02016D0016 — DA — 05.11.2024 — 006.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2016/948 af 1. juni 2016 om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16) (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 28) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/103 af 11. januar 2017 |
L 16 |
57 |
20.1.2017 |
|
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/1359 af 18. maj 2017 |
L 190 |
20 |
21.7.2017 |
|
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) [2020/441] af 24. marts 2020 |
L 91 |
5 |
25.3.2020 |
|
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2022/1613 af 9. september 2022 |
L 241 |
13 |
19.9.2022 |
|
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2024/190 af 15. december 2023 |
L 190 |
1 |
5.1.2024 |
|
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2024/2818 af 24. oktober 2024 |
L 2818 |
1 |
31.10.2024 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2016/948
af 1. juni 2016
om indførelse af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (ECB/2016/16)
Artikel 1
Indførelse og rækkevidde af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer
Hermed indføres programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP). Inden for rammerne af CSPP kan Eurosystemets centralbanker købe belånbare virksomhedsobligationer fra godkendte modparter på det primære og det sekundære marked, mens virksomhedsobligationer udstedt af den offentlige sektor, som defineret i artikel 3, stk. 1, kun må købes på det sekundære marked under særlige betingelser.
Artikel 2
Belånbarhedskriterier for virksomhedsobligationer
For at kunne godkendes til opkøb under CSPP skal omsættelige gældsinstrumenter udstedt af virksomheder overholde de belånbarhedskriterier, som gælder for omsættelige aktiver til anvendelse i Eurosystemets kreditoperationer i henhold til fjerde del i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) ( 1 ) og følgende yderligere krav:
Udstederen af det omsættelige gældsinstrument:
har hjemsted i en medlemsstat, der har euroen som valuta
er ikke et kreditinstitut som defineret i artikel 2, nr. 14), i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60)
har ikke et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 2 ), der også er et kreditinstitut som defineret i artikel 2, nr. 14), i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60)
har ikke et moderselskab, der er underlagt banktilsyn uden for euroområdet
er ikke en enhed under tilsyn som defineret i artikel 2, nr. 20), i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) ( 3 ) eller medlem af en koncern under tilsyn som defineret i artikel 2, nr. 21), litra b), i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17), i hvert enkelt tilfælde som fremgår af den liste, som ECB offentliggør på sit websted i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17), og er ikke et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 16), i forordning (EU) nr. 575/2013, af en af disse enheder eller koncerner under tilsyn
er ikke et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU ( 4 )
har ikke udstedt værdipapirer af asset-backed typen som omhandlet i artikel 2, nr. 3), i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60)
har ikke udstedt multi cédulas som omhandlet i artikel 2, nr. 62), i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60)
har ikke udstedt strukturerede særligt dækkede obligationer som omhandlet i artikel 2, nr. 88), i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60)
er ikke en enhed, uanset om den er offentligt eller privat ejet, der i) har en gradvis afhændelse af sine aktiver og ophør af sin virksomhed som sit hovedformål, eller ii) er en porteføljeadministrations- eller afhændelsesenhed, der er etableret for at støtte omstruktureringer og/eller afvikling ( 5 ) i den finansielle sektor, herunder porteføljeadministrationsselskaber, der er et resultat af en afviklingsforanstaltning i form af anvendelsen af et værktøj til adskillelse af aktiver i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 ( 6 ) eller national lovgivning til gennemførelse af artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU ( 7 ), og
▼M2 —————
er ikke godkendt udsteder for PSPP.
Hvis et omsætteligt gældsinstrument har en oprindelig løbetid på 365/366 dage eller derunder, er den resterende løbetid mindst 28 dage på det tidspunkt, hvor det købes af den pågældende centralbank i Eurosystemet;
Hvis et omsætteligt gældsinstrument har en oprindelig løbetid på 367 dage eller mere, er den resterende løbetid mindst 6 måneder og den højeste resterende løbetid 30 år og 364 dage på det tidspunkt, hvor det købes af den pågældende centralbank i Eurosystemet.
Som en afvigelse fra artikel 59, stk. 5, i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) vil der ved vurderingen af kreditkvalitetskravene for det omsættelige gældsinstrument kun blive taget højde for kreditoplysninger fra eksterne kreditvurderingsbureauer, som er godkendt inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering.
Det omsættelige gældsinstrument denomineres i euro.
Opkøb af virksomhedsobligationer til nominel værdi med en negativ effektiv rente (eller yield-to-worst) lig med eller over renten for indlånsfaciliteten er tilladt. Opkøb af virksomhedsobligationer til nominel værdi med en negativ effektiv rente (eller yield-to-worst) under renten for indlånsfaciliteten er tilladt i det omfang, det er nødvendigt.
Artikel 3
Begrænsninger for gennemførelsen af køb af virksomhedsobligationer udstedt af den offentlige sektor
Artikel 4
Købsgrænser
En lavere grænseværdi kan finde anvendelse i særlige tilfælde, herunder for virksomhedsobligationer udstedt af den offentlige sektor eller af hensyn til risikostyring. Virksomhedsobligationer udstedt af den offentlige sektor skal behandles på en måde, der er konsistent med deres behandling under PSPP.
Artikel 4a
Inddragelse af klimahensyn i benchmarkfordelingen
Artikel 5
Opkøbende centralbanker i Eurosystemet
De centralbanker i Eurosystemet, der opkøber virksomhedsobligationer under CSPP skal fremgå af en liste, som offentliggøres på ECB's websted. Eurosystemet anvender en specialiseret ordning for fordelingen af virksomhedsobligationer, der kan opkøbes under CSPP, baseret på udstederens indregistreringsland. Styrelsesrådet tillader ad hoc-afvigelser fra specialiseringsordningen, hvis der er objektive hensyn, der hindrer ordningens gennemførelse, eller hvis sådanne afvigelser er tilrådelige for at opnå CSPP-programmets overordnede pengepolitiske mål. Navnligt må den specifikke centralbank i Eurosystemet kun opkøbe belånbare virksomhedsobligationer, der er udstedt af udstedere, der er indregistreret i specifikke medlemsstater i euroområdet. Den geografiske fordeling af indregistreringslandene for godkendte udstedere af virksomhedsobligationer i forhold til de specifikke centralbanker i Eurosystemet skal fremgå af en liste, der offentliggøres på ECB's websted.
Artikel 6
Godkendte modparter
Følgende er godkendte modparter i CSPP-programmet både for egentlige købs- eller salgsforretninger og for værdipapirudlånsforretninger, der omhandler virksomhedsobligationer, der opbevares i Eurosystemets CSPP-porteføljer:
enheder, som opfylder adgangskriterierne for at deltage i Eurosystemets pengepolitiske operationer i henhold til artikel 55 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60)
enhver anden modpart, som centralbanker i Eurosystemet anvender til investering af deres euro-denominerede investeringsporteføljer og
udstedere af virksomhedsobligationer, som opbevares i Eurosystemets CSPP-porteføljer, men kun i tilfælde af enten:
den pågældende udsteders genkøb af den relevante virksomhedsobligation i henhold til et tilbagekøb eller
en centralbanks udnyttelse af en put-option under den relevante virksomhedsobligation, der er struktureret som en salgs- og genkøbstransaktion.
Artikel 7
Værdipapirudlån
Centralbankerne i Eurosystemet, der opkøber virksomhedsobligationer under CSPP, stiller værdipapirer, der opfylder kreditkvalitetskravene for værdipapirer opkøbt under CSPP, til rådighed for udlån, herunder repoer, med henblik på at sikre effektiviteten af CSPP.
Artikel 8
Endelige bestemmelser
Denne afgørelse træder i kraft den 6. juni 2016.
BILAG
METODE TIL UDREGNING AF KLIMARESULTATER OG FREMGANGSMÅDE HVAD ANGÅR VÆGTNING
1. METODE TIL UDREGNING AF KLIMARESULTATER
For hver udsteder beregnes et resultat til at vurdere dennes klimapræstation (»klimaresultat«) baseret på tre kriterier: oplysningskriteriet, det bagudrettede kriterium og det fremadrettede kriterium i overensstemmelse med en formel, der fastsættes af Styrelsesrådet. Klimaresultatet varierer fra minimum nul til maksimum fem og fokuserer på klimarelaterede finansielle risici anslået på grundlag af a) kvaliteten af udstederens oplysninger, b) udstedernes seneste emissionsintensitet ( 9 ) og c) udstederens klimarelaterede mål. Jo højere resultatet er, desto bedre er den vurderede klimapræstation.
1.1. Oplysningskriterium
Under oplysningskriteriet vurderes kvaliteten af udstedernes oplysninger med hensyn til deres drivhusgasemissioner inden for anvendelsesområde 1 og anvendelsesområde 2 som omhandlet i drivhusgasprotokollen (Greenhouse Gas Protocol) i overensstemmelse med en formel ( 10 ), som fastsættes af Styrelsesrådet. Oplysningskriteriet belønner udstedere med oplysninger af høj kvalitet. Udstedere får et bedre resultat under dette kriterium, når deres oplysninger er blevet kontrolleret af en tredjepart. Udstedere får det laveste resultat, hvis de ikke har nogen selvrapporterede emissionsdata.
1.2. Det bagrudrettede kriterium
Under det bagudrettede kriterium vurderes niveauet for udstedernes tidligere drivhusgasemissioner både med hensyn til emissionsintensiteten og dekarboniseringshastigheden. Dette parameter tager højde for udstedernes drivhusgasemissionsintensitet i anvendelsesområde 1 og anvendelsesområde 2 og sektorgennemsnittet for drivhusgasemissionsintensitet i anvendelsesområde 3. Det kombinerer en bedste i klassen- med en bedste i universet-tilgang i overensstemmelse med en metode, der er fastlagt af Styrelsesrådet. Bedste i klassen-tilgangen sammenligner virksomhederne med tilsvarende virksomheder inden for specifikke industrisektorer. Bedste i universet-tilgangen sammenligner virksomheder på tværs af hele virksomhedsuniverset med hensyn til både deres emissionsintensitet og dekarboniseringshastigheden.
1.3. Det fremadrettede kriterium
Under det fremadrettede kriterium vurderes den forventede udvikling i udstedernes drivhusgasemissionsintensitet. Faktorer, der fører til en højere score under dette kriterium, omfatter ambitionsniveauet og troværdigheden af udstedernes angivne mål for reduktion af drivhusgasemissionsintensiteten (navnlig hvis målet er videnskabeligt baseret og er blevet kontrolleret af en tredjepart), og observeret overholdelse af deres egne mål for reduktion af drivhusgasintensiteten, som vurderet i henhold til en metode, der er fastsat af Styrelsesrådet.
2. FREMGANGSMÅDE HVAD ANGÅR VÆGTNING
Opkøb af virksomhedsobligationer vægtes i retning af udstedere med højere klimaresultater i overensstemmelse med en formel, der fastsættes af Styrelsesrådet. Vægtningen betyder, at den efter markedskapitalisering vægtede andel af aktiverne i det benchmark, der ligger til grund for Eurosystemets opkøb af virksomhedsobligationer, vil blive øget for udstedere med et bedre klimaresultat i forhold til udstedere med dårligere klimaresultater. Det vægtede benchmark inkorporeres i udstederkoncerngrænserne for at sikre, at opkøb styres af det vægtede benchmark.
( 1 ) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
( 3 ) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
( 5 ) En fortegnelse over porteføljeadministrations- og afhændelsesenheder, der er af relevans for CSPP, offentliggøres på ECB's websted www.ecb.europa.eu
( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
( 8 ) Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 af 13. december 1993 om fastlæggelse af definitioner med henblik på gennemførelse af forbuddene i traktatens artikel 104 og artikel 104 B, stk. 1 (EFT L 332 af 31.12.1993, s. 1).
( 9 ) Emissionsintensitet for en udsteder defineres som udstederens drivhusgasemissioner (i tCO2) delt med udstederens indtægter (i millioner EUR).
( 10 ) Der skelnes i drivhusgasprotokollen mellem virksomheders direkte drivhusgasemissioner fra ejede eller kontrollerede kilder (anvendelsesområde 1), indirekte emissioner fra købt elektricitet, damp, opvarmning eller køling (anvendelsesområde 2) og alle andre indirekte emissioner, herunder navnlig de udledninger, der er forbundet med den værdikæde, som virksomheden indgår i, enten højereliggende eller lavereliggende (anvendelsesområde 3): Jf. webstedet for drivhusgasprotokollen på ghgprotocol.org.