Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

I Kommissionens meddelelse af 26.5.1999 om stabiliserings- og associeringsprocessen med Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien [1] beskrives der en række nye rammer for nærmere forbindelser mellem EU og disse lande, som skal udbygges gradvis efter en tilgang, der er afpasset efter den specifikke situation i hvert land. Der vil på den baggrund kunne skabes et vidtrækkende partnerskab, navnlig med en ny kategori af aftaler, nemlig stabiliserings- og associeringsaftaler (SAA).

[1] KOM(1999) 235 af 26.05.1999.

Indledning af forhandlinger om en SAA er betinget af, at det enkelte land opfylder de relevante politiske og økonomiske betingelser. Den politiske udvikling i Republikken Kroatien efter parlaments- og præsidentvalgene i begyndelsen af 2000 markerede en ny start i de bilaterale forbindelser og førte til, at Kommissionen den 24. maj 2000 [2] vedtog en positiv rapport om mulighederne for at føre forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Republikken Kroatien. I rapporten beskrives de opmuntrende skridt, som den nye kroatiske regering allerede har taget med hensyn til opfyldelse af EU-betingelserne, og det vurderes, at Republikken Kroatien har kapacitet til i sidste ende at indfri forpligtelserne i forbindelse med en stabiliserings- og associeringsaftale. Den konkluderede derfor, at grundlaget for indledning af forhandlinger med Republikken Kroatien om en stabiliserings- og associeringsaftale var til stede.

[2] KOM(2000) 311 af 24.05.2000.

Som følge heraf vedtog Kommissionen den 19. juli 2000 sin henstilling om at indlede forhandlinger. Rådet bemyndigede i sine konklusioner af 20. november 2000 Kommissionen til at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Republikken Kroatien på grundlag af vedtagne forhandlingsdirektiver.

Forhandlingerne blev indledt af Kommissionen den 24. November 2000 i forbindelse med Zagreb-topmødet. Efter tre officielle forhandlingsrunder og adskillige tekniske møder blev forhandlingsprocessen afsluttet i Zagreb den 11. maj. Kommissionen førte alle forhandlingerne i tæt samråd med det særlige udvalg, Rådet havde nedsat til dette formål, nemlig COWEB. Stabiliserings- og associeringsaftalen blev derfor paraferet af kommissær Chris Patten og den kroatiske forhandlingsleder, Neven Mimica, den 14. maj 2001.

Den stabiliserings- og associeringsaftale, der er paraferet med Kroatien, er den anden aftale af denne type, idet der allerede er undertegnet en tilsvarende aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. I resultatet af forhandlingerne med Kroatien er der fuldt ud taget hensyn til de foregående rammer, mens visse dele af aftalen er skræddersyede til den individuelle situation i Republikken Kroatien.

Det bør bemærkes, at stabiliserings- og associeringsaftalen vil være den første form for brede aftalemæssige forbindelser, der er etableret mellem De Europæiske Fællesskaber og Republikken Kroatien. I 1995 blev der indledt forhandlinger om en samarbejdsaftale samt en transportaftale, men de blev på grund af de "nedfrosne" politiske forbindelser mellem EU og dette land aldrig afsluttet. På nuværende stadium har de bilaterale forbindelser udviklet sig således:

- Handelsordningen er omfattet af de autonome handelspræferencer, Fællesskabet ensidigt har indrømmet Kroatien ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 af 18. september 2000, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2563/2000 af 20. november 2000.

- En tekstilaftale, som blev paraferet den 8. november 2000 og undertegnet den 17 maj 2001, har været i kraft siden den 1. januar 2001.

- En rådgivende taskforce EU/Kroatien, der blev oprettet i februar 2000, har fungeret som forum for bilaterale tekniske drøftelser, da der ikke fandtes noget andet formaliseret organ.

Aftalemæssige forbindelser med Republikken Kroatien i form af en stabiliserings- og associeringsaftale vil åbne mulighed for et vidtrækkende samarbejde og befordre processen for landets integration i europæiske strukturer. Aftalen fokuserer på følgende elementer:

- etablering af formelle rammer for en politisk dialog med Republikken Kroatien, både på bilateralt og regionalt plan

- udvidet regionalt samarbejde

- fremme af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med udsigt til oprettelse af et frihandelsområde for varer og tjenesteydelser efter en overgangsperiode på seks år fra aftalens ikrafttræden

- regulering af arbejdstagernes bevægelighed, fri etablering, udveksling af tjenesteydelser, løbende betalinger og kapitalbevægelser

- tilsagn fra Republikken Kroatien om gradvis at ville harmonisere sin lovgivning med Det Europæiske Fællesskabs lovgivning, navnlig på vigtige områder som det indre marked.

- etablering af vidtrækkende forbindelser på alle områder af EF-interesse, herunder samarbejde inden for retlige og indre anliggender

- fuldstændig liberalisering af transittrafikken ad landevej gennem Kroatien og Fællesskabet som helhed og udvikling af dermed forbundet infrastruktur inden for rammerne af en specifik protokol om landtransport, hvori der tages hensyn til, at der ikke tidligere har eksisteret nogen transportaftale

- formalisering af EF's finansielle og faglige bistand til Republikken Kroatien som støtte til implementeringen af visse aspekter af aftalen

- etablering af specifikke institutionelle rammer i form af et associerings- og stabiliseringsråd, som skal føre tilsyn med aftalens gennemførelse, et stabiliserings- og associeringsudvalg og et parlamentarisk stabiliserings- og associeringsudvalg.

Efter stabiliserings- og associeringsaftalens ikrafttræden vil de mere favorable handelsindrømmelser i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 af 18. september 2000 (ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2563/2000 af 20. november 2000) fortsat finde anvendelse.

Efter at have afsluttet forhandlingsprocessen foreslår Kommissionen nu Rådet at godkende forhandlingsresultaterne og at indlede procedurerne for undertegnelse og indgåelse af aftalen. Kommissionen forelægger med henblik herpå to forslag, som udgør retsgrundlaget for undertegnelsen og indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side:

i) forslag til en rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen

ii) forslag til en råds- og kommissionsafgørelse om indgåelse af aftalen.

Procedurerne for undertegnelse og indgåelse af aftalen er forskellige for de tre Fællesskaber: Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Atomenergifællesskab og det Europæiske Kul- og Stålfællesskab:

a) hvad angår undertegnelsen, fastsætter EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, at Rådet træffer en særskilt afgørelse om undertegnelse af aftalen på Det Europæiske Fællesskabs vegne; der kræves ingen lignende retsakt i henhold til EKSF- og Euratom-traktaten

b) hvad angår aftalens indgåelse:

- indgår Rådet aftalen på Det Europæiske Fællesskabs vegne efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet i medfør af EF-traktatens artikel 310

- godkender Rådet aftalen på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne i medfør af Euratom-traktatens artikel 101, stk. 2, og aftalen indgås derefter af Kommissionen

- indgår Kommissionen aftalen på Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs vegne i medfør af EKSF-traktatens artikel 95 efter samstemmende og enstemmig udtalelse fra Rådet og efter høring af Det Rådgivende Udvalg.

På baggrund af det ovenfor anførte foreslår Kommissionen,

- at Rådet træffer afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Republikken Kroatien

- at Rådet indgår stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Republikken Kroatien på Det Europæiske Fællesskabs vegne og afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af aftalen for EKSF's vedkommende og giver sin godkendelse for Euratoms vedkommende.

Det er en forudsætning for aftalens ikrafttræden, at alle EU-medlemsstaterne ratificerer den.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 310 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [3], og

[3] EFT C ...

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet bemyndigede den 20. november 2000 Kommissionen til at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side.

(2) Disse forhandlinger er afsluttet, og aftalen blev paraferet den 14. maj 2001.

(3) Handelsbestemmelserne i denne aftale er af ekstraordinær karakter og er forbundet med den politik, der føres inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen, og udgør ikke for Den Europæiske Union nogen præcedens for Fællesskabets handelspolitik over for andre tredjelande end de vestlige Balkanlande.

(4) Aftalen bør derfor undertegnes på Det Europæiske Fællesskabs vegne med forbehold af senere indgåelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste Artikel

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side på Det Europæiske Fællesskabs vegne, med forbehold af senere indgåelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand