Kommissionens arbejdsprogram 2015 - En ny start

Europa-Kommissionens arbejdsprogram fastlægger de prioriteter og planlagte initiativer, som Kommissionen vil komme med i løbet af 2015. Programmet udgør de første planlagte resultater af deti politiske retningslinjer, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker fremlagde for perioden 2014-2019.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Kommissionens arbejdsprogram 2015 En ny start (COM(2014) 910 finalaf 16.12.2014).

RESUMÉ

Europa-Kommissionens arbejdsprogram fastlægger de prioriteter og planlagte initiativer, som Kommissionen vil komme med i løbet af 2015. Programmet udgør de første planlagte resultater af deti politiske retningslinjer, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker fremlagde for perioden 2014-2019.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Den fremlægger 23 nye initiativer, der er rettet mod at fremme kommissionsformand Junckers ti politiske retningslinjer (bilag 1).

Den foreslår af politiske eller tekniske årsager at ændre eller trække 80 eksisterende forslag tilbage (bilag 2).

Som en afspejling af Kommissionens løfte om bedre regulering, reduktion af bureaukratiet og fjernelse af lovgivningsmæssige byrder udpeger meddelelsen en række såkaldte Refit-foranstaltninger (målrettet regulering). Disse omfatter ophævelser og ændringer af eksisterende retsakter samt undersøgelser og evalueringer for at sikre, at den aktuelle lovgivning tjener sit formål og fungerer bedre for EU-borgere og -virksomheder (bilag 3).

VIGTIGSTE PUNKTER

De 23 nye initiativer fokuserer på et begrænset antal specifikke områder, hvor EU-handling er mest effektiv:

gennemførelsen afinvesteringsplanen for Europafor at frigive 315 mia. EUR til offentlige og private investeringer i realøkonomien over de næste tre år

fremlæggelsen af enstrategi for et digitalt indre marked, der omfatter modernisering af lovgivningen om ophavsret og forenkling afreglerne for online- og digitale køb

de første trin henimod oprettelsen af eneuropæisk energiunionfor at sikre energiforsyningssikkerheden, integrere de nationale energimarkeder og reducere EU’s efterspørgsel efter energi

eneuropæisk dagsorden for migration, der skal omfatte en ny tilgang til lovlig migration, bedre håndtering af migration til EU igennem større samarbejde med ikke-EU-lande og bekæmpelse af menneskehandel

oprettelse af etmere fair skattemiljø, der skal omfatte foranstaltninger til at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig, automatisk udveksling af oplysninger om skatteregler ogstabilisere selskabsbeskatningsgrundlagene

garantereen stærkere Økonomisk og Monetær Unionfor at fremme økonomisk stabilitet og tiltrække investorer til EU.

Der er flere oplysninger påwebstedet for Europa-Kommissionens arbejdsprogram 2015.

TILHØRENDE DOKUMENTER

En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring - politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission.

Seneste ajourføring: 10.06.2015