Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel

1. I dette direktiv forstås ved »satellit« en satellit, der sender på frekvensbånd, som kommunikationsretligt er forbeholdt radio- og tv-udsendelse af signaler, der kan modtages af almenheden, eller som er forbeholdt lukket punkt-til-punkt kommunikation. I sidstnævnte tilfælde skal den individuelle modtagelse af signalerne imidlertid ske under omstændigheder, der er sammenlignelige med dem, der gør sig gældende i førstnævnte tilfælde.

a) I dette direktiv forstås ved »tilgængeliggørelse for almenheden via satellit«: den handling under radio- og tv-selskabets kontrol og ansvar at introducere programbærende signaler, der er beregnet for almenheden i en ubrudt sendekæde, der fører op til satellitten og ned mod jorden.

b) Tilgængeliggørelse for almenheden via satellit finder kun sted i den medlemsstat, hvor de programbærende signaler under radio- og tv-selskabets kontrol og ansvar introduceres i en ubrudt sendekæde, der fører op til satellitten og ned mod jorden.

c) Hvis de programbærende signaler udsendes i kode- form, foreligger der tilgængeliggørelse for almenheden via satellit under forudsætning af, at radio- og tv-selskabet giver almenheden midler til at afkode udsendelsen, eller at dette sker med dets samtykke.

d) Hvis tilgængeliggørelse for almenheden via satellit finder sted i et tredjeland, som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastsat i kapitel II, og

i) såfremt de programbærende signaler transmitteres til satellitten fra en uplink-station beliggende i en medlemsstat, anses tilgængeliggørelse for almenheden for at have fundet sted i den pågældende medlemsstat, og rettighederne i henhold til kapitel II skal kunne gøres gældende over for den person, der driver uplink-stationen, eller

ii) såfremt der ikke anvendes en uplink-station beliggende i en medlemsstat, men et radio- og tv-selskab, der er etableret i en medlemsstat, derimod har foranlediget sådan tilgængeliggørelse for almenheden via satellit, anses tilgængeliggørelse for almenheden for at have fundet sted i den medlemsstat, hvor radio- og tv-selskabet har sit hovedsæde i Fællesskabet, og rettighederne i henhold til kapitel II kan gøres gældende over for radio- og tv-selskabet.

3. I dette direktiv forstås ved »kabelretransmission«: samtidig, uændret og uforkortet retransmission via kabel eller mikrobølgesystem til almenhedens modtagelse af en oprindelig udsendelse fra en anden medlemsstat, ad trådbunden eller trådløs vej, herunder via satellit, af TV- eller radioprogrammer, der er beregnet til almenhedens modtagelse, uanset hvordan udbyderen af en kabelretransmissionstjeneste får adgang til de programbærende signaler fra TV- og radioselskabet med henblik på retransmission.

4. I dette direktiv forstås ved »forvaltningsselskab«: enhver sammenslutning, hvis eneste formål er, eller hvor et af hovedformålene er, at varetage eller administrere ophavsret eller ophavsretsbeslægtede rettigheder.

5. I dette direktiv betragtes hovedinstruktøren af et filmværk eller et audiovisuelt værk som ophavsmand eller som en af ophavsmændene til værket. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for, at andre personer kan komme i betragtning som medophavsmænd til værket.

I overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel skal medlemsstaterne give en ophavsmand eneret til at tillade tilgængeliggørelse for almenheden via sattellit af ophavsretligt beskyttede værker.

1. Medlemsstaterne sikrer, at den i artikel 2 omhandlede tilladelse alene kan erhverves ved aftale.

2. En medlemsstat kan fastsætte, at en kollektiv aftale, som et forvaltningsselskab har indgået med et radio- og tv-selskab om en bestemt kategori af værker, kan udvides til også at omfatte rettighedshavere inden for samme kategori, som ikke er repræsenteret af forvaltningsselskabet, forudsat at

— tilgængeliggørelsen for almenheden via satellit foregår samtidig med en jordbaseret udsendelse fra det samme radio- og tv-selskab, og

— den ikke-repræsenterede rettighedshaver til enhver tid skal have mulighed for at udelukke, at en sådan udvidelse af en kollektiv aftale finder anvendelse på hans værker og mulighed for at udøve sine rettigheder enten individuelt eller kollektivt.

3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på filmværker og andre værker, der fremstilles på tilsvarende måde.

4. Er det i en medlemsstats lovgivning fastsat, at en kollektiv aftale kan udvides i overensstemmelse med stk. 2, skal den pågældende medlemsstat meddele Kommissionen, hvilke radio- og tv-selskaber der er berettigede til at gøre brug af denne lovgivning. Kommissionen offentliggør denne meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende (C-udgaven).

Udøvende kunstneres, fonogramfremstilleres og radio- og tv-selskabers rettigheder

1. For så vidt angår tilgængeliggørelse til almenheden via satellit, skal udøvende kunstneres, fonogramfremstilleres og radio- og tv-selskabers rettigheder beskyttes i overensstemmelse med artikel 6, 7, 8 og 10 i direktiv 92/100/EØF.

2. For så vidt angår stk. 1 forstås ved »udsendelse ved hjælp af radiobølger« i direktiv 92/100/EØF også tilgængeliggørelse for almenheden via satellit.

3. Med henblik på udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1 finder artikel 2, stk. 7, og artikel 12 i direktiv 92/100/EØF anvendelse.

Beskyttelse af ophavsretsbeslægtede rettigheder i medfør af dette direktiv berører i ingen henseende beskyttelsen af ophavsret.

1. Medlemsstaterne kan fastsætte en mere vidtgående beskyttelse af indehavere af ophavsretsbeslægtede rettigheder end den, der kræves efter artikel 8 i direktiv 92/ 100/EØF.

2. Medlemsstaterne skal ved anvendelse af stk. 1 følge definitionerne i artikel 1, stk. 1 og 2.

1. Artikel 13, stk. 1, 2, 6 og 7, i direktiv 92/100/EØF finder anvendelse med hensyn til anvendelsestidspunktet for de rettigheder, som er omhandlet i nærværende direktivs artikel 4, stk. 1. Artikel 13, stk. 4 og 5, i direktiv 92/ 100/EØF finder tilsvarende anvendelse.

2. Aftaler om udnyttelse af værker og andet ophavsretligt beskyttet materiale, som er gældende på den i artikel 14, stk. 1, nævnte dato, er omfattet af bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, og artikel 2 og 3 fra 1. januar 2000 og fremover, hvis de udløber efter denne dato.

3. Hvis det i en international koproduktionsaftale, som er indgået før den i artikel 14, stk. 1, nævnte dato mellem en medproducent fra en medlemsstat og en eller flere medproducenter fra andre medlemsstater eller tredjelande, udtrykkeligt er fastsat, hvorledes udnyttelsesretten til koproduktionen er fordelt mellem medproducenterne på geografiske områder for så vidt angår alle former for kommunikation, uden at der sondres mellem den ordning, der gælder for tilgængeliggørelse for almenheden via satellit og bestemmelserne for andre kommunikationsformer, og hvis denne tilgængeliggørelse for almenheden via satellit af koproduktionen krænker en af medproducenternes eller dennes befuldmægtigedes eksklusivitet, især den sproglige eksklusivitet, inden for et bestemt område, forudsætter tilladelse fra en medproducent, eller dennes befuldmægtigede til tilgængeliggørelse for almenheden via satellit et forudgående samtykke fra indehaveren af eksklusivitetsretten, hvad enten den pågældende er medproducent eller befuldmægtiget.

1. Medlemsstaterne skal sikre, at viderespredning pr. kabel af radio- og tv-udsendelser fra andre medlemsstater på deres territorium sker under overholdelse af gældende bestemmelser vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder, og at en sådan viderespredning finder sted på grundlag af individuelle eller kollektive kontraktmæssige aftaler mellem indehaverne af ophavsret eller beslægtede rettigheder og kabeldistributørerne.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne indtil den 31. december 1997 opretholde lovbestemte licensordninger, som var gældende pr. 31. juli 1991, eller som det udtrykkeligt ved lov var muligt at indføre pr. denne dato.

1. Medlemsstaterne skal sikre, at den ret, som indehaverne af ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder har til at give eller nægte en kabeldistributør tilladelse til viderespredning pr. kabel alene kan gøres gældende gennem forvaltningsselskaber.

2. Har en rettighedshaver ikke overdraget varetagelsen af sine rettigheder til et forvaltningsselskab, anses det forvaltningsselskab, der varetager rettigheder af samme kategori, for at være berettiget til at varetage vedkommendes rettigheder. Varetager mere end et forvaltningsselskab rettigheder af samme karakter, kan rettighedshaveren frit vælge, hvilket af de pågældende forvaltningsselskaber der skal anses for at være berettiget til at varetage vedkommendes rettigheder. En rettighedshaver som omhandlet i dette stykke skal have de samme rettigheder og forpligtelser som følge af aftalen mellem kabeldistributøren og det forvaltningsselskab, der anses for at være berettiget til at varetage vedkommendes rettigheder, som de rettighedshavere, der har bemyndiget det pågældende forvaltningsselskab til at varetage deres rettigheder, og vedkommende kan påberåbe sig disse rettigheder inden for en periode, der fastsættes af den berørte medlemsstat, og som ikke kan være på mindre end tre år at regne fra datoen for den viderespredning pr. kabel, hvori vedkommendes værk eller andet beskyttet materiale indgår.

3. En medlemsstat kan fastsætte, at en rettighedshaver, der giver tilladelse til førstegangsudsendelse på sit område af et beskyttet værk eller lignende, skal anses for at være indforstået med ikke at udøve sin ret til viderespredning pr. kabel på et individuelt grundlag, men at udøve den i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

Medlemsstaterne skal sikre, at artikel 9, ikke finder anvendelse på de rettigheder, som et radio- og tv-selskab udøver med hensyn til egne udsendelser, uanset om der er tale om dets egne rettigheder, eller om der er tale om rettigheder, som andre rettighedshavere har overdraget selskabet.

1. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået nogen aftale om viderespredning af en radio- og tv-udsendelse pr. kabel, skal medlemsstaterne sikre, at enhver part kan anmode om bistand fra en eller flere forligsmænd.

2. Forligsmændende har til opgave at yde bistand i forhandlingerne. De kan tillige fremsætte forslag til parterne.

3. Det forudsættes, at alle parter godkender de i stk. 2 nævnte forslag, hvis ingen af dem fremsætter indvendinger hertil inden tre måneder. De berørte parter skal have meddelelse om forslagene og om eventuelle indvendinger herimod i overensstemmelse med de gældende regler for meddelelse af retsdokumenter.

4. Forligsmændene skal udvælges på en sådan måde, at deres uafhængighed og uvildighed er hævet over enhver tvivl.

1. Medlemsstaterne skal gennem civilretlige eller administrative bestemmelser sikre, at parterne indleder og fører forhandlinger om tilladelse til viderespredning pr. kabel i god tro og ikke forhindrer eller stiller sig i vejen for forhandlinger uden gyldig grund.

2. En medlemsstat, som på den i artikel 14, stk. 1, nævnte dato råder over et organ, der inden for dens område har kompetence i sager, hvor retten til at videresprede et program pr. kabel til almenheden i denne medlemsstat er blevet nægtet uden rimelig grund eller er blevet tilbudt på urimelige vilkår af et radio- og tv-selskab, kan bibeholde dette organ.

3. Stk. 2 finder anvendelse i en overgangsperiode på otte år fra den i artikel 14, stk. 1, nævnte dato.

Dette direktiv griber ikke ind i medlemsstaternes retsforskrifter vedrørende forvaltningsselskabers virksomhed

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 1995. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3. Kommissionen skal senest den 1. januar 2000 forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om anvendelsen af dette direktiv og om nødvendigt fremsætte nye forslag for at tilpasse det til udviklingen inden for audiosektoren og den audiovisuelle sektor.

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/789 EØS-relevant tekst af 17. april 2019	L 130	82	17.5.2019