Procesreglement for Den Europæiske Unions Ret

HOVEDPUNKTER

Sammen med Domstolen er Retten en af Den Europæiske Unions (EU) retsinstanser, der udgør Den Europæiske Unions Domstol. De har til formål at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten.

Kompetence

Retten har kompetence til at træffe afgørelse i:

• sager indgivet af enkeltpersoner eller virksomheder mod retsakter vedtaget af EU’s institutioner, der er rettet til dem, eller som påvirker dem direkte og individuelt, herunder:
  • sager om ansættelsesforhold mellem EU’s institutioner og deres embedsmænd
  • sager vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder
• sager indbragt af EU’s medlemsstater mod Europa-Kommissionen
• sager anlagt af medlemsstater mod visse af Rådet for Den Europæiske Unions retsakter
• sager om erstatning for skader forvoldt af EU’s institutioner eller organer
• anmodninger fra den 1. oktober 2024 om præjudicielle afgørelser på følgende seks områder:
  • det fælles merværdiafgiftssystem
  • punktafgifter
  • EU-toldkodeksen
  • tarifering af varer under den kombinerede nomenklatur
  • kompensation og bistand til passagerer, hvis transportydelser forsinkes eller aflyses, eller som nægtes boarding
  • ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

Rettens organisationsstruktur

Sammensætning

Retten består af to dommere fra hver medlemsstat. Dommerne vælger blandt hinanden en præsident og vicepræsident for en periode på tre år. Dommerne skal udøve deres funktioner upartisk og uafhængigt. En dommer kan undtagelsesvist tildeles rollen som generaladvokat¹. Dommerne udpeger en justitssekretær² for en periode på seks år.

Oprettelse af afdelinger

Sager, der anlægges ved Retten, høres i afdelinger med tre eller fem dommere eller i nogle sager med en enkelt dommer. Dommerne vælger afdelingsformændene. For hver sag udnævnes en dommer til refererende dommer (som forbereder det første udkast til dommen). Retten kan også sættes i den store afdeling (15 dommere), når en sags retlige problemstilling eller betydning tilsiger det.

Forretningsordenen blev ændret i 2023 for at sikre, at den delvise specialisering af afdelingerne, som Retten har besluttet, ikke mister sin effektive virkning, når afdelingerne skifter sammensætning hvert tredje år.

Som følge af ændringen af reglerne i 2024 er det fastsat, at der oprettes en mellemafdeling mellem afdelingerne med fem dommere og den store afdeling med 15 dommere. Den har ni dommere og ledes af Rettens vicepræsident.

Anmodninger om præjudicielle afgørelser vil blive overdraget til afdelingerne med særligt ansvar for at behandle disse sager. Disse skal have fem dommere, uden at det berører muligheden for at henvise dem til et andet dommerkollegium, hvis sagens kompleksitet og betydning er berettiget. Retten vil blive bistået af en eller flere generaladvokater i forbindelse med anmodninger om en præjudiciel afgørelse. Ligesom ved sager i Domstolen vælges de dommere, der opfordres til at udføre en generaladvokats opgaver i præjudicielle sager, og dem, der anmodes om at afløse dem i tilfælde af forfald, af Retten og bistår det kompetente dommerkollegium i alle præjudicielle sager. Reglerne omfatter procedurer for valg af generaladvokater, deres udpegning med henblik på behandling af anmodninger om en præjudiciel afgørelse og udførelsen af deres opgaver.

Rettens rådslagninger og afstemninger

Rettens rådslagninger og afstemninger er private. Efter disse drøftelser afsiger dommerne en samlet dom.

Sprog

Sagsøgeren kan vælge mellem alle EU’s 24 officielle sprog til sagen. Det valgte sprog anvendes i de skriftlige og mundtlige argumenter, der fremsættes af parterne, og i Rettens kommunikation med parterne.

Hvis en institution udtager en stævning i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en offentligretlig eller privatretlig aftale, der er indgået af eller på vegne af EU, er processproget det sprog, som aftalen er indgået på, jf. artikel 272 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis aftalen er udarbejdet på mere end ét sprog, kan sagsøgeren vælge mellem dem.

Befuldmægtigede advokaters rettigheder og forpligtelser

Befuldmægtigede (der repræsenterer medlemsstater eller EU-institutioner) og advokater kan ikke retsforfølges på grund af deres mundtlige og skriftlige ytringer i forbindelse med sagen. Papirer og dokumenter, der vedrører sagens behandling, kan ikke gøres til genstand for ransagning eller beslaglæggelse.

Advokater skal fremvise et legitimationsdokument, der attesterer, at de har ret til at give møde for en domstol i en medlemsstat.

Procedure

Proceduren kan inkludere alle eller nogle af de nedenstående trin.

• Skriftlig del (udveksling af indlæg mellem parterne).
  • En anmodning fra en advokat eller befuldmægtiget sendt til Justitskontoret³ åbner retsforhandlingen. Sagens hovedpunkter offentliggøres i en meddelelse på alle officielle sprog i Den Europæiske Unions Tidende.
  • Justitskontoret forkynder stævningen for sagsøgte, der har to måneder til at fremsætte et forsvar.
  • I direkte søgsmål kan sagsøgeren i princippet indgive et svar inden for en tidsfrist, hvortil sagsøgte kan aflevere en duplik.
• Der er specifikke regler for behandling af fortrolige oplysninger eller dokumenter vedrørende sikkerheden for EU eller en eller flere medlemsstater eller varetagelsen af deres internationale forbindelser.
• Hvis en part mener, at dennes identitet ikke bør offentliggøres, kan vedkommende anmode Retten om helt eller delvist at anonymisere den pågældende sag.
• Retten kan beslutte at udelade:
  • de fulde navne på fysiske personer, såvel parter som tredjeparter, og alle andre personoplysninger om de fysiske personer, der er nævnt i dokumenterne og oplysningerne vedrørende en sag, og som offentligheden har adgang til
  • andre oplysninger end personoplysninger om fysiske personer, der fremgår af de dokumenter og den information, som offentligheden har adgang til, hvis der er legitime årsager til, at disse oplysninger ikke bør offentliggøres.
• Enhver person, der kan bevise en retlig interesse i resultatet af en sag, der forelægges for Retten, kan sammen med medlemsstaternes institutioner indtræde i retsforhandlingerne. Personen kan indgive et indlæg, der støtter eller afviser et af parternes indlæg, hvortil parterne må fremsætte bemærkninger.
• Mundtlig del.
  • Efter anmodning fra en af parterne eller på eget initiativ kan Retten beslutte at afholde et retsmøde. Under retsmødet kan dommerne stille spørgsmål til parternes repræsentanter. Dommerne holder derefter rådslagning og afstemning på grundlag af det domsudkast, som den refererende dommer har udarbejdet, og dommen afsiges offentligt.
  • Der kan ydes retshjælp til at dække udgifter til juridisk repræsentation for Retten.
• Fremskyndet procedure.
  • Denne procedure giver Retten mulighed for at behandle en sag hurtigt under hensyn til en sags særlige uopsættelighed. Sagsøger eller sagsøgte kan anmode om den fremskyndede procedure. Denne procedure kan også vedtages af Retten på eget initiativ.

Udsættelse af gennemførelsen eller andre foreløbige forholdsregler

• En sag for Retten har ikke opsættende virkning for den retsakt, der anfægtes. Dog kan Retten bede om udsættelse af gennemførelsen eller andre foreløbige forholdsregler, hvis visse betingelser er opfyldt. Kendelsen er foreløbig og anfægter ikke Rettens afgørelse i hovedsagen.

Retssager vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder

• Denne type retssag vedrører sager anlagt mod afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret om anvendelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og mod afgørelser truffet af EF-Sortsmyndigheden om sortsbeskyttelse.
• Procesreglementet fastsætter procedurer for parterne med hensyn til sagens behandling, anmodningen og reaktionerne.
• Andre interessenter end sagsøgeren kan gribe ind under proceduren og have de samme rettigheder som hovedparterne.

Mekanisme for pilotsager og fælles mundtlige forhandlinger

Når to eller flere sager, der verserer for Retten, rejser det samme retsspørgsmål, og når Retten ønsker at undgå, at disse sager behandles parallelt, kan en eller flere af sagerne udsættes, indtil afslutningen af den sag, der blandt disse sager er bedst egnet til behandlingen af dette spørgsmål, og som er blevet identificeret som pilotsagen.

Der kan afholdes fælles mundtlige forhandlinger om to eller flere lignende sager for at sikre en mere effektiv behandling af visse sager.

Deltagelse i et retsmøde via videokonference

Hvis en af parterne på grund af helbredsmæssige, sikkerhedsmæssige eller andre tungtvejende årsager er forhindret i at deltage fysisk i et retsmøde, kan denne part efter anmodning tillades at deltage i dette retsmøde via videokonference.

Transmission

Retsmøder kan transmitteres. Hvis Retten har til hensigt at gøre dette, skal Justitskontoret underrette de berørte parter. En part, der mener, at retsmødet ikke bør transmitteres, skal hurtigst muligt underrette Retten herom og angive de nærmere omstændigheder, der begrunder en beslutning om ikke at transmittere retsmødet. Retten træffer afgørelse om anmodningen hurtigst muligt.

Praktiske gennemførelsesbestemmelser til procesreglementet

De forklarer, præciserer og supplerer visse bestemmelser i procesreglementet. Mange af de praktiske gennemførelsesbestemmelser vedrører aspekter såsom indlevering af processkrifter, præsentation og oversættelse af disse samt deres tolkning under retsmøder.

Siden 2015 er de blevet ændret adskillige gange, senest i 2024, for at supplere eller tilpasse de nye regler om beskyttelse af personoplysninger, fortrolig behandling af visse data i direkte søgsmål, indgivelse af procesdokumenter og deres bilag samt deltagelse i retsmøder, herunder via videokonference.