02018D0485 — DA — 29.09.2023 — 002.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/485

af 19. marts 2018

om at give Danmark tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 75 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

(EUT L 081 af 23.3.2018, s. 13)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1088 af 22. juli 2020

  L 239

14

24.7.2020

►M2

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/2094 af 25. september 2023

  L 241

121

29.9.2023




▼B

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/485

af 19. marts 2018

om at give Danmark tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 75 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem



Artikel 1

Når en afgiftspligtig person anvender en let varebil, der er registreret som værende udelukkende til erhvervsmæssig brug, til privat brug eller til sit personales private brug eller mere generelt til anden brug end forretningsbrug, har Danmark tilladelse til som fravigelse af artikel 75 i direktiv 2006/112/EF at fastsætte afgiftsgrundlaget som en standardsats for hver dag af en sådan brug.

Standardsatsen pr. dag, jf. stk. 1, er 40 DKK.

Artikel 2

Den i artikel 1 omhandlede foranstaltning finder kun anvendelse på lette varebiler med en tilladt totalvægt på op til tre ton.

Denne foranstaltning finder ikke anvendelse, når den private brug overstiger 20 dage pr. kalenderår.

Artikel 3

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

▼M2

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2026.

Enhver anmodning om forlængelse af den foranstaltning, som denne afgørelse indeholder bestemmelser om, indgives til Kommissionen senest den 31. marts 2026 og ledsages af en rapport med en bedømmelse af foranstaltningen.

▼B

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Danmark.