02018R0858 — DA — 06.12.2022 — 003.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/858

af 30. maj 2018

om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1)

Ændret ved:

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2144 af 27. november 2019	L 325	1	16.12.2019
►M2	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1445 af 23. juni 2021	L 313	4	6.9.2021
►M3	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2236 af 20. juni 2022	L 296	1	16.11.2022

Berigtiget ved:

C1	Berigtigelse, EUT L 398, 11.11.2021, s. 29 (2019/2144)

▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/858

af 30. maj 2018

(EØS-relevant tekst)

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastlægger de administrative og tekniske krav til typegodkendelse og omsætning af alle nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og til godkendelse af individuelle køretøjer.

Denne forordning fastlægger også bestemmelser om omsætning og ibrugtagning af dele og udstyr, der kan udgøre en alvorlig risiko for de væsentlige systemers korrekte funktion i de i artikel 2, stk. 1, omhandlede køretøjer.

Denne forordning fastlægger kravene til markedsovervågningen af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der skal godkendes. Denne forordning fastlægger også kravene til markedsovervågningen af dele og udstyr til sådanne køretøjer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på motorkøretøjer i klasse M og N samt påhængskøretøjer hertil i klasse O, som er beregnet til kørsel på offentlig vej, herunder køretøjer udformet og konstrueret i en eller flere etaper, og på systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt dele og udstyr udformet og konstrueret til sådanne køretøjer og påhængskøretøjer hertil.

Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende køretøjer:

landbrugs- og skovbrugstraktorer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 ( 1 )

to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 ( 2 )

bæltekøretøjer

køretøjer, der udelukkende er udformet og konstrueret eller tilpasset til anvendelse af de væbnede styrker.

For følgende køretøjer kan fabrikanten ansøge om typegodkendelse eller individuel godkendelse af køretøjer i henhold til denne forordning, forudsat at disse køretøjer opfylder kravene i denne forordning:

køretøjer, der er udformet og konstrueret til først og fremmest at blive anvendt på byggepladser, i stenbrud, i havneanlæg eller i lufthavne

køretøjer, der er udformet og konstrueret eller tilpasset til anvendelse af civilbeskyttelsestjenester, brandvæsenet og ordensmagten

ethvert selvkørende køretøj, som er specielt udformet og konstrueret til arbejdsbrug, og som på grund af sin konstruktion ikke er egnet til transport af passagerer eller varer, og som ikke er en maskine, der er monteret på et motorkøretøjs chassis.

Sådanne godkendelser berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF ( 3 ).

For følgende køretøjer kan fabrikanten ansøge om individuel godkendelse af køretøjer i henhold til denne forordning:

køretøjer udelukkende beregnet til væddeløbskørsel på vej

prototyper af køretøjer, der anvendes på vej til udførelse af et bestemt prøvningsprogram under en fabrikants ansvar, forudsat at de er specifikt udformet og konstrueret til dette formål.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning og de retsakter, der er opført i bilag II, forstås, medmindre andet er bestemt deri, ved:

1)	»typegodkendelse« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

2)	»EU-typegodkendelse« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav i denne forordning

»national typegodkendelse« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav, der er fastsat i en medlemsstats ret, idet gyldigheden af en sådan godkendelse er begrænset til den pågældende medlemsstats område

4)	»typegodkendelsesattest« : det dokument, hvorved den godkendende myndighed officielt attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed er typegodkendt

5)	»typeattest« : det dokument, der er udstedt af fabrikanten, og som attesterer, at et fremstillet køretøj er i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype og med alle de retsakter, der gjaldt på produktionstidspunktet

»individuel godkendelse af køretøj« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at et bestemt køretøj, uanset om det er unikt eller ej, opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav med henblik på individuel EU-godkendelse af køretøjer eller national individuel godkendelse af køretøjer

7)	»typegodkendelse af et helt køretøj« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type ukomplet, komplet eller færdiggjort komplet køretøj opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

8)	»etapevis typegodkendelse« : den procedure, hvorved en eller flere godkendende myndigheder attesterer, at en type ukomplet køretøj eller færdiggjort komplet køretøj alt efter køretøjets færdiggørelsesstadie opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

9)	»trinvis typegodkendelse« : en trinvis indsamling af hele sættet af EU-typegodkendelsesattester eller FN-typegodkendelsesattester for de systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som indgår i køretøjet, og som i sidste etape fører til typegodkendelsen af et helt køretøj

10)	»enkelttrinstypegodkendelse« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed i en enkelt operation attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed i sin helhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

11)	»blandet typegodkendelse« : en trinvis godkendelsesprocedure, hvor en eller flere systemtypegodkendelser er opnået i sidste etape i typegodkendelsen af et helt køretøj, og hvor det ikke er nødvendigt at udstede EU-typegodkendelsesattester for disse systemer

12)	»typegodkendelse af et system« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type system opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

13)	»typegodkendelse af separat teknisk enhed« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav, for så vidt angår en eller flere nærmere bestemte køretøjstyper

14)	»typegodkendelse af en komponent« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type komponent uafhængigt af et køretøj opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

15)	»køretøj« : ethvert motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil

16)	»motorkøretøj« : ethvert motordrevet køretøj, der er udformet og konstrueret til at være selvkørende, som har mindst fire hjul, er komplet, færdiggjort komplet eller ukomplet, og har en konstruktivt bestemt største hastighed på over 25 km/h

17)

»påhængskøretøj« : ethvert køretøj på hjul, der ikke er selvkørende, men som er udformet og konstrueret til at blive trukket af et motorkøretøj, som i det mindste kan dreje omkring en vandret akse vinkelret på et lodret plan gennem længdeaksen og omkring en lodret akse parallelt med et lodret plan gennem det trækkende motorkøretøjs længdeakse

18)	»system« : en samling af anordninger kombineret til at udføre en eller flere specifikke funktioner i et køretøj, og som er underlagt kravene i denne forordning eller en af de i bilag II opførte retsakter

19)	»komponent« : en anordning, der er beregnet til at udgøre en del af et køretøj, og som kan typegodkendes uafhængigt af et køretøj og er underlagt kravene i denne forordning eller en af de i bilag II opførte retsakter, hvis den specifikke retsakt indeholder udtrykkelige bestemmelser herom

20)

»separat teknisk enhed« : en anordning, der er beregnet til at udgøre en del af et køretøj, og som kan typegodkendes separat, men kun i forbindelse med en eller flere nærmere bestemte køretøjstyper, og som er underlagt kravene i denne forordning eller en af de i bilag II opførte retsakter, hvis den specifikke retsakt indeholder udtrykkelige bestemmelser herom

21)	»dele« : produkter, der anvendes til samling, reparation og vedligeholdelse af et køretøj, samt reservedele

22)	»udstyr« : produkter ud over dele, der kan tilføjes eller monteres på et køretøj

23)	»reservedele« : produkter, der monteres i eller på et køretøj for at erstatte dette køretøjs originale dele, herunder produkter, der er nødvendige for brugen af et køretøj, dog med undtagelse af brændstof

24)	»basiskøretøj« : ethvert køretøj, som anvendes i den indledende etape i en etapevis typegodkendelsesprocedure

25)	»ukomplet køretøj« : ethvert køretøj, som skal gennem mindst én yderligere etape i færdiggørelsen for at opfylde de relevante tekniske krav i denne forordning

26)	»færdiggjort komplet køretøj« : et køretøj, som har gennemgået den etapevise typegodkendelse, og som opfylder de relevante tekniske krav i denne forordning

27)	»komplet køretøj« : et køretøj, som ikke behøver blive færdiggjort for at opfylde de relevante tekniske krav i denne forordning

28)	»restkøretøj« : et køretøj, som indgår i en lagerbeholdning, og som på grund af ikrafttrædelsen af nye tekniske krav, som det ikke er typegodkendt efter, ikke kan eller ikke længere kan gøres tilgængeligt på markedet, registreres eller ibrugtages

29)	»køretøj, som anvender alternative brændstoffer« : et køretøj, der er udformet, så det kan anvende mindst én form for brændstof, der er enten gasformigt ved atmosfærisk temperatur og tryk, eller som hovedsagelig er udledt af ikkemineralsk olie

30)	»køretøj fremstillet i små serier« : en type køretøj, for hvilket det gælder, at antallet af enheder, der gøres tilgængelige på markedet, registreres eller ibrugtages, ikke overstiger de kvantitative årlige grænser, der er fastsat i bilag V

31)	»køretøj til særlig anvendelse« : et køretøj i klasse M, N eller O med særlige tekniske karakteristika, der gør det muligt at udføre en funktion, som kræver særlige indretninger eller særligt udstyr

32)	»køretøjstype« : en særlig gruppe af køretøjer, der som minimum har de elementer, der er specificeret i bilag I, del B, til fælles, herunder en gruppe af køretøjer, som omfatter varianter og versioner, som der henvises til deri

33)	»sættevogn« : et køretøj, der trækkes, og hvis aksel eller aksler er placeret bag køretøjets tyngdepunkt (når køretøjet er ensartet belæsset), og som er udstyret med en tilkoblingsanordning, der muliggør, at horisontale og vertikale kræfter kan overføres til det trækkende køretøj

34)

»markedsovervågning« : aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes, af markedsovervågningsmyndigheder for at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt dele og udstyr, der gøres tilgængelige på markedet, opfylder kravene i den relevante EU-harmoniseringslovgivning og ikke udgør nogen risiko for sundheden, sikkerheden, miljøet eller noget andet aspekt af beskyttelsen af almene samfundshensyn

35)	»markedsovervågningsmyndighed« : den eller de nationale myndigheder, der har ansvaret for at udføre markedsovervågning på medlemsstatens område

36)

»godkendende myndighed« : den myndighed eller de myndigheder i en medlemsstat, der over for Kommissionen er udpeget af medlemsstaten, og som har kompetence med hensyn til alle aspekter af typegodkendelsen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed eller af den individuelle godkendelse af et køretøj, med hensyn til godkendelsesproceduren for dele og udstyr, med hensyn til udstedelse og eventuel inddragelse af eller afslag på godkendelsesattester, med hensyn til at fungere som forbindelsesled til andre medlemsstaters godkendende myndigheder, med hensyn til udpegelse af de tekniske tjenester og med hensyn til at sikre, at fabrikanten opfylder sine forpligtelser vedrørende produktionens overensstemmelse

37)	»national myndighed« : en godkendende myndighed eller enhver anden myndighed, der beskæftiger sig med og er ansvarlig for markedsovervågning, grænsekontrol eller registrering i en medlemsstat af køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr

38)	»teknisk tjeneste« : en organisation eller et organ, der af den godkendende myndighed er udpeget til at fungere som prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger, eller som overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende vurdering og andre prøvninger eller inspektioner

39)	»nationalt akkrediteringsorgan« : et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i artikel 2, nr. 11), i forordning (EF) nr. 765/2008

40)

»fabrikant« : en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for alle aspekter af typegodkendelsen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, eller for individuel godkendelse af køretøjer eller godkendelsesproceduren for dele og udstyr, for sikring af produktionens overensstemmelse og markedsovervågningsspørgsmål vedrørende køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret, der er produceret, uanset om denne person er direkte involveret i alle etaper af udformningen og konstruktionen af pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed

41)

»fabrikantens repræsentant« : enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen og behørigt udnævnt af fabrikanten til at repræsentere denne over for den godkendende myndighed eller markedsovervågningsmyndigheden og til at handle på fabrikantens vegne i anliggender, der er omfattet af denne forordning

42)	»importør« : enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som er fremstillet i et tredjeland, i omsætning

43)	»distributør« : en forhandler eller enhver anden fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, med undtagelse af fabrikanten eller importøren, der gør et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr tilgængelig(t) på markedet

44)	»erhvervsdrivende« : fabrikanten, fabrikantens repræsentant, importøren eller distributøren

45)

»uafhængig aktør« : en fysisk eller juridisk person, med undtagelse af en autoriseret forhandler eller reparatør, der er direkte eller indirekte involveret i reparation og vedligeholdelse af køretøjer, og som omfatter reparatører, fabrikanter eller distributører af reparationsudstyr, værktøj eller reservedele såvel som tekniske forlag, automobilklubber, vejservicevirksomheder, virksomheder, der tilbyder inspektion og afprøvning, og virksomheder, der tilbyder undervisning af installatører, fabrikanter og reparatører af udstyr til køretøjer, som anvender alternative brændstoffer; endvidere forstås autoriserede reparatører, forhandlere og distributører inden for en given køretøjsfabrikants distributionssystem, i det omfang de leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser i forbindelse med køretøjer, hvor det gælder, at de ikke er medlem af køretøjsfabrikantens distributionssystem

46)	»autoriseret reparatør« : en fysisk eller juridisk person, der leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser til køretøjer, og som opererer inden for fabrikantens distributionssystem

47)	»uafhængig reparatør« : en fysisk eller juridisk person, der leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser til køretøjer, og som ikke opererer inden for fabrikantens distributionssystem

48)

»reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer« : alle de oplysninger, herunder alle efterfølgende ændringer og supplementer hertil, der er nødvendige til diagnosticering, service og syn af et køretøj, forberedelse af køretøjet til teknisk kontrol, reparation, omprogrammering eller reinitialisering af et køretøj, eller som er nødvendig for støtte til telediagnosticering af et køretøj eller til forsyning af et køretøj med dele og udstyr, og som fabrikanten stiller til rådighed for sine autoriserede partnere, forhandlere og reparatører, eller som fabrikanten anvender med henblik på reparation og vedligeholdelse

49)

»informationer fra køretøjets egendiagnosesystem (OBD)« : oplysninger genereret af et system, der er i et køretøj, eller som er tilsluttet en motor, og som er i stand til at detektere fejl og, hvis det er relevant, signalere disses forekomst ved hjælp af et alarmsystem, er i stand til at angive det sandsynlige fejlsted ved hjælp af oplysninger lagret i computerhukommelsen og er i stand til at kommunikere oplysningerne ud af køretøjet

50)	»bringe i omsætning« eller »omsætning« : første tilgængeliggørelse af et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr i Unionen

51)	»gøre tilgængelig på markedet« : enhver levering af et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr med henblik på distribution eller anvendelse på markedet som led i kommerciel aktivitet, hvad enten det sker mod eller uden vederlag

52)	»ibrugtagning« : første anvendelse til det beregnede formål af et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr i Unionen

53)	»registrering« : en administrativ tilladelse til ibrugtagning af et godkendt køretøj i vejtrafik, som omfatter identificering af køretøjet og tildeling til det af et løbenummer, det såkaldte registreringsnummer, hvad enten det gælder permanent eller midlertidigt

54)

»virtuel prøvningsmetode« : computersimulationer, herunder beregninger, med henblik på at påvise, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed opfylder de tekniske krav i en retsakt opført i bilag II, uden at det er nødvendigt at anvende et fysisk køretøj, et fysisk system, en fysisk komponent eller en fysisk separat teknisk enhed

55)	»alternative krav« : administrative bestemmelser og tekniske krav, der har til formål at sikre et niveau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, som i videst muligt omfang svarer til det niveau, der er sikret ved en eller flere af de retsakter, der er opført i bilag II

56)	»vurdering på stedet« : en verifikation hos en teknisk tjeneste eller en af dens underentreprenører eller dattervirksomheder

57)

»vurdering på stedet med henblik på tilsyn« : en periodisk rutinemæssig vurdering på stedet, som hverken er den vurdering på stedet, som foretages i forbindelse med den første udpegelse af den tekniske tjeneste eller en af dens underentreprenører eller dattervirksomheder, eller den vurdering på stedet, som foretages i forbindelse med forlængelse af denne udpegelse

58)	»køretøjets produktionsdato« : den dato, hvor produktionen af et køretøj blev afsluttet i henhold til den godkendelse, som fabrikanten har opnået.

Artikel 4

Køretøjsklasser

I denne forordning anvendes følgende køretøjsklasser:

Klasse M består af motorkøretøjer, der er udformet og konstrueret først og fremmest til befordring af passagerer og disses bagage, og er opdelt i:

i)	Klasse M1 : motorkøretøjer med højst otte siddepladser ud over førerens siddeplads og uden plads til stående passagerer, uanset om antallet af siddepladser er begrænset til førerens siddeplads

ii)	Klasse M2 : motorkøretøjer med mere end otte siddepladser ud over førerens siddeplads og med en totalmasse på højst 5 ton, uanset om disse motorkøretøjer har plads til stående passagerer og

iii)	Klasse M3 : motorkøretøjer med mere end otte siddepladser ud over førerens siddeplads og med en totalmasse på over 5 ton, uanset om disse motorkøretøjer har plads til stående passagerer.

Klasse N består af motorkøretøjer, der er udformet og konstrueret først og fremmest til transport af gods, og er opdelt i:

i)	Klasse N1 : motorkøretøjer med en totalmasse på højst 3,5 ton

ii)	Klasse N2 : motorkøretøjer med en totalmasse på over 3,5 ton, men højst 12 ton og

iii)	Klasse N3 : motorkøretøjer med en totalmasse på over 12 ton.

Klasse O består af påhængskøretøjer og er opdelt i:

i)	Klasse O1 : påhængskøretøjer med en totalmasse på højst 750 kg

ii)	Klasse O2 : påhængskøretøjer med en totalmasse på over 750 kg, men højst 3,5 ton

iii)	Klasse O3 : påhængskøretøjer med en totalmasse på over 3,5 ton, men højst 10 ton og

iv)	Klasse O4 : påhængskøretøjer med en totalmasse på over 10 ton.

Kriterierne for klassificering af køretøjer, køretøjstyper, varianter og versioner er angivet i bilag I.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag I for så vidt angår køretøjstyper og karrosserityper for at tage hensyn til den tekniske udvikling.

KAPITEL II

ALMINDELIGE FORPLIGTELSER

Artikel 5

Tekniske krav

Køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder skal opfylde kravene i de retsakter, der er opført i bilag II.

Køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder anses for ikke at overholde denne forordning i navnlig følgende tilfælde:

hvis de afviger mere fra oplysningerne i EU-typegodkendelsesattesterne og deres bilag eller fra de beskrivende oplysninger i prøvningsrapporterne, end hvad der er tilladt i den relevante retsakt

hvis ydelseskriterierne eller grænseværdierne for serieproduktion fastlagt i den relevante retsakt ikke er blevet opfyldt i overensstemmelse med samtlige betingelser i den relevante retsakt

hvis oplysninger givet af fabrikanten i oplysningsskemaet ikke kan reproduceres under alle de forhold, der er fastsat i den relevant retsakt, af de godkendende myndigheder, markedsovervågningsmyndighederne eller Kommissionen.

Kun kontroller, prøvninger, inspektioner og vurderinger udført af eller foretaget på vegne af de godkendende myndigheder, markedsovervågningsmyndighederne eller Kommissionen skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af opfyldelse af kravene med henblik på dette stykke.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag II for at tage hensyn til den teknologiske og reguleringsmæssige udvikling ved at indføre og ajourføre henvisninger til de retsakter, der indeholder kravene, som køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder skal overholde.

Artikel 6

Medlemsstaternes forpligtelser

Medlemsstaterne opretter eller udpeger deres egne godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om oprettelsen og udpegelsen af disse myndigheder.

Denne meddelelse skal omfatte navnet på disse myndigheder, deres adresse, herunder e-mailadresse, og deres ansvarsområder. Kommissionen offentliggør på sit websted en liste over og kontaktoplysninger for de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne.

Medlemsstaterne sikrer, at deres egne godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder følger en streng adskillelse af roller og ansvarsområder, og at de hver især fungerer uafhængigt af hinanden. Disse myndigheder kan være fra samme organisation, forudsat at deres aktiviteter forvaltes uafhængigt som del af separate strukturer.

En medlemsstat, hvor mere end én godkendende myndighed er ansvarlig for godkendelse af køretøjer, herunder individuel godkendelse, skal udpege en af disse, der har kompetencen til at udstede typegodkendelser, som den eneste godkendende myndighed, som er ansvarlig for udveksling af oplysninger med de godkendende myndigheder i andre medlemsstater med henblik på artikel 11 og opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i kapitel XV.

En medlemsstat, hvor mere end én markedsovervågningsmyndighed er ansvarlig for markedsovervågning, skal udpege en af disse som den eneste markedsovervågningsmyndighed, som er ansvarlig for udveksling af oplysninger med markedsovervågningsmyndighederne i andre medlemsstater med henblik på artikel 11.

Medlemsstaterne tillader kun omsætning, registrering eller ibrugtagning af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der stemmer overens med denne forordning.

Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller forhindre omsætning, registrering eller ibrugtagning af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der stemmer overens med denne forordning, med undtagelse af de i kapitel XI omhandlede tilfælde.

Uanset dette stykkes første afsnit kan medlemsstaterne beslutte ikke at tillade kørsel på vej, omsætning, registrering eller ibrugtagning af køretøjer, der er blevet typegodkendt i overensstemmelse med nærværende forordning, men som overstiger de harmoniserede dimensioner, vægte og akseltryk, der er fastsat i bilag I til Rådets direktiv 96/53/EF ( 4 ).

Medlemsstaterne skal tilrettelægge og udføre markedsovervågning og kontrol af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der indføres på markedet, i overensstemmelse med nærværende forordning og kapitel III i forordning (EF) nr. 765/2008.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne, hvis de finder det nødvendigt og berettiget, har ret til at få adgang til de erhvervsdrivendes lokaler på deres område og til at tage eventuelle nødvendige stikprøver af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder i forbindelse med overensstemmelsesprøvning.

Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres typegodkendelsesaktiviteter. Sådan gennemgang og evaluering foretages mindst hvert fjerde år, og resultaterne heraf meddeles Kommissionen og det i artikel 11 omhandlede forum for udveksling af oplysninger om håndhævelse (»forummet«).

Medlemsstaterne gør et sammendrag af resultaterne af den periodiske gennemgang og evaluering tilgængelige for offentligheden.

Medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen og forummet om, hvordan de behandler eventuelle henstillinger fra forummet som omhandlet i artikel 11, stk. 5.

Medlemsstaterne gennemgår og evaluerer regelmæssigt deres markedsovervågningsaktiviteter. Sådan gennemgang og evaluering foretages mindst hvert fjerde år, og resultaterne heraf meddeles Kommissionen og forummet.

Medlemsstaterne gør et sammendrag af resultaterne af den periodiske gennemgang og evaluering tilgængelige for offentligheden.

Medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen og forummet om, hvordan de behandler eventuelle henstillinger fra forummet som omhandlet i artikel 11, stk. 5.

10.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger fælles kriterier for formatet for rapportering af gennemgangen og evalueringen omhandlet i stk. 8 og 9. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Artikel 7

De godkendende myndigheders forpligtelser

De godkendende myndigheder godkender kun køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der stemmer overens med denne forordning.

De godkendende myndigheder skal udføre deres hverv uafhængigt og upartisk. De skal respektere fortrolighedskrav for at beskytte forretningshemmeligheder, jf. dog forpligtelsen i artikel 9, stk. 4, til at give Kommissionen adgang til oplysninger og med forbehold af andre gældende oplysningskrav, der er fastsat i EU-retten for at beskytte brugernes interesser i Unionen.

De godkendende myndigheder skal samarbejde effektivt og udveksle oplysninger, der er relevante for deres rolle og funktioner.

For at gøre det muligt for markedsovervågningsmyndighederne at gennemføre kontrol skal de godkendende myndigheder give markedsovervågningsmyndighederne adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende typegodkendelse af de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som er genstand for verifikationskontrol af overholdelsen. Disse oplysninger skal mindst omfatte de oplysninger, der er indeholdt i EU-typegodkendelsesattesten og dens bilag som omhandlet i artikel 28, stk. 1. De godkendende myndigheder fremlægger oplysningerne for markedsovervågningsmyndighederne uden unødig forsinkelse.

Hvis en godkendende myndighed i overensstemmelse med kapitel XI er blevet underrettet om, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed mistænkes for at udgøre en alvorlig risiko eller for ikke at stemme overens, træffer den alle nødvendige foranstaltninger til at ændre den meddelte typegodkendelse og, hvor det er relevant, rette eller inddrage typegodkendelsen, afhængigt af årsagerne til og alvoren af de påviste afvigelser.

Artikel 8

Markedsovervågningsmyndighedernes forpligtelser

Markedsovervågningsmyndighederne gennemfører regelmæssig kontrol for at verificere, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder opfylder de relevante krav. Sådan kontrol skal udføres i et passende omfang ved hjælp af dokumentkontrol og, når det er relevant, laboratorieundersøgelser og prøvninger på vej på grundlag af statistisk relevante prøveeksemplarer.

I forbindelse med udførelsen af sådan kontrol tager markedsovervågningsmyndighederne hensyn til:

etablerede principper for risikovurdering

begrundede klager og

eventuelle andre relevante oplysninger, herunder oplysninger, der er udvekslet i forummet, og prøvningsresultater offentliggjort af anerkendte tredjeparter, som lever op til kravene i de i artikel 13, stk. 10, omhandlede gennemførelsesretsakter.

Med forbehold af stk. 1 gennemfører markedsovervågningsmyndighederne i hver enkelt medlemsstat mindst et minimumsantal af prøvninger af køretøjer pr. år. Dette minimumsantal af prøvninger pr. medlemsstat er en pr. 40 000 nye motorkøretøjer, der blev registreret i den pågældende medlemsstat i det foregående år, men ikke mindre end fem prøvninger.

Hver prøvning skal verificere overholdelsen af de gældende retsakter, der er opført i bilag II.

Markedsovervågningsmyndigheder, der gennemfører mere end fem prøvninger pr. år, skal gennemføre mindst 20 % af minimumsantallet af prøvninger i form af emissionsrelaterede prøvninger, som svarer til typegodkendelsesprøvninger omfattende alle gældende emissionsrelaterede krav til den prøvede type som fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II.

Markedsovervågningsmyndigheden i en medlemsstat kan aftale med markedsovervågningsmyndigheden i en anden medlemsstat, at markedsovervågningsmyndigheden i den anden medlemsstat gennemfører de prøvninger, der er påkrævet i henhold til stk. 2 og 3.

Markedsovervågningsmyndigheden i en medlemsstat kan aftale med Kommissionen, at Kommissionen gennemfører de prøvninger, der er påkrævet i henhold til stk. 3, for den pågældende medlemsstats regning. Prøvninger, der gennemføres i henhold til nærværende stykke, skal medregnes i det minimumsantal af prøvninger, der er omhandlet i stk. 2.

Hver medlemsstat udarbejder hvert år en samlet oversigt over sine planlagte markedsovervågningskontroller som den fremsender til forummet senest den 1. marts.

Hver medlemsstat udarbejder hvert andet år en rapport om sine resultater af alle de verifikationskontroller af overholdelsen, som den har gennemført i de to foregående år. Denne rapport fremsendes til forummet senest den 30. september året efter udløbet af den pågældende toårsperiode.

Markedsovervågningsmyndighederne pålægger erhvervsdrivende at give myndighederne adgang til sådan dokumentation, sådanne oplysninger og sådanne andre tekniske specifikationer, herunder adgang til software og algoritmer, som myndighederne finder nødvendigt med henblik på at gennemføre markedsovervågningsaktiviteterne.

For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder skal markedsovervågningsmyndighederne tage behørigt hensyn til typeattester, typegodkendelsesmærker eller typegodkendelsesattester, der forelægges af erhvervsdrivende.

10.

Markedsovervågningsmyndighederne træffer passende foranstaltninger til inden for en passende tidsramme at advare brugerne på deres medlemsstaters område om farer, som de eller Kommissionen har identificeret vedrørende ethvert køretøj, ethvert system, enhver komponent eller enhver separat teknisk enhed for at undgå eller reducere risikoen for personskade eller andre skader, herunder ved at gøre sådanne oplysninger tilgængelige på markedsovervågningsmyndighedens websted.

Markedsovervågningsmyndighederne samarbejder med de erhvervsdrivende om tiltag, der kan forebygge eller begrænse risici forårsaget af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet.

11.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat beslutter at trække et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilbage fra markedet i overensstemmelse med kapitel XI, skal de underrette den pågældende erhvervsdrivende og den relevante godkendende myndighed.

12.

De godkendende myndigheder skal udføre deres hverv uafhængigt og upartisk. De skal respektere fortrolighedskrav for at beskytte forretningshemmeligheder, jf. dog forpligtelsen i artikel 9, stk. 4, til at give Kommissionen adgang til oplysninger og med forbehold af eller andre gældende oplysningskrav, der er fastsat i EU-retten for at beskytte brugernes interesser i Unionen.

13.

De forskellige medlemsstaters markedsovervågningsmyndigheder koordinerer deres markedsovervågningsaktiviteter, samarbejder med hinanden og udveksler resultaterne af disse aktiviteter med hinanden og med forummet. Markedsovervågningsmyndighederne træffer, hvor det er passende, aftale om arbejdsdeling og specialisering.

14.

Hvis mere end én myndighed i en medlemsstat er ansvarlig for markedsovervågning og kontrol med ydre grænser, samarbejder disse myndigheder effektivt og udveksler oplysninger, der er relevante for deres respektive roller og funktioner.

15.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger fælles kriterier for fastsættelse af et passende omfang af verifikationskontrol af overholdelsen som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og som fastlægger fælles kriterier for formatet for oversigten og rapporteringen omhandlet i nærværende artikels stk. 6 henholdsvis 7. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Artikel 9

Kommissionens verifikation af overholdelsen

Kommissionen tilrettelægger og foretager for egen regning prøvninger og inspektioner for at verificere, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder overholder de relevante krav.

Prøvningerne og inspektionerne foretages bl.a. ved hjælp af laboratorieundersøgelser og prøvninger på vej på grundlag af statistisk relevante prøveeksemplarer og suppleres af dokumentkontrol.

Ved udførelsen af disse prøvninger og inspektioner tager Kommissionen hensyn til:

etablerede principper for risikovurdering

begrundede klager og

eventuelle andre relevante oplysninger, herunder oplysninger, der er udvekslet i forummet, prøvningsresultater offentliggjort af anerkendte tredjeparter, som lever op til kravene i de i artikel 13, stk. 10, omhandlede gennemførelsesretsakter, oplysninger om nye teknologier på markedet og rapporter som følge af telemåling på vej.

Kommissionen kan overlade udførelsen af sådanne prøvninger eller inspektioner til tekniske tjenester, i hvilket tilfælde den tekniske tjeneste handler på Kommissionens vegne. Når Kommissionen overlader udførelsen af prøvninger eller inspektioner til tekniske tjenester med henblik på denne artikel, sikrer Kommissionen, at den tekniske tjeneste, der benyttes, ikke er den samme som den tekniske tjeneste, der foretog den oprindelige typegodkendelse.

Disse prøvninger og inspektioner kan finde sted:

på nye køretøjer leveret af fabrikanterne eller andre erhvervsdrivende, jf. stk. 2

på registrerede køretøjer med samtykke fra indehaveren af køretøjets registreringsattest.

Fabrikanter, der er indehavere af typegodkendelser, eller andre erhvervsdrivende skal på anmodning og mod et rimeligt vederlag forsyne Kommissionen med et statistisk relevant antal og af Kommissionen valgte producerede køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som er repræsentative for de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der kan bringes i omsætning i henhold til den pågældende typegodkendelse. Sådanne køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder leveres til prøvning på det tidspunkt og sted og for en sådan periode, som Kommissionen ønsker.

Inden Kommissionen foretager prøvninger og inspektioner, underrettet Kommissionen den medlemsstat, hvor typegodkendelsen blev meddelt, og den medlemsstat, hvor køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed blev gjort tilgængelig på markedet.

Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, når Kommissionen foretager prøvningerne og inspektionerne.

Med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen at gennemføre prøvningerne og inspektionerne i henhold til denne artikel, skal medlemsstaterne uden unødig forsinkelse give Kommissionen adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende typegodkendelse af de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som er genstand for verifikation af overholdelsen. Disse oplysninger skal mindst omfatte de oplysninger, der er indeholdt i EU-typegodkendelsesattesten og dens bilag som omhandlet i artikel 28, stk. 1.

Fabrikanterne skal uden vederlag og uden unødig forsinkelse give Kommissionen adgang til enhver oplysning, der er nødvendig med henblik på verifikation af overholdelsen, og som ikke er tilgængelig i EU-typegodkendelsesattesten og dens bilag som omhandlet i artikel 28, stk. 1.

Sådanne oplysninger skal omfatte alle de parametre og indstillinger, der er nødvendige for nøjagtigt at genskabe de prøvningsbetingelser, der gjorde sig gældende ved prøvningen med henblik på typegodkendelse. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med nærmere angivelse af, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed, jf. dog beskyttelsen af forretningshemmeligheder og beskyttelsen af personoplysninger i henhold til EU-retten og national ret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Hvis Kommissionen konstaterer, at køretøjerne, systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder ikke overholder de typegodkendelseskrav, der er fastsat i denne forordning, at køretøjerne, systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder ikke overholder typegodkendelsen, eller at der er meddelt typegodkendelse på grundlag af ukorrekte oplysninger, indleder Kommissionen proceduren i artikel 53 eller 54.

Hvor prøvningerne og inspektionerne drager rigtigheden af selve typegodkendelsen i tvivl, underretter Kommissionen omgående den eller de pågældende godkendende myndigheder samt forummet.

Kommissionen underretter de relevante godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder, således at de kan træffe passende foranstaltninger til inden for en passende tidsramme at advare brugerne i Unionen om en eventuel manglende overholdelse, som den har identificeret i forhold til ethvert køretøj, ethvert system, enhver komponent eller enhver separat teknisk enhed for at undgå eller reducere risikoen for personskade eller andre skader.

Kommissionen gør en rapport om resultaterne af enhver verifikationsprøvning af overholdelsen, som den har gennemført, offentlig tilgængelig og fremsender sine resultater til medlemsstaterne og forummet. Denne rapport skal indeholde detaljerede oplysninger om de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der blev vurderet, og om den pågældende fabrikants identitet samt en kort beskrivelse af resultaterne, herunder arten af den manglende overholdelse, hvis der foreligger en sådan.

Artikel 10

Vurderinger, der foretages af Kommissionen

Kommissionen tilrettelægger og foretager vurderinger af de procedurer, der indføres af de godkendende myndigheder, som har meddelt EU-typegodkendelser inden for de fem år, der går forud for vurderingen, navnlig af procedurerne for meddelelse af typegodkendelser, for sikring af produktionens overensstemmelse og for udpegelse og overvågning af tekniske tjenester. Sådanne vurderinger skal indeholde en evaluering, hvor der anvendes tilfældige stikprøver, af, om typegodkendelser, der er meddelt i de fem år, der går forud for vurderingen, overholder gældende krav omhandlet i artikel 26, stk. 2, litra c).

Vurderingerne har til formål at bistå de godkendende myndigheder, der meddeler EU-typegodkendelser, for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning og for at udveksle bedste praksis.

Vurderingerne skal foretages i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats ret, idet der tages behørigt hensyn til de pågældende myndigheders rettigheder, og skal overholde proportionalitetsprincippet. Kommissionen udfører sit hverv uafhængigt og upartisk og respekterer fortrolighedskrav for at beskytte forretningshemmeligheder i overensstemmelse med den relevante gældende ret. Kommissionen afholder de omkostninger, som sådanne vurderinger giver anledning til.

De pågældende godkendende myndigheder letter vurderingen ved at samarbejde med Kommissionen, idet de yder Kommissionen enhver nødvendige bistand og forsyner den med al nødvendig dokumentation.

Kommissionen sikrer, at det personale, der deltager i vurderingen, er tilstrækkeligt kvalificeret og har modtaget de fornødne instrukser. Kommissionen underretter i tilstrækkelig tid forud for vurderingen medlemsstaterne og de pågældende godkendende myndigheder om den dato, hvor vurderingen påbegyndes, og om det personale, der foretager vurderingen. Varigheden af vurderingen i lokalerne hos den pågældende godkendende myndighed må normalt ikke overstige to dage og må under alle omstændigheder ikke overstige tre dage.

Hver godkendende myndighed, der har meddelt mindst én EU-typegodkendelser over en periode på fem år, skal vurderes af Kommissionen én gang i løbet af denne periode.

Uanset første afsnit kan vurderingen af en godkendende myndighed ske mindre hyppigt, hvis Kommissionen finder, at den første vurdering af den pågældende myndighed godtgør, at de indførte procedurer sikrer effektiv anvendelse af denne forordning, idet der tages hensyn til anvendelsesområdet for og omfanget af de meddelte EU-typegodkendelser.

Kommissionen formidler resultatet af vurderingen, herunder eventuelle henstillinger, til forummet og gør et sammendrag af resultaterne offentligt tilgængeligt. Forummet gennemgår resultatet af vurderingen.

Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen og forummet om, hvordan de imødekommer eventuelle henstillinger, der indgår i resultatet af vurderingen.

Under behørig hensyntagen til forummets betragtninger vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger fælles kriterier for angivelse af anvendelsesområdet og den anvendte metode for vurderingen, sammensætningen af vurderingsholdet, planlægningen af vurderingerne for en periode på mindst fem år og de nærmere betingelser for, at vurderingernes hyppighed kan reduceres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Artikel 11

Forummet til udveksling af oplysninger om håndhævelse

Kommissionen opretter, leder og forvalter et forum for udveksling af oplysninger om håndhævelse (»forummet«).

Forummet består af repræsentanter, der udpeges af hver medlemsstat, og som repræsenterer deres godkendelsesmyndigheder og markedsovervågningsmyndigheder.

Når det er relevant, kan tekniske tjenester, anerkendte tredjeparter, som opfylder kravene i gennemførelsesretsakterne omhandlet i artikel 13, stk. 10, repræsentanter for Europa-Parlamentet, for industrien og for de relevante erhvervsdrivende såvel som for interessenter, der er involveret i sikkerheds- og miljøspørgsmål, indbydes som observatører i overensstemmelse i forummet i overensstemmelse med dets forretningsorden, jf. nærværende artikels stk. 7.

Forummets rådgivende opgaver har som deres formål at fremme bedste praksis med henblik på at lette en ensartet fortolkning og gennemførelse af denne forordning, udveksle oplysninger om problemer med håndhævelsen, samarbejde, navnlig vedrørende vurderingen, udpegelsen og overvågningen af tekniske tjenester, udvikle arbejdsmetoder og -værktøjer, udvikle en procedure for elektronisk udveksling af oplysninger, og evaluere harmoniserede håndhævelsesprojekter og sanktioner.

Forummet behandler:

spørgsmål vedrørende en ensartet fortolkning af kravene i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag II, under gennemførelsen af disse krav

resultaterne af de aktiviteter vedrørende typegodkendelse og markedsovervågning, som medlemsstaterne har gennemført i overensstemmelse med artikel 6, stk. 8 og 9

resultaterne af prøvninger og inspektioner gennemført af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9

de vurderinger, som Kommissionen har foretaget i overensstemmelse med artikel 10

prøvningsrapporter om mulig manglende overholdelse, der forelægges af anerkendte tredjeparter, som opfylder kravene i gennemførelsesretsakterne omhandlet i artikel 13, stk. 10

resultaterne af de aktiviteter til sikring af produktionens overensstemmelse, som de godkendende myndigheder gennemfører i overensstemmelse med artikel 31

de oplysninger, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 67, stk. 6, om deres procedurer for vurdering, udpegelse og notifikation af tekniske tjenester og for overvågning af tekniske tjenester

spørgsmål af almen relevans for gennemførelsen af kravene i denne forordning i forhold til vurdering, udpegelse og overvågning af tekniske tjenester, jf. artikel 67, stk. 10, og artikel 78, stk. 4

overtrædelser, der er begået af erhvervsdrivende

gennemførelse af de korrigerende eller restriktive foranstaltninger i kapitel XI

planlægning, koordinering og resultaterne af markedsovervågningsaktiviteter

spørgsmål vedrørende adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, jf. kapitel XIV, og navnlig spørgsmål vedrørende gennemførelsen af procedurerne i artikel 65.

På grundlag af de rapporter, som medlemsstaterne fremsender i overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, gør Kommissionen hvert andet år en sammenfattende rapport om markedsovervågningsaktiviteter offentligt tilgængelig.

Hvert år forelægger Kommissionen en sammenfattende rapport om forummets aktiviteter for Europa-Parlamentet.

Som led i sin rådgivende opgave og under hensyntagen til resultatet af behandlingen efter stk. 2 kan forummet afgive udtalelse eller udstede en henstilling.

Forummet bestræber sig på at opnå konsensus, når det afgiver udtalelse eller udsteder en henstilling. Hvis en sådan konsensus ikke kan opnås, afgiver forummet udtalelse eller udsteder en henstilling med simpelt flertal blandt medlemsstaterne. Hver medlemsstat har én stemme. Medlemsstater med divergerende holdninger kan anmode om, at deres holdninger og begrundelserne herfor anføres i forummets udtalelse eller henstillinger.

Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, tager den behørigt hensyn til de udtalelser, som forummet har afgivet i overensstemmelse med stk. 5.

Forummet fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 12

Onlineudveksling af oplysninger

Kommissionen og medlemsstaternes anvender det fælles, sikre elektroniske udvekslingssystem som omhandlet i artikel 27 for EU-typegodkendelsesattester og deres i artikel 28, stk. 1, omhandlede bilag, herunder for eventuelle prøvningsrapporter samt ændringer, afslag eller inddragelser af enhver EU-typegodkendelse.

Kommissionen og medlemsstaterne anvender systemet for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX), der blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF ( 5 ), og informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS), der blev etableret ved forordning (EF) nr. 765/2008, til markedsovervågning, tilbagekaldelser og andre relevante aktiviteter mellem markedsovervågningsmyndighederne, medlemsstaterne og Kommissionen.

Fra den 5. juli 2026 gør medlemsstaterne efter køretøjets identifikationsnummer typeattesten for hvert enkelt køretøj offentligt tilgængelig som strukturerede data i elektronisk format i det fælles, sikre elektroniske udvekslingssystem i overensstemmelse med artikel 37.

Fra den 5. juli 2026 gør medlemsstaterne de oplysninger, der er indeholdt i typeattesten, bortset fra identifikationsnumre, offentligt tilgængelige som strukturerede data i elektronisk format i det fælles, sikre elektroniske udvekslingssystem i overensstemmelse med artikel 37.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter formatet og kriterierne for offentlig adgang til oplysningerne omhandlet i dette stykkes første og andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at etablere en grænseflade mellem det fælles, sikre elektroniske udvekslingssystem omhandlet i artikel 27, RAPEX og ICSMS for at lette markedsovervågningsaktiviteterne og sikre koordineringen, sammenhængen og nøjagtigheden af de oplysninger, der gives til forbrugerne og tredjeparter.

Medlemsstaterne benytter det fælles, sikre elektroniske udvekslingssystem som fastsat i de i artikel 27 omhandlede gennemførelsesretsakter for at gøre en liste over de EU-typegodkendelser af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, de har meddelt, ændret, afslået eller tilbagekaldt, samt en liste over de tekniske tjenester, der har udført prøvningerne med henblik på de respektive EU-typegodkendelser, tilgængelige for offentligheden fra den 1. september 2022.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter formatet og kriterierne for offentlig adgang til de oplysningerne omhandlet i dette stykkes første afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Kommissionen udvikler et værktøj for at gøre prøvningsresultater og klager vedrørende præstationen af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder fra anerkendte tredjeparter, som opfylder kravene i gennemførelsesretsakterne omhandlet i artikel 13, stk. 10, offentligt tilgængelige.

Artikel 13

Fabrikanters almindelige forpligtelser

Fabrikanter sikrer, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som de har fremstillet, og som bringes i omsætning, er fremstillet og godkendt i overensstemmelse med kravene i denne forordning, og navnlig kravene i artikel 5.

Fabrikanter er over for den godkendende myndighed ansvarlig for alle aspekter af godkendelsesproceduren og for at sikre produktionens overensstemmelse.

Ved en etapevis typegodkendelse er fabrikanter også ansvarlige for godkendelse og produktionens overensstemmelse, for så vidt angår de systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som de har tilføjet i køretøjets færdiggørelsesetape. Fabrikanter, der ændrer komponenter eller systemer, der allerede er blevet godkendt i tidligere etaper, er ansvarlig for typegodkendelse og produktionens overensstemmelse, for så vidt angår de ændrede komponenter, systemer eller separate tekniske enheder. Fabrikanter i den forudgående etape skal oplyse fabrikanter i den følgende etape om eventuelle ændringer, som kan påvirke komponenttypegodkendelsen, systemtypegodkendelsen eller typegodkendelsen af en separat teknisk enhed eller typegodkendelsen af et helt køretøj. Sådanne oplysninger fremsendes, så snart den nye udvidelse for en typegodkendelse af et helt køretøj er meddelt, og senest på startdatoen for produktion af det ukomplette køretøj.

Fabrikanter, der ændrer et ukomplet køretøj på en sådan måde, at det henhører under en anden køretøjsklasse, med den følge, at de krav, der er blevet vurderet allerede i en tidligere etape i typegodkendelsesprocessen, har ændret sig, er også ansvarlige for opfyldelsen af de krav, der gælder for den køretøjsklasse, som det ændrede køretøj henhører under.

Med henblik på EU-typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder skal en fabrikant, der er etableret uden for Unionen, udpege en enkelt repræsentant, der er etableret inden for Unionen, til at repræsentere sig over for den godkendende myndighed. Fabrikanten skal desuden udpege en enkelt repræsentant, der er etableret inden for Unionen, med henblik på markedsovervågning, og denne repræsentant kan være den samme repræsentant som den repræsentant, der er udpeget med henblik på EU-typegodkendelse.

Fabrikanterne sikrer, at deres køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder ikke er udformet til at integrere strategier eller andre midler, der ændrer den præstation, som vises under prøvningsprocedurerne, på en sådan måde at de ikke overholder denne forordning, når de opererer under forhold, som med rimelighed kan forventes ved normal drift.

Fabrikanter skal fastlægge procedurer for at sikre, at en serieproduktion af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til stadighed er i overensstemmelse med den godkendte type.

Fabrikanter skal undersøge klager, de modtager, vedrørende risici, formodede hændelser eller spørgsmål om manglende overholdelse for så vidt angår køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele og udstyr, som de har bragt i omsætning.

Fabrikanter skal føre et register over sådanne klager, herunder for hver klage en beskrivelse af problemet og de detaljer, der er nødvendige for præcist at identificere den berørte type køretøj, system, komponent, separate tekniske enhed, del eller udstyr, og skal, hvis der er tale om begrundede klager, holde deres distributører og importører orienteret herom.

Ud over at sørge for, at den foreskrevne plade er fastgjort på deres køretøjer, og at der er fastgjort typegodkendelsesmærker på deres komponenter og separate tekniske enheder i overensstemmelse med artikel 38, skal fabrikanter angive deres navn, registrerede handelsnavn eller registrerede varemærke og deres kontaktadresse i Unionen på deres køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er gjort tilgængelige på markedet, eller, hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument, som ledsager komponenten eller den separate tekniske enhed.

Fabrikanter skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som de har ansvaret for, ikke bringer overholdelsen af kravene i denne forordning i fare.

10.

Uanset artikel 9, stk. 5, og med forbehold af beskyttelsen af forretningshemmeligheder og beskyttelsen af personoplysninger i henhold til EU-retten og national ret skal fabrikanter af køretøjer stille de oplysninger til rådighed, der er nødvendige med henblik på prøvning udført af tredjeparter af mulig manglende overholdelse, herunder alle de parametre og indstillinger, der er nødvendige for nøjagtigt at genskabe de prøvningsbetingelser, der blev anvendt ved prøvningen på tidspunktet for typegodkendelsen.

Med henblik på dette stykkes første afsnit vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der nærmere fastlægger, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed uden vederlag, samt de krav, som tredjeparter skal opfylde for at dokumentere deres legitime interesser inden for offentlig sikkerhed og miljøbeskyttelse samt deres adgang til tilstrækkelige prøvningsfaciliteter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Artikel 14

Fabrikanters forpligtelser med hensyn til deres køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele og udstyr, der ikke er i overensstemmelse, eller som udgør en alvorlig risiko

Hvis et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som er blevet bragt i omsætning eller ibrugtaget, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, eller hvis der er meddelt typegodkendelse på grundlag af ukorrekte oplysninger, skal fabrikanten omgående træffe de korrigerende foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret i overensstemmelse eller om nødvendigt trække det pågældende tilbage fra markedet eller tilbagekalde det, alt efter hvad der er relevant.

Fabrikanten orienterer omgående den godkendende myndighed, der meddelte typegodkendelsen, og giver navnlig nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet.

Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, giver fabrikanten omgående de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne nærmere oplysninger om risikoen og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet i den forbindelse.

Fabrikanter skal opbevare EU-typegodkendelsesattesterne og deres bilag omhandlet i artikel 28, stk. 1, i en periode på 10 år, efter at gyldigheden af EU-typegodkendelsen af et køretøj er ophørt, og i en periode på fem år, efter at gyldigheden af EU-typegodkendelsen for et system, en komponent eller en separat teknisk enhed er ophørt.

Fabrikanter af et køretøj stiller et eksemplar af de i artikel 36 omhandlede typeattester til rådighed for de godkendende myndigheder i en periode på 10 år efter køretøjets produktionsdato.

Fabrikanter giver i forlængelse af en national myndigheds eller Kommissionens begrundede anmodning den pågældende myndighed eller Kommissionen et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten eller den i artikel 55, stk. 1, omhandlede tilladelse, der påviser køretøjets, systemets, komponentens, den separate tekniske enheds, delens eller udstyrets overensstemmelse, på et for denne myndighed eller Kommissionen let forståeligt sprog.

Fabrikanter samarbejder efter begrundet anmodning fra en national myndighed med den denne nationale myndighed med hensyn til ethvert tiltag, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som de har tilgængeliggjort på markedet.

Artikel 15

Forpligtelser, der påhviler fabrikantens repræsentanter

Fabrikantens repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i fuldmagten fra fabrikanten. Fuldmagten skal som minimum sætte repræsentanten i stand til:

at få adgang til EU-typegodkendelsesattesten og de i artikel 28, stk. 1, omhandlede dertil hørende bilag og til typeattesten på et af Unionens officielle sprog; sådanne dokumenter skal stilles til rådighed for de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i en periode på 10 år, efter at gyldigheden af EU-typegodkendelsen af et køretøj er ophørt, og i en periode på fem år, efter at gyldigheden af EU-typegodkendelsen for et system, en komponent eller en separat teknisk enhed er ophørt

i forlængelse af en begrundet anmodning fra en godkendende myndighed at give den pågældende myndighed enhver oplysning, dokumentation og eventuelle andre tekniske specifikationer, herunder adgang til software og algoritmer, der er nødvendig(e) for at påvise produktionens overensstemmelse for så vidt angår et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed

efter disses anmodning at samarbejde med de godkendende myndigheder eller markedsovervågningsmyndighederne om ethvert tiltag, der træffes for at fjerne de alvorlige risici, som køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, der er omfattet af fuldmagten, udgør

omgående at underrette fabrikanten om klager og indberetninger vedrørende risici, formodede hændelser eller spørgsmål om manglende overholdelse, som angår køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, der er omfattet af fuldmagten

at have ret til at bringe fuldmagten til ophør uden sanktioner, hvis fabrikanten handler i strid med sine forpligtelser efter denne forordning.

En fabrikants repræsentant, der opsiger fuldmagten af de grunde, der er omhandlet i stk. 1, litra e), skal omgående underrette såvel den typegodkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelsen, som Kommissionen.

De oplysninger, der skal gives, skal mindst specificere:

datoen for fuldmagtens ophør

datoen, indtil hvilken den afgående repræsentant for fabrikanten kan anføres i oplysninger fra fabrikanten, herunder i eventuelt reklamemateriale

overdragelse af dokumenter, herunder fortrolighedsaspekter og ejendomsrettigheder

forpligtelsen for fabrikantens afgående repræsentant til efter fuldmagtens ophør at fremsende eventuelle klager eller indberetninger vedrørende risici og formodede hændelser vedrørende et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som fabrikantens afgående repræsentant var udpeget som fabrikantens repræsentant for, til fabrikanten eller den tiltrædende repræsentant for fabrikanten.

Artikel 16

Importørers forpligtelser

Importører må kun bringe køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder i omsætning, der er i overensstemmelse med denne forordning.

Før et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er typegodkendt, bringes i omsætning, verificerer importører, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er omfattet af en gyldig EU-typegodkendelsesattest, og at systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med det påkrævede typegodkendelsesmærke og er i overensstemmelse med artikel 13, stk. 8.

For så vidt angår køretøjer sikrer importører, at køretøjet ledsages af den krævede typeattest.

Hvis et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, og navnlig hvis pågældende ikke svarer til typegodkendelsen, må importører ikke bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i omsætning, tillade ibrugtagning eller foretage registrering heraf, før køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er blevet bragt i overensstemmelse.

Hvis et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr udgør en alvorlig risiko, underretter importører fabrikanten og markedsovervågningsmyndighederne herom. For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder underretter importører også den godkendende myndighed, der meddelte typegodkendelsen.

Importører skal angive deres navn, registrerede handelsnavn eller registrerede varemærke og deres kontaktadresse på køretøjet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret, eller, hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument, der ledsager komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret.

Importører skal sikre, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er ledsaget af anvisninger og oplysninger som påkrævet efter artikel 59 på de pågældende medlemsstaters officielle sprog.

For at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed fører importører register over klager over og tilbagekaldelser af køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som de har bragt i omsætning, og holder deres distributører orienteret om sådanne klager og tilbagekaldelser.

Importører underretter omgående den relevante fabrikant om eventuelle klager og indberetninger, som de har modtaget vedrørende risici, formodede hændelser eller problemer i forbindelse med manglende overholdelse vedrørende køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som de har bragt i omsætning.

Importører sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som de har ansvaret for, ikke bringer overensstemmelsen med kravene i denne forordning i fare.

Artikel 17

Importørers forpligtelser med hensyn til deres køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele og udstyr, der ikke er i overensstemmelse, eller som udgør en alvorlig risiko

Hvis et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som en importør har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal importøren under fabrikantens tilsyn omgående træffe de korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret i overensstemmelse, for at trække køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret tilbage eller for at tilbagekalde køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret, alt efter hvad der er relevant. Importøren skal tillige underrette fabrikanten og den godkendende myndighed, der meddelte EU-typegodkendelsen.

Hvis et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som er blevet bragt i omsætning, udgør en alvorlig risiko, giver importører omgående fabrikanterne, de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne nærmere oplysninger om denne alvorlige risiko.

Importører underretter ligeledes de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne om eventuelle trufne tiltag og giver dem nærmere oplysninger, navnlig om den alvorlige risiko og eventuelle foranstaltninger truffet af fabrikanten.

Importører skal i en periode på 10 år, efter at gyldigheden af EU-typegodkendelsen af et køretøj er ophørt, og i en periode på fem år, efter at gyldigheden af EU-typegodkendelsen for et system, en komponent eller en separat teknisk enhed er ophørt, opbevare et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten og dens i artikel 28, stk. 1, omhandlede bilag samt sikre, at de efter anmodning kan stilles til rådighed for de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne.

Importører skal efter begrundet anmodning fra en national myndighed give enhver oplysning og dokumentation, der er nødvendig for at påvise køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds overensstemmelse, på et for denne myndighed letforståeligt sprog.

Importører samarbejder efter begrundet anmodning fra en national myndighed med denne myndighed med hensyn til ethvert tiltag, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som de har gjort tilgængelig på markedet.

Artikel 18

Distributørers forpligtelser

Distributører skal, inden de gør et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilgængelig på markedet, verificere, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med den påkrævede foreskrevne plade eller det påkrævede foreskrevne typegodkendelsesmærke, at det er ledsaget af den påkrævede dokumentation og af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation, jf. artikel 59, på det eller de officielle sprog i den relevante medlemsstat, og at fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 13, stk. 8, og artikel 16, stk. 5.

Distributører underretter omgående den relevante fabrikant om eventuelle klager, som de modtager vedrørende risici, formodede hændelser eller problemer i forbindelse med manglende overholdelse for så vidt angår køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som de har gjort tilgængelige på markedet.

Distributører sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som de har ansvaret for, ikke bringer overensstemmelsen med kravene i denne forordning i fare.

Artikel 19

Distributørers forpligtelser med hensyn til deres køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele og udstyr, der ikke er i overensstemmelse eller som udgør en alvorlig risiko

Hvis et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, skal distributører underrette fabrikanten, importøren og den godkendende myndighed, der meddelte EU-typegodkendelsen herfor, og må ikke gøre køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret tilgængelig på markedet, før køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet bragt i overensstemmelse.

Hvis et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som distributører har tilgængeliggjort på markedet, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, underretter de fabrikanten, importøren og den godkendende myndighed, der meddelte EU-typegodkendelsen.

Hvis et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr udgør en alvorlig risiko, giver distributører omgående fabrikanten, importøren, de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet tilgængeliggjort på markedet, nærmere oplysninger om denne alvorlige risiko.

Distributører underretter dem ligeledes om eventuelle trufne tiltag og giver dem nærmere oplysninger om eventuelle foranstaltninger truffet af fabrikanten.

Distributører samarbejder efter begrundet anmodning fra en national myndighed med denne myndighed med hensyn til ethvert tiltag, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som de har gjort tilgængelig på markedet.

Artikel 20

Tilfælde, hvor fabrikantens forpligtelser finder anvendelse på importører og distributører

En importør eller distributør anses med henblik på denne forordning for at være en fabrikant og er underlagt fabrikantens forpligtelser i artikel 8, 13 og 14 i følgende tilfælde:

hvis importøren eller distributøren gør et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilgængelig på markedet eller er ansvarlig for ibrugtagningen heraf under eget navn eller varemærke eller ændrer et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed på en sådan måde, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke længere stemmer overens med de relevante krav, eller

hvis importøren eller distributøren gør et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilgængeligt på markedet eller er ansvarlig for ibrugtagningen heraf på grundlag af en FN-typegodkendelse meddelt en fabrikant uden for Unionen, og det ikke er muligt at identificere en repræsentant for fabrikanten på Unionens område.

Artikel 21

Identifikation af erhvervsdrivende

På anmodning fra en godkendende myndighed eller en markedsovervågningsmyndighed skal erhvervsdrivende i en periode på 10 år efter, at et køretøj er bragt i omsætning, og i en periode på fem år efter, at et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr er bragt i omsætning, give oplysninger om følgende:

identiteten af enhver erhvervsdrivende, som har leveret et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr til dem

identiteten af enhver erhvervsdrivende, som de har leveret et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr til.

KAPITEL III

EU-TYPEGODKENDELSESPROCEDURER

Artikel 22

EU-typegodkendelsesprocedurer

Ved ansøgning om typegodkendelse af et helt køretøj kan fabrikanten vælge én af følgende procedurer:

trinvis typegodkendelse

enkelttrinstypegodkendelse

blandet typegodkendelse.

Derudover kan fabrikanten vælge en etapevis typegodkendelse for et ukomplet eller færdiggjort komplet køretøj.

Uden at det berører kravene i de i bilag II opførte retsakter anvendes for typegodkendelse af systemer, komponenter og separate tekniske enheder alene enkelttrinstypegodkendelse.

Der meddeles etapevis typegodkendelse for en type ukomplet eller færdiggjort komplet køretøj, som under hensyntagen til køretøjets færdiggørelsesstade svarer til specifikationerne i informationsmappen omhandlet i artikel 24, og som opfylder de tekniske krav i de relevante retsakter, der er opført i bilag II.

Etapevis typegodkendelse finder desuden anvendelse på komplette køretøjer, der er ombygget eller ændret af en anden fabrikant efter færdiggørelse.

EU-typegodkendelsen for den sidste etape i færdiggørelsen kan først meddeles, når den godkendende myndighed i overensstemmelse med procedurerne i bilag IX har verificeret, at den køretøjstype, der godkendes i den sidste etape, opfylder alle relevante tekniske krav på tidspunktet for godkendelsen. Verifikation omfatter en dokumentkontrol af alle krav omfattet af en EU-typegodkendelse for en ukomplet køretøjstype, som er meddelt i løbet af en etapevis procedure, herunder hvis EU-typegodkendelsen blev meddelt for et køretøj fra en anden køretøjsklasse.

Valget af EU-typegodkendelsesprocedure som omhandlet i stk. 1 berører ikke de gældende krav, som den godkendte køretøjstype skal opfylde på det tidspunkt, hvor der meddeles typegodkendelse af et køretøj.

Etapevis typegodkendelse kan også anvendes af en enkelt fabrikant, forudsat at den ikke anvendes til at omgå de krav, der gælder for køretøjer bygget i en enkelt etape. Køretøjer, der er bygget af en enkelt fabrikant, anses ikke for at være bygget i flere etaper med henblik på artikel 41, 42 og 49.

Artikel 23

Ansøgning om EU-typegodkendelse

Fabrikanten indsender til den godkendende myndighed en ansøgning om EU-typegodkendelse ledsaget af den informationsmappe, der er omhandlet i artikel 24.

Der må kun indgives én ansøgning for en bestemt type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed. Denne ene ansøgning må kun indgives i én medlemsstat og kun til én godkendende myndighed deri.

Der må ikke indgives en ny ansøgning i en anden medlemsstat for den samme type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, hvis:

en godkendende myndighed har afslået at meddele typegodkendelse af den pågældende type

en godkendende myndighed har inddraget typegodkendelsen for den pågældende type eller

fabrikanten har trukket en ansøgning om typegodkendelse af den pågældende type tilbage.

Den godkendende myndighed afviser en ansøgning om typegodkendelse af en anden typebetegnelse eller af en ændring for så vidt angår en tidligere ansøgning, hvis ændringerne ikke er tilstrækkelige til at udgøre en ny type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed.

En ansøgning om en EU-typegodkendelse af en bestemt type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed skal omfatte en erklæring fra fabrikanten, der i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, bekræfter, at:

fabrikanten ikke har ansøgt om en EU-typegodkendelse for den samme type hos en anden godkendende myndighed, og ingen anden godkendende myndighed har meddelt fabrikanten en sådan godkendelse

ingen godkendende myndighed har afslået at meddele typegodkendelse af den pågældende type

ingen godkendende myndighed har inddraget typegodkendelsen af den pågældende type og

fabrikanten ikke har trukket en ansøgning om en typegodkendelse af den pågældende type tilbage.

Der skal indgives særskilt ansøgning for hver type køretøj, system, komponent eller separate teknisk enhed, der skal godkendes.

Artikel 24

Informationsmappe

Informationsmappen skal omfatte følgende:

et oplysningsskema i overensstemmelse med den model, der er fastsat i de i stk. 4 omhandlede gennemførelsesretsakter for enkelttrinstypegodkendelse eller blandet typegodkendelse af et helt køretøj eller, når der er tale om trinvis typegodkendelse af et helt køretøj eller i tilfælde af typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, i overensstemmelse med den relevante retsakt opført i bilag II

alle data, tegninger, fotografier og andre relevante oplysninger

for køretøjer, en angivelse af, hvilken procedure eller hvilke procedurer der er valgt i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1

alle yderligere oplysninger, som den godkendende myndighed anmoder om i forbindelse med EU-typegodkendelsesproceduren.

Det i stk. 1, litra a), omhandlede oplysningsskema for typegodkendelse af et helt køretøj skal indeholde et komplet sæt af oplysninger om de karakteristika ved køretøjstypen, der er nødvendige for den godkendende myndighed for at identificere køretøjstypen og gennemføre typegodkendelsesproceduren korrekt.

Fabrikanten skal indgive informationsmappen til den godkendende myndighed i et elektronisk format, som accepteres af pågældende myndighed. Den godkendende myndighed kan også acceptere informationsmapper, der indgives i papirformat.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellen for oplysningsskemaet og informationsmappens øvrige dele samt et harmoniseret elektronisk format med henblik på denne artikels stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Den første sådanne gennemførelsesretsakt vedtages senest den 5. juli 2020.

Artikel 25

Yderligere oplysninger, som skal indgives sammen med en ansøgning om EU-typegodkendelse

En ansøgning om trinvis typegodkendelse skal ud over informationsmappen som omhandlet i artikel 24 være ledsaget af det komplette sæt EU-typegodkendelsesattester eller FN-typegodkendelsesattester og deres bilag, der kræves i henhold til de retsakter, der er opført i bilag II.

Hvis der er tale om typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed i henhold til de retsakter, der er opført i bilag II, skal den godkendende myndighed have adgang til informationsmappen og, hvis det er relevant, EU-typegodkendelsesattesterne og deres bilag, indtil typegodkendelse af et køretøj enten meddeles eller afslås.

En ansøgning om blandet typegodkendelse skal ud over informationsmappen som omhandlet i artikel 24 være ledsaget af de EU-typegodkendelsesattester eller FN-typegodkendelsesattester og deres bilag, der kræves i henhold til de retsakter, der er opført i bilag II.

For systemer, for hvilke der ikke er forelagt EU-typegodkendelsesattest eller FN-typegodkendelsesattest, skal ansøgningen foruden den informationsmappe, der er omhandlet i artikel 24, være ledsaget af de oplysninger, der kræves til godkendelse af disse systemer i køretøjets godkendelsesfase, og af en prøvningsrapport i stedet for EU-typegodkendelsesattesten eller FN-typegodkendelsesattesten.

En ansøgning om etapevis typegodkendelse skal være ledsaget af følgende oplysninger:

i første etape de dele af informationsmappen og EU-typegodkendelsesattesterne eller FN-typegodkendelsesattesterne eller, hvis det er relevant, de prøvningsrapporter, som svarer til basiskøretøjets færdiggørelsesstade

i anden og alle følgende etaper de dele af informationsmappen og EU-typegodkendelsesattesterne eller FN-typegodkendelsesattesterne, som svarer til den aktuelle færdiggørelsesetape, samt et eksemplar af den EU-typegodkendelsesattest for et helt køretøj, der blev udstedt for køretøjet i den forudgående konstruktionsetape, samt udtømmende detaljerede oplysninger om eventuelle ændringer af og tilføjelser til køretøjet, som fabrikanten har foretaget.

De i dette stykke anførte oplysninger forelægges i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3.

Den godkendende myndighed og de tekniske tjenester skal have sådan adgang til software og algoritmer for køretøjet, som de skønner nødvendig for gennemførelsen af deres aktiviteter.

Den godkendende myndighed og de tekniske tjenester kan også kræve, at fabrikanten forelægger dokumentation eller enhver supplerende oplysning, der er nødvendig for at gøre det muligt for den godkendende myndighed eller de tekniske tjenester at udvikle en passende grad af forståelse af systemerne, herunder systemudviklingsprocessen og systemkonceptet, samt de software- og algoritmefunktioner, der er nødvendige for at verificere overensstemmelse med kravene i denne forordning, for at kunne beslutte, hvilke prøvninger der kræves, eller for at lette udførelsen af sådanne prøvninger.

KAPITEL IV

GENNEMFØRELSEN AF EU-TYPEGODKENDELSESPROCEDURERNE

Artikel 26

Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af EU-typegodkendelsesprocedurerne

For hver type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed meddeles kun én EU-typegodkendelse.

En godkendende myndighed, der har modtaget en ansøgning i overensstemmelse med artikel 23, meddeler først EU-typegodkendelse efter at have verificeret alt det følgende:

de ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse, der er omhandlet i artikel 31

at erklæringen omhandlet i artikel 23, stk. 3, er indgivet

at typen af køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed opfylder de relevante krav

i tilfælde af typegodkendelse af et helt køretøj i overensstemmelse med den trinvise, blandede eller etapevise typegodkendelsesprocedure verificerer den godkendende myndighed i overensstemmelse med artikel 22, stk. 4, at systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder er omfattet af særskilte og gyldige typegodkendelser meddelt i henhold til de krav, der gjaldt på tidspunktet for meddelelse af typegodkendelsen af et helt køretøj.

Procedurerne med hensyn til EU-typegodkendelse som anført i bilag III og med hensyn til etapevis typegodkendelse som anført i bilag IX finder anvendelse.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag III og IX for at tage hensyn til den reguleringsmæssige og teknologiske udvikling ved at ajourføre procedurerne deri, for så vidt angår EU-typegodkendelse og etapevis typegodkendelse.

Den godkendende myndighed samler en informationspakke, der består af informationsmappen som omhandlet i artikel 24 ledsaget af prøvningsrapporterne og alle andre dokumenter, som blev føjet til informationsmappen af den tekniske tjeneste eller den godkendende myndighed ved udførelsen af deres opgaver.

Informationspakken kan opbevares elektronisk. Den skal indeholde en indholdsfortegnelse med tydelig angivelse af alle sider og formatet for hvert dokument, og som kronologisk opregner eventuelle ændringer af EU-typegodkendelsen.

Den godkendende myndighed stiller informationspakken til rådighed i en periode på 10 år, efter at gyldigheden af den pågældende EU-typegodkendelse er ophørt.

Den godkendende myndighed afslår at meddele en EU-typegodkendelse, hvis den konstaterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, som opfylder de relevante krav, ikke desto mindre udgør en alvorlig risiko for sikkerheden eller i alvorlig grad kan skade miljøet eller folkesundheden. I et sådant tilfælde sender den omgående de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen en detaljeret sagsmappe, hvori den redegør for grundene til sin beslutning og dokumentationen for sine konklusioner.

I overensstemmelse med artikel 22, stk. 4, afslår den godkendende myndighed, hvis der er tale om trinvise, blandede og etapevise typegodkendelsesprocedurer, at meddele en EU-typegodkendelse, hvis den konstaterer, at systemer, komponenter eller separate tekniske enheder ikke opfylder kravene i denne forordning.

Den godkendende myndighed anmoder de godkendende myndigheder, der har meddelt typegodkendelser for systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder, om at handle i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2.

Artikel 27

Notifikation om meddelelse og ændring af, afslag på og inddragelse af EU-typegodkendelse

Den godkendende myndighed giver, når den udsteder eller ændrer EU-typegodkendelsesattesten, de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater, markedsovervågningsmyndighederne og Kommissionen adgang til et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten for hver type køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed, for hvilken den har meddelt typegodkendelse, og til dennes bilag, herunder prøvningsrapporterne omhandlet i artikel 30. Dette eksemplar stilles til rådighed via det fælles, sikre elektroniske udvekslingssystem i overensstemmelse med de i denne artikels stk. 3 omhandlede gennemførelsesretsakter.

Den godkendende myndighed underretter straks de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om sit afslag eller sin inddragelse af enhver EU-typegodkendelse med angivelse af grundene hertil via det fælles, sikre elektroniske udvekslingssystem i overensstemmelse med de i denne artikels stk. 3 omhandlede gennemførelsesretsakter.

For så vidt angår det fælles, sikre elektroniske udvekslingssystem vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger formatet for de elektroniske dokumenter, der skal gøres tilgængelige, udvekslingsmekanismen, de procedurer, som anvendes til at underrette myndigheder om meddelelse af EU-typegodkendelser, om ændringer, afslag og inddragelser deraf, og om de relevante sikkerhedsforanstaltninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Den første sådanne gennemførelsesretsakt vedtages senest den 5. juli 2020.

Artikel 28

EU-typegodkendelsesattest

EU-typegodkendelsesattesten skal omfatte følgende bilag:

den informationspakke, der er omhandlet i artikel 26, stk. 4

de prøvningsrapporter, der er omhandlet i artikel 30, i tilfælde af typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, eller bilaget med prøvningsresultater i tilfælde af typegodkendelse af et helt køretøj

navn, stilling og underskriftsprøve for den eller de personer i virksomheden, som har bemyndigelse til at underskrive typeattester, hvis der er tale om typegodkendelse af et helt køretøj

et udfyldt eksemplar af typeattesten for køretøjstypen, hvis der er tale om typegodkendelse af et helt køretøj.

EU-typegodkendelsesattesten skal gives et unikt nummer i overensstemmelse med et harmoniseret nummereringssystem, der som minimum skal gøre det muligt at identificere den medlemsstat, der meddelte EU-typegodkendelsen, og at identificere de krav, som typen af køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed opfylder.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellerne for henholdsvis EU-typegodkendelsesattesten, det harmoniserede nummereringssystem og bilaget med prøvningsresultater, herunder om de relevante elektroniske formater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Den første sådanne gennemførelsesretsakt vedtages senest den 5. juli 2020.

For hver enkelt type køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed skal den godkendende myndighed:

udfylde alle de relevante afsnit af EU-typegodkendelsesattesten, herunder dens bilag

samle indholdsfortegnelsen til informationspakken som omhandlet i artikel 26, stk. 4

straks udstede den udfyldte EU-typegodkendelsesattest og dens bilag til ansøgeren.

I tilfælde af en EU-typegodkendelse, hvis gyldighed er blevet begrænset i overensstemmelse med artikel 39 eller 43 eller bilag II, del III, eller i forhold til hvilken visse bestemmelser i denne forordning eller i de retsakter, der er opført i bilag II, ikke finder anvendelse, skal EU-typegodkendelsesattesten indeholde oplysninger om sådanne begrænsninger eller om de bestemmelser, der ikke finder anvendelse.

Hvis en fabrikant af køretøjer vælger den blandede typegodkendelsesprocedure, skal den godkendende myndighed udfylde informationspakken som omhandlet i artikel 26, stk. 4, med henvisninger til de prøvningsrapporter, som er omhandlet i artikel 30, for de systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, for hvilke der ikke er udstedt EU-typegodkendelsesattest. Den godkendende myndighed skal i informationspakken også klart angive de tekniske krav i retsakterne opført i bilag II, i forhold til hvilke køretøjet er prøvet.

Hvis en fabrikant af køretøjer vælger proceduren for enkelttrinstypegodkendelse, skal den godkendende myndighed vedlægge EU-typegodkendelsesattesten en liste over relevante retsakter i overensstemmelse med modellen i de i stk. 3 omhandlede gennemførelsesretsakter.

Artikel 29

Særlige bestemmelser om EU-typegodkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder

Der meddeles EU-typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er i overensstemmelse med angivelserne i informationsmappen omhandlet i artikel 24, og som opfylder de tekniske krav, der er fastsat i de relevante retsakter, der er opført i bilag II.

Hvis komponenter eller separate tekniske enheder, uanset om de er eller ikke er beregnet til reparation, service eller vedligeholdelse, også er omfattet af en typegodkendelse af et system med hensyn til et køretøj, kræves ingen yderligere typegodkendelse af komponenter eller separate tekniske enheder, medmindre en sådan typegodkendelse er foreskrevet i de relevante retsakter opført i bilag II.

Hvis en komponent eller separat teknisk enhed kun kan opfylde sin funktion eller tilbyde en særlig funktionalitet i forbindelse med andre af køretøjets dele, og en verifikation af opfyldelsen af kravene derfor kun kan foretages, når komponenten eller den separate tekniske enhed fungerer sammen med disse andre af køretøjets dele, skal rækkevidden af EU-typegodkendelsen af komponenten eller den separate tekniske enhed begrænses tilsvarende.

På EU-typegodkendelsesattesten skal der i sådanne tilfælde anføres eventuelle begrænsninger i anvendelsen af komponenten eller den separate tekniske enhed, og de særlige forskrifter for at montere den pågældende komponent eller separate tekniske enhed i et køretøj skal angives.

Hvis komponenten eller den separate tekniske enhed er monteret i et køretøj, skal den godkendende myndighed på tidspunktet for godkendelse af køretøjet verificere, at komponenten eller den separate tekniske enhed stemmer overens med alle relevante begrænsninger i anvendelsen eller forskrifter for monteringen.

Artikel 30

Påkrævede prøvninger med henblik på EU-typegodkendelse

Den godkendende myndighed skal med henblik på meddelelse af EU-typegodkendelser verificere overensstemmelse med de tekniske krav i denne forordning ved hjælp af passende prøvninger, som udføres af dens tekniske tjenester.

De grundlæggende elementer i prøvningerne, herunder de tekniske krav, for hvilke overensstemmelse blev verificeret ved prøvningerne, noteres i en prøvningsrapport.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger prøvningsrapporternes format. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Den første sådanne gennemførelsesretsakt vedtages senest den 5. juli 2020.

Fabrikanten stiller de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder til rådighed for de godkendende myndigheder og de pågældende tekniske tjenester, som i henhold til de relevante retsakter opført i bilag II kræves til udførelsen af de påkrævede prøvninger.

De påkrævede prøvninger skal udføres på køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som er repræsentative for den type, der skal godkendes.

Hvis der er angivet et værdiinterval for de parametre og betingelser, som anvendes til gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede passende prøvninger, kan de tekniske tjenester vælge en hvilken som helst værdi inden for dette interval.

Efter anmodning fra fabrikanten og med forbehold af samtykke fra den godkendende myndighed kan der i overensstemmelse med bilag VIII anvendes virtuelle prøvningsmetoder som alternativ til de prøvninger, der er omhandlet i stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag VIII for at tage hensyn til den tekniske og reguleringsmæssige udvikling ved at ajourføre den liste over retsakter, i henhold til hvilke en fabrikant eller en teknisk tjeneste kan anvende virtuelle prøvningsmetoder, og de specifikke betingelser, hvorunder sådanne virtuelle prøvningsmetoder skal anvendes.

Artikel 31

Ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse

En godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, træffer de fornødne foranstaltninger i overensstemmelse med bilag IV for, om nødvendigt i samarbejde med de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater, at verificere, at fabrikanten fremstiller køretøjerne, systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder i overensstemmelse med den godkendte type.

En godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse af et helt køretøj, skal verificere et statistisk relevant antal prøveeksemplarer af køretøjer og typeattester med hensyn til disses overensstemmelse med artikel 36 og 37 og verificere, at oplysningerne i disse typeattester er korrekte.

En godkendende myndighed, der har meddelt en EU-typegodkendelse, træffer de fornødne foranstaltninger for, om nødvendigt i samarbejde med de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater, at verificere, at de ordninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, fortsat er tilstrækkelige til at sikre, at de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er i produktion, fortsat er i overensstemmelse med den godkendte type, og at typeattesterne fortsat er i overensstemmelse med artikel 36 og 37.

For at verificere, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed er i overensstemmelse med den godkendte type, skal den godkendende myndighed, der meddelte EU-typegodkendelsen, træffe de fornødne foranstaltninger til på prøveeksemplarer udtaget hos fabrikanten, herunder i produktionsanlæg, at udføre de kontroller eller prøvninger, som er påkrævede for EU-typegodkendelsen.

I overensstemmelse med bilag IV skal den godkendende myndighed træffe de fornødne foranstaltninger til at udføre sådanne kontroller eller prøvninger med den hyppighed, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II, eller, hvis der ikke er fastsat nogen hyppighed i disse retsakter, mindst én gang hvert tredje år.

For at verificere, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed er i overensstemmelse med den godkendte type, skal den godkendende myndighed eller de tekniske tjenester:

hvis der er fastsat et værdiinterval i de prøvningsprocedurer, der er fastsat i de relevante retsakter opført i bilag II, fastsætte værdierne tilfældigt inden for det fastsatte interval, når der gennemføres kontroller eller prøvninger, og

have adgang til softwaren, algoritmerne, dokumentationen og eventuelle yderligere oplysninger i overensstemmelse med artikel 25, stk. 4.

En godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, træffer de fornødne foranstaltninger til at verificere, at fabrikanten opfylder forpligtelserne i kapitel XIV. Den skal navnlig verificere, om fabrikanten for at opfylde disse forpligtelser har ændret eller suppleret informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationerne om køretøjer.

Når en godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, konstaterer, at fabrikanten ikke længere producerer køretøjerne, systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder i overensstemmelse med den godkendte type eller med kravene i denne forordning, eller at typeattesterne ikke længere er i overensstemmelse med artikel 36 og 37, selv om produktionen fortsætter, træffer myndigheden de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ordningerne til sikring af produktionens overensstemmelse følges korrekt, eller inddrager typegodkendelsen. Den godkendende myndighed kan beslutte at træffe alle fornødne restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med kapitel XI.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag IV for at tage hensyn til den teknologiske og reguleringsmæssige udvikling ved at ajourføre procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse.

Artikel 32

Gebyrer

Gebyrerne for EU-typegodkendelsesaktiviteter opkræves fra fabrikanter, som har ansøgt om EU-typegodkendelse i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaterne sikrer, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at dække omkostningerne til markedsovervågningsaktiviteter. Uden at det berører national ret, kan disse omkostninger dækkes via gebyrer, som kan opkræves af den medlemsstat, i hvilken køretøjerne bringes i omsætning.

Medlemsstaterne kan opkræve administrationsgebyrer af de tekniske tjenester, som ansøger om at blive udpeget, med henblik på helt eller delvis at dække omkostningerne i forbindelse med de aktiviteter, der udføres af de nationale myndigheder med ansvar for tekniske tjenester i overensstemmelse med denne forordning.

KAPITEL V

ÆNDRINGER AF OG GYLDIGHED FOR EU-TYPEGODKENDELSER

Artikel 33

Almindelige bestemmelser om ændringer af EU-typegodkendelser

Fabrikanten underretter straks den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, om enhver ændring i de oplysninger, der er registreret i informationspakken omhandlet i artikel 26, stk. 4, herunder enhver ændring i den udvidede dokumentationspakke i henhold til de retsakter, der er opført i bilag II.

Den godkendende myndighed afgør, om denne ændring nødvendiggør ændring i form af enten en revision eller en udvidelse af EU-typegodkendelsen efter artikel 34, eller om ændringen kræver en ny EU-typegodkendelse.

En ansøgning om ændring kan kun indgives til den godkendende myndighed, der meddelte den eksisterende EU-typegodkendelse.

Hvis en godkendende myndighed finder, at en ændring gør det nødvendigt at gentage inspektioner eller prøvninger, underretter den fabrikanten herom.

Når en godkendende myndighed på grundlag af de inspektioner eller prøvninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, finder, at kravene til EU-typegodkendelsen stadig er opfyldt, finder de procedurer, der er omhandlet i artikel 34, anvendelse.

Hvis den godkendende myndighed finder, at ændringerne i de oplysninger, der er registreret i informationspakken, ikke kan dækkes af en udvidelse af den eksisterende typegodkendelse, skal den afslå at ændre EU-typegodkendelsen og anmode fabrikanten om at ansøge om en ny EU-typegodkendelse.

Artikel 34

Revision og udvidelse af EU-typegodkendelser

En ændring betegnes som en »revision«, hvis en godkendende myndighed finder, at den pågældende type køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed trods den ændring i de oplysninger, der er registreret i den i artikel 26, stk. 4, omhandlede informationspakke, stadig opfylder de relevante krav for denne type, og at det derfor ikke er nødvendigt at gentage nogen inspektioner eller prøvninger.

I sådanne tilfælde skal den godkendende myndighed straks udstede de nødvendige rettelsesblade til informationspakken, idet hvert enkelt rettelsesblad mærkes tydeligt med ændringens art og datoen for den nye udstedelse, eller myndigheden skal udstede en konsolideret, ajourført version af informationspakken ledsaget af en detaljeret beskrivelse af ændringerne.

Ændringen betegnes som en »udvidelse«, hvis den godkendende myndighed finder, at oplysningerne i informationspakken er blevet ændret, og et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

yderligere inspektioner eller prøvninger er påkrævet for at verificere fortsat overholdelse af de krav, som den eksisterende EU-typegodkendelse er baseret på

der er foretaget ændringer i oplysningerne i EU-typegodkendelsesattesten, bortset fra bilagene, eller

nye krav i henhold til en af de retsakter, der er opført i bilag II, får virkning for den godkendte type køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed.

I tilfælde af en udvidelse udsteder den godkendende myndighed straks en ajourført EU-typegodkendelsesattest, der forsynes med et udvidelsesnummer, der stiger fortløbende i overensstemmelse med antallet af successive udvidelser, der allerede er meddelt. Godkendelsesattesten skal tydeligt angive årsagen til udvidelsen, datoerne for genudstedelse og, hvor det er relevant, gyldighedsperioden.

Hver gang, der udstedes ændrede blade til informationspakken eller en konsolideret, ajourført version af informationspakken, rettes også indekset til informationspakken, således at datoen for den seneste udvidelse eller revision eller datoen for den seneste konsolidering af den ajourførte version fremgår.

Der kræves ingen udvidelse af typegodkendelsen af en type køretøj, hvis de nye krav omhandlet i stk. 2, litra c), teknisk set ikke er relevante for den pågældende type køretøj eller vedrører andre klasser af køretøjer end den klasse, som det pågældende køretøj hører ind under.

Artikel 35

Gyldighedens ophør

Syv år efter den seneste opdatering af informationspakken i tilfælde af en EU-typegodkendelsesattest for et helt køretøj for køretøjer i klasse M1 og N1 og 10 år efter i tilfælde af køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3, og O skal godkendelsesmyndigheden verificere, at køretøjstypen stemmer overens med alle retsakter, der er relevante for den pågældende type.

Hvis den godkendende myndighed foretager den verifikation, der er omhandlet i dette afsnits første stykke, er det ikke nødvendigt at gentage de i artikel 30 omhandlede prøvninger.

En EU-typegodkendelse bliver ugyldig i hvert af følgende tilfælde:

hvor nye krav, som finder anvendelse på den godkendte type køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, bliver obligatoriske i forbindelse med tilgængeliggørelsen på markedet, registrering eller ibrugtagning, og EU-typegodkendelsen ikke kan udvides af de grunde, der er fastsat i artikel 34, stk. 2, litra c)

hvor det ved en verifikation udført i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 konkluderes, at køretøjet ikke stemmer overens med alle de retsakter, der er relevante for den pågældende type

hvor produktionen af køretøjer, som er i overensstemmelse med den godkendte type køretøj, indstilles definitivt på frivillig basis, hvilket anses for at være sket, hvis der ikke er blevet fremstillet køretøjer af den pågældende type inden for de seneste to år. En sådan typegodkendelse er dog fortsat gyldig med henblik på registrering eller ibrugtagning, så længe dette stykkes litra a) ikke finder anvendelse

hvor EU-typegodkendelsen er blevet inddraget i overensstemmelse med artikel 31, stk. 7

hvor gyldigheden af EU-typegodkendelsesattesten udløber som følge af en begrænsning som omhandlet i artikel 39, stk. 6

hvor det er konstateret, at typegodkendelsen er baseret på falske erklæringer eller forfalskning af prøvningsresultater, eller hvor oplysninger, som ville have ført til et afslag på typegodkendelsen, er blevet tilbageholdt.

Hvor det i forbindelse med typegodkendelsen af et helt køretøj kun er én variant inden for en køretøjstype eller en version inden for en variant, der bliver ugyldig, mister typegodkendelsen af et helt køretøj af den pågældende køretøjstype kun sin gyldighed for så vidt angår den pågældende variant eller version.

Når produktionen af en bestemt type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed indstilles definitivt, skal fabrikanten straks underrette den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen.

Inden for en måned efter modtagelse af den underretning, der er omhandlet i første afsnit, underretter den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse for den pågældende type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater herom.

Hvis en EU-typegodkendelsesattest er ved at blive ugyldig, skal fabrikanten straks underrette den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, herom.

Efter modtagelsen af fabrikantens underretning skal den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, straks meddele de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen alle relevante oplysninger om tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, alt efter hvad der er relevant.

For så vidt angår køretøjer skal underretningen omhandlet i nærværende stykkes første afsnit indeholde produktionsdatoen og køretøjets identifikationsnummer (»VIN-nummer«), som defineret i artikel 2, nr. 2), i Kommissionens forordning (EU) nr. 19/2011 ( 6 ), for det sidste køretøj, der er fremstillet.

KAPITEL VI

TYPEATTEST OG MÆRKNING

Artikel 36

Typeattest i papirformat

Fabrikanten udsteder en typeattest i papirformat, der skal ledsage ethvert køretøj, som produceres i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype, hvad enten køretøjet er komplet, ukomplet eller færdiggjort komplet. Med henblik herpå anvender fabrikanten modellen i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 4.

Typeattesten i papirformat skal i konkrete vendinger beskrive køretøjets vigtigste egenskaber samt dets tekniske ydeevne. Typeattesten i papirformat skal indeholde køretøjets produktionsdato. Typeattesten i papirformat skal udformes på en sådan måde, at forfalskning undgås.

Typeattesten i papirformat skal leveres gratis til køberen sammen med køretøjet. Dens levering må ikke gøres afhængig af en udtrykkelig anmodning eller af indsendelse af yderligere oplysninger til fabrikanten.

Fra den 5. juli 2026 skal fabrikanten fritages fra forpligtelsen i nærværende artikels stk. 1 til at udstede typeattesten i papirformat, der skal ledsage ethvert køretøj, hvis fabrikanten stiller typeattesten til rådighed i form af strukturerede data i elektronisk format i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1.

I en periode på 10 år efter køretøjets produktionsdato udsteder fabrikanten på anmodning af køretøjets ejer en genpart af typeattesten i papirformat mod en betaling, der ikke overstiger omkostningerne ved at udstede genparten af attesten. Ordet »genpart« skal være tydeligt og synligt angivet på forsiden af enhver genpart af typeattesten.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende typeattesten i papirformat, der navnlig fastsætter:

modellen for typeattesten

de sikkerhedselementer, der skal forhindre forfalskning af typeattesten, og

specifikationerne vedrørende den måde, hvorpå typeattesten undertegnes.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Den første sådanne gennemførelsesretsakt vedtages før den 1. september 2020.

Typeattesten i papirformat udfærdiges på mindst et af Unionens officielle sprog.

Den eller de personer, som har bemyndigelse til at underskrive typeattester i papirformat, skal være ansat af fabrikanten og være behørigt bemyndiget til på fabrikantens vegne at påtage sig det juridiske ansvar med hensyn til køretøjets udformning og konstruktion eller produktionens overensstemmelse.

Hele typeattesten i papirformat udfyldes, og den må ikke indeholde andre begrænsninger med hensyn til køretøjets brug end de, der fremgår af denne forordning eller af de retsakter, der er opført i bilag II.

I tilfælde af et ukomplet basiskøretøj udfylder fabrikanten kun de punkter i typeattesten i papirformat, der er relevante i lyset af køretøjets færdiggørelsesstade.

For ukomplette eller færdiggjorte komplette køretøjer udfylder fabrikanten kun de punkter i typeattesten i papirformat, som vedrører de dele, der er tilføjet eller ændret under den aktuelle godkendelsesetape, og vedlægger i givet fald alle typeattester i papirformat fra de forudgående etaper.

Artikel 37

Typeattester i elektronisk format

Uden at det berører artikel 36, stk. 1, stiller fabrikanten fra den 5. juli 2026 uden vederlag og uden unødig forsinkelse efter køretøjets produktionsdato gratis typeattesten til rådighed for den godkendende myndighed, som har meddelt typegodkendelse af et helt køretøj, som strukturerede data i elektronisk format i overensstemmelse med gennemførelsesretsakterne omhandlet i nærværende artikels stk. 8.

Uden at det berører artikel 36, stk. 1, kan enhver fabrikant stille typeattester til rådighed i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 før den 5. juli 2026.

Den godkendende myndighed stiller typeattesten til rådighed som strukturerede data i elektronisk format i overensstemmelse med gennemførelsesretsakterne omhandlet i stk. 8, således at typeattesten kan tilgås af medlemsstaternes godkendende myndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og registreringsmyndigheder og af Kommissionen.

Medlemsstaterne kan fritage fabrikanter fra forpligtelsen i nærværende artikels stk. 1, for så vidt angår køretøjstyper, der har en national typegodkendelse for køretøjer fremstillet i små serier i overensstemmelse med artikel 42.

Den godkendende myndighed, der modtager typeattesten som strukturerede data i elektronisk format i overensstemmelse med gennemførelsesretsakterne omhandlet i nærværende artikels stk. 8, skal give læseadgang til typeattesten som fastsat i artikel 12, stk. 2. I forbindelse med etapevist opbyggede køretøjer skal sådan adgang gives til fabrikanten i den efterfølgende etape.

Al dataudveksling i overensstemmelse med nærværende artikel skal foregå ved hjælp af sikre dataudvekslingsprotokoller.

Medlemsstaterne skal opbygge og strukturere deres datanetværk således, at det kan modtage oplysninger om typeattesterne som strukturerede data i elektronisk format i overensstemmelse med de i stk. 8 omhandlede gennemførelsesretsakter fra den 1. september 2025, fortrinsvis ved at benytte eksisterende systemer til udveksling af strukturerede data.

Under hensyntagen til de oplysninger, der kræves angivet på typeattesten i papirformat, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter vedrørende typeattesterne som strukturerede data i elektronisk format, der navnlig fastsætter:

basisformatet og -strukturen af dataelementerne i typeattesterne i elektronisk format og de meddelelser, der anvendes i forbindelse med udvekslingen

minimumskrav til sikker dataudveksling, herunder forhindring af dataforurening og datamisbrug, og foranstaltninger til at garantere de elektroniske datas ægthed, såsom anvendelse af digital signatur

metoderne til udveksling af oplysningerne i typeattesten i elektronisk format

minimumskravene til en køretøjsspecifik entydig identifikator og den form, som oplysningerne til køberen skal have, jf. stk. 5

den i stk. 5 omhandlede læseadgang

fritagelser for fabrikanter af særlige klasser af køretøjer og køretøjstyper, som fremstilles i små serier.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Den første sådanne gennemførelsesretsakt vedtages før den 1. september 2020.

Medlemsstaterne skal kunne udveksle typeattester i elektronisk format i overensstemmelse med nærværende artikel med de øvrige medlemsstater senest fra den 5. juli 2026.

10.

Fra den 5. juli 2026 udsteder fabrikanten, hvor en national myndighed i undtagelsestilfælde anmoder herom, en genpart af typeattesten i papirformat.

Artikel 38

Fabrikantens foreskrevne og supplerende plader, mærkning og typegodkendelsesmærke på komponenter og separate tekniske enheder

Fabrikanten af et køretøj forsyner hvert køretøj fremstillet i overensstemmelse med den godkendte type med det foreskrevne plade og, hvor det er relevant, supplerende plader samt angivelser eller symboler med den mærkning, der kræves efter denne forordning og de relevante retsakter, der er opført i bilag II.

Fabrikanten af en komponent eller en separat teknisk enhed anbringer på alle komponenter og separate tekniske enheder, der er fremstillet i overensstemmelse med den godkendte type, uanset om de indgår i et system, det typegodkendelsesmærke, der kræves i henhold til de relevante retsakter, der er opført i bilag II.

Hvis et sådant typegodkendelsesmærke ikke er påkrævet, anbringer fabrikanten mindst sit handelsnavn eller varemærke samt typenummeret eller et identifikationsnummer på komponenten eller den separate tekniske enhed.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellen for EU-typegodkendelsesmærket Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Den første sådanne gennemførelsesretsakt vedtages senest den 5. juli 2020.

Erhvervsdrivende bringer kun køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder i omsætning eller gøre dem tilgængelige på markedet, hvis de er mærket i overensstemmelse med denne forordning.

KAPITEL VII

NYE TEKNOLOGIER ELLER NYE PRINCIPPER

Artikel 39

Fritagelser for nye teknologier eller nye principper

Fabrikanten kan ansøge om EU-typegodkendelse af en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, hvori indgår nye teknologier eller nye principper, som er uforenelige med en eller flere af de retsakter, der er opført i bilag II.

Den godkendende myndighed meddeler den EU-typegodkendelse, der er omhandlet i stk. 1, når alle følgende betingelser er opfyldt:

ansøgningen om EU-typegodkendelse indeholder en begrundelse for, hvorfor de nye teknologier eller nye principper gør køretøjerne, systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder uforenelige med en eller flere af retsakterne opført i bilag II

ansøgningen om EU-typegodkendelse beskriver den nye teknologis eller det nye princips sikkerhedsmæssige og miljømæssige virkninger og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre mindst et tilsvarende niveau af sikkerhed og miljøbeskyttelse som det, der opnås med de krav, for hvilke der søges om fritagelse

der forelægges prøvningsbeskrivelser og -resultater, der påviser, at betingelsen i litra b) er opfyldt.

Meddelelse af EU-typegodkendelser, der fritager nye teknologier eller nye principper, kræver tilladelse fra Kommissionen.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at afgøre, om den i dette stykkes første afsnit omhandlede tilladelse skal gives. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Indtil vedtagelse af gennemførelsesretsakter som omhandlet i stk. 3, kan den godkendende myndighed meddele en foreløbig EU-typegodkendelse, der kun er gyldig på medlemsstaten for den pågældende godkendende myndigheds område, for en køretøjstype, der er omfattet af den fritagelse, der ansøges om. Den godkendende myndighed underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom ved hjælp af en sagsmappe, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

EU-typegodkendelsens foreløbige karakter og begrænsede territoriale gyldighed skal fremgå af overskriften på EU-typegodkendelsesattesten og overskriften på typeattesten.

Godkendende myndigheder i andre medlemsstater kan acceptere den foreløbige EU-typegodkendelse, der er omhandlet i stk. 4, på deres område, forudsat at de skriftligt underretter den godkendende myndighed, der har meddelt den midlertidige EU-typegodkendelse, om deres accept.

Hvor det er relevant, skal det i de i stk. 3 omhandlede gennemførelsesretsakter specificeres, hvorvidt tilladelser er underlagt begrænsninger, navnlig med hensyn til det maksimale antal køretøjer, der er omfattet. EU-typegodkendelsen skal under alle omstændigheder være gyldig i mindst 36 måneder.

Hvis Kommissionen vedtager de i stk. 3 omhandlede gennemførelsesretsakter, hvorved det afslås at give tilladelsen, underretter den godkendende myndighed omgående indehaveren af den i stk. 4 omhandlede foreløbige EU-typegodkendelse om, at den foreløbige EU-typegodkendelse vil blive inddraget seks måneder efter datoen for gennemførelsesretsakten.

Køretøjer, der er fremstillet i overensstemmelse med den foreløbige EU-godkendelse, inden dens gyldighed ophørte, kan dog bringes i omsætning, registreres eller ibrugtages i enhver medlemsstat, der har accepteret den foreløbige EU-typegodkendelse i overensstemmelse med stk. 5.

Artikel 40

Efterfølgende tilpasning af retsakter

Hvis Kommissionen har tilladt meddelelse af EU-typegodkendelse i overensstemmelse med artikel 39, tager den omgående de nødvendige skridt til at tilpasse de berørte retsakter til den seneste teknologiske udvikling.

Hvis undtagelsen efter artikel 39 har relation til et FN-regulativ, foreslår Kommissionen en ændring af det relevante FN-regulativ efter den gældende procedure i overenskomsten af 1958 som revideret.

Så snart de relevante retsakter er blevet ændret, ophæves enhver begrænsning i de i artikel 39, stk. 3, omhandlede gennemførelsesretsakter.

Hvis der ikke er taget de nødvendige skridt til at tilpasse de i denne artikels stk. 1 omhandlede retsakter, kan Kommissionen efter anmodning fra den medlemsstat, der meddelte den midlertidige EU-typegodkendelse, vedtage gennemførelsesretsakter for at beslutte, om der skal gives tilladelse til forlængelse af gyldigheden af den midlertidige EU-typegodkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

KAPITEL VIII

KØRETØJER FREMSTILLET I SMÅ SERIER

Artikel 41

EU-typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier

På fabrikantens anmodning og inden for de kvantitative årlige grænser, der er fastlagt for køretøjer i klasse M, N og O i bilag V, del A, punkt 1, meddeler medlemsstaterne EU-typegodkendelse af en type køretøj fremstillet i små serier, som mindst opfylder de tekniske krav, der er fastsat i tillæg 1 til bilag II, del I.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på køretøjer til særlig anvendelse.

EU-typegodkendelsesattesten for køretøjer fremstillet i små serier gives et unikt nummer i overensstemmelse med et harmoniseret nummereringssystem, der som minimum gør det muligt at identificere den medlemsstat, der meddelte EU-typegodkendelsen, og de krav, som typen af køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed opfylder.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellen for nummereringssystemet for EU-typegodkendelsesattester for køretøjer fremstillet i små serier. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af tillæg 1 til bilag II, del I, med henblik på at fastsætte de tekniske krav for køretøjer i klasse M, N og O og vedrørende ændring bilag V, del A, punkt 1, i overensstemmelse hermed, for så vidt angår de kvantitative årlige grænser.

Artikel 42

National typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier

Fabrikanter kan ansøge om national typegodkendelse af en type køretøj fremstillet i små serier inden for de kvantitative årlige grænser, der er fastlagt i bilag V, del A, punkt 2. Disse grænser finder anvendelse i forbindelse med, at køretøjer af den godkendte type gøres tilgængelige på markedet, registreres eller ibrugtages på markedet i hver enkelt medlemsstat inden for et givet år.

Medlemsstaterne kan beslutte at undtage enhver type køretøj som omhandlet i stk. 1 fra forpligtelsen til at overholdelse et eller flere af kravene i denne forordning eller et eller flere af de krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II, forudsat at disse medlemsstater har fastsat relevante alternative krav.

Ved national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier accepterer den typegodkendende myndighed systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er typegodkendt i overensstemmelse med de retsakter, der er opført i bilag II.

EU-typegodkendelsesattesten for køretøjer fremstillet i små serier gives et unikt nummer i overensstemmelse med et harmoniseret nummereringssystem, der som et minimum gør det muligt at identificere den medlemsstat, der meddelte typegodkendelsen, og at karakterisere godkendelsen som værende meddelt for en national lille serie.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellen og det harmoniserede nummereringssystem for den nationale typegodkendelsesattest for køretøjer fremstillet i små serier, som bærer overskriften »National typegodkendelsesattest for køretøjer fremstillet i små serier« og specificerer indholdet og karakteren af de undtagelser, der er meddelt i henhold til denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Indtil det tidspunkt, hvor Kommissionen vedtager sådanne gennemførelsesretsakter, kan medlemsstaterne fortsætte med at fastlægge formatet af nationale typegodkendelsesattester.

Artikel 43

Gyldigheden af en national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier

Gyldigheden af en national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier er begrænset til den medlemsstat, hvis godkendende myndighed har meddelt den.

Efter anmodning fra fabrikanten sender den godkendende myndighed de godkendende myndigheder i de af fabrikanten valgte medlemsstater en kopi af den nationale typegodkendelsesattest, herunder de relevante dele af informationspakken omhandlet i artikel 26, stk. 4, enten som anbefalet post eller som elektronisk post.

Medlemsstaternes godkendende myndigheder skal acceptere den nationale typegodkendelse, medmindre de har rimelig grund til at antage, at de nationale tekniske krav, efter hvilke køretøjstypen er godkendt, ikke svarer til deres egne krav.

Senest to måneder efter modtagelsen af de i stk. 2 omhandlede dokumenter meddeler de godkendende myndigheder i de af fabrikanten valgte medlemsstater den godkendende myndighed, der har meddelt den nationale typegodkendelse, deres afgørelse om at acceptere typegodkendelsen eller ej. Hvis ingen sådan afgørelse er meddelt inden for denne frist, anses den nationale typegodkendelse for accepteret.

Efter anmodning fra en ansøger, der ønsker at bringe et køretøj med national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier i omsætning i en anden medlemsstat, eller at registrere eller ibrugtage det i en anden medlemsstat, forsyner den godkendende myndighed, der har meddelt den nationale typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier, den nationale myndighed i den anden medlemsstat med en kopi af typegodkendelsesattesten, herunder de relevante dele af informationspakken.

Den nationale myndighed i den anden medlemsstat tillader omsætningen, registreringen eller ibrugtagningen af et sådant køretøj, medmindre den har rimelig grund til at antage, at de nationale tekniske krav, efter hvilke køretøjstypen er godkendt, ikke svarer til dens egne krav.

KAPITEL IX

INDIVIDUELLE GODKENDELSER AF KØRETØJER

Artikel 44

Individuelle EU-godkendelser af køretøjer

Medlemsstaterne meddeler individuel EU-godkendelse for et køretøj, der opfylder kravene i tillæg 2 til bilag II, del I, eller, hvad angår køretøjer til særlig anvendelse, i bilag II, del III.

Dette kapitel finder ikke anvendelse på ukomplette køretøjer.

En ansøgning om individuel EU-godkendelse indsendes af køretøjets ejer, fabrikanten, fabrikantens repræsentant eller importøren.

Medlemsstaterne udfører ikke destruktive prøvninger for at fastslå, om køretøjet opfylder kravene omhandlet i stk. 1, men gør i stedet brug af alle relevante oplysninger fra ansøgeren til dette formål.

Den individuelle EU-godkendelsesattest skal gives et unikt nummer i overensstemmelse med et harmoniseret nummereringssystem, der som minimum skal gøre det muligt at identificere den medlemsstat, der meddelte den individuelle EU-godkendelse af køretøjer.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellen og det harmoniserede nummereringssystem for individuelle EU-godkendelsesattester for køretøjer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Den første af disse gennemførelsesretsakter vedtages senest den 5. juli 2020.

Medlemsstaterne tillader omsætning, registrering eller ibrugtagning af køretøjer med gyldig individuel EU-godkendelsesattest for køretøjer.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag II, del I, med henblik på at fastsætte de tekniske krav for køretøjer i klasse M, N og O.

Artikel 45

Nationale individuelle godkendelser af køretøjer

Medlemsstaterne kan beslutte at undtage et bestemt køretøj, uanset om det er unikt eller ej, fra forpligtelsen til at overholde en eller flere af denne forordnings krav eller fra et eller flere af de krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II, forudsat at disse medlemsstater har pålagt relevante alternative krav.

En ansøgning om national individuel godkendelse af et køretøj indsendes af køretøjets ejer, fabrikanten, fabrikantens repræsentant eller importøren.

Medlemsstaterne udfører ikke destruktive prøvninger for at fastslå, om køretøjet opfylder de alternative krav omhandlet i stk. 1, men gør i stedet brug af alle relevante oplysninger fra ansøgeren til dette formål.

Ved national individuel godkendelse af køretøjer accepterer den typegodkendende myndighed systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er typegodkendt i overensstemmelse med de retsakter, der er opført i bilag II.

En medlemsstat udsteder straks en national individuel godkendelsesattest for et køretøj, hvis køretøjet svarer til den beskrivelse, der er vedlagt ansøgningen, og opfylder de relevante alternative krav.

Den nationale individuelle typegodkendelsesattest gives et unikt nummer i overensstemmelse med et harmoniseret nummereringssystem, der som minimum gør det muligt at identificere den medlemsstat, der meddelte EU-typegodkendelsen, og de krav, som køretøjet opfylder.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellen og det harmoniserede nummereringssystem for den nationale individuelle godkendelsesattest for køretøjer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Indtil det tidspunkt, hvor Kommissionen vedtager sådanne gennemførelsesretsakt, kan medlemsstaterne fortsætte med at fastlægge formatet af nationale individuelle godkendelsesattester.

Artikel 46

Gyldighed af nationale individuelle godkendelser af køretøjer

Gyldigheden af en national individuel godkendelse af et køretøj er begrænset til den medlemsstat, der har meddelt den individuelle godkendelse af køretøjer.

Efter anmodning fra en ansøger, der ønsker at gøre et køretøj med en national individuel godkendelse af køretøjer tilgængeligt på markedet i en anden medlemsstat eller at registrere eller ibrugtage det i en anden medlemsstat, forsyner den medlemsstat, der har meddelt godkendelsen, ansøgeren med en redegørelse for de tekniske krav, som køretøjet er godkendt på grundlag af.

En medlemsstat tillader, at et køretøj, for hvilket en anden medlemsstat har meddelt national individuel godkendelse af køretøjer i overensstemmelse med artikel 45, på medlemsstatens område gøres tilgængeligt på markedet, registreres eller ibrugtages, medmindre den pågældende medlemsstat har rimelig grund til at antage, at de relevante alternative krav, som køretøjet er godkendt på grundlag af, ikke svarer til dens egne krav, eller at køretøjet ikke opfylder de pågældende krav.

Denne artikel finder anvendelse på køretøjer, der er typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning, og som er blevet ændret inden deres første registrering eller ibrugtagning.

Artikel 47

Særlige bestemmelser

De procedurer, der er fastsat i artikel 44 og 45, kan anvendes på et bestemt køretøj, der er opbygget etapevist.

De procedurer, der er fastsat i artikel 44 og 45, erstatter ikke en mellemetape inden for den normale sekvens i en etapevis typegodkendelsesprocedure og finder ikke anvendelse med henblik på at opnå godkendelse i første etape af et køretøj.

KAPITEL X

TILGÆNGELIGGØRELSE PÅ MARKEDET, REGISTRERING ELLER IBRUGTAGNING

Artikel 48

Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af andre køretøjer end restkøretøjer

Uden at det berører artikel 51, 52 og 53, må køretøjer, for hvilke typegodkendelse af et køretøj er obligatorisk, eller for hvilke fabrikanten har opnået en sådan typegodkendelse, kun gøres tilgængelige på markedet, registreres eller ibrugtages, hvis de er ledsaget af en gyldig typeattest udstedt i overensstemmelse med artikel 36 og 37.

Registrering og ibrugtagning af ukomplette køretøjer kan afslås, så længe køretøjerne fortsat er ukomplette. Registrering og ibrugtagning af ukomplette køretøjer må ikke anvendes til at omgå anvendelsen af artikel 49.

Antallet af køretøjer fremstillet i små serier, der tilgængeliggøres på markedet, registreres eller ibrugtages inden for samme år, må ikke overstige de kvantitative årlige grænser, der er fastsat i bilag V.

Artikel 49

Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af restkøretøjer

Medlemsstaterne kan med forbehold af de grænser, der er angivet i bilag V, del B, og for en begrænset periode som angivet i stk. 2 registrere og tillade tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af køretøjer, der svarer til en køretøjstype, for hvilken EU-typegodkendelsen ikke længere er gyldig.

Første afsnit finder kun anvendelse på køretøjer inden for Unionens område, der på produktionstidspunktet var omfattet af en gyldig EU-typegodkendelse, og som ikke var blevet registreret eller ibrugtaget, før den pågældende EU-typegodkendelse mistede sin gyldighed.

Stk. 1 finder kun anvendelse på komplette køretøjer i en periode på 12 måneder fra den dato, hvor EU-typegodkendelsens gyldighed udløb, og på færdiggjorte komplette køretøjer i en periode på 18 måneder fra denne dato.

En fabrikant, der ønsker at anvende stk. 1, indgiver en ansøgning herom til den kompetente myndighed i hver af de medlemsstater, som berøres af registreringen eller ibrugtagningen af de pågældende køretøjer. I ansøgningen angives de eventuelle tekniske eller økonomiske grunde, der er til hinder for, at køretøjerne opfylder de nye tekniske krav.

De berørte medlemsstater afgør inden for tre måneder efter modtagelse af en sådan ansøgning, om de tillader registrering eller ibrugtagning af køretøjerne inden for deres område, og i givet fald antallet af sådanne køretøjer.

Medlemsstaterne anvender passende foranstaltninger for at sikre, at antallet af køretøjer, der registreres eller ibrugtages inden for rammerne af den i denne artikel omhandlede procedure, overvåges effektivt.

Artikel 50

Tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af komponenter og separate tekniske enheder

Komponenter og separate tekniske enheder, herunder dem, der er beregnet til eftermarkedet, må kun gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages, hvis de er i overensstemmelse med kravene i de relevante retsakter opført i bilag II og er mærket i overensstemmelse med artikel 38.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på komponenter eller separate tekniske enheder, som er specifikt konstrueret eller udformet til køretøjer, som ikke er omfattet af denne forordning.

Medlemsstaterne kan tillade tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af komponenter og separate tekniske enheder, der er undtaget i henhold til artikel 39 eller er beregnet til brug på køretøjer, der er omfattet af godkendelser meddelt i henhold til artikel 41, 42, 44 og 45 vedrørende den pågældende komponent eller separate tekniske enhed.

Medlemsstaterne kan også tillade tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af komponenter og separate tekniske enheder, der skal anvendes på køretøjer, der ikke skulle typegodkendes efter denne forordning eller direktiv 2007/46/EF på det tidspunkt, hvor disse køretøjer blev gjort tilgængelige på markedet, registreret eller ibrugtaget.

Medlemsstaterne kan også tillade tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af udskiftningskomponenter og separate tekniske enheder, der skal anvendes på køretøjer, for hvilke der blev meddelt typegodkendelse før ikrafttrædelsen af kravene i de relevante retsakter opført i bilag II, i overensstemmelse med kravene i den relevante retsakt, der fandt anvendelse, da de pågældende typegodkendelser oprindeligt blev meddelt.

KAPITEL XI

BESKYTTELSESKLAUSULER

Artikel 51

National vurdering vedrørende køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der mistænkes for at udgøre en alvorlig risiko eller for manglende overholdelse

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat på grundlag af deres egne markedsovervågningsaktiviteter, eller på grundlag af oplysninger fra en godkendende myndighed eller en fabrikant eller på grundlag af klager har tilstrækkelig grund til at antage, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af andre almene samfundshensyn omfattet af denne forordning eller ikke overholder kravene i denne forordning, skal de foretage en vurdering af den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed med hensyn til de relevante krav, der er fastsat i denne forordning. De relevante erhvervsdrivende og de relevante godkendende myndigheder skal samarbejde fuldt ud med markedsovervågningsmyndighederne, hvilket skal omfatte fremsendelse af resultaterne af alle relevante kontroller eller prøvninger udført i overensstemmelse med artikel 31.

Artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på risikovurderingen af den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed.

Artikel 52

Nationale procedurer vedrørende køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der udgør en alvorlig risiko eller ikke overholder kravene

Hvis markedsovervågningsmyndigheden i en medlemsstat efter at have foretaget vurderingen i henhold til artikel 51 finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af andre almene samfundshensyn omfattet af denne forordning, pålægger den straks den relevante erhvervsdrivende at træffe alle passende korrigerende foranstaltninger straks til at sikre, at den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed ikke længere udgør en sådan risiko, når den eller det bringes i omsætning, registreres eller ibrugtages.

Hvis markedsovervågningsmyndigheden i en medlemsstat efter at have foretaget vurderingen i henhold til artikel 51 finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med denne forordning, men ikke udgør en alvorlig risiko som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, pålægger den straks den relevante erhvervsdrivende inden for en rimelig frist at træffe alle passende korrigerende foranstaltninger til at sikre, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed bringes i overensstemmelse. Denne frist skal stå i rimeligt forhold til alvoren af den manglende overensstemmelse for at sikre, at den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed stemmer overens med kravene, når den eller det bringes i omsætning, registreres eller ibrugtages.

Erhvervsdrivende skal i overensstemmelse med forpligtelserne fastsat i artikel 13-21 sikre, at der med hensyn til alle de pågældende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som vedkommende har bragt i omsætning, registreret eller ibrugtaget i Unionen, træffes alle passende korrigerende foranstaltninger.

Hvis den erhvervsdrivende ikke træffer tilstrækkelige korrigerende foranstaltninger inden for den relevante frist, der er omhandlet i stk. 1 eller 2, eller hvis risikoen kræver hurtig handling, skal de nationale myndigheder træffe alle passende foreløbige restriktive foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af de pågældende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder på det nationale marked eller for at trække dem tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem.

Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykkes første afsnit omhandlede restriktive foranstaltninger.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger en klassificering af alvoren af den manglende overholdelse. og hvilke passende foranstaltninger de nationale myndigheder skal træffe for at sikre ensartet anvendelse af denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Artikel 53

Korrigerende og restriktive foranstaltninger på EU-plan

Den medlemsstat, der træffer korrigerende eller restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 52 underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom ved hjælp af ICSMS. Den underretter desuden straks den godkendende myndighed, der har meddelt godkendelsen, om sine konklusioner.

De oplysninger, der gives, omfatter alle tilgængelige enkeltheder, navnlig de nødvendige data til identifikation af den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, dens eller dets oprindelse, arten af den påståede manglende overholdelse og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale korrigerende og restriktive foranstaltninger samt de argumenter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat.

Den medlemsstat, der træffer de korrigerende eller restriktive foranstaltninger, oplyser også, om risikoen eller den manglende overholdelse skyldes:

at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder krav vedrørende menneskers sundhed eller sikkerhed, beskyttelse af miljøet eller andre aspekter af varetagelsen af almene samfundshensyn omfattet af denne forordning eller

mangler i de relevante retsakter opført i bilag II.

Medlemsstaterne, bortset fra den medlemsstat, der træffer korrigerende eller restriktive foranstaltninger, underretter inden for en måned efter den i stk. 1 omhandlede underretning Kommissionen og de øvrige medlemsstater om eventuelle korrigerende eller restriktive foranstaltninger, de har truffet, og giver eventuelle yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om den eller det pågældende køretøjs, systems, komponents eller separate tekniske enheds manglende overholdelse eller risiko samt gør indsigelse, hvis de ikke er indforstået med den indberettede nationale foranstaltning.

Hvis hverken en anden medlemsstat eller Kommissionen inden for én måned efter den i stk. 1 omhandlede underretning har gjort indsigelse mod en indberettet national foranstaltning, anses foranstaltningen for at være berettiget. De øvrige medlemsstater sikrer, at tilsvarende korrigerende eller restriktive foranstaltninger straks træffes på deres område for så vidt angår den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed.

Hvis en anden medlemsstat eller Kommissionen inden for en måned efter den i stk. 1 omhandlede underretning gør indsigelse mod en indberettet national foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at en indberettet national foranstaltning er i strid med EU-retten, hører Kommissionen straks de berørte medlemsstater og den eller de relevante erhvervsdrivende.

På grundlag af den i dette stykkes første afsnit omhandlede høring vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastlægge harmoniserede korrigerende eller restriktive foranstaltninger på EU-plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Kommissionen meddeler omgående den i andet afsnit omhandlede afgørelse til den eller de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne gennemfører sådanne retsakter straks og underretter Kommissionen herom.

Hvis Kommissionen finder, at en indberettet national foranstaltning er uberettiget, ophæver eller tilpasser den pågældende medlemsstat foranstaltningen i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse omhandlet i andet afsnit.

Hvis Kommissionen efter at have foretaget kontroller og prøvninger i overensstemmelse med artikel 9 konstaterer, at en korrigerende eller restriktiv foranstaltning er nødvendig på EU-plan, hører den straks de berørte medlemsstater og den eller de relevante erhvervsdrivende.

På grundlag af den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede høring vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastlægge korrigerende eller restriktive foranstaltninger på EU-plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Kommissionen meddeler omgående den i andet afsnit omhandlede afgørelse til den eller de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne gennemfører straks sådanne retsakter og underretter Kommissionen herom.

Hvis risikoen eller den manglende overholdelse tilskrives mangler i retsakter, der er opført i bilag II, foreslår Kommissionen egnede foranstaltninger som følger:

hvis der er tale om EU-retsakter, fremlægger Kommissionen et forslag til lovgivningsmæssig retsakt med de nødvendige ændringer til de pågældende retsakter

hvis der er tale om FN-regulativer, foreslår Kommission de nødvendige udkast til ændringer af de relevante FN-regulativer efter den procedure, der er fastlagt i overenskomsten af 1958 som revideret.

Hvis en korrigerende foranstaltning anses for berettiget i overensstemmelse med denne artikel eller er omfattet af de i stk. 5 eller 6 omhandlede gennemførelsesretsakter, skal foranstaltningen være vederlagsfrit tilgængelig for indehavere af registreringer for de berørte køretøjer. Hvis der inden vedtagelsen af den korrigerende foranstaltning er udført reparationer på registreringsindehaverens regning, skal fabrikanten godtgøre omkostningerne ved sådanne reparationer op til og med omkostningerne til de reparationer, der kræves ved den pågældende korrigerende foranstaltning.

Artikel 54

EU-typegodkendelse, der ikke overholder kravene

Hvis en godkendende myndighed finder, at en meddelt typegodkendelse ikke er i overensstemmelse med denne forordning, afslår den at anerkende godkendelsen.

Den godkendende myndighed underetter den godkendende myndighed, der meddelte EU-typegodkendelsen, de øvrige medlemsstaters godkendende myndigheder og Kommissionen om afslaget. Hvis typegodkendelsens manglende overholdelse inden for en måned efter underretningen bekræftes af den godkendende myndighed, der meddelte EU-typegodkendelsen, inddrager denne godkendende myndighed typegodkendelsen.

Hvis der inden for en måned efter underretningen omhandlet i stk. 2 er gjort indsigelse af den godkendende myndighed, der meddelte EU-typegodkendelsen, hører Kommissionen straks medlemsstaterne, navnlig den godkendende myndighed, der meddelte typegodkendelsen, og den relevante erhvervsdrivende.

På grundlag af den i denne artikels stk. 3 omhandlede høring vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastslå, om afslaget på at anerkende en EU-typegodkendelse omhandlet i denne artikels stk. 1 er berettiget. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Kommissionen meddeler omgående den i første afsnit omhandlede afgørelse til de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne gennemfører sådanne retsakter straks og underretter Kommissionen herom.

Hvis Kommissionen efter kontroller og prøvninger i overensstemmelse med artikel 9 konstaterer, at en meddelt typegodkendelse ikke er i overensstemmelse med denne forordning, hører den straks medlemsstaterne, navnlig den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelsen, og den relevante erhvervsdrivende.

På grundlag af høringerne omhandlet i dette stykkes første afsnit vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt for at træffe beslutning om nægtelse af anerkendelsen af den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede typegodkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtager efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Artikel 51, 52 og 53 finder anvendelse på køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som er omfattet af en typegodkendelse, der ikke overholder kravene, og allerede er gjort tilgængelige på markedet.

Artikel 55

Omsætning og ibrugtagning af dele eller udstyr, der kan udgøre en alvorlig risiko for væsentlige systemers korrekte funktion

Dele eller udstyr, der kan udgøre en alvorlig risiko for den korrekte funktion af systemer, der er væsentlige for køretøjets sikkerhed eller for dets miljøpræstationer, må ikke bringes i omsætning, må ikke ibrugtages og skal forbydes, medmindre de er blevet tilladt af en godkendende myndighed i overensstemmelse med artikel 56.

Sådanne tilladelser gælder kun det begrænsede antal dele eller udstyr, som er opført på den i stk. 4 omhandlede liste.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende supplering af denne forordning ved at fastsætte kravene til at tillade dele eller udstyr omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

Disse krav kan baseres på de retsakter, der er opført i bilag II, eller kan bestå i, at der foretages en sammenligning mellem delenes eller udstyrets miljø- eller sikkerhedspræstationer og de originale deles og det originale udstyrs miljø- eller sikkerhedspræstationer, alt efter hvad der er relevant. I begge tilfælde skal kravene sikre, at delene eller udstyret ikke hæmmer funktionen af de systemer, der er væsentlige for køretøjets sikkerhed eller for dets miljøpræstationer.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag VI for at tage hensyn til den tekniske og reguleringsmæssige udvikling ved at fastlægge og ajourføre listen over dele eller udstyr på basis af en vurdering af følgende:

i hvilket omfang der er en alvorlig risiko for sikkerheden eller miljøpræstationerne for køretøjer, der er monteret med de pågældende dele eller det pågældende udstyr

de potentielle virkninger for forbrugerne og fabrikanterne på eftermarkedet af en eventuel tilladelse for de dele eller udstyr, som er omhandlet i artikel 56, stk. 1.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på originale dele eller originalt udstyr eller på dele eller udstyr tilhørende et system, der er typegodkendt efter en af de retsakter, der er opført i bilag II, medmindre typegodkendelsen vedrører andre aspekter end den alvorlige risiko, der er omhandlet i stk. 1.

Med henblik på denne artikel forstås ved »originale dele eller originalt udstyr« dele eller udstyr, der er fremstillet i overensstemmelse med de specifikationer og produktionsstandarder, som køretøjsfabrikanten har fastlagt for samlingen af det pågældende køretøj.

Denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på dele eller udstyr, der udelukkende er fremstillet til racerkøretøjer. Dele eller udstyr, der er opført i bilag VI, og som anvendes både i væddeløb og til kørsel på vej, må kun gøres tilgængelige på markedet for køretøjer, der er bestemt til brug på offentlig vej, hvis de opfylder de krav, der er fastsat i de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, og er blevet tilladt af Kommissionen. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at beslutte, om sådanne tilladelser skal meddeles. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Artikel 56

Relaterede krav til dele eller udstyr, der kan udgøre en alvorlig risiko for væsentlige systemers korrekte funktion

En fabrikant af dele eller udstyr kan ansøge om den i artikel 55, stk. 1, omhandlede tilladelse ved at indgive en ansøgning til den godkendende myndighed ledsaget af en prøvningsrapport, der er udarbejdet af en teknisk tjeneste, og som attesterer, at de dele eller det udstyr, som der søges om tilladelse for, opfylder kravene omhandlet i artikel 55, stk. 3. En sådan fabrikant kan kun indsende én ansøgning pr. type del eller udstyr og kun til én godkendende myndighed.

Ansøgningen om tilladelsen skal indeholde oplysninger om fabrikanten af delene eller udstyret, delenes eller udstyrets type, identifikationsnumre og reservedelsnumre, køretøjsfabrikantens navn, køretøjets type og, hvor det er relevant, fremstillingsår og eventuelle andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det køretøj, som delene eller udstyret skal monteres på.

Den godkendende myndighed tillader omsætning og ibrugtagning af delene eller udstyret, hvis den under hensyntagen til den i denne artikels stk. 1 omhandlede prøvningsrapport og anden dokumentation finder, at de pågældende dele eller det pågældende udstyr overholder kravene omhandlet i artikel 55, stk. 3.

Den godkendende myndighed udsteder straks en tilladelsesattest til fabrikanten.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellen og nummereringssystemet for den i dette stykkes tredje afsnit omhandlede tilladelsesattest. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Fabrikanten underretter straks den godkendende myndighed, der udstedte tilladelsen, om enhver ændring, der berører de betingelser, hvorunder tilladelsen er udstedt. Den godkendende myndighed tager stilling til, om tilladelsen skal revideres eller genudstedes, og om yderligere prøvninger er nødvendige.

Fabrikanten skal sikre, at delene eller udstyret fremstilles og fortsætter med at blive fremstillet under de betingelser, hvorunder tilladelsen er udstedt.

Før den godkendende myndighed udsteder en tilladelse, verificerer myndigheden, at der findes ordninger og procedurer til sikring af effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse.

Hvis den godkendende myndighed finder, at betingelserne for at udstede tilladelsen ikke længere er opfyldt, anmoder myndigheden fabrikanten om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at delene eller udstyret bringes i overensstemmelse. Den inddrager om nødvendigt tilladelsen.

Efter anmodning fra en national myndighed i en anden medlemsstat, skal den godkendende myndighed, der har udstedt tilladelsen, inden for en frist på en måned efter at have modtaget anmodningen sende den pågældende nationale myndighed en kopi af den udstedte tilladelsesattest med tilhørende bilag via et fælles sikkert elektronisk udvekslingssystem. Kopien kan også være i form af en sikker elektronisk fil.

En godkendende myndighed, der er uenig i den tilladelse, der er udstedt af en anden medlemsstat, skal gøre Kommissionen opmærksom på grundene til sin uenighed. Kommissionen træffer passende foranstaltninger til at løse uenigheden. Kommissionen kan efter at have hørt de relevante godkendende myndigheder om nødvendigt bl.a. vedtage gennemførelsesretsakter med krav om inddragelse af tilladelsen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Indtil den liste, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4, er udarbejdet, kan medlemsstaterne opretholde nationale bestemmelser om dele eller udstyr, der kan påvirke den korrekte funktion af systemer, der er væsentlige for køretøjets sikkerhed eller miljøpræstationer.

KAPITEL XII

INTERNATIONALE REGULATIVER

Artikel 57

FN-regulativer, der er påkrævede for EU-typegodkendelse

FN-regulativer eller ændringer hertil, som Unionen har stemt for eller anvender, og som er opført i bilag II, indgår i kravene til EU-typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder.

Hvis Unionen har stemt for et FN-regulativ eller ændringer hertil i forbindelse med typegodkendelse af et helt køretøj, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende supplering af denne forordning ved at gøre FN-regulativet eller ændringerne hertil obligatoriske eller vedrørende ændring af denne forordning.

Disse delegerede retsakter specificerer datoerne, fra hvilke anvendelse af det pågældende FN-regulativ eller de pågældende ændringer skal være obligatorisk, og omfatter, hvor det er relevant, overgangsbestemmelser og, hvis det er relevant med henblik på EU-typegodkendelse, første registrering og ibrugtagning af køretøjer og tilgængeliggørelse på markedet af systemer, komponenter og separate tekniske enheder.

Artikel 58

FN-regulativers ækvivalens med henblik på EU-typegodkendelse

De FN-regulativer, der er opført i bilag II, del II, anerkendes som værende ækvivalente med de tilsvarende retsakter, i det omfang de har samme anvendelsesområde og genstand.

Medlemsstaternes godkendende myndigheder accepterer typegodkendelser meddelt i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede FN-regulativer og, hvor dette er relevant, accepterer de dertil hørende godkendelsesmærkninger i stedet for de tilsvarende typegodkendelser og godkendelsesmærkninger meddelt i overensstemmelse med denne forordning og de retsakter, der er opført i bilag II.

KAPITEL XIII

LEVERING AF TEKNISKE OPLYSNINGER

Artikel 59

Oplysninger beregnet for brugerne

Fabrikanten må ikke levere tekniske oplysninger vedrørende detaljer om typen af køretøj, system, komponent, separat teknisk enhed, del eller udstyr, der er fastsat bestemmelser om i denne forordning, eller i de retsakter, som er opført i bilag II, der afviger fra oplysningerne i den typegodkendelse, der er givet af den godkendende myndighed.

Fabrikanten stiller alle sådanne relevante oplysninger og nødvendige vejledninger til rådighed for brugerne, som beskriver eventuelle særlige betingelser for eller begrænsninger af brugen af et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr.

De i stk. 2 omhandlede oplysninger gives på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret skal bringes i omsætning, registreres eller ibrugtages. De anføres også i instruktionsbogen.

Artikel 60

Oplysninger beregnet for fabrikanter

Fabrikanter af køretøjer stiller alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for EU-typegodkendelse af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, eller for at opnå tilladelse som omhandlet i artikel 55, stk. 1, til rådighed for fabrikanter af systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr.

Fabrikanter af køretøjer kan pålægge de fabrikanter af systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr en bindende aftale om fortrolig behandling af oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige, herunder oplysninger vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder.

Fabrikanter af systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr giver fabrikanter af køretøjer alle nærmere oplysninger om de begrænsninger, der gælder for disses typegodkendelser, og som enten er omhandlet i artikel 29, stk. 3, eller er pålagt ved en retsakt, der er opført i bilag II.

KAPITEL XIV

ADGANG TIL INFORMATIONER FRA KØRETØJETS OBD OG REPARATIONS- OG VEDLIGEHOLDELSESINFORMATIONER OM KØRETØJER

Artikel 61

Fabrikantens forpligtelse til at give informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

Fabrikanten giver uafhængige aktører ubegrænset, standardiseret og ikkediskriminerende adgang til informationer fra køretøjets OBD, diagnoseudstyr og andet udstyr samt værktøjer, herunder de fuldstændige referencer til og tilgængelige downloads af den relevante software, og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Oplysningerne præsenteres på en let tilgængelig måde i form af datasæt, der er maskinlæsbare, og som kan behandles elektronisk. Uafhængige aktører skal have adgang til de fjerndiagnosticeringstjenester, der anvendes af fabrikanter og autoriserede forhandlere og reparatører.

Fabrikanten stiller en standardiseret, sikker teletjeneste til rådighed for at sætte uafhængige reparatører i stand til at udføre indgreb, der kræver adgang til køretøjernes sikkerhedssystem.

Indtil Kommissionen har vedtaget en relevant standard gennem arbejdet i Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) eller et tilsvarende standardiseringsorgan, skal informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer præsenteres på en let tilgængelig måde, så de ved en rimelig indsats kan behandles af uafhængige aktører.

Informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationerne om køretøjer gøres tilgængelige på fabrikanternes websteder i et standardiseret format eller, hvis dette på grund af oplysningerne karakter ikke er muligt, i et andet passende format. For andre uafhængige aktører end reparatører gives oplysningerne også i et maskinlæsbart format, der kan behandles elektronisk med almindeligt tilgængelige IT-værktøjer og software, og som gør det muligt for uafhængige aktører at udføre den opgave, der er forbundet med deres virksomhed, i forsyningskæden på eftermarkedet.

I følgende tilfælde er det dog tilstrækkeligt, at fabrikanten giver de krævede oplysninger omgående på en lettilgængelig måde, når en uafhængig aktør anmoder herom:

ved køretøjstyper, der er omfattet af en national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier som omhandlet i artikel 42

ved køretøjer til særlig anvendelse

ved køretøjstyper i klasse O1 og O2, der ikke anvender diagnoseværktøjer eller fysisk eller trådløs kommunikation med den eller de elektroniske styreenheder i køretøjet, med det formål at foretage diagnosticering eller omprogrammering af køretøjerne

ved den sidste etape af typegodkendelsen i en etapevis typegodkendelsesprocedure, når den sidste etape kun omfatter karrosseri, der ikke indeholder elektroniske køretøjskontrolsystemer, og alle basiskøretøjets elektroniske køretøjskontrolsystemer forbliver uændrede.

De detaljerede tekniske krav til adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, navnlig tekniske oplysninger om, hvordan informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer skal gives, er fastsat i bilag X.

Fabrikanterne stiller endvidere undervisningsmateriale til rådighed for uafhængige aktører og autoriserede forhandlere og reparatører.

Fabrikanter sikrer, at informationerne fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationerne om køretøjer altid er tilgængelige, når der bortses fra den nødvendige vedligeholdelse af informationssystemet.

Fabrikanter stiller eventuelle efterfølgende ændringer af eller supplementer til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed på deres websted, så snart de stilles til rådighed for autoriserede reparatører.

Med henblik på fremstilling og vedligeholdelse af OBD-kompatible udskiftnings- eller servicekomponenter samt diagnoseværktøjer og prøveudstyr stiller fabrikanten uden forskelsbehandling de relevante informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed for enhver interesseret fabrikant eller reparatør af komponenter, diagnoseværktøjer eller prøveudstyr.

Med henblik på udformning, fremstilling og reparation af udstyr til køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, stiller fabrikanter uden forskelsbehandling de relevante informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed for enhver interesseret fabrikant, installatør eller reparatør af udstyr til køretøjer, som anvender alternative brændstoffer.

Hvis reparations- og vedligeholdelsesoptegnelser for et køretøj opbevares i en central database, som tilhører fabrikanten af køretøjet eller forvaltes på dennes vegne, skal uafhængige reparatører have vederlagsfri adgang til sådanne oplysninger, og det skal være muligt for dem at indføre oplysninger om reparation og vedligeholdelse, som de har udført.

10.

Dette kapitel finder ikke anvendelse på køretøjer, som er omfattet af individuelle godkendelser af køretøjer.

11.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag X for at tage hensyn til den tekniske og reguleringsmæssige udvikling eller for at forhindre misbrug ved at ajourføre kravene vedrørende adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, herunder reparations- og vedligeholdelsesaktiviteter, der understøttes af trådløse Wide Area Networks, og ved at vedtage og integrere de standarder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2. Kommissionen tager hensyn til eksisterende informationsteknologi, forudsigelige fremtidige køretøjsteknologier, gældende ISO-standarder og muligheden for en verdensomspændende ISO-standard.

Artikel 62

Forpligtelser i forhold til indehavere af flere typegodkendelser

Den fabrikant, der er ansvarlig for den respektive typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed eller for en bestemt etape af et køretøj, er i tilfælde af en blandet typegodkendelse, en trinvis typegodkendelse eller en etapevis typegodkendelse ansvarlig for formidling af reparations- og vedligeholdelsesinformationer vedrørende den eller det pågældende system, komponent eller separate tekniske enhed eller vedrørende den pågældende etape til både slutfabrikanten og de uafhængige aktører.

I tilfælde af en etapevis typegodkendelse er slutfabrikanten ansvarlig for at give adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjerne for egen fremstillingsetape eller egne fremstillingsetaper og forbindelsen til den foregående etape eller de foregående etaper.

Artikel 63

Gebyrer for adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

Fabrikanter kan opkræve rimelige og forholdsmæssigt afpassede gebyrer for adgangen til andre reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer end de i artikel 61, stk. 10, omhandlede optegnelser. Disse gebyrer må ikke afholde den uafhængige aktør fra at søge adgang til disse oplysninger, fordi gebyrets størrelse ikke modsvarer den uafhængige aktørs anvendelsesbehov. Der gives vederlagsfri adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer for nationale myndigheder, Kommissionen og tekniske tjenester.

Fabrikanten stiller reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjet, herunder transaktionsrelaterede tjenester såsom omprogrammering eller teknisk bistand, til rådighed på time-, dags-, måneds- og årsbasis, og gebyrerne for adgang til disse oplysninger skal variere i overensstemmelse med til adgangsperiodens længde.

Udover tidsbaseret adgang kan fabrikanterne tilbyde transaktionsbaseret adgang, hvor der opkræves gebyrer pr. transaktion og ikke på grundlag af varigheden af den periode, hvor adgang gives.

Hvis fabrikanten tilbyder begge adgangssystemer, vælger uafhængige reparatører adgangssystemer, der kan være enten tidsbaserede eller transaktionsbaserede.

Artikel 64

Dokumentation for overholdelse af forpligtelser vedrørende informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

En fabrikant, der har ansøgt om EU-typegodkendelse eller national typegodkendelse, skal inden seks måneder fra datoen for den respektive typegodkendelse dokumentere sin overholdelse af dette kapitel over for den godkendende myndighed.

Hvis sådan dokumentation for overholdelsen ikke foreligger inden for den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede periode, træffer den godkendende myndighed passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 65.

Artikel 65

Overholdelse af forpligtelserne vedrørende adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

En godkendende myndighed kan til enhver tid på eget initiativ, på grundlag af en klage eller på grundlag af en vurdering foretaget af en teknisk tjeneste kontrollere, om en fabrikant overholder dette kapitel og betingelserne i fabrikantens attest om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer omhandlet i tillæg 1 til bilag X.

Hvis en godkendende myndighed konstaterer, at fabrikanten ikke har overholdt sine forpligtelser med hensyn til adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, træffer den godkendende myndighed, der har meddelt den relevante typegodkendelse, passende foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

Disse foranstaltninger kan omfatte inddragelse eller suspension af typegodkendelsen, bøder eller andre foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 84.

Hvis en uafhængig aktør eller en brancheorganisation, der repræsenterer uafhængige aktører, indgiver en klage til den godkendende myndighed om fabrikantens manglende overholdelse af dette kapitel, foretager den godkendende myndighed en revision med henblik på at verificere fabrikantens overholdelse. Den godkendende myndighed anmoder den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelsen af køretøjet, om at undersøge klagen og om derefter at anmode fabrikanten af køretøjet om dokumentation, der viser, at det af fabrikanten indførte system er i overensstemmelse med denne forordning. Resultaterne af denne undersøgelse meddeles til den nationale godkendende myndighed og den pågældende uafhængige aktør eller brancheorganisation inden tre måneder efter anmodningen.

Ved gennemførelsen af revisionen kan den godkendende myndighed anmode en teknisk tjeneste eller enhver anden uafhængig ekspert om at gennemføre en vurdering for at verificere, om forpligtelserne vedrørende adgangen til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer er opfyldt.

Artikel 66

Forummet om adgang til køretøjsinformationer

Forummet om adgang til køretøjsinformationer vedrørende adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, der er oprettet i henhold til artikel 13, stk. 9, i Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 ( 7 ), omfatter også alle køretøjer under denne forordnings anvendelsesområde.

Det udøver sin virksomhed i overensstemmelse med bilag X til nærværende forordning.

Forummet om adgang til køretøjsinformationer vurderer, hvorvidt adgangen til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer påvirker de fremskridt, der gøres med hensyn til at reducere tyveri af køretøjer, og fremsætter henstillinger med henblik på at forbedre kravene vedrørende adgang til sådanne oplysninger. Forummet om adgang til køretøjsinformationer rådgiver navnlig Kommissionen om indførelse af en procedure, hvorved akkrediterede organisationer godkender og autoriserer uafhængige aktører til at tilgå oplysninger om køretøjers sikkerhed.

Kommissionen kan beslutte at holde forummet om adgang til køretøjsinformationers drøftelser og resultater fortrolige.

KAPITEL XV

VURDERING, UDPEGELSE, NOTIFIKATION OG OVERVÅGNING AF TEKNISKE TJENESTER

Artikel 67

Typegodkendende myndighed med ansvar for tekniske tjenester

Den typegodkendende myndighed, der er udpeget af medlemsstaten i henhold til artikel 6, stk. 2, (med henblik på dette kapitel benævnt »den typegodkendende myndighed«), har ansvaret for vurdering, udpegelse, notifikation og overvågning af tekniske tjenester, herunder, hvis det er relevant, underentreprenører eller dattervirksomheder af disse tekniske tjenester. Den typegodkendende myndighed kan beslutte, at vurderingen og overvågningen af tekniske tjenester og, hvis det er relevant, underentreprenører eller dattervirksomheder af disse tekniske tjenester skal foretages af et nationalt akkrediteringsorgan.

Typegodkendende myndigheder underkastes peerevalueringer for så vidt angår enhver aktivitet, som de udfører i forbindelse med vurdering og overvågning af tekniske tjenester.

Peerevalueringer omfatter de vurderinger af tekniske tjenesters samlede eller delvise drift, som de typegodkendende myndigheder har foretaget i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, herunder vurderinger af personalets kompetencer, korrektheden af prøvnings- og inspektionsmetoden og korrektheden af prøvningsresultater på grundlag af et defineret anvendelsesområde for de retsakter, der er opført i bilag II, del I.

Aktiviteter i forbindelse med vurdering og overvågning af tekniske tjenester, der kun beskæftiger sig med nationale individuelle godkendelser meddelt i overensstemmelse med artikel 45 eller med nationale typegodkendelser af køretøjer fremstillet i små serier meddelt i overensstemmelse med artikel 42, er undtaget fra peerevaluering.

Typegodkendende myndigheders vurderinger af akkrediterede tekniske tjenester er undtaget fra peerevaluering.

Typegodkendende myndigheder underkastes ikke peerevaluering, når de udpeger alle deres tekniske tjenester udelukkende på grundlag af akkreditering af de tekniske tjenester.

Den typegodkendende myndighed må ikke yde rådgivningstjenester på kommercielt eller konkurrencemæssigt grundlag.

Den typegodkendende myndighed skal have et tilstrækkeligt personale til rådighed til at udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning.

Hver medlemsstat giver Kommissionen, forummet, og andre medlemsstater, som anmoder herom, oplysninger om sine procedurer for vurdering, udpegelse og notifikation af tekniske tjenester og for overvågning af tekniske tjenester samt om eventuelle ændringer i procedurerne.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellen for afgivelse af oplysninger om medlemsstaternes procedurer som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Typegodkendende myndigheder, der er underkastet peerevaluering, fastlægger procedurer for intern revision i overensstemmelse med tillæg 2 til bilag III. Sådan intern revision foretages mindst en gang om året. Hyppigheden af intern revision kan dog reduceres, hvis den typegodkendende myndighed kan godtgøre, at dens forvaltningssystem gennemføres effektivt og har dokumenteret stabilitet.

Peerevaluering af en typegodkendende myndighed skal foretages mindst en gang hvert femte år af et peerevalueringshold bestående af to typegodkendende myndigheder fra andre medlemsstater.

Kommissionen kan beslutte at deltage i peerevalueringsholdet på grundlag af en risikoanalyse.

Peerevalueringen foretages under ansvar af den godkendende myndighed, som er genstand for evalueringen, og omfatter et besøg på lokaliteterne hos en teknisk tjeneste, der udvælges af peerevalueringsholdet.

Typegodkendende myndigheder, der ikke er underkastet peerevaluering i henhold til stk. 3, deltager ikke i nogen af aktiviteterne vedrørende peerevalueringsholdet.

Under behørig hensyntagen til forummets betragtninger kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger en plan for peerevalueringer, der omfatter en periode på mindst fem år, og kriterier for sammensætningen af peerevalueringsholdet, den til peerevalueringen anvendte metode, tidsplan, hyppighed og andre opgaver i forbindelse med peerevalueringen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

10.

Resultatet af peerevalueringerne undersøges af forummet. Kommissionen udarbejder et sammendrag af resultaterne af peerevalueringerne og gør dem offentligt tilgængelige.

Artikel 68

Udpegelse af tekniske tjenester

De typegodkendende myndigheder udpeger tekniske tjenester til en eller flere af de følgende aktivitetskategorier, afhængigt af deres kompetenceområde:

kategori A: prøvninger omhandlet i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag II, som tekniske tjenester udfører i deres egne faciliteter

kategori B: tilsynet med de i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag II, omhandlede prøvninger, herunder prøvningsforberedelse, når sådanne prøvninger udføres i fabrikantens eller tredjemands faciliteter

kategori C: den regelmæssige vurdering og overvågning af fabrikantens procedurer til kontrol af produktionens overensstemmelse

kategori D: tilsynet med eller udførelsen af prøvninger eller inspektioner som led i overvågningen af produktionens overensstemmelse.

Hver medlemsstat kan udpege en typegodkendende myndighed til teknisk tjeneste i forbindelse med en eller flere af de i stk. 1 omhandlede aktivitetskategorier.

En teknisk tjeneste oprettes i henhold til en medlemsstats ret og skal være en juridisk person, medmindre der er tale om en teknisk tjeneste tilhørende en typegodkendende myndighed eller fabrikantens akkrediterede interne tekniske tjeneste, som omhandlet i artikel 72.

Tekniske tjenester tegner en ansvarsforsikring for deres aktiviteter, medmindre et sådant ansvar i henhold til national ret er pålagt medlemsstaten, eller medmindre medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvurderingen.

Andre tekniske tjenester i tredjelande end dem, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 72, kan kun udpeges og kun notificeres til Kommissionen i henhold til artikel 74, hvis muligheden for at udpege sådanne tekniske tjenester er fastsat i en bilateral aftale mellem Unionen og det pågældende tredjeland. Dette hindrer ikke, at en teknisk tjeneste, som er etableret i henhold til en medlemsstats ret i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, kan oprette underafdelinger i tredjelande, forudsat at disse underafdelinger ledes og kontrolleres direkte af den udpegede tekniske tjeneste.

Artikel 69

Tekniske tjenesters uafhængighed

En teknisk tjeneste, herunder dens personale, skal være uafhængig og udføre de aktiviteter, den er udpeget til, med størst mulig faglig integritet og den fornødne tekniske kompetence på det specifikke område, den opererer på, og den må ikke påvirkes af nogen form for pression eller incitamenter, navnlig af økonomisk art, som kan have indflydelse på dens dømmekraft eller resultaterne af dens vurderingsaktiviteter, navnlig ikke pression eller incitamenter fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.

En teknisk tjeneste skal være en tredjepartsorganisation eller et tredjepartsorgan, der ikke er involveret i processen vedrørende udformning, fremstilling, levering eller vedligeholdelse af det køretøj, det system, den komponent eller den separate tekniske enhed, som den vurderer, prøver eller inspicerer.

En organisation eller et organ, der tilhører en brancheorganisation eller erhvervssammenslutning, som repræsenterer virksomheder, der er involveret i udformning, fremstilling, levering eller vedligeholdelse af de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som organisationen eller organet vurderer, prøver eller inspicerer, kan anses for at opfylde de i første afsnit omhandlede krav, forudsat at dets uafhængighed og fravær af enhver interessekonflikt er påvist for den typegodkendende myndighed i den relevante medlemsstat.

En teknisk tjeneste, dens øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at varetage de aktiviteter, som de er udpeget til i henhold til artikel 68, stk. 1, må ikke udforme, fabrikere, levere eller reparere de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som de vurderer, og ej eller repræsentere parter, der deltager i disse aktiviteter. Dette udelukker ikke anvendelsen af de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er nødvendige for driften af den tekniske tjeneste, eller anvendelsen af sådanne køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder til personlige formål.

En teknisk tjeneste skal sikre, at dens dattervirksomheders eller underentreprenørers aktiviteter ikke påvirker fortroligheden, objektiviteten og uvildigheden af de aktivitetskategorier, som den er udpeget til.

Tekniske tjenesters personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af sine opgaver efter denne forordning, undtagen over for den typegodkendende myndighed og, hvor det er relevant, det nationale akkrediteringsorgan, eller såfremt andet gælder i henhold til EU-retten eller national ret.

Artikel 70

Tekniske tjenesters kompetencer

En teknisk tjeneste skal være i stand til at udføre alle de aktiviteter, som den ansøger om at blive udpeget til overensstemmelse med artikel 68, stk. 1. Den skal over for den typegodkendende myndighed eller det nationale akkrediteringsorgan, der foretager vurderingen eller gennemfører overvågningen af den tekniske tjeneste, påvise, at den opfylder alle følgende betingelser:

dens personale har de rette færdigheder, specifik tekniske viden, faglig uddannelse samt tilstrækkelig og passende erfaring til at udføre de aktiviteter, som den ansøger om at blive udpeget til

den er i besiddelse af beskrivelser af de relevante procedurer for de aktiviteter, som den ansøger om at blive udpeget til, under behørig hensyntagen til kompleksiteten af de pågældende køretøjers, systemers, komponenters eller separate tekniske enheders teknologi og til produktionsprocessens karakter af masse- eller serieproduktion. Den tekniske tjeneste skal påvise disse procedurers gennemsigtighed og reproducerbarhed

den har de nødvendige midler til at udføre de opgaver, der er forbundet med den eller de kategorier af aktiviteter, som den ansøger om at blive udpeget til, og har adgang til alt nødvendigt udstyr eller alle nødvendige faciliteter.

En teknisk tjeneste skal også påvise, at den har de passende færdigheder, den specifikke tekniske viden og dokumenteret erfaring til at udføre prøvninger og inspektioner med henblik på at vurdere overensstemmelsen af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder med denne forordning og skal påvise, at den overholder de standarder, der er nævnt i tillæg 1 til bilag III. De standarder, der er nævnt i tillæg 1 til bilag III, finder dog ikke anvendelse med hensyn til sidste etape i en national etapevis procedure som omhandlet i artikel 47, stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag III for så vidt angår kravene til vurdering af de tekniske tjenester.

Artikel 71

Dattervirksomheder af og underentreprise i tilknytning til tekniske tjenester

Tekniske tjenester kan med samtykke fra den udpegende typegodkendende myndighed give nogle af de kategorier af aktiviteter, som de er udpeget til i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1, i underentreprise eller lade aktiviteterne udføre af en dattervirksomhed.

Hvis en teknisk tjeneste giver bestemte opgaver i forbindelse med de kategorier af aktiviteter, som den er udpeget til, i underentreprise eller lader en dattervirksomhed udføre disse opgaver, skal den sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 68, 69 og 70, og oplyse den typegodkendende myndighed herom.

Tekniske tjenester har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af deres underentreprenører eller dattervirksomheder, uanset hvor disse er etableret.

Tekniske tjenester stiller de relevante dokumenter vedrørende den typegodkendende myndigheds vurdering eller det nationale akkrediteringsorgans akkreditering af underentreprenøren eller dattervirksomheden og de opgaver, som disse har udført, til rådighed for den udpegende typegodkendende myndighed.

Artikel 72

Fabrikantens interne tekniske tjeneste

En fabrikants interne tekniske tjeneste kan udpeges til teknisk tjeneste for aktiviteter under kategori A som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), men kun for så vidt angår de retsakter, der er opført i bilag VII. En intern teknisk tjeneste skal udgøre en separat og særskilt del af fabrikantens virksomhed og må ikke være involveret i udformning, fremstilling, levering eller vedligeholdelse af de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, den vurderer.

En intern teknisk tjeneste som omhandlet i stk. 1 skal opfylde følgende krav:

den er blevet akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan og opfylder kravene i tillæg 1 og 2 til bilag III

den interne tekniske tjeneste, herunder dens personale, er organisatorisk identificerbar og har rapporteringsmetoder inden for fabrikantens virksomhed, som den udgør en del af, som sikrer dens uvildighed og dokumenterer denne uvildighed over for den relevante typegodkendende myndighed og det nationale akkrediteringsorgan

hverken den interne tekniske tjeneste eller dens personale deltager i aktiviteter, som kan være i strid med deres uafhængighed eller integritet til at udføre de kategorier af aktiviteter, som de er blevet udpeget til

den leverer kun sine tjenester til fabrikantens virksomhed, som den er en del af.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag VII for at tage hensyn til den tekniske og reguleringsmæssige udvikling ved at ajourføre listen over retsakter og de i disse indeholdte begrænsninger.

Artikel 73

Vurdering og udpegelse af tekniske tjenester

Den ansøgende tekniske tjeneste indgiver en formel ansøgning til den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den anmoder om at blive udpeget i overensstemmelse med tillæg 2, del 4, til bilag III. Ansøgningen skal specificere de kategorier af aktiviteter, som den ansøgende tekniske tjeneste ansøger om at blive udpeget til.

Før en typegodkendende myndighed udpeger en teknisk tjeneste, vurderer den typegodkendende myndighed eller det nationale akkrediteringsorgan tjenesten i overensstemmelse med en vurderingstjekliste, som mindst omfatter de krav, der er fastlagt i tillæg 2 til bilag III. Vurderingen omfatter en vurdering på stedet hos den ansøgende tekniske tjeneste og, hvor det er relevant, hos eventuelle datterselskaber eller underentreprenører, hvad enten disse befinder sig i eller uden for Unionen.

I de tilfælde, hvor vurderingen foretages af et nationalt akkrediteringsorgan, forelægger den ansøgende tekniske tjeneste den typegodkendende myndighed et gyldigt akkrediteringscertifikat og den tilsvarende vurderingsrapport, der attesterer, at den tekniske tjeneste opfylder kravene i tillæg 2 til bilag III for de kategorier af aktiviteter, som den ansøgende tekniske tjeneste ansøger om at blive udpeget til.

I de tilfælde, hvor vurderingen foretages af den typegodkendende myndighed, udpeger den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, af hvilken den ansøgende tekniske tjeneste har anmodet om at blive udpeget, formelt et fælles vurderingshold, der sammensættes af repræsentanter for de typegodkendende myndigheder i mindst to andre medlemsstater og en repræsentant for Kommissionen.

Hvis den tekniske tjeneste anmoder om at blive udpeget i en anden medlemsstat end den, hvori den er etableret, skal en af repræsentanterne fra det fælles vurderingshold være fra den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvori den tekniske tjeneste er etableret, medmindre den pågældende typegodkendende myndighed beslutter ikke at deltage i det fælles vurderingshold.

Det fælles vurderingshold deltager i vurderingen af den ansøgende tekniske tjeneste, herunder vurderingen på stedet. Den udpegende typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste har anmodet om at blive udpeget, yder det fælles vurderingshold al nødvendig bistand og giver rettidig adgang til al dokumentation, der er nødvendig for at vurdere den ansøgende tekniske tjeneste.

I de tilfælde, hvor vurderingen foretages af den typegodkendende myndighed, der udpeger tekniske tjenester, der ansøger om at udføre prøvninger udelukkende for nationale individuelle godkendelser af køretøjer i overensstemmelse med artikel 45, er den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste har anmodet om at blive udpeget, undtaget fra forpligtelsen til at udpege et fælles vurderingshold. De tekniske tjenester, der udelukkende kontrollerer den korrekte montering af komponenter i klasse O1 og O2, er også undtaget fra vurderingen.

Hvis den tekniske tjeneste har anmodet om at blive udpeget af en eller flere typegodkendende myndigheder fra andre medlemsstater end den medlemsstat, hvori den er etableret, i overensstemmelse med artikel 74, stk. 2, udføres vurderingen kun én gang, forudsat at hele området for den tekniske tjenestes udpegelse er blevet dækket i denne vurdering.

Det fælles vurderingshold tager under vurderingsprocessen konstaterede forhold op vedrørende den ansøgende tekniske tjenestes manglende overholdelse af kravene i artikel 68-72, artikel 80 og 81 og tillæg 2 til bilag III. Sådanne resultater drøftes inden for det fælles vurderingshold.

Det fælles vurderingshold udarbejder efter vurderingen på stedet en rapport, hvori der redegøres for, i hvilket omfang den ansøgende tekniske tjeneste opfylder kravene i artikel 68-72, artikel 80 og 81 og tillæg 2 til bilag III.

Den i stk. 8 omhandlede rapport indeholder et sammendrag af eventuel identificeret manglende overholdelse sammen med en henstilling om, hvorvidt sagsøgeren kan udpeges som teknisk tjeneste.

10.

Den typegodkendende myndighed meddeler Kommissionen navnene på sine repræsentanter, der deltager på hvert fælles vurderingshold, og disses ekspertiseområder.

11.

Den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvori den ansøgende tekniske tjeneste har anmodet om at blive udpeget, sender rapporten om resultaterne af vurderingen i overensstemmelse med procedurerne i tillæg 2 til bilag III til Kommissionen og efter anmodning til de typegodkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater. Rapporten indeholder dokumentation for den tekniske tjenestes kompetencer og for de ordninger, som den typegodkendende myndighed har indført til regelmæssigt at overvåge den tekniske tjeneste.

12.

De typegodkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen kan tage vurderingsrapporten og dokumentationen op til fornyet overvejelse, stille spørgsmål eller udtrykke betænkeligheder og anmode om yderligere dokumentation senest en måned efter datoen for modtagelsen af vurderingsrapporten og dokumentationen.

13.

Den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste har anmodet om at blive udpeget, svarer på spørgsmål, betænkeligheder og anmodninger om yderligere dokumentation senest fire uger efter modtagelsen heraf.

14.

De typegodkendende myndigheder i de andre medlemsstater eller Kommissionen kan indtil fire uger efter modtagelsen af det i stk. 13 omhandlede svar enkeltvis eller sammen rette henstillinger til den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste har anmodet om at blive udpeget. Den typegodkendende myndighed tager hensyn til henstillingerne, når den træffer afgørelse om udpegelsen af den tekniske tjeneste. Hvis den typegodkendende myndighed beslutter ikke at følge henstillingerne fra de øvrige medlemsstater eller Kommissionen, giver den en begrundelse herfor senest to uger efter sin afgørelse.

15.

Gyldigheden af udpegelsen af tekniske tjenester er begrænset til en periode på fem år.

16.

En typegodkendende myndighed, der ønsker at blive udpeget som teknisk tjeneste i overensstemmelse med artikel 68, stk. 2, dokumenterer sin overholdelse af denne forordning gennem en vurdering foretaget af uafhængige revisorer. Disse revisorer kan være fra samme organisation, forudsat at de forvaltes uafhængigt af det personale, der udfører den vurderede aktivitet, og forudsat at de opfylder de krav, der er fastsat i tillæg 2 til bilag III.

Artikel 74

Notifikation til Kommissionen vedrørende udpegelsen af tekniske tjenester

Den typegodkendende myndighed meddeler Kommissionen navn, adresse, herunder e-mailadresse, de ansvarlige personer og aktivitetskategorien for hver teknisk tjeneste, de har udpeget. Notifikationen skal klart præcisere udpegelsens omfang, aktiviteterne og procedurerne for overensstemmelsesvurderingen, typen af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, og de emner, der er anført i bilag II, for hvilke de tekniske tjenester er udpeget, samt de tekniske tjenesters eventuelle underentreprenører eller dattervirksomheder og eventuelle senere ændringer af disse oplysninger.

Sådan notifikation foretages forud for de udpegede tekniske tjenesters gennemførelse af enhver aktivitet som omhandlet i artikel 68, stk. 1.

En teknisk tjeneste kan udpeges af en eller flere typegodkendende myndigheder i andre medlemsstater end den, hvori tjenesten er etableret, forudsat at hele omfanget af den typegodkendende myndigheds udpegelse er omfattet af en akkreditering udstedt i overensstemmelse med artikel 73, stk. 3, eller af en vurdering udført i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4.

Kommissionen offentliggør på sit websted, og ajourfører, en liste med de nærmere kontaktoplysninger for de udpegede tekniske tjenester, deres underentreprenører og deres dattervirksomheder, der er meddelt til den i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 75

Ændring og fornyelse af udpegelsen af tekniske tjenester

Hvis den typegodkendende myndighed har konstateret eller er blevet underrettet om, at en teknisk tjeneste ikke længere opfylder kravene i denne forordning, begrænser, suspenderer eller inddrager den godkendende myndighed, alt efter hvad der er relevant, udpegelsen, afhængigt af, hvor alvorlig den manglende opfyldelse af kravene er.

Den typegodkendende myndighed underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstaters typegodkendende myndigheder om enhver begrænsning, suspension eller inddragelse af en udpegelse.

Kommissionen ajourfører listen omhandlet i artikel 74, stk. 3, i overensstemmelse hermed.

Hvis udpegelsen begrænses, suspenderes eller inddrages, eller hvis den tekniske tjeneste har indstillet sine aktiviteter, skal den typegodkendende myndighed sikre, at denne tekniske tjenestes sager står til rådighed for den godkendende myndighed eller for markedsovervågningsmyndighederne eller overføre disse sager til en anden teknisk tjeneste valgt af fabrikanten efter aftale med den pågældende tekniske tjeneste.

Den typegodkendende myndighed vurderer inden for tre måneder fra notifikationen omhandlet i stk. 1, andet afsnit, hvorvidt den tekniske tjenestes manglende overholdelse har en indvirkning på EU-typegodkendelsesattester udstedt på grundlag af inspektion og prøvningsrapporter udstedt af den tekniske tjeneste med forbehold af den ændrede udpegelse, og underretter de øvrige godkendende myndigheder og Kommissionen herom.

Senest to måneder efter, at den har givet meddelelse om ændring af udpegelsen, indsender den typegodkendende myndighed en rapport om sine resultater vedrørende den manglende overholdelse til Kommissionen og de øvrige typegodkendende myndigheder. Hvis det er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der allerede er bragt i omsætning, giver den udpegende typegodkendende myndighed de pågældende typegodkendende myndigheder instrukser om inden for en rimelig frist at suspendere eller inddrage alle attester, der er uretmæssigt udstedt.

Hvis udpegelsen af tekniske tjenester er blevet begrænset, suspenderet eller inddraget, forbliver EU-typegodkendelsesattester, der er udstedt på grundlag af inspektion og prøvningsrapporter udstedt af disse tekniske tjenester, gyldige, medmindre disse typegodkendelser bliver ugyldige i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, litra f).

Udvidelser af området for den tekniske tjenestes udpegelse, som fører til udpegelsen af supplerende aktivitetskategorier som omhandlet i artikel 68, stk. 1, vurderes efter proceduren i artikel 73.

Udvidelser af anvendelsesområdet for den tekniske tjenestes udpegelse alene for de retsakter, der er opført i bilag II, kan foretages i overensstemmelse med fremgangsmåden fastsat i tillæg 2 til bilag III og med forbehold af den notifikation, der er omhandlet i artikel 74.

Udpegelsen til en teknisk tjeneste fornyes kun, efter at den typegodkendende myndighed har verificeret, at den tekniske tjeneste fortsat opfylder kravene i denne forordning. Denne vurdering gennemføres efter proceduren i artikel 73.

Artikel 76

Overvågning af tekniske tjenester

Den udpegende typegodkendende myndighed overvåger løbende de tekniske tjenester for at sikre overensstemmelse med kravene i artikel 68-72, artikel 80 og 81 og tillæg 2 til bilag III.

Nærværende stykkes første afsnit finder ikke anvendelse på aktiviteter, der udføres af tekniske tjenester, som overvåges af akkrediteringsorganer i overensstemmelse med artikel 67, stk. 1, med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 68-72, artikel 80 og 81 og tillæg 2 til bilag III.

Tekniske tjenester forelægger på anmodning alle de relevante oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at den pågældende udpegende typegodkendende myndighed eller det pågældende nationale akkrediteringsorgan kan verificere overholdelsen af disse krav.

Tekniske tjenester underretter straks den udpegende typegodkendende myndighed eller det pågældende nationale akkrediteringsorgan om eventuelle ændringer, navnlig for så vidt angår deres personale, faciliteter, dattervirksomheder eller underentreprenører, som kan påvirke overensstemmelsen med de krav, der er fastsat i artikel 68-72, artikel 80 og 81 og tillæg 2 til bilag III, eller deres evne til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, der vedrører de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, for hvilke de er blevet udpeget.

Tekniske tjenester besvarer straks anmodninger fra en typegodkendende myndighed eller Kommissionen vedrørende de overensstemmelsesvurderinger, som de har foretaget.

Den udpegende typegodkendende myndighed sikrer, at den tekniske tjeneste opfylder sin forpligtelse i denne artikels stk. 2, medmindre der er en legitim grund til ikke at gøre dette.

Hvor den pågældende typegodkendende myndighed anerkender en legitim grund, underretter den Kommissionen herom.

Kommissionen hører medlemsstaterne straks. På grundlag af høringen vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastslå, om den legitime grund er berettiget eller ej. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Den tekniske tjeneste og den udpegende typegodkendende myndighed kan anmode om, at enhver oplysning, der fremsendes til den typegodkendende myndighed i en anden medlemsstat eller til Kommissionen, behandles fortroligt.

Den udpegende typegodkendende myndighed vurderer mindst hver 30. måned, om hver enkelt teknisk tjeneste under dens ansvar fortsat opfylder kravene i artikel 68-72, artikel 80 og 81 og tillæg 2 til bilag III. Denne vurdering omfatter en vurdering på stedet hos hver enkelt teknisk tjeneste under dens ansvar.

Senest to måneder efter afslutningen af denne vurdering af den tekniske tjeneste aflægger hver medlemsstat rapport til Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sine overvågningsaktiviteter. Disse rapporter skal indeholde en sammenfatning af vurderingerne, som gøres offentligt tilgængelig.

Artikel 77

Anfægtelse af tekniske tjenesters kompetencer

Kommissionen undersøger i samarbejde med den typegodkendende myndighed i den pågældende medlemsstat alle sager, hvor Kommissionen er blevet gjort opmærksom på forhold, der kan give anledning til at betvivle en teknisk tjenestes kompetencer eller fortsatte opfyldelse af de krav og forpligtelser, der påhviler den i henhold til denne forordning. Kommissionen kan også indlede sådanne undersøgelser på eget initiativ.

Kommissionen undersøger den tekniske tjenestes ansvar, hvis det er påvist, eller hvis der er berettiget grund til at antage, at en typegodkendelse er udstedt på grundlag af urigtige oplysninger, at prøvningsresultater er blevet forfalsket, eller at oplysninger eller tekniske specifikationer, som ville have ført til afslag på meddelelse af typegodkendelse, er blevet tilbageholdt.

Kommissionen hører den udpegende typegodkendende myndighed som led i den undersøgelse, der er omhandlet i stk. 1. Denne typegodkendende myndighed giver efter anmodning Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og overholdelsen af kravene om uafhængighed og kompetence for den pågældende tekniske tjeneste.

Kommissionen sikrer, at alle følsomme oplysninger, den kommer i besiddelse af som led i sine undersøgelser, behandles fortroligt.

Hvis Kommissionen konstaterer, at en teknisk tjeneste ikke eller ikke længere opfylder kravene for sin udpegelse, eller at den er ansvarlig for en af de situationer, der er nævnt i stk. 1, underretter den typegodkendende myndigheds medlemsstat herom.

Kommissionen anmoder medlemsstaten om at træffe restriktive foranstaltninger, herunder begrænsning, suspension eller inddragelse af udpegelsen, hvis det er nødvendigt.

Hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige restriktive foranstaltninger, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter for at beslutte at begrænse, suspendere eller inddrage udpegelsen af den pågældende tekniske tjeneste. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat om disse gennemførelsesretsakter og ajourfører de offentliggjorte oplysninger omhandlet i artikel 74, stk. 3, i overensstemmelse hermed.

Artikel 78

Udveksling af oplysninger om vurdering, udpegelse og overvågning af tekniske tjenester

De typegodkendende myndigheder rådfører sig med hinanden og med Kommissionen om spørgsmål af almen relevans for gennemførelsen af kravene i denne forordning i forbindelse med vurdering, udpegelse og overvågning af tekniske tjenester.

De typegodkendende myndigheder meddeler senest den 5. juli 2020 hinanden og Kommissionen modellen for den vurderingstjekliste, der anvendes i overensstemmelse med artikel 73, stk. 2, og derefter ændringer af den pågældende tjekliste, indtil Kommissionen har vedtaget en harmoniseret vurderingstjekliste. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte modellen for den harmoniserede vurderingstjekliste. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Hvis de i artikel 73, stk. 8, omhandlede vurderingsrapporter viser forskelle i de typegodkendende myndigheders almindelige praksis, kan medlemsstaterne eller Kommissionen anmode om udveksling af oplysninger.

Udvekslingen af oplysninger koordineres af forummet.

Artikel 79

Samarbejde med nationale akkrediteringsorganer

Hvor udpegelsen af en teknisk tjeneste er baseret på akkreditering som omhandlet i forordning (EF) nr. 765/2008, samarbejder det nationale akkrediteringsorgan og den typegodkendende myndighed fuldt ud og udveksler relevante oplysninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, herunder hændelsesrapporter og andre oplysninger, som vedrører anliggender under den tekniske tjenestes kontrol, når disse oplysninger er relevante for en vurdering af den tekniske tjenestes præstationer.

Medlemsstaterne sikrer, at den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den tekniske tjeneste er etableret, holder det nationale akkrediteringsorgan med ansvar for akkrediteringen af en bestemt teknisk tjeneste underrettet om alle resultater, der er relevante for akkrediteringen. Det nationale akkrediteringsorgan underretter den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den tekniske tjeneste er etableret, om sine resultater.

Artikel 80

Tekniske tjenesters operationelle forpligtelser

En teknisk tjeneste skal udføre de aktiviteter, som den udpeges til i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1.

En teknisk tjeneste skal til enhver tid:

tillade den udpegende typegodkendende myndighed at overvære den tekniske tjenestes arbejde i løbet af en prøvning med henblik på typegodkendelse og

efter anmodning give den udpegende typegodkendende myndighed oplysninger om de kategorier af aktiviteter, som den er udpeget til.

Hvis en teknisk tjeneste konstaterer, at fabrikanten ikke opfylder kravene i denne forordning, meddeler den denne manglende opfyldelse til den typegodkendende myndighed, så den typegodkendende myndighed kan anmode fabrikanten om at træffe passende korrigerende foranstaltninger. Den typegodkendende myndighed afslår at udstede typegodkendelsesattest, hvis disse passende korrigerende foranstaltninger ikke er blevet truffet.

Artikel 81

Tekniske tjenestes oplysningspligter

Tekniske tjenester oplyser den udpegende typegodkendende myndighed om følgende:

enhver konstateret manglende overensstemmelse, som kan nødvendiggøre afslag, begrænsning, suspension eller inddragelse af en typegodkendelsesattest

ethvert forhold, der har indflydelse på omfanget af og betingelserne for deres udpegelse

enhver anmodning om oplysninger om udførte aktiviteter, som de har modtaget fra markedsovervågningsmyndighederne.

Efter anmodning fra den udpegende typegodkendende myndighed fremlægger tekniske tjenester oplysninger om de aktiviteter, der udføres inden for det område, som de er udpeget til, eller om eventuelle andre aktiviteter, de har udført, herunder grænseoverskridende aktiviteter og underentreprise.

KAPITEL XVI

DELEGEREDE BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESBEFØJELSER

Artikel 82

Udøvelse af de delegerede beføjelser

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 26, stk. 3, artikel 30, stk. 8, artikel 31, stk. 8, artikel 41, stk. 5, artikel 44, stk. 7, artikel 55, stk. 3 og 4, artikel 57, stk. 2, artikel 61, stk. 11, artikel 70, stk. 3, artikel 72, stk. 3, og artikel 85, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 4. juli 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Den i artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 26, stk. 3, artikel 30, stk. 8, artikel 31, stk. 8, artikel 41, stk. 5, artikel 44, stk. 7, artikel 55, stk. 3 og 4, artikel 57, stk. 2, artikel 61, stk. 11, artikel 70, stk. 3, artikel 72, stk. 3, og artikel 85, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 26, stk. 3, artikel 30, stk. 8, artikel 31, stk. 8, artikel 41, stk. 5, artikel 44, stk. 7, artikel 55, stk. 3 og 4, artikel 57, stk. 2, artikel 61, stk. 11, artikel 70, stk. 3, artikel 72, stk. 3, og artikel 85, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 83

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer (TCMV). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

KAPITEL XVII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 84

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af erhvervsdrivendes og tekniske tjenesters overtrædelser af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Sanktionerne skal navnlig stå i forhold til den manglende overholdelses grovhed og til antallet af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som er gjort tilgængelige på markedet i den pågældende medlemsstat uden at overholde kravene. Medlemsstaterne giver senest den 1. september 2020 Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

De typer af overtrædelser begået af erhvervsdrivende og tekniske tjenester, som er underlagt sanktioner, skal mindst omfatte følgende:

afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med godkendelsesprocedurer eller i forbindelse med, at korrigerende eller restriktive foranstaltninger pålægges i overensstemmelse med kapitel XI

forfalskning af prøvningsresultater med henblik på typegodkendelse eller markedsovervågning

tilbageholdelse af data eller tekniske specifikationer, der kan føre til tilbagekaldelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder eller til afslag på eller inddragelse af en EU-typegodkendelsesattest

tekniske tjenesters manglende overholdelse af kravene til deres udpegelse.

Ud over de typer overtrædelser, der er omhandlet i stk. 2, skal de typer overtrædelser, der er begået af erhvervsdrivende, som ligeledes er undergivet sanktioner, mindst omfatte følgende:

nægtelse af at give adgang til oplysninger

tilgængeliggørelse på markedet af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som skal godkendes, uden en sådan godkendelse, eller forfalskning af dokumenter, typeattester, foreskrevne skilte eller godkendelsesmærker med forsæt hertil.

Medlemsstaterne aflægger hvert år rapport til Kommissionen om de sanktioner, de har pålagt i det foregående år. Såfremt der ikke er pålagt sanktioner i et givet år, er medlemsstaterne ikke forpligtet til at aflægge rapport til Kommissionen.

Kommissionen udarbejder hvert år en sammenfattende rapport om de sanktioner, som medlemsstaterne har pålagt. Denne rapport kan omfatte henstillinger til medlemsstaterne og skal forelægges for forummet.

Artikel 85

Administrative bøder til støtte for korrigerende og restriktive foranstaltninger på EU-plan

Kommissionen kan, når den træffer afgørelser i overensstemmelse med artikel 53, pålægge de berørte erhvervsdrivende administrative bøder, hvis køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke overholder kravene i denne forordning. De omhandlede administrative bøder skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til den manglende overholdelse og have afskrækkende virkning. Navnlig skal bøderne stå i forhold til antallet af køretøjer, som er registreret på EU-markedet uden at opfylde kravene, eller antallet af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er tilgængelige på EU-markedet uden at opfylde kravene.

De administrative bøder, som Kommissionen pålægger, kumuleres ikke med de sanktioner, der af medlemsstaterne er pålagt i henhold til artikel 84 for samme overtrædelse. De administrative bøder, som Kommissionen pålægger, må ikke overstige 30 000 EUR pr. køretøj, system, komponent eller separat tekniske enhed, der ikke overholder kravene.

Kommissionen kan ikke over for en erhvervsdrivende indlede, på ny påbegynde eller fortsætte en procedure i henhold til nærværende artikel vedrørende overtrædelser af denne forordning, for hvilke den pågældende erhvervsdrivende er blevet pålagt en sanktion, eller med hensyn til hvilke den pågældende erhvervsdrivende i henhold til artikel 84 er blevet erklæret ansvarsfri ved en tidligere afgørelse, der ikke længere kan anfægtes.

Kommissionen vedtager på grundlag af principperne i nærværende artikels stk. 3 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende supplering af denne forordning ved at fastsætte proceduren for og metoderne til at beregne og opkræve de administrative bøder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

De delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 2, skal overholde følgende principper:

Kommissionens procedure skal respektere retten til god forvaltning og navnlig retten til at blive hørt og retten til aktindsigt under iagttagelse af legitime fortroligheds- og forretningshemmelighedshensyn

når Kommissionen beregner den passende administrative bøde, følger den principperne om effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning, idet den, hvor det er relevant, tager hensyn til overtrædelsens grovhed og virkninger, den erhvervsdrivendes gode tro, den erhvervsdrivendes grad af omhu og samarbejdsvilje, om overtrædelsen er gentagen, hyppig eller varig samt tidligere sanktioner, som den samme erhvervsdrivende er blevet pålagt

administrative bøder opkræves uden unødig forsinkelse ved at fastsætte betalingsfrister, herunder, hvor det er relevant, muligheden for at opdele betalingerne i flere afdrag og faser.

Beløbene fra de administrative bøder indgår som indtægter på Unionens almindelige budget.

Artikel 86

Ændringer af forordning (EF) nr. 715/2007

I forordning (EF) nr. 715/2007 foretages følgende ændringer:

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6)«.

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»2.

Derudover indeholder forordningen bestemmelser om overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer (OBD-systemer) og måling af brændstofforbrug.«

Artikel 3, nr. 14) og 15) udgår.

Kapitel III udgår.

Artikel 13, stk. 2, litra e), udgår.

Henvisninger til de ophævede bestemmelser i forordning (EF) nr. 715/2007 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i nærværende forordnings bilag XI, punkt 1.

Artikel 87

Ændringer af forordning (EF) nr. 595/2009

I forordning (EF) nr. 595/2009 foretages følgende ændringer:

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF«.

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»Derudover indeholder forordningen bestemmelser om køretøjers og motorers overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer (OBD-systemer), måling af brændstofforbrug og CO2-emissioner.«

Artikel 3, nr. 11) og 13), udgår.

Artikel 6 udgår.

Artikel 11, stk. 2, litra e), udgår.

Henvisninger til de ophævede bestemmelser i forordning (EF) nr. 595/2009 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i nærværende forordnings bilag XI, punkt 2.

Artikel 88

Ophævelse af direktiv 2007/46/EF

Direktiv 2007/46/EF ophæves med virkning fra den 1. september 2020.

Henvisninger til direktiv 2007/46/EF gælder som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag XI, punkt 3, til denne forordning.

Artikel 89

Overgangsbestemmelser

Denne forordning ugyldiggør ikke en EU-typegodkendelse af et helt køretøj eller en EU-typegodkendelse meddelt for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder senest den 31. august 2020.

De godkendende myndigheder meddeler udvidelser og ændringer af typegodkendelser af et helt køretøj og EU-typegodkendelser af de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, i overensstemmelse med artikel 33 og 34.

Tekniske tjenester, der allerede er udpeget før den 4. juli 2018, underkastes den i artikel 73 omhandlede vurdering.

Udpegelsen af tekniske tjenester, der allerede er udpeget, før 4. juli 2018, fornyes inden den 5. juli 2022, hvis de tekniske tjenester opfylder de relevante krav i denne forordning.

Gyldigheden af udpegelsen af tekniske tjenester, der er foretaget inden den 4. juli 2018, ophører senest den 5. juli 2022.

Artikel 90

Rapportering

Senest den 1. september 2025 underretter medlemsstaterne Kommissionen om anvendelsen af de typegodkendelsesprocedurer og procedurer for markedsovervågning, der er fastlagt i denne forordning.

Senest den 1. september 2026 aflægger Kommissionen på grundlag af underretningen efter denne artikels stk. 1 en evalueringsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, herunder verifikation af overholdelsen i henhold til artikel 9.

Artikel 91

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. september 2020.

Fra den 5. juli 2020 må de nationale myndigheder, hvis en fabrikant anmoder om sådan godkendelse, dog ikke afslå at meddele EU-typegodkendelse eller national typegodkendelse for en ny type køretøj eller forbyde registrering, omsætning eller ibrugtagning af et nyt køretøj, såfremt det pågældende køretøj er i overensstemmelse med denne forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

LISTE OVER BILAG

Bilag I	Almindelige definitioner, kriterier for køretøjsklassificering, køretøjstyper og karrosserityper
Tillæg 1:	Procedure til kontrol af, om et køretøj kan klassificeres som terrængående (off-road)
Tillæg 2:	Tal til supplering af koderne for de forskellige karrosseriarter
Bilag II	Krav i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder
Del I	Retsakter, der finder anvendelse i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer, der fremstilles i ubegrænsede serier
Tillæg 1:	Retsakter, der finder anvendelse i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier i henhold til artikel 41
Tillæg 2:	Krav til individuel EU-godkendelse af et køretøj i henhold til artikel 44
Del II	Liste over FN-regulativer, der anerkendes som alternativ til de direktiver eller forordninger, der er omhandlet i del I
Del III	Liste over retsakter, der fastlægger kravene i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer til særlig anvendelse
Tillæg 1:	Campingbiler, ambulancer og rustvogne
Tillæg 2:	Pansrede køretøjer
Tillæg 3:	Køretøjer med adgang for kørestole
Tillæg 4:	Andre køretøjer til særlig anvendelse (herunder særlig gruppe, køretøj til flere slags udstyr og campingvogne)
Tillæg 5:	Mobilkraner
Tillæg 6:	Køretøjer til særtransport
Bilag III	Procedurer, som skal følges ved EU-typegodkendelse
Tillæg 1:	Standarder, som tekniske tjenester omhandlet i artikel 68 skal overholde
Tillæg 2:	Procedure for vurdering af de tekniske tjenester
Bilag IV	Procedurer i forbindelse med produktionens overensstemmelse
Bilag V	Grænser for små serier og restkøretøjer
Bilag VI	Fortegnelse over dele eller udstyr, der kan udgøre en betydelig risiko for den korrekte funktion af systemer, der er afgørende for køretøjets sikkerhed eller dets miljøpræstationer, krav til sådanne deles eller udstyrs præstationer, relevante prøvningsprocedurer, bestemmelser om mærkning og emballering
Bilag VII	Retsakter, med hensyn til hvilke en fabrikant kan udpeges som teknisk tjeneste
Tillæg:	Udpegelse af en intern teknisk tjeneste hos en fabrikant som teknisk tjeneste og underentreprise
Bilag VIII	Betingelser for fabrikanters eller tekniske tjenesters brug af virtuelle prøvningsmetoder
Tillæg 1:	Almindelige betingelser for anvendelse af virtuelle prøvningsmetoder
Tillæg 2:	Særlige betingelser for anvendelse af virtuelle prøvningsmetoder
Tillæg 3:	Valideringsproces
Bilag IX	Procedurer, som skal følges ved etapevis typegodkendelse
Tillæg:	Model for supplerende fabrikationsplade
Bilag X	Adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer
Tillæg 1:	Fabrikantens attest om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer
Tillæg 2:	Informationer fra køretøjets OBD
Bilag XI	Sammenligningstabel

BILAG I

ALMINDELIGE DEFINITIONER, KRITERIER FOR KØRETØJSKLASSIFICERING, KØRETØJSTYPER OG KARROSSERITYPER

INDLEDENDE DEL

Definitioner og almindelige bestemmelser

1. Definitioner

1.1.	Ved »siddeplads« forstås enhver plads, hvor der kan sidde én person, der mindst er så stor som: a) en dukke svarende til den 50. percentil for en mand, hvis der er tale om føreren. b) en dukke svarende til den 5. percentil for en kvinde i alle andre tilfælde.

1.2.	Ved »sæde« forstås en komplet konstruktion, uanset om den er en integreret del af køretøjets konstruktion eller ej, med sædeudstyr og beregnet til at tjene som siddeplads for en person. Et sæde omfatter både et enkeltsæde og et bænkesæde samt foldesæder og udtagelige sæder.

1.3.	Ved »gods« forstås først og fremmest alle ting, der kan flyttes. Betegnelsen omfatter produkter i løs vægt, fremstillede varer, væsker, levende dyr, afgrøder og udelelig last.

1.4.	Ved »totalmasse« forstås »teknisk tilladt totalmasse«.

2. Almindelige bestemmelser

2.1. Antal siddepladser

2.1.1.

Kravene med hensyn til antallet af siddepladser finder anvendelse på sæder, der er udformet til anvendelse, når køretøjet kører på vejen.

2.1.2.

De finder ikke anvendelse på sæder, der er udformet til anvendelse, når køretøjet er stillestående, og som er tydeligt afmærket for brugerne, enten ved hjælp af et piktogram eller et skilt med en egnet tekst.

2.1.3.

Følgende krav finder anvendelse ved tælling af siddepladser:

Hvert enkeltsæde tælles som én siddeplads

Hvis der er tale om et bænkesæde, tælles enhver sektion af sædet med en bredde på mindst 400 mm målt i sædehyndens højde som en siddeplads.

Denne betingelse er ikke til hinder for, at fabrikanten kan anvende de almindelige bestemmelser i punkt 1.1.

En sektion som omhandlet i litra b) tælles ikke som en siddeplads, hvis:

bænkesædet omfatter dele, der forhindrer dukkens underside i at sidde på en naturlig måde — for eksempel: tilstedeværelsen af en fastgjort konsolboks, et ikke beklædt område eller indvendigt sædeudstyr, der bryder den nominelle sædeflade

ii)

vognbundens konstruktion umiddelbart foran en teoretisk siddeplads (f.eks. tilstedeværelsen af en kardantunnel) forhindrer, at dukkens fødder kan placeres på en naturlig måde.

2.1.4.

For så vidt angår køretøjer, der er omfattet af FN-regulativ nr. 66 og 107, afstemmes den dimension, der er omhandlet i punkt 2.1.3, litra b), med den nødvendige mindsteplads til én person i de forskellige klasser af køretøjer.

2.1.5.

Når der i et køretøj findes sædeforankringer for et udtageligt sæde, tælles det udtagelige sæde med ved bestemmelsen af antallet af siddepladser.

2.1.6.

Et område beregnet til kørestol med bruger anses for at være én siddeplads.

2.1.6.1.

Nærværende bestemmelse berører ikke kravene i punkt 3.6.1 og 3.7 i bilag 8 til FN-regulativ nr. 107.

2.2. Totalmasse

2.2.1.

Hvis der er tale om en sættevognstrækker, skal totalmassen ved klassificering af køretøjet omfatte den totale masse af sættevognen, som bæres af sættevognens skammelkobling.

2.2.2.

Hvis et motorkøretøj kan trække en kærre eller et påhængskøretøj med trækstang, omfatter totalmassen til klassificering af motorkøretøjet den maksimale masse, der overføres af koblingen til det trækkende køretøj.

2.2.3.

Hvis der er tale om en sættevogn, en kærre eller et påhængskøretøj med trækstang, skal den totalmasse, der anvendes ved klassificering af køretøjet, svare til den totale masse, der overføres til jorden af hjulene på en aksel eller gruppe af aksler, når påhængskøretøjet et koblet til det trækkende køretøj.

2.2.4.

Hvis der anvendes en dolly, skal totalmassen ved klassificering af køretøjet omfatte den totale masse af sættevognen, som bæres af skammelkoblingen.

2.3. Særligt udstyr

2.3.1.

Køretøjer, der fra starten er forsynet med fast udstyr såsom maskiner eller apparater, anses for at være i klasse N eller O.

2.4. Enheder

2.4.1.

Medmindre andet er angivet, skal alle måleenheder og tilhørende symboler være i overensstemmelse med Rådets direktiv 80/181/EØF ( 8 ).

3. Klassificering i køretøjsklasser

3.1.	Fabrikanten er ansvarlig for klassificering af et køretøj i en bestemt klasse. Med henblik herpå skal alle relevante kriterier beskrevet i dette bilag være opfyldt.

3.2.	Den godkendende myndighed kan anmode fabrikanten om relevante yderligere oplysninger for at godtgøre, at en køretøjstype skal klassificeres som et køretøj til særlig anvendelse i den særlige gruppe (»SG-kode«).

DEL A

Kriterier for klassificering af køretøjer

1. Køretøjsklasser

Med hensyn til EU-typegodkendelse og national typegodkendelse samt individuel godkendelse af køretøjer såvel i EU-regi som i nationalt regi klassificeres køretøjer i overensstemmelse med den i artikel 4 omhandlede klassifikation:

Godkendelse kan kun meddeles for de klasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1.

2. Underklasser

2.1. Terrængående (off-road) køretøjer

Ved et »terrængående (off-road) køretøj« forstås et køretøj i enten klasse M eller N med særlige tekniske karakteristika, der gør det muligt at anvende det uden for de normale veje.

For disse klasser af køretøjer tilføjes bogstavet »G« som suffiks til det bogstav og det tal, der identificerer køretøjsklassen.

Kriterierne for underopdeling af køretøjer som terrængående (off-road) køretøjer er angivet nærmere i denne dels punkt 4.

2.2. Køretøjer til særlig anvendelse

2.2.1.

For ukomplette køretøjer, der er beregnet til at indgå i underklassen køretøjer til særlig anvendelse, tilføjes bogstavet »S« som suffiks til det bogstav og det tal, der identificerer køretøjsklassen.

De forskellige typer af køretøjer til særlig anvendelse er defineret og opført i punkt 5.

2.3. Terrængående (off-road) køretøjer til særlig anvendelse

2.3.1.

Ved »terrængående (off-road) køretøj til særlig anvendelse« forstås et køretøj, der hører ind under enten klasse M eller N og har de særlige tekniske karakteristika, der er omhandlet i punkt 2.1 og 2.2.

For disse klasser af køretøjer tilføjes bogstavet »G« som suffiks til det bogstav og det tal, der identificerer køretøjsklassen.

Desuden tilføjes bogstavet »S« som andet suffiks for ukomplette køretøjer, der er beregnet til at indgå i underklassen køretøjer til særlig anvendelse.

3. Kriterier for klassificering af køretøjer i klasse N

3.1.	Klassificeringen af et køretøj i klasse N skal baseres på køretøjets tekniske karakteristika som omhandlet i punkt 3.2-3.6.

3.2.	I princippet skal det eller de rum, hvor alle siddepladserne befinder sig, være fuldstændig adskilt fra lastarealet.

3.3.	Som undtagelse fra kravene i punkt 3.2 kan personer og gods transporteres i samme rum, hvis lastarealet er udstyret med fastgørelsesanordninger udformet til at beskytte passagerer mod forskubning af lasten under kørslen, herunder ved hård opbremsning og svingning.

3.4.

Fastgørelsesanordninger — fastsurringsanordninger — der er beregnet til fastgørelse af lasten som påkrævet i punkt 3.3 samt adskillelsesanordninger beregnet til køretøjer på indtil 7,5 ton, skal udformes i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3 og 4 i international standard ISO 27956:2009 »Road vehicles — securing of cargo in delivery vans — Requirements and test methods«.

3.4.1.

Kravene omhandlet i punkt 3.4 kan verificeres i form af en erklæring om overensstemmelse afgivet af fabrikanten.

3.4.2.

Som et alternativ til kravene i punkt 3.4 kan fabrikanten over for den godkendende myndighed på tilfredsstillende vis påvise, at de monterede fastgørelsesanordninger viser et ækvivalent beskyttelsesniveau i forhold til niveauet i nævnte standard.

3.5.	Antallet af siddepladser, eksklusive førerens siddeplads, må ikke overstige: a) 6, hvis der er tale om N1-køretøjer b) 8, hvis der er tale om N2- eller N3-køretøjer.

3.6.

Køretøjerne skal have en lastkapacitet svarende til eller større end passagerkapaciteten udtrykt i kg.

3.6.1.

Med henblik herpå skal følgende ligninger være opfyldt i alle konfigurationer, navnlig når alle siddepladser er besat:

Når N = 0:

P – M ≥ 100 kg

Når 0 < N ≤ 2:

P – (M + N × 68) ≥ 150 kg

Når N > 2:

P – (M + N × 68) ≥ N × 68

hvor bogstaverne har følgende betydning:

»P« er den teknisk tilladte totalmasse

»M« er massen i køreklar stand

»N« er antallet af siddepladser foruden førerens.

3.6.2.

Massen af udstyr monteret på køretøjet for at rumme gods (f.eks. tank, karrosseri osv.), for at håndtere gods (f.eks. kran, lift osv.) og for at fastgøre gods (f.eks. anordning til fastgørelse af last) skal være inkluderet i M.

3.6.3.

Massen af udstyr, som ikke anvendes til det i punkt 3.6.2 omhandlede formål (som f.eks. en kompressor, et spil, en elgenerator, sendeudstyr osv.), er ikke inkluderet i M for så vidt angår anvendelsen af den i punkt 3.6.1 omhandlede formel.

3.7.	Kravene omhandlet i punkt 3.2-3.6 skal være opfyldt for alle varianter og versioner inden for køretøjstypen.

3.8.

Kriterier for klassificering af køretøjer i klasse N1.

3.8.1.

Et køretøj klassificeres som N1, når alle de relevante kriterier er opfyldt.

Hvis et eller flere kriterier ikke er opfyldt, klassificeres køretøjet som M1.

3.8.2.

Ud over de almindelige kriterier omhandlet i punkt 3.2-3.6 skal de kriterier, der er angivet i nærværende punkt, opfyldes ved klassificering af køretøjer, hvor rummet, hvor føreren befinder sig, og lasten er placeret i samme enhed (dvs. karosseri »BB«).

3.8.2.1.

Det forhold, at der er monteret en hel eller delvis væg eller adskillelse mellem en sæderække og lastarealet, fritager ikke fra forpligtelsen til at opfylde de krævede kriterier.

3.8.2.2.

Kriterierne er som følger:

indlæsning af gods skal kunne finde sted gennem en bagdør, en hækklap eller en sidedør, der er udformet og konstrueret til dette formål

hvis der er tale om en bagdør eller en hækklap, skal lasteåbningen opfylde følgende krav:

hvis køretøjet kun er udstyret med én række sæder eller kun med førersædet, skal lasteåbningens højde være mindst 600 mm

ii)

hvis køretøjet er udstyret med to eller flere sæderækker, skal lasteåbningens højde være mindst 800 mm, og åbningens areal skal mindst være 12 800 cm2

Lastarealet skal opfylde følgende krav:

Ved »lastareal« forstås den del af køretøjet, der befinder sig bag ved sæderækken/sæderækkerne eller bag ved førersædet, hvis køretøjet kun er udstyret med et førersæde.

lastarealets overflade skal i det store og hele være plant

ii)

hvis køretøjet kun er udstyret med én række sæder eller med et sæde, skal lastarealets længde være mindst 40 % af akselafstanden.

iii)

hvis køretøjet er udstyret med to eller flere sæderækker, skal lastarealets længde være mindst 30 % af akselafstanden.

Hvis sæderne i den bageste sæderække let kan udtages af køretøjet uden brug af specialværktøj, skal kravene med hensyn til lastarealets længde være opfyldt i forhold til alle sæder monteret i køretøjet

iv)

kravene med hensyn til lastarealets længde skal være opfyldt, når sæderne i forreste eller i givet fald bageste sæderække er opretstående i deres normale brugsposition.

3.8.2.3.

Særlige betingelser for målinger

3.8.2.3.1. Definitioner

Ved »lasteåbningens højde« forstås den lodrette afstand mellem to horisontale planer, der tangerer henholdsvis det højeste punkt i døråbningens underside og det laveste punkt i dens overside.

Ved »lasteåbningens flade« forstås den største flade af den retvinklede projektion på et vertikalt plan vinkelret på køretøjets midterlinje af den størst mulige åbning, når bagdør(e) eller hækklap er helt åbne.

Ved »akselafstand« forstås med henblik på anvendelsen af formlerne i punkt 3.8.2.2 og 3.8.3.1 afstanden mellem:

forakslens midterlinje og den anden aksels midterlinje, hvis der er tale om et køretøj med to aksler, eller

ii)

forakslens midterlinje og midterlinjen af en virtuel aksel med lige stor afstand til anden og tredje aksel, hvis der er tale om et køretøj med tre aksler.

3.8.2.3.2. Justering af sæder

Sæderne justeres til deres bageste og yderste positioner.

Ryglænet skal, hvis det er justerbart, justeres, så det passer til den tredimensionale H-punkt-maskine med en torsovinkel på 25 grader.

Hvis ryglænet ikke kan justeres, skal det befinde sig i den af fabrikanten udformede position.

Hvis sædet kan højdejusteres, justeres det til laveste position.

3.8.2.3.3. Forhold ved køretøjet

Køretøjet skal være lastet til sin totalmasse.

Køretøjets hjul skal vende lige fremad.

3.8.2.3.4.

Kravene i punkt 3.8.2.3.2 finder ikke anvendelse, hvis køretøjet er udstyret med en væg eller adskillelse.

3.8.2.3.5.

Måling af lastarealets længde

Hvis køretøjet ikke er udstyret med en adskillelse eller en væg, måles længden fra et vertikalt plan, der tangerer det bageste, yderste punkt af ryglænets overside, til det bageste indvendige panel eller dør eller hækklap i lukket stilling.

Hvis køretøjet er udstyret med en adskillelse eller en væg, måles længden fra et vertikalt plan, der tangerer det bageste, yderste punkt af adskillelsen eller væggen, til henholdsvis det bageste indvendige panel eller dør eller hækklap i lukket stilling.

Kravene med hensyn til længde skal være opfyldt mindst langs en horisontal linje beliggende i det langsgående vertikale plan, der går gennem køretøjets midterlinje, i niveau med gulvet i lastarealet.

3.8.3.

3.8.3.1.

Hvis køretøjet er udstyret med et lukket karrosseri, gælder følgende:

indlæsning af gods skal kunne finde sted gennem en bagdør, en hækklap eller et panel eller på anden måde

lasteåbningens mindstehøjde skal være mindst 800 mm, og åbningen skal have en flade på mindst 12 800 cm2

lastarealets mindstelængde skal være mindst 40 % af akselafstanden.

3.8.3.2.

Hvis køretøjet er udstyret med et åbent lastareal, er det kun bestemmelserne i punkt 3.8.3.1, litra a) og c), der finder anvendelse.

3.8.3.3.

For så vidt angår bestemmelserne omhandlet i punkt 3.8.3 finder definitionerne i punkt 3.8.2.3.1 anvendelse.

3.8.3.4.

Kravene med hensyn til lastarealets længde skal dog være opfyldt langs en horisontal linje beliggende i det langsgående vertikale plan, der går gennem køretøjets midterlinje, i niveau med gulvet i lastarealet.

4. Kriterier for klassificering af køretøjer i underklassen terrængående (off-road) køretøjer

4.1.

Køretøjer i klasse M1 og N1 klassificeres i underklassen terrængående (off-road) køretøjer, hvis de samtidigt opfylder følgende betingelser:

mindst én foraksel og mindst én bagaksel er udformet til at trække samtidig, uanset om trækket på den ene aksel kan frakobles

køretøjerne er udstyret med mindst én differentialespærre eller mekanisme med tilsvarende virkning

køretøjet kan forcere en stigning på mindst 25 % som enkeltkøretøj

køretøjet skal opfylde fem af følgende seks krav:

en mindste frigangsvinkel fortil på 25 grader

ii)

en mindste frigangsvinkel bagtil på 20 grader

iii)

en rampevinkel på mindst 20 grader

iv)

en frihøjde under forakslen på mindst 180 mm

en frihøjde under bagakslen på mindst 180 mm

vi)

en frihøjde mellem akslerne på mindst 200 mm.

4.2.

Køretøjer i klasse M2, N2 eller M3 med en totalmasse på ikke over 12 ton klassificeres i underklassen terrængående (off-road) køretøjer, hvis de opfylder enten betingelsen i litra a) eller betingelserne i både litra b) og c):

alle køretøjernes aksler trækker samtidigt, uanset om trækket på en eller flere drivaksler kan frakobles

mindst én foraksel og mindst én bagaksel er udformet til at trække samtidigt, uanset om trækket på den ene aksel kan frakobles

ii)

køretøjerne er udstyret med mindst én differentialespærre eller mekanisme med samme virkning

iii)

køretøjerne kan forcere en stigning på 25 % som enkeltkøretøj.

køretøjerne opfylder mindst fem af følgende seks krav, hvis deres totalmasse ikke overstiger 7,5 ton, og mindst fire af kravene, hvis deres totalmasse er over 7,5 ton:

en mindste frigangsvinkel fortil på 25 grader

ii)

en mindste frigangsvinkel bagtil på 25 grader

iii)

en rampevinkel på mindst 25 grader

iv)

en frihøjde under forakslen på mindst 250 mm

en frihøjde mellem akslerne på mindst 300 mm

vi)

en frihøjde under bagakslen på mindst 250 mm.

4.3.

Køretøjer i klasse M3 eller N3 med en totalmasse på over 12 ton klassificeres i underklassen terrængående (off-road) køretøjer, hvis de opfylder enten betingelsen i litra a) eller betingelserne i både litra b) og c):

alle køretøjernes aksler trækker samtidigt, uanset om trækket på en eller flere drivaksler kan frakobles

mindst halvdelen af akslerne (eller to ud af tre aksler, hvis køretøjet har tre aksler, og tre ud af fem aksler, hvis køretøjet har fem aksler) er udformet til at trække samtidigt, uanset om trækket på en aksel kan frakobles

ii)

køretøjerne er udstyret med mindst én differentialespærre eller mekanisme med tilsvarende virkning

iii)

køretøjerne kan forcere en stigning på 25 % som enkeltkøretøj

køretøjerne opfylder fire af følgende seks krav:

en mindste frigangsvinkel fortil på 25 grader

ii)

en mindste frigangsvinkel bagtil på 25 grader

iii)

en rampevinkel på mindst 25 grader

iv)

en frihøjde under forakslen på mindst 250 mm

en frihøjde mellem akslerne på mindst 300 mm

vi)

en frihøjde under bagakslen på mindst 250 mm.

4.4.	Metoden til kontrol af overensstemmelse med de geometriske bestemmelser omhandlet i denne del er beskrevet i tillæg 1.

4.5.

Kravene i punkt 4.1, litra a), 4.2, litra a), 4.2, litra b), 4.3, litra a), og 4.3, litra b), om aksler, der trækker samtidigt, anses for at være opfyldt, hvis en af følgende betingelser er overholdt:

overførslen af trækkraft til alle aksler sker udelukkende ved hjælp af mekaniske midler, hvilket skaber trækkraft ved tung terrænkørsel, eller

hvert af hjulene i den pågældende aksel er drevet af en individuel hydraulisk eller elektrisk motor.

Hvis akslerne, jf. kravene i punkt 4.1, litra a), 4.2, litra a), 4.2, litra b), 4.3, litra a), og 4.3, litra b), om aksler, der trækker samtidigt, ikke udelukkende er drevet ved hjælp af mekaniske midler, skal fremdriften af de individuelle hjul være udformet til tung terrænkørsel. I så fald skal det sikres, at mindst 75 % af den samlede trækkraft kan overføres til det pågældende hjul, når trækbetingelserne under de andre hjul ikke gør det muligt at overføre trækkraften ordentligt via disse hjul.

Hjælpefremdriftssystemet, jf. punkt 4.5, litra b), må ikke automatisk frakoble trækkraften, før køretøjet når 75 % af den konstruktivt bestemte maksimalhastighed eller 65 km/t.

5. Køretøjer til særlig anvendelse

	Navn	Kode	Definition
5.1.	Campingbil	SA	Et køretøj i klasse M, der er indrettet til beboelse og mindst har følgende udstyr: a) sæder og bord b) sovepladser, som også kan fremkomme ved omdannelse af sæderne c) madlavningsfaciliteter d) opbevaringsfaciliteter. Dette tilbehør skal være stift fastgjort i opholdsrummet. Bordet kan dog være udformet således, at det let kan nedtages.
5.2.	Pansret køretøj	SB	Et køretøj bestemt til beskyttelse af de befordrede passagerer eller det medførte gods med kuglesikker panserbeklædning.
5.3.	Ambulance	SC	Køretøj i klasse M, som er beregnet til befordring af syge eller tilskadekomne personer og er forsynet med særligt udstyr dertil.
5.4.	Rustvogn	SD	Køretøj i klasse M, som er bestemt til befordring af døde personer og er forsynet med særligt udstyr dertil.
5.5.	Køretøj med adgang for kørestole	SH	Et køretøj i klasse M1, der specifikt er konstrueret eller ombygget, så det kan rumme en eller flere personer, som sidder i deres kørestole under kørsel på vej.
5.6.	Campingvogn	SE	Et køretøj i klasse O som defineret i term 3.2.1.3 i international standard ISO3833:1977.
5.7.	Mobilkran	SF	Et køretøj i klasse N3, som ikke er udstyret til godsbefordring, men som er forsynet med en kran med et løftemoment på mindst 400 kNm.
5.8.	Særlig gruppe	SG	Et køretøj til særlig anvendelse, der ikke falder ind under en af definitionerne i denne del.
5.9.	Dolly	SJ	Et køretøj i klasse O, der er udstyret med skammelkobling til understøtning af sættevogn med henblik på at konvertere denne til en påhængsvogn.
5.10.	Påhængskøretøj til særtransport	SK	Et køretøj i klasse O4, der er beregnet til transport af udelelige laster, der på grund af deres dimensioner er underlagt begrænsninger med hensyn til fart og kørsel. Denne term omfatter også hydrauliske modulpåhængsvogne uanset antallet af moduler.
5.11.	Motorkøretøj til særtransport	SL	En vejtraktor eller en traktor til manøvrering af sættevogne i klasse N3, som opfylder alle følgende betingelser: a) har mindst to aksler, hvoraf mindst halvdelen af akslerne (to ud af tre aksler, hvis køretøjet har tre aksler, og tre ud af fem aksler, hvis køretøjet har fem aksler) er udformet til at trække samtidigt, uanset om trækket på en aksel kan frakobles b) er udformet til at manøvrere påhængskøretøj til særtransport i klasse O4 c) har en motoreffekt på mindst 350 kW, og d) kan udstyres med en frontmonteret koblingsanordning til manøvrering af tunge tilkoblede masser.
5.12.	Køretøj til flere slags udstyr	SM	et terrængående (off-road) køretøj i klasse N (som defineret i punkt 2.3), som er udformet og konstrueret til at trække, skubbe, bære og aktivere visse typer udskifteligt udstyr a) med ikke mindre end to fastkoblingssteder til dette udstyr b) med standardiserede mekaniske, hydrauliske og/eller elektriske grænseflader (f.eks. kraftudtag) til forsyning og aktivering af ovennævnte udstyr og c) som svarer til definitionen i international standard ISO 3833-1977, punkt 3.1.4 (specialkøretøj). Hvis køretøjet er udstyret med et ekstra lad, må dets længde ikke overstige: a) 1,4 gange køretøjets sporvidde for forhjul eller baghjul, afhængigt af hvilken sporvidde der er den største, hvis køretøjet har to aksler, eller b) 2,0 gange køretøjets sporvidde for forhjul eller baghjul, afhængigt af hvilken sporvidde der er den største, hvis køretøjet har to aksler.

6. Bemærkninger

6.1.	Der meddeles ikke typegodkendelse: a) til en dolly som defineret i denne dels punkt 5.9 b) til et påhængskøretøj med trækstang som defineret i del C, punkt 5.4 c) til et påhængskøretøj, som kan transportere personer, når det kører på vej.

6.2.	Punkt 6.1 berører ikke artikel 42 om nationale typegodkendelser af små serier.

DEL B

Kriterier for køretøjstyper, varianter og versioner

1. Klasse M1

1.1. Køretøjstype

1.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

fabrikantens firmanavn.

En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

konstruktion og samling af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri.

Det samme gælder for køretøjer, hvor karrosseriet er fastboltet eller påsvejset en separat ramme.

1.1.2.

Uanset kravene i punkt 1.1.1, litra b), kan disse køretøjer anses for at tilhøre samme type, når fabrikanten bruger gulvdelen af karrosserikonstruktionen samt de væsentlige elementer, der udgør den forreste del af karrosserikonstruktionen, der befinder sig umiddelbart foran forrudepanelet, til konstruktionen af forskellige karrosserier (f.eks. sedan og coupe). Dette skal godtgøres af fabrikanten.

1.1.3.

En type består af mindst én variant og én version.

1.2. Variant

1.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

antal sidedøre eller karrosseritype som defineret i del C, punkt 2, når fabrikanten anvender kriterierne i punkt 1.1.2

motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika:

energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet)

ii)

arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet)

iii)

antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L4, V6 eller andet)

antal aksler

antal og indbyrdes forbindelse af drivaksler

antal styrede aksler

færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet)

hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

1.3. Version

1.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

den største teknisk tilladte totalmasse

motorens slagvolumen, hvis der er tale om en forbrændingsmotor

maksimal motoreffekt eller maksimal kontinuerlig nominel effekt (elektrisk motor)

arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, bi-fuel eller andet)

det maksimale antal siddepladser

støjniveau ved forbikørsel

niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro 5, Euro 6 eller andet)

blandede eller vægtede, blandede CO2-emissioner

elektrisk energiforbrug (vægtet, blandet)

blandet eller vægtet, blandet brændstofforbrug

Som alternativ til kriterierne i litra h), i) og j) skal køretøjer, der er grupperet i en version, have alle prøvninger udført til beregning af deres CO2-emissioner, elektriske energiforbrug og brændstofforbrug til fælles i overensstemmelse med underbilag 6 til bilag XXI til Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 ( 9 ).

2. Klasse M2 og M3

2.1. Køretøjstype

2.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

fabrikantens firmanavn.

En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

klasse

følgende konstruktions- og udformningsaspekter:

udformningen og konstruktionen af de vigtigste elementer, der udgør chassiset

ii)

udformningen og konstruktionen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri

antal dæk (enkelt- eller dobbeltdækker)

antal sektioner (stiv/leddelt)

antal aksler

energitilførselsmåde (i køretøjet eller ekstern)

2.1.2.

En type af køretøjer består af mindst én variant og én version.

2.2. Variant

2.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har alle følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

karrosseritypen som defineret i del C, punkt 3

køretøjets gruppe eller kombination af grupper som defineret i punkt 2.1.1 i FN-regulativ nr. 107 (kun for komplette og færdiggjorte komplette køretøjer)

færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet/færdiggjort komplet)

motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika:

energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet)

ii)

arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet)

iii)

antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L6, V8 eller andet).

hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

2.3. Version

2.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles:

den største teknisk tilladte totalmasse

hvorvidt køretøjet kan trække et påhængskøretøj eller ej

motorens slagvolumen, hvis der er tale om en forbrændingsmotor

maksimal motoreffekt eller maksimal kontinuerlig nominel effekt (elektrisk motor)

arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, bi-fuel eller andet)

støjniveau ved forbikørsel

niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro 4, Euro 5 eller andet).

3. Klasse N1

3.1. Køretøjstype

3.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

fabrikantens firmanavn.

En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

udformningen og samlingen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri

udformningen og konstruktionen af chassisets væsentlige dele, hvis der er tale om et ikke-selvbærende karrosseri.

3.1.2.

Uanset kravene i punkt 3.1.1, litra b), kan disse køretøjer anses for at tilhøre samme type, når fabrikanten bruger gulvdelen af karrosserikonstruktionen samt de væsentlige elementer, der udgør den forreste del af karrosserikonstruktionen, der befinder sig umiddelbart foran forrudepanelet, til konstruktionen af forskellige karrosserier (f.eks. en varevogn og chassis med førerhus, forskellige akselafstande og forskellige lofthøjder). Dette skal godtgøres af fabrikanten.

3.1.3.

En køretøjstype består af mindst én variant og én version.

3.2. Variant

3.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

antal sidedøre eller karrosseritype som defineret i del C, punkt 4, (for komplette og færdiggjorte komplette køretøjer), når fabrikanten anvender kriteriet i punkt 3.1.2

færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet/færdiggjort komplet)

motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika:

energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet)

ii)

arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet)

iii)

antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L6, V8 eller andet)

antal aksler

antal og indbyrdes forbindelse af drivaksler

antal styrede aksler.

hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

3.3. Version

3.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

den største teknisk tilladte totalmasse

motorens slagvolumen, hvis der er tale om en forbrændingsmotor

maksimal motoreffekt eller maksimal kontinuerlig nominel effekt (elektrisk motor)

arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, bi-fuel eller andet)

det maksimale antal siddepladser

støjniveau ved forbikørsel

niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro 5, Euro 6 eller andet)

blandede eller vægtede, blandede CO2-emissioner

elektrisk energiforbrug (vægtet, blandet)

blandet eller vægtet, blandet brændstofforbrug.

tilstedeværelsen af et unikt sæt innovative teknologier som specificeret i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 ( 10 ).

4. Klasse N2 og N3

4.1. Køretøjstype

4.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

fabrikantens firmanavn.

En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

klasse

chassisudformning og -konstruktion, der er fælles for en enkelt produktionslinje

antal aksler

4.1.2.

En køretøjstype består af mindst én variant og én version.

4.2. Variant

4.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

karrosseriets konstruktionskoncept som defineret i del C, punkt 4, og i tillæg 2 (kun for komplette og færdiggjorte komplette køretøjer)

færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet/færdiggjort komplet)

motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika:

energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet)

ii)

arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet)

iii)

antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L6, V8 eller andet)

antal og indbyrdes forbindelse af drivaksler

antal styrede aksler

hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

4.3. Version

4.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

den største teknisk tilladte totalmasse

er i stand til eller er ikke i stand til at trække et påhængskøretøj som følger:

et påhængskøretøj uden bremser

ii)

et påhængskøretøj med påløbsbremsning som defineret i punkt 2.12 i FN-regulativ nr. 13

iii)

et påhængskøretøj med kontinuerlig bremsning eller semikontinuerlig bremsning som defineret i punkt 2.9 og 2.10 i FN-regulativ nr. 13

iv)

et påhængskøretøj i klasse O4, som fører til en totalmasse for vogntoget på ikke over 44 ton

et påhængskøretøj i klasse O4, som fører til en totalmasse for vogntoget på over 44 ton

motorens slagvolumen

maksimal motoreffekt

arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, bi-fuel eller andet)

støjniveau ved forbikørsel

niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro 4, Euro 5 eller andet).

5. Klasse O1 og O2

5.1. Køretøjstype

5.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

fabrikantens firmanavn.

En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

klasse

konceptet som defineret i del C, punkt 5

følgende konstruktionsaspekter:

udformningen og konstruktionen af de vigtigste elementer, der udgør chassiset

ii)

udformningen og konstruktionen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri

antallet af aksler.

5.1.2.

En køretøjstype består af mindst én variant og én version.

5.2. Variant

5.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har følgende konstruktionskarakteristika til fælles:

arten af karrosseri som omhandlet i tillæg 2 (for komplette og færdiggjorte komplette køretøjer)

færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet/færdiggjort komplet)

bremsesystemets type (f.eks. ubremset/påløbsbremse/servobremse)

hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

5.3. Version

5.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

den største teknisk tilladte totalmasse

ophængningskoncept (luft-, stål- eller gummiophæng, torsionsstang eller andet)

trækstangskoncept (trekant, rør eller andet).

6. Klasse O3 og O4

6.1. Køretøjstype

6.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

fabrikantens firmanavn.

En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse

klasse

påhængskøretøjets koncept i henhold til definitionerne i del C, punkt 5

følgende udformnings- og konstruktionsaspekter:

udformningen og konstruktionen af de vigtigste elementer, der udgør chassiset

ii)

udformningen og konstruktionen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et påhængskøretøj med selvbærende karrosseri

antallet af aksler.

6.1.2.

En køretøjstype består af mindst én variant og én version.

6.2. Varianter

6.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har følgende udformning- og konstruktionskarakteristika til fælles:

arten af karrosseri som omhandlet i tillæg 2 (for komplette og færdiggjorte komplette køretøjer)

færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet/færdiggjort komplet)

ophængningskoncept (stålophæng, luftophæng eller hydraulisk ophæng)

følgende tekniske karakteristika:

om chassiset kan forlænges eller ej

ii)

dækkets højde (normal, lavt lad, halvt sænket lad osv.)

hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

6.3. Versioner

6.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles:

den største teknisk tilladte totalmasse

de underinddelinger eller kombinationer af underinddelinger, der er omhandlet i punkt 3.2 og 3.3 i bilag I til direktiv 96/53/EF, som akselafstanden mellem to på hinanden følgende aksler hører ind under

definitionen af akslerne med hensyn til følgende:

løftbare aksler (antal og placering)

ii)

belastbare aksler (antal og placering)

iii)

styrede aksler (antal og placering).

7. Fælles krav for alle køretøjsklasser

7.1.

Hvis et køretøj falder ind under flere klasser som følge af sin totalmasse eller antallet af siddepladser eller begge dele, kan fabrikanten vælge at bruge kriterierne fra enten den ene eller den anden køretøjsklasse til definition af varianter og versioner.

7.1.1.

Eksempler:

Et køretøj »A« kan typegodkendes som N1 (3,5 ton) og N2 (4,2 ton) ud fra sin totalmasse. I et sådant tilfælde kan de parametre, der er nævnt i klasse N1, også anvendes for det køretøj, der falder ind under klasse N2 (eller omvendt).

Et køretøj »B« kan typegodkendes som M1 og M2 ud fra antallet af siddepladser (7 + 1 eller 10 + 1), og de parametre, der er nævnt i klasse M1 kan også anvendes for det køretøj, der falder ind under klasse M2 (eller omvendt).

7.2.

Et køretøj i klasse N kan typegodkendes ud fra de bestemmelser, der er påkrævet for henholdsvis klasse M1 eller M2, når det er hensigten, at det skal konverteres til et køretøj i denne klasse i næste etape af en etapevis typegodkendelsesprocedure.

7.2.1.

Denne mulighed kan kun anvendes på ukomplette køretøjer.

Sådanne køretøjer skal være identificeret ved en særlig kode for varianten, som gives af fabrikanten af basiskøretøjet.

7.3.

Betegnelser for typer, varianter og versioner

7.3.1.

Fabrikanten tildeler en alfanumerisk kode til hver køretøjstype, variant og version, og denne består af latinske bogstaver og/eller arabiske tal.

Brug af parenteser og bindestreger er tilladt, hvis de ikke erstatter et bogstav eller et tal.

7.3.2.

Hele koden betegnes: type-variant-version eller »TVV-kode«.

7.3.3.

TVV-koden skal klart og utvetydigt identificere en unik kombination af tekniske karakteristika ud fra de kriterier, der er fastlagt i nærværende del.

7.3.4.

Samme fabrikant kan anvende samme kode til at definere en køretøjstype, hvis denne falder ind under to eller flere klasser.

7.3.5.

Samme fabrikant må ikke anvende samme kode til at definere en køretøjstype i forbindelse med mere end én typegodkendelse inden for samme køretøjsklasse.

7.4.

Antal tegn i TVV-koden

7.4.1.

Antallet af tegn må ikke overstige:

15 for koden for køretøjstypen

25 for koden for en variant

35 for koden for en version.

7.4.2.

Den fuldstændige alfanumeriske TVV-kode må ikke indeholde mere end 75 tegn.

7.4.3.

Når TVV-koden anvendes i sin helhed, skal der være et mellemrum mellem type, variant og version.

Eksempel på en sådan TVV-kode: 159AF[…mellemrum]0054[…mellemrum]977k(BE).

DEL C

Definition af karrosseritype

1. Generelt

1.1.	Typen af karrosseri samt koden for karrosseri angives ved hjælp af koder. Koderne finder som udgangspunkt anvendelse på komplette og færdiggjorte komplette køretøjer.

1.2.	For så vidt angår køretøjer i klasse M skal karrosseritypen bestå af to bogstaver som nærmere angivet i punkt 2 og 3.

1.3.	For så vidt angår køretøjer i klasse N og O skal karrosseritypen bestå af to bogstaver som nærmere angivet i punkt 4 og 5.

1.4.

Hvis det er nødvendigt (navnlig for de karrosserityper, der er omhandlet i henholdsvis punkt 4.1 og 4.6 samt i punkt 5.1-5.4), suppleres de med to tal.

1.4.1.

Fortegnelsen over tal fastsættes i tillæg 2.

1.5.	For køretøjer til særlig anvendelse skal den type karrosseri, der skal anvendes, være relateret til køretøjets klasse.

2. Køretøjer i klasse M1

Ref.	Kode	Navn	Definition
2.1.	AA	Sedan	Et køretøj som defineret i term 3.1.1.1 i international standard ISO 3833:1977, med mindst fire sidevinduer.
2.2.	AB	Hatchback	En sedan som defineret i 2.1, med vippedør i bagenden af køretøjet.
2.3.	AC	Stationcar	Et køretøj som defineret i term 3.1.1.4 i international standard ISO 3833:1977.
2.4.	AD	Coupé	Et køretøj som defineret i term 3.1.1.5 i international standard ISO 3833:1977.
2.5.	AE	Cabriolet	Et køretøj som defineret i term 3.1.1.6 i international standard ISO 3833:1977. En cabriolet kan dog være uden dør.
2.6.	AF	Multifunktionelt køretøj	Et køretøj bortset fra AG og de under AA-AE omhandlede, som er konstrueret til befordring af personer og disses bagage eller lejlighedsvis gods i et enkelt rum.
2.7.	AG	Stationcar-pickup	Et køretøj som defineret i term 3.1.1.4.1 i international standard ISO 3833:1977. Bagagerummet skal dog være fuldstændig adskilt fra passagerrummet Desuden skal referencepunktet for førerens siddeplads befinde sig mindst 750 mm over den overflade, som køretøjet hviler på.

3. Køretøjer i klasse M2 eller M3

Ref.	Kode	Navn	Definition
3.1.	CA	Enkeltdækkerbus	Et køretøj, hvor pladserne til passagerer er indrettet på et enkelt niveau eller på en måde, så de ikke udgør to niveauer oven på hinanden.
3.2.	CB	Dobbeltdækkerbus	Et køretøj som defineret i punkt 2.1.6 i FN-regulativ nr. 107.
3.3.	CC	Enkeltdækkerledbus	Et køretøj som defineret i punkt 2.1.3 i FN-regulativ nr. 107 med enkeltdæk.
3.4.	CD	Dobbeltdækkerledbus	Et køretøj som defineret i punkt 2.1.3.1 i FN-regulativ nr. 107.
3.5.	CE	Enkeltdækker lavgulvsbus	Et køretøj som defineret i punkt 2.1.4 i FN-regulativ nr. 107 med enkeltdæk.
3.6.	CF	Dobbeltdækkerlavgulvsbus	Et køretøj som defineret i punkt 2.1.4 i FN-regulativ nr. 107 med dobbeltdæk.
3.7.	CG	Enkeltdækker leddelt lavgulvsbus	Et køretøj, der kombinerer de tekniske karakteristika i denne tabels punkt 3.3 og 3.5.
3.8.	CH	Dobbeltdækker leddelt lavgulvsbus	Et køretøj, der kombinerer de tekniske karakteristika i denne tabels nr. 3.4 og 3.6.
3.9.	CI	Åben enkeltdækkerbus	Et køretøj med delvis tag eller uden tag.
3.10.	CJ	Åben dobbeltdækkerbus	Et køretøj uden tag over en del eller hele det øverste dæk.
3.11.	CX	Buschassis	Et ukomplet køretøj kun med chassisramme af stænger eller rør, fremdriftssystem og aksler, som er beregnet til færdiggørelse med karrosseri tilpasset transportoperatørens behov.

4. Motorkøretøjer i klasse N1, N2 eller N3

Ref.	Kode	Navn	Definition
4.1.	BA	Lastbil	Et køretøj udformet og konstrueret udelukkende eller først og fremmest til godstransport. En lastbil kan også trække et påhængskøretøj.
4.2.	BB	Varevogn	En lastbil, hvor førerrummet og lastarealet befinder sig i en enkelt enhed.
4.3.	BC	Sættevognstrækker	Et trækkøretøj udformet og konstrueret udelukkende eller først og fremmest til trækning af sættevogne.
4.4.	BD	Vejtraktor	Et trækkøretøj udformet og konstrueret udelukkende til trækning af andre påhængskøretøjer end sættevogne.
4.5.	BE	Pickup	Et køretøj med en totalmasse på ikke over 3 500 kg, hvor siddepladser og lastareal ikke er placeret i et enkelt rum.
4.6.	BX	Chassis med førerhus eller delvis førerhus	Et ukomplet køretøj kun med et førerhus (komplet eller delvis), chassisramme, fremdriftssystem og aksler, som er beregnet til færdiggørelse med karrosseri tilpasset transportoperatørens behov.

5. Køretøjer i klasse O

Ref.	Kode	Navn	Definition
5.1.	DA	Sættevogn	Et påhængskøretøj, der er udformet og konstrueret til tilkobling til en trækker eller en dolly og til at påføre trækkeren eller dollyen en betydelig vertikal belastning. Den kobling, der skal benyttes til et vogntog, skal bestå af hovedbolt og skammel.
5.2.	DB	Almindelig påhængsvogn	Et påhængskøretøj med mindst to aksler, hvoraf mindst én er en styret aksel: a) udstyret med en trækanordning, som kan bevæges lodret (i forhold til påhængskøretøjet), og b) som overfører mindre end 100 daN i form af statisk vertikal belastning af det trækkende køretøj.
5.3.	DC	Kærre	Et påhængskøretøj, hvor akslen (akslerne) er anbragt nær ved køretøjets tyngdepunkt (når det er ensartet lastet), således at kun en mindre statisk lodret belastning på ikke over 10 % af den belastning, der svarer til påhængskøretøjets totalmasse, eller en belastning på højst 1 000 daN (idet den laveste værdi anvendes) overføres til det trækkende køretøj.
5.4.	DE	Påhængskøretøj med stiv trækstang	Et påhængskøretøj med en aksel eller akselgruppe udstyret med en trækstang, som overfører en statisk belastning på ikke over 4 000 daN til det trækkende køretøj som følge af sin konstruktion, og som ikke opfylder definitionen for en kærre. Den kobling, der skal benyttes til et vogntog, må ikke bestå af hovedbolt og skammel.
▼M3
5.5.	DF	Sættevogn til sammenkobling	En sættevogn med skammel monteret bagtil, således at sættevognen til sammenkobling kan trække en anden sættevogn.
5.6.	DG	Påhængskøretøj til sammenkobling	Et påhængskøretøj med trækstang med skammel monteret bagtil, således at sættevognen til sammenkobling kan trække en anden sættevogn.
▼B

Tillæg 1

Procedure til kontrol af, om et køretøj kan klassificeres som terrængående (off-road)

1. Generelt

1.1.	For så vidt angår klassificering af et køretøj som et terrængående (off-road) køretøj finder den i dette tillæg beskrevne procedure anvendelse.

2. Prøvningsbetingelser ved geometriske målinger

2.1.	Køretøjer i klasse M1 eller N1 skal være ulæssede med en 50-percentil mandlig dukke monteret i førersædet og med kølervæske, smøremidler, værktøj og reservehjul (hvis dette er monteret som originaludstyr (OEM-udstyr)). Dukken kan erstattes af en lignende anordning med samme masse.

2.2.	Andre køretøjer end de i punkt 2.1 omhandlede skal lastes til deres største teknisk tilladte totalmasse. Fordelingen af masse på akslerne skal være den fordeling, der repræsenterer den mest ugunstige situation med hensyn til opfyldelse af de respektive kriterier.

2.3.

Et køretøj, der er repræsentativt for typen, indleveres til den tekniske tjeneste i den tilstand, der er specificeret i punkt 2.1 eller 2.2. Køretøjet skal holde stille, og dets hjul skal vende lige fremad.

Det underlag, som målingerne foretages på, skal være så plant og vandret (maks. 0,5 % hældning) som muligt.

3. Måling af frigangsvinkel fortil og bagtil samt af rampevinkel

3.1.	Frigangsvinkel fortil måles i overensstemmelse med punkt 6.10 i international standard ISO 612:1978.

3.2.	Frigangsvinkel bagtil måles i overensstemmelse med punkt 6.11 i international standard ISO 612:1978.

3.3.	Rampevinkel måles i overensstemmelse med punkt 6.9 i international standard ISO 612:1978.

3.4.	Ved måling af frigangsvinkel bagtil kan højdejusterbare beskyttelsesanordninger mod underkøring justeres til øverste position.

3.5.

Forskriften i punkt 3.4 må ikke fortolkes som en forpligtelse for basiskøretøjet til at være udstyret med beskyttelse bagtil mod underkøring som originaludstyr. Fabrikanten af basiskøretøjet skal dog underrette fabrikanten i næste etape om, at køretøjet skal opfylde kravene til frigangsvinkel bagtil, når det udstyres med beskyttelse bagtil mod underkøring.

4. Måling af frihøjde

4.1. Frihøjde mellem akslerne

4.1.1.

Ved »frihøjde mellem akslerne« forstås den korteste afstand mellem jordplanet og det laveste faste punkt på køretøjet.

Ved anvendelsen af definitionen anvendes afstanden mellem den bageste aksel i den forreste akselgruppe og den forreste aksel i den bageste akselgruppe.

4.1.2.

Ingen fast del af køretøjet må rage ind i det skraverede område på tegningen.

4.2. Frihøjde under en aksel

4.2.1.

Ved »frihøjde under en aksel« forstås afstanden under det højeste punkt på en cirkelbue, der går gennem midten af dækkenes trædeflade på en aksels hjul (de indvendige hjul i tilfælde af tvillingdæk), og som rører det laveste faste punkt på køretøjet mellem hjulene.

4.2.2.

Hvis det er relevant, skal måling af frihøjde foretages for hver aksel i en gruppe aksler.

5. Stigeevne

5.1.	Ved »stigeevne« forstås et køretøjs evne til at forcere en stigning.

5.2.	For at kontrollere stigeevnen for et ukomplet køretøj og et komplet køretøj i klasse M2, M3, N2 og N3 skal der udføres en prøvning.

5.3.	Prøvningen skal udføres af den tekniske tjeneste med et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal prøves.

5.4.	På fabrikantens anmodning og på de betingelser, der er nærmere angivet i bilag VIII, kan et køretøjs stigeevne påvises ved virtuel prøvning.

6. Prøvningsbetingelser og godkendelses-/afvisningskriterium

6.1.	Betingelserne i bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 ( 11 ) finder anvendelse.

6.2.	Køretøjet skal forcere hældningen med en konstant hastighed, uden at hjulene skrider i hverken længderetning eller sideretning.

Tillæg 2

Tal til supplering af koderne for de forskellige karrosseriarter

01.

Fladvogn

02.	Nedklappelige sider

03.	Lukket kasse

04.	Konditioneret karrosseri med isolerede vægge og udstyr til opretholdelse af indvendig temperatur

05.	Konditioneret karrosseri med isolerede vægge, men uden udstyr til opretholdelse af indvendig temperatur

06.

Gardin

07.	Veksellad (overbygning kan udskiftes)

08.

Container

09.	Køretøjer med kroghejs

10.

Tip

11.

Tank

12.	Tank til transport af farligt gods

13.	Kreaturtransport

14.	Biltransport

15.	Cementblander

16.	Køretøjer med cementpumpe

17.

Tømmer

18.	Renovationsvogn

19.	Gadefejer, rengøring og afløbsrensning

20.	Kompressor

21.	Bådtransport

22.	Svæveflytransport

23.	Køretøjer til detailhandel eller fremvisning

24.	Bjærgningskøretøj

25.

Stigevogn

26.	Kranbil (bortset fra en mobil kran som defineret i del A, punkt 5.7)

27.	Køretøj med personlift

28.

Borevogn

29.	Påhængskøretøj med lavt lad

30.	Glastransport

31.

Brandbil

▼M3

32.	Presenning på nedklappelig side

▼B

99.	Karrosseri, der ikke indgår i denne liste.

BILAG II

KRAV I FORBINDELSE MED EU-TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJER, SYSTEMER, KOMPONENTER ELLER SEPARATE TEKNISKE ENHEDER

▼M3

DEL I

Retsakter, der finder anvendelse i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer, der fremstilles i ubegrænsede serier

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

til tabellen for køretøjer fremstillet i ubegrænsede serier

Finder anvendelse på køretøjsklassen, den separate tekniske enhed eller komponenten i overensstemmelse med retsakten som angivet

Finder kun anvendelse, hvis systemet, den separate tekniske enhed eller komponenten er monteret på køretøjet i den pågældende køretøjsklasse

Punkt

Emne

Retsakt

Separat teknisk enhed

Komponent

FASTHOLDELSESANORDNINGER, KOLLISIONSTEST, BRÆNDSTOFSYSTEMETS INTEGRITET OG ELSIKKERHED VED HØJSPÆNDING

Indvendig indretning

Forordning (EU) 2019/2144

Sæder og nakkestøtter

Forordning (EU) 2019/2144

Bussæder

Forordning (EU) 2019/2144

Forankringer til sikkerhedsseler

Forordning (EU) 2019/2144

Sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger

Forordning (EU) 2019/2144

Selealarm

Forordning (EU) 2019/2144

Opdelingsanordninger

Forordning (EU) 2019/2144

Forankringer til barnefastholdelsesanordninger

Forordning (EU) 2019/2144

IF X

Barnefastholdelsesanordninger (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

A10

Forbedrede barnefastholdelsesanordninger (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

A11

Afskærmning fortil mod underkøring

Forordning (EU) 2019/2144

A12

Afskærmning bagtil mod underkøring

Forordning (EU) 2019/2144

A13

Beskyttelse mod sidepåkørsel

Forordning (EU) 2019/2144

A14

Brændstoftankens sikkerhed (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

A15

LPG-sikkerhed (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

A16

CNG- og LNG-sikkerhed (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

A17

Brintsikkerhed (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

A18

Kvalifikationskrav for materialer til brintsystemer (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

A19

Elsikkerhed under kørsel (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

A20

Skæv frontal kollision

Forordning (EU) 2019/2144

A21

Fuld-bredde frontal kollision

Forordning (EU) 2019/2144

A22

Kollisionssikret styreapparat

Forordning (EU) 2019/2144

A23

Erstatningsairbag

Forordning (EU) 2019/2144

A24

Førerhuskollision

Forordning (EU) 2019/2144

A25

Sidekollision

Forordning (EU) 2019/2144

A26

Sidekollision med pæl

Forordning (EU) 2019/2144

A27

Påkørsel bagfra

Forordning (EU) 2019/2144

A28

112-baserede køretøjsmonterede eCall-systemer

Forordning (EU) 2015/758

BLØDE TRAFIKANTER, SYNSFELT OG UDSYN

Beskyttelse af fodgængeres ben og hoveder

Forordning (EU) 2019/2144

Større hovedanslagsbeskyttelseszone

Forordning (EU) 2019/2144

System til frontal beskyttelse

Forordning (EU) 2019/2144

Avanceret nødbremsesystem for fodgængere og cyklister foran

Forordning (EU) 2019/2144

Kollisionsadvarsel for fodgængere og cyklister

Forordning (EU) 2019/2144

System til information om blinde vinkler

Forordning (EU) 2019/2144

Bakdetektion

Forordning (EU) 2019/2144

Udsyn fremad

Forordning (EU) 2019/2144

Direkte udsyn for tunge køretøjer

Forordning (EU) 2019/2144

B10

Sikkerhedsruder

Forordning (EU) 2019/2144

B11

Afrimning/afdugning

Forordning (EU) 2019/2144

B12

Forrudevisker/-vasker

Forordning (EU) 2019/2144

B13

Anordninger til indirekte udsyn

Forordning (EU) 2019/2144

B14

Akustiske køretøjsvarslingssystemer

Forordning (EU) nr. 540/2014

CHASSIS, BREMSER, DÆK OG STYRETØJ

Styreapparat

Forordning (EU) 2019/2144

Advarsel om vognbaneskift

Forordning (EU) 2019/2144

Vognbaneassistance

Forordning (EU) 2019/2144

Bremsesystem

Forordning (EU) 2019/2144

Udskiftning af bremsedele

Forordning (EU) 2019/2144

Bremseassistent

Forordning (EU) 2019/2144

Stabilitetskontrol

Forordning (EU) 2019/2144

Avanceret nødbremsesystem på tunge køretøjer

Forordning (EU) 2019/2144

Avanceret nødbremsesystem på lette køretøjer

Forordning (EU) 2019/2144

C10

Dæksikkerhed og -miljøpræstation

Forordning (EU) 2019/2144

C11

Reservehjul og run-flat-dæk (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

C12

Regummierede dæk

Forordning (EU) 2019/2144

C13

Dæktryksovervågningssystem til lette køretøjer

Forordning (EU) 2019/2144

C14

Dæktryksovervågningssystem til tunge køretøjer

Forordning (EU) 2019/2144

C15

Dækmontering

Forordning (EU) 2019/2144

C16

Udskiftningshjul

Forordning (EU) 2019/2144

INSTRUMENTER I KØRETØJET, ELEKTRISK SYSTEM OG KØRETØJETS LYSSYSTEMER OG BESKYTTELSE MOD UAUTORISERET BRUG, HERUNDER CYBERANGREB

Lydsignalapparat

Forordning (EU) 2019/2144

Radiointerferens (elektromagnetisk kompatibilitet)

Forordning (EU) 2019/2144

Beskyttelse mod tyveri, startspærre og alarmsystemer

Forordning (EU) 2019/2144

IF X

Beskyttelse af køretøjer mod cyberangreb

Forordning (EU) 2019/2144

Hastighedsmåler (speedometer)

Forordning (EU) 2019/2144

Odometer (kilometer-/miltæller)

Forordning (EU) 2019/2144

Hastighedsbegrænsende anordninger

Forordning (EU) 2019/2144

Intelligent farttilpasning

Forordning (EU) 2019/2144

Identificering af betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer

Forordning (EU) 2019/2144

D10

Varmeanlæg

Forordning (EU) 2019/2144

D11

Blinklys

Forordning (EU) 2019/2144

D12

Lygter

Forordning (EU) 2019/2144

D13

Retroreflekterende anordninger

Forordning (EU) 2019/2144

D14

Lyskilder

Forordning (EU) 2019/2144

D15

Montering af blinklys, lygter og retroreflekterende anordninger

Forordning (EU) 2019/2144

D16

Nødbremsesignal

Forordning (EU) 2019/2144

D17

Forlygtevaskere (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

D18

Gearskiftindikator

Forordning (EU) 2019/2144

FØRER- OG SYSTEMADFÆRD

Mulighed for eftermontering af alkolås

Forordning (EU) 2019/2144

Trætheds- og opmærksomhedsadvarsel

Forordning (EU) 2019/2144

Avanceret distraktionsadvarsel

Forordning (EU) 2019/2144

System til overvågning af førerens tilgængelighed (i tilfælde af automatiserede køretøjer)

Forordning (EU) 2019/2144

Kollisionsdatarekorder (hændelsesdatalogger)

Forordning (EU) 2019/2144

Systemer, der overtager førerens kontrol (i tilfælde af automatiserede køretøjer)

Forordning (EU) 2019/2144

Systemer, der giver køretøjet oplysninger om køretøjets tilstand og de umiddelbare omgivelser (i tilfælde af automatiserede køretøjer)

Forordning (EU) 2019/2144

Konvojkørsel (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

Systemer til at give andre trafikanter sikkerhedsinformationer (i tilfælde af automatiserede køretøjer)

Forordning (EU) 2019/2144

KØRETØJETS GENERELLE KONSTRUKTION OG FUNKTIONER

Plads til montering af nummerplade

Forordning (EU) 2019/2144

Bakkørsel

Forordning (EU) 2019/2144

Dørlåse og -hængsler

Forordning (EU) 2019/2144

Indstigningstrin, håndgreb og trinbræt

Forordning (EU) 2019/2144

Udragende dele

Forordning (EU) 2019/2144

Udragende dele på førerhuse

Forordning (EU) 2019/2144

Lovpligtig fabrikationsplade og identifikationsnummer

Forordning (EU) 2019/2144

Slæbeanordninger

Forordning (EU) 2019/2144

Hjulafskærmning

Forordning (EU) 2019/2144

F10

Afskærmningssystemer

Forordning (EU) 2019/2144

F11

Masser og dimensioner

Forordning (EU) 2019/2144

F12

Mekaniske tilkoblingsanordninger

Forordning (EU) 2019/2144

IF X

F13

Køretøjer til transport af farligt gods (IF)

Forordning (EU) 2019/2144

F14

Generel buskonstruktion

Forordning (EU) 2019/2144

F15

Overbygningens styrke

Forordning (EU) 2019/2144

F16

Antændelighed i busser

Forordning (EU) 2019/2144

MILJØPRÆSTATIONER OG EMISSIONER

Støjniveau

Forordning (EU) nr. 540/2014

Udstødningsemissioner fra køretøj i laboratorium

Forordning (EF) nr. 715/2007

G2a

Bestemmelse af CO2-emissioner og brændstofforbrug for køretøjet og anordning til overvågning i køretøjet af brændstofforbrug og/eller elektrisk energiforbrug.

Forordning (EF) nr. 715/2007

Udstødningsemissioner fra motor i laboratorium

Forordning (EF) nr. 595/2009

G3a

Bestemmelse af køretøjets specifikke CO2-emissioner og brændstofforbrug

Forordning (EF) nr. 595/2009

G3b

Bestemmelse af påhængskøretøjets specifikke energieffektivitet

Forordning (EF) nr. 595/2009

Udstødningsemissioner på vej

Forordning (EF) nr. 715/2007

Forordning (EF) nr. 595/2009

Holdbarhed af udstødningsemissioner

Forordning (EF) nr. 715/2007

Forordning (EF) nr. 595/2009

Emissioner fra krumtaphus

Forordning (EF) nr. 715/2007

Forordning (EF) nr. 595/2009

Fordampningsemissioner

Forordning (EF) nr. 715/2007