overholdelse af reglerne i forordningen om den fælles fiskeripolitik, herunder forordning (EU) 2023/2842 (kontrolforordningen) og bekæmpelse af ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri (forordning (EF) nr. 1005/2008 — se resumé). Forordning (EU) nr. 1026/2012 (se resumé) fastsætter de regler, der gælder for bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri.

• Med nye handelsnormer for mærkning, kvalitet og sporbarhed får forbrugere bedre oplysninger om oprindelsen af den fisk, som de køber, samt dens produktionsmåde.

• Bæredygtighedsprincippet gælder også for EU-fartøjer, der fisker uden for EU’s farvande. Kommissionen har fået beføjelser til at forhandle og indgå bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler på vegne af EU med visse ikke-EU-partnerlande. Disse aftaler:

  • giver fartøjer fra EU mulighed for at fiske efter overskydende fiskebestande i partnerlandets økonomiske eksklusive zone i et juridisk reguleret miljø til gengæld for en finansiel modydelse

  • fokuserer på bevarelse af fiskeressourcerne og miljømæssig bæredygtighed, idet det sikres, at alle EU-fartøjer er underlagt de samme regler vedrørende kontrol og gennemsigtighed.

• Medlemsstaterne skal støtte udviklingen af bæredygtig akvakultur via flerårige nationale planer.

Revision af forordningen om den fælles fiskeripolitik

I 2023 offentliggjorde Kommissionen en rapport om, hvordan den fælles fiskeripolitik fungerer. Denne rapport vurderer, hvordan den fælles fiskeripolitik fungerer, 10 år efter den sidste reform i 2013. Den giver et overblik over, hvad der fungerer, og hvor der er opnået håndgribelige resultater, hvor gennemførelsen halter bagefter, og hvilke bestræbelser der stadig er nødvendige for at udnytte den fælles fiskeripolitiks fulde potentiale. Samtidig har den også et fremadrettet perspektiv, der giver en vision og en vej hen imod et bæredygtigt og modstandsdygtigt fiskeri i fremtiden.

Hvert år offentliggør Kommissionen en meddelelse, der beskriver udviklingen i fiskebestandenes tilstand, og den lancerer en bred offentlig høring om fastsættelsen af årlige fiskerimuligheder for det kommende år. Denne meddelelse vurderer fremskridtene mod bæredygtigt fiskeri i EU og gennemgår balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder, sektorens socioøkonomiske resultater og gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Den fastlægger også baggrunden for forslaget til fiskerimuligheder for det kommende år.