52005PC0371(01)

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og foreløbig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik /* KOM/2005/0371 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 12.08.2005

KOM(2005) 371 endelig

2005/0151(CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse og foreløbig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

De internationale luftfartsforbindelser mellem medlemsstaterne og tredjelande har traditionelt været styret af bilaterale luftfartsaftaler mellem de pågældende medlemsstater og tredjelande, de dertil knyttede bilag og andre relevante bilaterale eller multilaterale aftaler.

Af dommene fra De Europæiske Fællesskabers Domstol i sagerne C-466/98, C-467/98, C-468/98, C-471/98, C-472/98, C-475/98 og C-476/98 fremgår det, at Fællesskabet har enekompetence på visse områder inden for international luftfart. Domstolen har desuden slået fast, at luftfartsselskaber fra Fællesskabet har ret til at udnytte etableringsfriheden i EF, herunder ret til markedsadgang uden forskelsbehandling.

De traditionelle udpegningsbestemmelser i medlemsstaternes bilaterale lufttrafikaftaler strider mod fællesskabsretten. De giver nemlig tredjelande ret til at afslå, tilbagekalde eller suspendere tilladelser eller godkendelser til et luftfartsselskab, som en medlemsstat nok har udpeget, men som ikke hovedsagelig ejes og effektivt kontrolleres af den pågældende medlemsstat eller statsborgere i denne. Det blev konkluderet, at dette var diskriminerende over for luftfartsselskaber fra Fællesskabet, der er etableret på en medlemsstats område, men ejes og kontrolleres af statsborgere i andre medlemsstater. Og det strider mod traktatens artikel 43, som sikrer statsborgere i en medlemsstat, der har benyttet sig af deres ret til frit at etablere sig, samme behandling i værtsmedlemsstaten som den, denne medlemsstats egne statsborgere nyder.

Efter Domstolens domme bemyndigede Rådet i juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler[1].

I overensstemmelse med mekanismerne og direktiverne i bilaget til Rådets beslutning om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler, har Kommissionen forhandlet sig frem til en aftale med Republikken Moldova om at erstatte visse bestemmelser i de eksisterende bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater og Republikken Moldova. Artikel 2 i aftalen erstatter den traditionelle udpegningsbestemmelse med en bestemmelse om fællesskabsudpegning, således at alle luftfartsselskaber fra Fællesskabet kan udnytte deres frie etableringsret. Artikel 4 og 5 i aftalen omhandler to typer bestemmelser, der vedrører emner, der henhører under Fællesskabets kompetence. Artikel 4 omhandler beskatning af flybrændstof, der er blevet harmoniseret ved Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, særlig artikel 14, stk. 2. Artikel 5 (takster) løser konflikter mellem eksisterende bilaterale lufttrafikaftaler og Rådets forordning nr. 2409/92 om billetpriser og rater inden for luftfart, hvorefter luftfartsselskaber fra tredjelande ikke må være prisførende på flyruter, når transporten udelukkende finder sted inden for Fællesskabet.

Rådet anmodes om at godkende afgørelserne om undertegnelse og foreløbig anvendelse samt om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik og om at udpege de personer, der bemyndiges til at undertagne aftalen på Fællesskabets vegne.

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse og foreløbig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[2], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2) På Fællesskabets vegne har Kommissionen forhandlet sig frem til en aftale med Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(3) Den aftale, Kommissionen har forhandlet sig frem til, bør undertegnes og anvendes foreløbigt med forbehold af senere indgåelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

1. Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der på Fællesskabets vegne er beføjet til at undertegne aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik med forbehold af senere indgåelse.

2. Indtil aftalen træder i kraft, anvendes den foreløbigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet. Formanden for Rådet bemyndiges herved til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 2.

3. Teksten til aftalen er knyttet er knyttet til denne afgørelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

2005/0151(CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[3],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[4], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet bemyndigede den 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2) På Fællesskabets vegne har Kommissionen forhandlet sig frem til en aftale med Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der blev fastsat i bilaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en fællesskabsaftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(3) Aftalen blev i overensstemmelse med Rådets afgørelse ../.../EF af [...] undertegnet på Fællesskabets vegne den [...] med forbehold for senere indgåelse[5].

(4) Aftalen bør godkendes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om visse aspekter af lufttrafik godkendes herved på Fællesskabets vegne.

2. Teksten til aftalen er knyttet er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges hermed til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 1.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG

AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova

om visse aspekter af lufttrafik

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

på den ene side, og

REPUBLIKKEN MOLDOVA

(i det følgende benævnt "Moldova")

på den anden side

(i det følgende benævnt »parterne«),

SOM KONSTATERER, at der er indgået bilaterale lufttrafikaftaler mellem flere af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Moldova med bestemmelser, der strider mod fællesskabsretten,

SOM KONSTATERER, at Det Europæiske Fællesskab har enekompetence på flere områder, der kan være omfattet af bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab og tredjelande,

SOM KONSTATERER, at luftfartsselskaber, der er etableret i en medlemsstat, i henhold til EF's lovgivning har ret til uden forskelsbehandling at få adgang til luftruter mellem Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og tredjelande,

SOM HENVISER til de aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og visse tredjelande, der giver statsborgere i de pågældende tredjelande mulighed for at erhverve ejendomsrettigheder i luftfartsselskaber, som der er udstedt licens til i overensstemmelse med EF's lovgivning,

SOM ERKENDER, at bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab og Moldova, som strider mod EF-lovgivningen, skal bringes i overensstemmelse med denne med det formål at tilvejebringe et forsvarligt regelgrundlag for lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Moldova og for at sikre kontinuiteten i denne lufttrafik,

SOM KONSTATERER, at Det Europæiske Fællesskabs hensigt med disse forhandlinger ikke er at øge det samlede omfang af lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Moldova, at påvirke balancen mellem luftfartsselskaber fra Det Europæiske Fællesskab og luftfartsselskaber fra Moldova eller at forhandle om ændringer af de eksisterende bilaterale lufttrafikaftalers bestemmelser om trafikrettigheder,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

ARTIKEL 1 Almindelige bestemmelser

1. Begreber, der anvendes i denne aftale, er defineret i bilag 4 til denne aftale.

2. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag 1, henvises til statsborgere i den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til statsborgere i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

3. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag 1, henvises til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til luftfartsselskaber, som udpeges af den pågældende medlemsstat.

ARTIKEL 2Medlemsstaters udpegning af luftfartsselskaber

1. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 går forud for de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag 2, punkt a), henholdsvis punkt b), med hensyn til den pågældende medlemsstats udpegning af et luftfartsselskab og Moldovas udstedelse af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet henholdsvis afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet.

2. Når Moldova modtager en udpegning fra en medlemsstat, udsteder den de relevante godkendelser og tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat:

i. at luftfartsselskabet er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og er i besiddelse af en fællesskabsretligt gyldig licens

ii. at den medlemsstat, der står for udstedelsen af "Air Operator's Certificate", udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og at den relevante luftfartsmyndighed er entydigt identificeret i udpegningen, og

iii. at luftfartsselskabet ejes og direkte eller i kraft af en ejermajoritet kontrolleres effektivt af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag 3 og/eller statsborgere i disse stater.

3. Moldova kan afvise, tilbagekalde, suspendere eller begrænse godkendelserne eller tilladelserne til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget:

i. hvis luftfartsselskabet ikke er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller ikke er i besiddelse af en fællesskabsretligt gyldig licens,

ii. den medlemsstat, der står for udstedelsen af "Air Operator's Certificate", ikke udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, eller den relevante luftfartsmyndighed ikke er entydigt identificeret i udpegningen, eller

iii. luftfartsselskabet ikke ejes eller ikke direkte eller i kraft af en ejermajoritet kontrolleres effektivt af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag 3 og/eller statsborgere i disse stater.

Moldova udøver sine rettigheder i henhold til dette stykke uden at forskelsbehandle luftfartsselskaber fra Fællesskabet på grundlag af nationalitet.

ARTIKEL 3Sikkerhed

1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de artikler, der er anført i bilag 2, punkt c).

2. Når en medlemsstat har udpeget et luftfartsselskab, som en anden medlemsstat udøver og opretholder myndighedskontrol med, gælder Moldovas rettigheder efter sikkerhedsbestemmelserne i aftalen mellem den medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet, og Moldova også for den pågældende anden medlemsstats vedtagelse, gennemførelse og opretholdelse af sikkerhedskrav og for det pågældende luftfartsselskabs driftstilladelse.

ARTIKEL 4Beskatning af flybrændstof

1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag 2, punkt d).

2. Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i de aftaler, der er anført i bilag 2, punkt d), til denne aftale, til hinder for, at medlemsstaterne uden forskelsbehandling kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på deres område leveres til brug i et luftfartøj, der tilhører et luftfartsselskab udpeget af Moldova, og som beflyver en rute mellem et punkt på den pågældende medlemsstats område og et andet punkt på denne eller en anden medlemsstats område.

ARTIKEL 5Transporttakster for strækninger inden for Det Europæiske Fællesskab

1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de artikler, der er anført i bilag 2, punkt e).

3. Det eller de luftfartsselskaber, der udpeges af Moldova i henhold til en aftale, jf. bilag 1, som indeholder en af de bestemmelser, der er anført i bilag 2, punkt e), opkræver takster for transport, som udelukkende finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs område, i overensstemmelse med Det Europæiske Fællesskabs lovgivning.

ARTIKEL 6Bilag til aftalen

Bilagene til denne aftale er en integreret del af aftalen.

ARTIKEL 7Revision eller ændring

De kontraherende parter kan efter fælles overenskomst til enhver tid revidere eller ændre denne aftale.

ARTIKEL 8 Ikrafttræden og foreløbig anvendelse

1. Denne aftale træder i kraft på datoen for modtagelsen af parternes sidste skriftlige notifikation om afslutningen af de interne procedurer, der er nødvendige for aftalens ikrafttrædelse.

2. Indtil aftalen træder i kraft, jf. stk. 1, anvender parterne den foreløbigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige interne procedurer er afsluttet.

3. Aftaler og andre arrangementer mellem medlemsstaterne og Moldova, som på datoen for denne aftales undertegnelse endnu ikke var trådt i kraft, og som ikke finder foreløbig anvendelse, er anført i bilag 1, punkt b). Denne aftale finder anvendelse på alle sådanne aftaler og arrangementer, fra de træder i kraft eller finder foreløbig anvendelse.

ARTIKEL 9 Ophør

1. Hvis en aftale, der er anført i bilag 1, ophører, ophører samtidig alle nærværende aftales bestemmelser vedrørende den pågældende aftale.

2. Hvis alle de aftaler, der er anført i bilag 1, ophører, ophører nærværende aftale samtidig.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i […] den […] i to originale eksemplarer på, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og moldovisk.

FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB: FOR REPUBLIKKEN MOLDOVA:

BILAG 1

Liste over aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 1

a) Lufttrafikaftaler mellem Republikken Moldova og medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab, som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse er indgået, undertegnet og/eller anvendes foreløbigt

- Luftfartsaftale mellem den østrigske forbundsregering og Republikken Moldovas regering undertegnet i Wien den 20. juli 1993, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Østrig".

- Senest ændret ved aftalememorandummet udfærdiget i Wien den 10. oktober 2002.

- Aftale mellem Republikken Cyperns regering og Republikken Moldovas regering om lufttrafik undertegnet i Chisinau den 15. juli 2002, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Cypern".

- Lufttransportaftale mellem Den Tjekkiske Republiks regering og Republikken Moldovas regering undertegnet i Chisinau den 24. februar 2004, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Tjekkiet".

- Lufttransportaftale mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Republikken Moldovas regering undertegnet i Chisinau den 21. maj 1999, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Tyskland".

- Lufttransportaftale mellem Den Hellenske Republiks regering og Republikken Moldovas regering undertegnet i Athen den 29. marts 2004, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Grækenland".

- Luftfartsaftale mellem Republikken Ungarns regering og Republikken Moldovas regering undertegnet i Budapest den 19. april 1995, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Ungarn".

- Aftale mellem Den Italienske Republiks regering og Republikken Moldovas regering vedrørende lufttrafik undertegnet i Rom den 19. september 1997, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Italien".

Senest ændret ved aftalememorandummet undertegnet i Rom den 26. januar 2005.

- Luftfartsaftale mellem Republikken Litauens regering og Republikken Moldovas regering undertegnet i Vilnius den 5. april 1996, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Litauen".

Senest ændret ved noteveksling undertegnet i Chisinau den 8. november 2004.

- Aftale mellem Kongeriget Nederlandenes regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering om lufttrafik undertegnet den 17. juni 1958 og stadfæstet ved den fælles erklæring vedrørende bilaterale traktater om forbindelserne mellem Kongeriget Nederlandene og Republikken Moldova undertegnet i Chisinau den 29. oktober 1996, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Nederlandene".

- Aftale mellem Republikken Polens regering og Republikken Moldovas regering om civil lufttransport udfærdiget i Warszawa den 27. juli 1995, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Polen".

- Aftale mellem regeringen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og regeringen for Republikken Moldova om lufttrafik udfærdiget i Kishinev den 18. november 1994, (i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-UK").

b) Lufttrafikaftaler og andre arrangementer mellem Moldova og medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab, der er paraferet eller undertegnet, men som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse endnu ikke er trådt i kraft, og som ikke anvendes foreløbigt

- Luftfartsaftale mellem Republikken Estlands regering og Republikken Moldovas regering paraferet i Tallinn den 23. september 1999, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Estland".

- Aftale mellem Den Franske Republiks regering og Republikken Moldovas regering om lufttransport paraferet i Chisinau den 29. juli 1999, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Frankrig".

- Luftfartsaftale mellem Republikken Letlands regering og Republikken Moldovas regering paraferet i Riga den 28. april 2004, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Letland".

- Aftale mellem Republikken Portugal og Republikken Moldova om lufttrafik paraferet i Lissabon den 17. februar 2005, i det følgende - dvs. bilag 2 - benævnt "aftalen Moldova-Portugal".

BILAG 2

Liste over artikler i de i bilag 1 anførte aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 2-5

a) Medlemsstaters udpegning af luftfartsselskaber:

- Artikel 3, stk. 5, i aftalen Moldova-Østrig

- Artikel 4, stk. 3, i aftalen Moldova-Cypern

- Artikel 3, stk. 4, i aftalen Moldova-Tjekkiet

- Artikel 3, stk. 4, i aftalen Moldova-Estland

- Artikel 3, stk. 2, i aftalen Moldova-Frankrig

- Artikel 3, stk. 2, litra b), i aftalen Moldova-Grækenland

- Artikel 3, stk. 4, i aftalen Moldova-Ungarn

- Artikel 1, stk. 2, i aftalen Moldova-Nederlandene

- Artikel 3, stk. 4, i aftalen Moldova-Polen

- Artikel 4, stk. 4, i aftalen Moldova-UK.

b) Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af godkendelser og tilladelser:

- Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen Moldova-Østrig

- Artikel 5, stk. 1, litra a), i aftalen Moldova-Cypern

- Artikel 4, stk. 1, litra b), i aftalen Moldova-Tjekkiet

- Artikel 4 i aftalen Moldova-Estland

- Artikel 4, stk. 1, i aftalen Moldova-Frankrig

- Artikel 4, stk. 1, litra b), i aftalen Moldova-Grækenland

- Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen Moldova-Ungarn

- Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen Moldova-Polen

- Artikel 5, stk. 1, litra a), i aftalen Moldova-UK.

c) Fysisk beskyttelse:

- Artikel 13 i aftalen Moldova-Cypern

- Artikel 8 i aftalen Moldova-Tjekkiet

- Artikel 12 i aftalen Moldova-Estland

- Artikel 8 i aftalen Moldova-Frankrig

- Artikel 12 i aftalen Moldova-Tyskland

- Artikel 7 i aftalen Moldova-Grækenland

- Artikel 16 i aftalen Moldova-Letland.

d) Beskatning af flybrændstof:

- Artikel 7 i aftalen Moldova-Østrig

- Artikel 7 i aftalen Moldova-Cypern

- Artikel 9 i aftalen Moldova-Tjekkiet

- Artikel 6 i aftalen Moldova-Estland

- Artikel 10 i aftalen Moldova-Frankrig

- Artikel 6 i aftalen Moldova-Tyskland

- Artikel 10 i aftalen Moldova-Grækenland

- Artikel 6 i aftalen Moldova-Ungarn

- Artikel 7 i aftalen Moldova-Letland

- Artikel 6 i aftalen Moldova-Litauen

- Artikel 9 i aftalen Moldova-Polen

- Artikel 8 i aftalen Moldova-UK.

e) Transporttakster for strækninger inden for Det Europæiske Fællesskab:

- Artikel 11 i aftalen Moldova-Østrig

- Artikel 16 i aftalen Moldova-Cypern

- Artikel 13 i aftalen Moldova-Tjekkiet

- Artikel 10 i aftalen Moldova-Estland

- Artikel 14 i aftalen Moldova-Frankrig

- Artikel 10 i aftalen Moldova-Tyskland

- Artikel 13 i aftalen Moldova-Grækenland

- Artikel 13 i aftalen Moldova-Ungarn

- Artikel 8 i aftalen Moldova-Italien

- Artikel 11 i aftalen Moldova-Letland

- Artikel 10 i aftalen Moldova-Litauen

- Artikel 8 i aftalen Moldova-Polen

- Artikel 7 i aftalen Moldova-UK.

BILAG 3

Liste over andre stater, som der henvises til i denne aftales artikel 2

a) Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

b) Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

c) Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

d) Det Schweiziske Forbund (i medfør af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport)

BILAG 4

Definitioner

Ved udtrykket "medlemsstat" forstås enhver medlemsstat af Det Europæiske Fællesskab.

Udtrykket "etablering af et EF-luftfartsselskab (flyselskab) på en medlemsstats territorium" er ensbetydende med, at der foretages en effektiv og faktisk udøvelse af lufttransportaktiviteter gennem faste arrangementer. Den pågældende strukturs retlige form bør ikke tillægges afgørende betydning i denne forbindelse, hvad enten det drejer sig om en filial eller et datterselskab med status som juridisk person. Et foretagende, der er etableret på flere medlemsstaters område, som fastlagt i traktaten, bør for at undgå omgåelse af national lovgivning sikre sig, at hver enkelt virksomhed opfylder de krav, der under overholdelse af fællesskabsretten måtte være fastsat i den nationale lovgivning, der finder anvendelse på dets aktiviteter[6].

Ved udtrykket "licens" forstås en tilladelse udstedt af den ansvarlige medlemsstat til et foretagende til at udføre lufttransport med passagerer, post og/eller fragt som angivet i licensen mod vederlag og/eller lejeafgift.

Ved AOC eller "air operator certicificate" (luftfartscertifikat) forstås et dokument udstedt af en medlemsstats kompetente myndigheder til et foretagende eller en gruppe af foretagender, hvori det attesteres, at vedkommende foretagende har den fornødne fagkundskab og struktur til at operere luftfartøjer på betryggende måde ved de former for luftfartsvirksomhed, der er angivet i tilladelsen.

Belæg for " effektiv myndighedskontrol " forudsætter blandt andet, at luftfartsselskabet har en gyldig licens udstedt af de kompetente myndigheder og opfylder de kompetente myndigheders kriterier for international luftfart, f.eks. dokumentation for dets finansielle situation samt dets evne til i givet fald at opfylde krav om forpligtelse til offentlig tjeneste og forpligtelser angående beflyvningens kontinuitet osv. Desuden skal den medlemsstat, som udsteder licensen, være i besiddelse af og vedligeholde programmer for tilsyn med flysikkerheden, og disse skal som minimum være i overensstemmelse med Organisationen for International Civil Luftfarts krav.

[1] Rådets afgørelse 11323/03 af 5. juni 2003 (klassificeret dokument).

[2] EFT C af , s. .

[3] EFT C af , s. .

[4] EFT C af , s. .

[5] EFT C af , s. .

[6] Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29. april 2004 om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (EUT L 157 af 30.4.2004).