02006R0305 — DA — 13.04.2022 — 004.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 305/2006

af 21. februar 2006

om indførelse af specifikke restriktive foranstaltninger over for visse personer, der mistænkes for at være indblandet i attentatet mod den tidligere libanesiske premierminister Rafiq Hariri

(EUT L 051 af 22.2.2006, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1791/2006 af 20. november 2006

  L 363

1

20.12.2006

 M2

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 517/2013 af 13. maj 2013

  L 158

1

10.6.2013

 M3

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1163 af 5. juli 2019

  L 182

33

8.7.2019

►M4

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/595 af 11. april 2022

  L 114

60

12.4.2022




▼B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 305/2006

af 21. februar 2006

om indførelse af specifikke restriktive foranstaltninger over for visse personer, der mistænkes for at være indblandet i attentatet mod den tidligere libanesiske premierminister Rafiq Hariri



Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

1) 

»sanktionskomité«: den komité, der er nedsat under De Forenede Nationers Sikkerhedsråd i henhold til punkt 3, litra b), i UNSCR 1636 (2005)

2) 

»pengemidler«: finansielle aktiver og fordele af enhver art, herunder, men ikke begrænset til:

a) 

kontante pengebeløb, checks, pengefordringer, tratter, betalingsordrer og andre betalingsinstrumenter

b) 

indeståender i finansielle institutioner eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser

c) 

børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, herunder aktier og andre ejerandele, certifikater, som repræsenterer værdipapirer, obligationer, veksler, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter

d) 

rente, udbytte eller anden form for indtægt fra aktiver eller værditilvækst hidrørende fra aktiver

e) 

kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser

f) 

remburser, konnossementer, løsørepantebreve

g) 

dokumenter, der godtgør en interesse i pengemidler eller økonomiske ressourcer

3) 

»indefrysning af pengemidler«: hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller behandling af pengemidler, der ville resultere i ændring under en hvilken som helst form med hensyn til omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål, eller andre ændringer, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende midler, herunder porteføljeforvaltning

4) 

»økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, og såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan bruges til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser

5) 

»indefrysning af økonomiske ressourcer«: hindring af, at økonomiske ressourcer på nogen måde bruges til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder, men ikke kun, ved salg, leje eller pantsætning

6) 

»Fællesskabets område«, de af medlemsstaternes områder, hvor traktaten finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i denne traktat.

Artikel 2

1.  
Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.
2.  
Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.
3.  
Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at omgå de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger, er forbudt.

Artikel 3

1.  

Uanset artikel 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, som er opført på listen i bilag II, på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller stille visse pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer er:

a) 

nødvendige til at dække basale udgifter, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) 

alene bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand, eller

c) 

alene bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer

forudsat at den pågældende medlemsstat har underrettet sanktionskomitéen om sin beslutning, og at beslutningen er godkendt af sanktionskomitéen.

2.  
Den relevante kompetente myndighed underretter de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i henhold til stk. 1.
3.  
Artikel 2, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti, i form af renter og andre indtægter fra disse konti, forudsat at sådanne renter eller andre indtægter indefryses i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.

Artikel 4

Artikel 2, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansielle institutioner, der modtager pengemidler overført af tredjeparter til en konto tilhørende en person, en enhed eller et organ, der er opført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1. Den finansielle institution underretter straks de kompetente myndigheder om sådanne transaktioner.

Artikel 5

1.  

Med forbehold af de gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt og bestemmelserne i traktatens artikel 284 skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:

a) 

øjeblikkeligt levere oplysninger, der kan fremme overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 2, til de i bilag II anførte kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor de er bosat eller etableret, og direkte eller via disse myndigheder fremsende oplysningerne til Kommissionen

b) 

samarbejde med de kompetente myndigheder, der er opført på listen i bilag II, om efterprøvning af disse oplysninger.

2.  
Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
3.  
Oplysninger, der gives eller modtages i henhold til denne artikel, må kun anvendes til de formål, hvortil de er givet eller modtaget. Til sådanne formål hører samarbejde ved alle internationale undersøgelser, der vedrører de i bilag I opførte fysiske eller juridiske personers, organers eller enheders aktiver eller finansielle transaktioner.

Artikel 6

Fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder disses ledelse og personale, som gennemfører denne forordning, og som i god tro indefryser pengemidler og økonomiske ressourcer eller afviser at stille pengemidler eller andre økonomiske ressourcer til rådighed i forvisning om, at dette er i overensstemmelse med denne forordning, kan ikke på nogen måde drages til ansvar, medmindre det godtgøres, at indefrysningen er sket som følge af forsømmelighed.

Artikel 7

Kommissionen og medlemsstaterne underretter straks hinanden om de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og udveksler alle andre relevante oplysninger, som de råder over, og som har relation til denne forordning, navnlig oplysninger om overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale domstole.

Artikel 8

1.  

Kommissionen bemyndiges til:

a) 

at ændre bilag I på grundlag af afgørelser, der træffes af sanktionskomitéen, og

b) 

at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

2.  
Med forbehold af medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers pagt varetager Kommissionen den nødvendige kontakt med sanktionskomitéen med henblik på en effektiv gennemførelse af denne forordning.

Artikel 9

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler hurtigst muligt efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om alle senere ændringer af reglerne.

Artikel 10

Denne forordning finder anvendelse:

a) 

på Fællesskabets område, herunder dets luftrum

b) 

om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion

c) 

på enhver person inden for eller uden for Fællesskabets område, som er statsborger i en medlemsstat

d) 

på alle juridiske personer, enheder eller organer, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning

e) 

på alle juridiske personer, enheder eller organer for så vidt angår forretningsvirksomhed, der helt eller delvis foregår inden for Fællesskabet.

Artikel 11

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

Liste over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer omhandlet i artikel 2

(Dette bilag udfyldes, når personerne og enhederne er blevet registreret af det i henhold til punkt 3, litra b), i UNSCR 1636 (2005) nedsatte udvalg)




BILAG II

Liste over kompetente myndigheder omhandlet i artikel 3, 4 og 5

▼M4

BELGIEN

https://diplomatie.belgium.be/en/policy/policy_areas/peace_and_security/sanctions

BULGARIEN

https://www.mfa.bg/en/EU-sanctions

TJEKKIET

www.financnianalytickyurad.cz/mezinarodni-sankce.html

DANMARK

http://um.dk/da/Udenrigspolitik/folkeretten/sanktioner/

TYSKLAND

https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Artikel/Aussenwirtschaft/embargos-aussenwirtschaftsrecht.html

ESTLAND

https://vm.ee/et/rahvusvahelised-sanktsioonid

IRLAND

https://www.dfa.ie/our-role-policies/ireland-in-the-eu/eu-restrictive-measures/

GRÆKENLAND

http://www.mfa.gr/en/foreign-policy/global-issues/international-sanctions.html

SPANIEN

https://www.exteriores.gob.es/es/PoliticaExterior/Paginas/SancionesInternacionales.aspx

FRANKRIG

http://www.diplomatie.gouv.fr/fr/autorites-sanctions/

KROATIEN

https://mvep.gov.hr/vanjska-politika/medjunarodne-mjere-ogranicavanja/22955

ITALIEN

https://www.esteri.it/it/politica-estera-e-cooperazione-allo-sviluppo/politica_europea/misure_deroghe/

CYPERN

https://mfa.gov.cy/themes/

LETLAND

http://www.mfa.gov.lv/en/security/4539

LITAUEN

http://www.urm.lt/sanctions

LUXEMBOURG

https://maee.gouvernement.lu/fr/directions-du-ministere/affaires-europeennes/organisations-economiques-int/mesures-restrictives.html

UNGARN

https://kormany.hu/kulgazdasagi-es-kulugyminiszterium/ensz-eu-szankcios-tajekoztato

ΜΑLTA

https://foreignandeu.gov.mt/en/Government/SMB/Pages/SMB-Home.aspx

NEDERLANDENE

https://www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/internationale-sancties

ØSTRIG

https://www.bmeia.gv.at/themen/aussenpolitik/europa/eu-sanktionen-nationale-behoerden/

POLEN

https://www.gov.pl/web/dyplomacja/sankcje-miedzynarodowe

https://www.gov.pl/web/diplomacy/international-sanctions

PORTUGAL

https://www.portaldiplomatico.mne.gov.pt/politica-externa/medidas-restritivas

RUMÆNIEN

http://www.mae.ro/node/1548

SLOVENIEN

http://www.mzz.gov.si/si/omejevalni_ukrepi

SLOVAKIET

https://www.mzv.sk/europske_zalezitosti/europske_politiky-sankcie_eu

FINLAND

https://um.fi/pakotteet

SVERIGE

https://www.regeringen.se/sanktioner

Europa-Kommissionen underrettes på følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (GD FISMA)

Rue de Spa 2

1049 Bruxelles, Belgien

E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu