Valg til Europa-Parlamentet (2014)

Mellem den 22. og den 25. maj 2014 går vælgerne i de 28 EU-lande til stemmeurnerne for at vælge de medlemmer til Europa-Parlamentet, som skal repræsentere deres interesser de næste fem år.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2013/299/EU, Euratom af 14. juni 2013 om fastsættelse af perioden for det ottende almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet.

RESUMÉ

De fælleseuropæiske valg er en unik øvelse i multinationalt demokrati og giver borgerne i Europa en chance for at påvirke Unionens forestående politiske skridt for den nærmeste fremtid. Det er de første, siden Lissabontraktaten i 2009 gav Europa-Parlamentet flere vigtige nye beføjelser. Det vil være den ottende gang, at vælgerne vælger deres europæiske repræsentanter siden de første direkte valg i juni 1979.

Hvornår er valgdagen?

Hvert EU-land har sine egne valgregler, hvori den dag, hvor dets borgere skal stemme under den fire dage lange valgperiode, er fastlagt. Resultatet vil først begynde at blive offentliggjort, umiddelbart efter det sidste valgsted lukker søndag den 25. maj.

Hvem kan stemme, og hvem kan stille op?

Statsborgere i et EU-land kan stemme og stille op som kandidater til Europa-Parlamentet i deres eget land, forudsat at de opfylder de nødvendige kriterier, såsom at de er opført på valglisten. I overensstemmelse med europæisk lovgivning vedtaget i 1993 har de også de samme rettigheder, hvis de bor i et andet EU-land.

For at kunne gøre brug af disse rettigheder skal de være EU-borgere, være bosiddende i det EU-land, hvor de vil stemme og kandidere, samt opfylde de samme forudsætninger som statsborgerne i det pågældende land. Dette sidste krav sikrer overholdelse af principperne om lighed mellem nationale og ikkenationale vælgere.

Dog må ingen stemme mere end én gang eller kandidere i mere end ét EU-land.

Hvor mange MEP'er vil blive valgt?

Siden Kroatien blev medlem af EU i juli 2013 har Europa-Parlamentet haft 766 medlemmer (MEP'er). Antallet vil blive sænket til 751 ved valget og vil fortsætte med det antal i fremtiden. Lande med mange indbyggere har flere pladser end lande med få indbyggere, men sidstnævnte har flere pladser, end de ville have ved streng proportionalitet.

Hvorfor er disse valg anderledes?

Valget vil give vælgerne mulighed for at udtrykke deres synspunkter på EU's bestræbelser på at håndtere den økonomiske og finansielle krise og bevægelse hen imod tættere økonomisk og politisk integration.

Et af de nye elementer, som blev introduceret med Lissabontraktaten, er, at EU's ledere skal tage højde for valgresultaterne, når de udnævner den næste kommissionsformand. Den kandidat, som EU-landene forelægger, skal godkendes af et flertal af MEP'er for at blive valgt. Det betyder, at vælgerne nu har større medbestemmelse over, hvem der skal tage over efter kommissionsformand Barroso i efteråret 2014. Som et resultat vælger de mange politiske familier, som de kristelige demokrater, socialdemokraterne, de liberale og de grønne, deres kandidater til stillingen som kommissionsformand ved at udnævne dem til at lede deres valgkampagner.

TILHØRENDE DOKUMENT

Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere

seneste ajourføring 10.03.2014