Bruxelles, den 6.1.2016

COM(2015) 685 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om virkningerne af den reviderede IAS 19 for volatiliteten af kreditinstitutters og investeringsselskabers kapitalgrundlag.


1.Indledning

I henhold til artikel 36, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013 ("kapitalkravsforordningen" eller "CRR") skal kreditinstitutter og investeringsselskaber trække balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser fra egentlige kernekapitalposter.

Revisionen af IAS 19 "Personaleydelser"("IAS 19") 1 har ført til ændringer af værdiansættelsen af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser. Kapitalkravsforordningens artikel 519 giver Kommissionen mandat til at udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt den reviderede IAS 19 i forbindelse med fradraget i nettopensionsaktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra e), resulterer i upassende volatilitet i institutternes kapitalgrundlag.

Kommissionen er blevet anmodet om at tage hensyn til rapporten udarbejdet af EBA om dette spørgsmål i overensstemmelse med det i nævnte artikel omhandlede mandat. Om nødvendigt ledsages Kommissionens rapport af et lovgivningsmæssigt forslag, om at indføre en behandling, der justerer nettoaktiver eller -forpligtelser i forbindelse med ydelsesbaserede pensionskasser til udregning af kapitalgrundlaget.

EBA forelagde sin rapport om virkninger for kapitalgrundlagets volatilitet af den reviderede IAS 19 og fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser fra kapitalgrundlaget i henhold til artikel 519 i kapitalkravsforordningen ("EBA-rapporten") 2 den 24. juni 2014.

Denne rapport fra Kommissionen er reaktionen på en juridisk forpligtelse til at vurdere virkningerne af meget specifikke ændringer i beregningen af den egentlige kernekapital i kreditinstitutter og investeringsselskaber som følge af vedtagelsen af kapitalkravsforordningen og en ny IAS 19.

2.Vigtigste emner

2.1.Nuværende behandling under kapitalkravsforordningen

Artikel 36 i kapitalkravsforordningen indeholder et krav om, at banker skal trække aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser fra den egentlige kernekapital. Begrundelsen for denne behandling er, at disse aktivers tabsabsorberende evne er tvivlsom set ud fra et tilsynsmæssigt synspunkt. I tilfælde af at en bank går konkurs eller afvikles, vil disse aktiver ikke være til rådighed til at bære tabene.

Det bør bemærkes, at forordningens artikel 41 indeholder en undtagelse fra denne generelle fradragsregel, som vedrører aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som instituttet har uindskrænket ret til at anvende med forbehold af tilsynsmyndighedens tilladelse.

2.2.Ændringer som følge af revisionen af IAS 19

Revisionen af IAS 19 "Personaleydelser" har ført til ændringer af værdiansættelsen af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser. EBA har kun udpeget to aspekter af revisionen af IAS 19, som kan have indflydelse på beregningen af kapitalgrundlaget:

1.Øjeblikkelig indregning af aktuarmæssige gevinster og tab: I henhold til den tidligere udgave af IAS 19 skulle ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger ikke tages i betragtning, så længe de forblev inden for en bestemt korridor 3 (den såkaldte "korridortilgang") og kunne fordeles over flere perioder, mens de i den reviderede IAS 19 ikke vil skulle indregnes øjeblikkeligt.

2.Øjeblikkelig indregning af alle pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår: Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår er ændringer i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse for arbejdsydelser i tidligere perioder, som stammer fra ændring af en ordning eller en nedskæring. I henhold til den tidligere udgave af IAS 19 blev sikrede pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår indregnet på resultatopgørelsen øjeblikkeligt, mens ikke-sikrede pensionsomkostninger blev indregnet i den gennemsnitlige optjeningsperiode på et lineært grundlag.

I denne forbindelse bør det bemærkes, at CEBS som forgængeren for EBA i sine bemærkninger 4 til den tidligere udgave af IAS 19 gav udtryk for bekymringer vedrørende "korridortilgangen" og foreslog at afskaffe den med forbehold af overgangsbestemmelser. IAS 19 har afskaffet korridortilgangen for aktuarmæssige gevinster og tab, mens kapitalkravsforordningen derimod fastsætter overgangsbestemmelser for at afbøde virkningerne for kapitalgrundlaget.

2.3.Overgangsforanstaltninger i henhold til kapitalkravsforordningen

Kapitalkravsforordningen fastlægger følgende overgangsforanstaltninger for at afbøde virkningerne af ændringerne af IAS 19 og fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser i almindelighed:

1.Generel indfasning af fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser fra 2014 til 2017 i medfør af kapitalkravsforordningens artikel 469, stk. 1, litra a), og artikel 478.

2.Særlig indfasning af virkningerne af ændringerne af IAS 19 fra 2014 til 2018 i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 473.

3.Udfasning af de filtre, der anvendes på nationalt plan, fra 2014 til 2018 i henhold til kapitalkravsforordningens artikel 481.

3.Vurdering af den potentielt øgede volatilitet som følge af revisionen af IAS 19

På grundlag af rapporten fra EBA vurderes analysen af virkningerne af revisionen af IAS 19 samt fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser i medfør af kapitalkravsforordningens artikel 36, stk. 1, litra e), som følger 5 :

3.1.Virkninger, som afhænger af modregning af gevinster eller tab

Kapitalgrundlaget vil ikke udvise volatilitet, hvis instituttet indberetter et nettoaktiv i ydelsesbaserede pensionskasser på balancen, og der er en tilsvarende modregning af gevinster eller tab. Kun hvis instituttet indberetter et nettoaktiv i ydelsesbaserede pensionskasser, og der ikke er en tilsvarende modregning af gevinster eller tab, kan fradraget af nettoaktivet i ydelsesbaserede pensionskasser medføre, at kapitalgrundlaget udviser volatilitet.

3.2.Virkninger ved første anvendelse af den reviderede IAS 19

Virkningerne af fradraget af nettoaktiver i ydelsesbaserede pensionskasser fra kapitalgrundlaget vil blive begrænset for de fleste institutter på grund af det lave niveau for nettoaktiver i ydelsesbaserede pensionskasser 6 under både den tidligere og den reviderede IAS 19. Desuden vil de negativer virkninger for den egentlige kernekapital for de fleste institutter blive yderligere begrænset, da niveauet for ikke-indregnede aktuarmæssige tab i forhold til deres kapitalposition er begrænset. Kun et lille 7 mindretal af de institutter, der har betydelige aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, kan blive påvirket væsentligt. Navnlig tilstedeværelsen af betydelige ikke-indregnede aktuarmæssige tab kan føre til en reduktion af kapitalgrundlaget.

3.3.Generel vurdering af begrænset volatilitet som følge af den ændrede IAS 19 8

På grundlag af EBA’s rapport kan det konkluderes, at der gennemsnitligt set forekommer begrænset volatilitet i kapitalgrundlaget som følge af de regnskabs- og tilsynsmæssige ændringer. For visse institutter og i visse lande kunne virkningerne af kapitalgrundlagets volatilitet være større, alt afhængigt af den ydelsesbaserede pensionskasses størrelse og resultater set i forhold til instituttets kapitalposition.

Desuden kan alle ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger, der skal anvendes, betragtes som en forbedring af tilpasningen af den bogførte værdi af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser til instituttets "reelle" eksponering og de økonomiske forhold ved transaktionen.

Endelig kan eventuelle virkninger for kapitalgrundlaget som følge af den første anvendelse af den reviderede IAS 19 afbødes af den særlige overgangsbestemmelse, der er fastsat i kapitalkravsforordningens artikel 473 eller artikel 481. Den generelle anvendelse af disse krav i forbindelse med fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser kan indfases med forbehold af bestemmelserne i kapitalkravsforordningens artikel 469, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 478 i samme forordning.

4.Konklusion

Under hensyntagen til EBA’s rapport er det Kommissionens vurdering, at den potentielle ekstra volatilitet i kapitalgrundlaget som følge af revisionen af IAS 19 vil være begrænset og er berettiget med henvisning til de argumenter, der er fremført i denne rapport. Desuden er eventuelle virkninger som følge af den første anvendelse blevet afbødet ved hjælp af passende overgangsbestemmelser. Kommissionen konkluderer derfor, at IAS 19 sammen med det i kapitalkravsforordningens artikel 36, stk. 1, litra e), omhandlede fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser og ændringerne i nettopensionsforpligtelserne ikke vil medføre en upassende volatilitet i institutternes kapitalgrundlag. Derfor betragter Kommissionen den nuværende behandling efter kapitalkravsforordningen som passende og vil ikke fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag i forbindelse med denne rapport.

(1)

Kommissionens forordning (EU) nr. 475/2012 af 5. juni 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 1 og IAS 19.

(2)

EBA (2014): Report. On the impact on the volatility of own funds of the revised IAS 19 and the deduction of defined pension assets from own funds under Article 519 of the Capital Requirements Regulation (CRR). I rapporten udpeges de regnskabsmæssige og reguleringsmæssige ændringer, som følger af revisionen af IAS 19, og det analyseres, hvorvidt disse ændringer kan påvirke kapitalgrundlaget. Det omfatter en kvantitativ vurdering af virkningen af disse ændringer for kapitalgrundlagets volatilitet i løbet af en bestemt periode, idet der forudsættes fuld anvendelse af kravene i CRD IV/CRR og den reviderede IAS 19. Kvalitative og kvantitative oplysninger vedrørende en stikprøve af EU-institutioner og medlemsstater sætter fokus på de vigtigste virkninger af de tilsynsmæssige og regnskabsmæssige ændringer, deres omfang, og de typer af institutter, der er mest berørt. Sluttelig ses der i rapporten også på andre variabler, som kan have direkte virkninger for aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser og kapitalgrundlagets volatilitet. EBA-rapporten kan hentes på følgende adresse: https://www.eba.europa.eu/documents/10180/534414/EBA+Report+on+the+impact+on+the+volatility+of+own+funds+from+defined+pension+plans.pdf.

(3)

Jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008, bilag, IAS 19 "Personaleydelser", afsnit 95.

(4)

CEBS's brev med bemærkninger om IIASB ED/2010/3 Defined Benefit Plans – Proposed Amendments to IAS 19 af 6. september 2010.

(5)

EBA har baseret sin analyse på en stikprøve bestående af de 57 europæiske institutter i 20 EØS-lande, som EBA anvender til analysen af væsentlige risikoindikatorer.

(6)

Jf. EBA-rapporten, s. 25: "Alle institutter med undtagelse af tre (38 institutter) havde et lavt niveau for nettoaktiver i ydelsesbaserede pensionskasser under den foregående IAS 19, hvis de havde nogen overhovedet, i hvert af de år, der indgik i den undersøgte periode (op til 0,2 % af risikovægtede aktiver) og lave niveauer, hvis de havde nogen overhovedet, for ikke-indregnede aktuarmæssige gevinster i hvert af de undersøgte år (op til 0,4 % af risikovægtede aktiver)."

(7)

Ifølge EBA-rapporten ville ingen af de tre institutter i den undersøgte stikprøve med relativt betydelige aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser under den foregående IAS 19 blive berørt, da de havde betydelige ikke-indregnede aktuarmæssige tab, som ville skulle indregnes umiddelbart mod aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser.

(8)

En omfattende fremlæggelse af de kvantitative beviser kan findes i EBA-rapporten og navnlig i tabellerne på side 23 og side 31, som giver en oversigt over de kvantitative oplysninger.