02020D1656 — DA — 04.10.2022 — 001.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

Ændret ved:

▼B

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/1656

af 6. november 2020

om EU-støtte til aktiviteter udført af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) på området nuklear sikkerhed og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

▼M1

▼B

BILAG

Projekt 1: Universalisering af ændringen af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale (ACPPNM) fra 2005

Baggrund

Med henblik på at lette tilslutningen til og gennemførelsen af ændringen yder IAEA på anmodning lovgivningsmæssig og teknisk bistand. Dette omfatter:

Mål

Målene vil være at bistå med udvikling og fremme af nuklear sikkerhed på globalt plan, herunder udarbejdelse og relevant brug af vejledning i IAEA's »Nuclear Security Series«, at fremme universaliseringen af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale (CPPNM) og ændringen heraf, under ét benævnt A/CPPNM, og at lette udvekslingen af information om nuklear sikkerhed og styrke de internationale retlige rammer.

Forventede resultater

Resultater

IAEA's bidrag til tilslutning til A/CPPNM.

Projekt 2: Computersikkerheds- og IT-tjenester

Baggrund

Informations- og computersikkerhed er fortsat et afgørende element for, at staterne kan forbedre deres nukleare sikkerhedskapaciteter.

Nuklear sikkerhed fokuserer på forebyggelse og afsløring af samt reaktion på kriminelle eller forsætlige uautoriserede handlinger, der omfatter eller er rettet mod nukleart materiale, andet radioaktivt materiale, dermed forbundne anlæg eller dermed forbundne aktiviteter. Ansvaret for nuklear sikkerhed i en stat påhviler udelukkende staten, som skal garantere sikkerheden for nukleart materiale, andet radioaktivt materiale, dermed forbundne anlæg og dermed forbundne aktiviteter under dens jurisdiktion. Hver stat sigter mod at opnå nuklear sikkerhed ved at skabe sin egen nukleare sikkerhedsordning, der passer til den stat. Computere spiller en væsentlig rolle i alle aspekter af forvaltningen af sikker og sikret drift af nukleare anlæg, herunder computersikkerhed og opretholdelse af fysisk beskyttelse. Det er af afgørende betydning, at alle sådanne systemer sikres korrekt mod ondsindet indtrængen. Med de stadig skiftende trusselskapaciteter og -attributter udvikler informations- og computersikkerheden sig løbende, og der opstår hele tiden nye trusselsteknikker, -taktikker og -processer. IAEA udfører arbejde, der tager sigte på at forsvare sig mod denne voksende trussel.

Mål

At forbedre computer- og informationssikkerhedskapaciteter i stater.

Forventede resultater

Resultater

Projekt 3: Styrkelse af den nukleare sikkerhedskultur

Baggrund

Nuklear sikkerhedskultur er en tværfaglig tilgang til forberedelse af arbejdsstyrken mod trusler både udefra og indefra med deres vilje og motivation til at følge de fastlagte procedurer, overholde reglerne og udvise årvågenhed. Da de fleste nukleare sikkerhedssystemer opbygges, styres og anvendes af mennesker, afhænger den nukleare sikkerhedsordnings succes i sidste ende af de mennesker, der er involveret. Nuklear sikkerhedskultur er udpeget som et af 12 grundprincipper for fysisk beskyttelse af nukleart materiale og anlæg i ACPPNM og et af de grundlæggende principper i adfærdskodeksen for radioaktivt materiales sikkerhed og sikring. I gennemførelsesvejledningen om nuklear sikkerhedskultur, NSS nr. 7, defineres nuklear sikkerhedskultur som en samling af karakteristika, holdninger og adfærd hos enkeltpersoner, organisationer og institutioner, der tjener som et middel til at støtte og forbedre den nukleare sikkerhed. NSS nr. 7 definerer konceptet, beskriver institutioners og enkeltpersoners roller og ansvar og karakteriserer nuklear sikkerhedskultur, der tjener til at opnå effektiv nuklear sikkerhed.

Projektet fokuserer på at støtte medlemsstaternes udvikling af menneskelige ressourcer gennem workshopper, uddannelseskurser og bevidstgørelsesseminarer, at støtte selvevaluering af nuklear sikkerhedskultur og fremme erfarings- og vidensdeling vedrørende værktøjer og metoder til selvevaluering og god praksis inden for nuklear sikkerhedskultur.

Mål

At bistå stater med at forbedre deres sikkerhedskultur.

Forventede resultater

Resultater

Fremme af international udveksling af erfaringer, viden og god praksis med hensyn til metoder til udvikling, fremme og opretholdelse af en robust nuklear sikkerhedskultur, der er forenelig med staternes nukleare sikkerhedsordninger.

Projekt 1: Evaluering af nukleare sikkerhedsbehov, -prioriteter og -trusler (INSSP-missioner)

Baggrund

IAEA bistår individuelle stater, der anmoder herom, med at kortlægge og behandle nukleare sikkerhedsbehov gennem udarbejdelse og gennemførelse af INSSP'er og udvikling af værktøjer til selvevaluering. Ansvaret for nuklear sikkerhed i en stat påhviler udelukkende staten, som skal garantere sikkerheden for nukleart materiale, andet radioaktivt materiale, dermed forbundne anlæg og dermed forbundne aktiviteter under dens jurisdiktion. IAEA støtter staternes bestræbelser på at etablere effektive og bæredygtige nukleare sikkerhedsordninger, og INSSP er en effektiv mekanisme i denne henseende. INSSP er et dokument, som ikke er juridisk bindende, men statens godkendelse af eller tilslutning til det anses for at være et udtryk for en forpligtelse til at fortsætte gennemførelsen af aftalte forbedringer af nuklear sikkerhed i dokumentet. INSSP er beregnet til at hjælpe med strategisk planlægning af nukleare sikkerhedsaktiviteter i en stat og til at sikre statens ejerskab til de forbedringer, der er nødvendige for at styrke dens nukleare sikkerhedsordning. Den indeholder en evaluering af statens nukleare sikkerhedsbehov og omfatter aktiviteter, der er iværksat eller planlægges iværksat af en stat, hvis det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med IAEA eller andre internationale partnere.

INSSP er tilrettelagt inden for en overordnet ramme for nukleare sikkerhedsområder og -mål, der giver staten en systematisk tilgang til at kortlægge sine nukleare sikkerhedsbehov. Hensigten er at give en stat generelle nukleare sikkerhedselementer af strategisk karakter, der kan fungere som vejledning for beslutningstagere og i forbindelse med strategiske planlægningsmål for på lang sigt at etablere selvopretholdende nukleare sikkerhedsordninger. INSSP er bygget op omkring seks funktionelle områder: 1) lovgivnings- og reguleringsmæssige rammer, 2) trussels- og risikoevaluering, 3) ordning for fysisk beskyttelse, 4) afsløring af kriminelle og andre uautoriserede handlinger, der omfatter materiale uden for reguleringskontrol, 5) reaktion på nukleare sikkerhedstruende hændelser og 6) opretholdelse af en stats nukleare sikkerhedsordning. Ud over INSSP-missioner arrangerer IAEA også tekniske møder for INSSP-kontaktpunkterne.

INSSP-processen understøttes af informationsstyringssystemet vedrørende nuklear sikkerhed (NUSIMS), et frivilligt system, der skal bistå medlemsstaterne med at gennemgå status for deres nukleare sikkerhedsinfrastruktur ved hjælp af selvevaluering og med at spore deres fremskridt hen imod etablering, vedligeholdelse og opretholdelse af en effektiv nuklear sikkerhedsordning. NUSIMS' informationsstruktur afspejler centrale operationelle nukleare sikkerhedsområder (NSA'er) og er baseret på »Nuclear Security Fundamentals and Recommendations«-publikationerne, der offentliggøres i IAEA's »Nuclear Security Series«.

Mål

Kortlægge og konsolidere de enkelte staters nukleare sikkerhedsbehov i et integreret dokument, der omfatter de nødvendige forbedringer af nuklear sikkerhed, samt tilvejebringe en skræddersyet ramme for koordinering og gennemførelse af aktiviteter på området nuklear sikkerhed, som gennemføres af staten, IAEA og potentielle donorer.

Opretholde en omfattende informationsplatform, der giver en god forståelse af staternes nukleare sikkerhedsbehov på globalt plan og støtter gennemførelsen af den nukleare sikkerhedsplan.

Forventede resultater

Resultater

Evaluering af de anmodende staters nukleare sikkerhedsbehov og ydelse af støtte ved at udarbejde strategisk planlægning af anbefalede aktiviteter på området nuklear sikkerhed for at sikre udformning, vedligeholdelse og bæredygtighed af en effektiv nuklear sikkerhedsordning for at hjælpe staterne med at opfylde A/CPPNM-forpligtelser.

Projekt 1: Styrkelse af fysisk beskyttelse og regnskab og kontrol med nukleart materiale for hele brændselskredsløbet

Baggrund

Aktiviteter på området nuklear sikkerhed for nukleart materiale under brug og opbevaring, nuklear sikkerhed for det nukleare brændselskredsløb og dermed forbundne anlæg i deres levetid, herunder regnskab og kontrol med nukleart materiale med henblik på nuklear sikkerhed og teknisk gennemførelse af A/CPPNM. IAEA udarbejder vejledning og leverer på anmodning uddannelse og bistand til stater med henblik på at forbedre sikkerheden for nukleart materiale ved hjælp af regnskab og kontrol. Projektet vil fokusere på at tackle »insidertrusler«. IAEA's program vedrørende insidertrusler yder vejledning om forebyggende og beskyttende nukleare sikkerhedsforanstaltninger for at mindske insidertrusler. Projektet vil også omfatte regnskab og kontrol med nukleart materiale (NMAC). Et NMAC-system bidrager til at afskrække fra og afsløre uautoriseret fjernelse af nukleart materiale ved at føre en fortegnelse over alt nukleart materiale, herunder information om dets placering. Det primære formål med et NMAC-system er at ajourføre og rapportere nøjagtig, aktuel, fuldstændig og pålidelig information om alle aktiviteter og operationer (herunder bevægelser), der vedrører nukleart materiale. NMAC-systemet på anlægsniveau oprettes i forbindelse med nationale reguleringsmæssige rammer og kontrolleres af statens kompetente myndighed. Det må ikke forveksles med et statsligt system til redegørelse for og kontrol med nukleart materiale (SSAC), der er oprettet for at opfylde internationale kontrolkrav.

IAEA har investeret betydelige ressourcer i udviklingen af det hypotetiske Shapash Nuclear Research Institute (SNRI). Hovedformålet med udviklingen af SNRI var at kunne uddanne medlemsstater i spørgsmål vedrørende nuklear sikkerhed uden at videregive følsomme informationer om de faktiske anlæg og risikere at bringe deres sikkerhed i fare. SNRI 3D-modellen er et nyttigt redskab til uddannelse i nuklear sikkerhed. Videreudviklingen af SNRI forventes at udnytte 3D-modellens styrke og forbedre resultaterne af uddannelsen i nuklear sikkerhed. Anvendelse af 3D og VR til uddannelsesformål kræver imidlertid specialiseret viden og specialiserede ressourcer. Uddannelsesmålene skal svare nøje til de teknologiske løsninger, der anvendes for at nå dem. IAEA vil undersøge SNRI 3D-modellens potentielle styrker yderligere og fortsætte udarbejdelsen af uddannelsesmateriale vedrørende SNRI i fremtiden.

Mål

At give vejledning i og værktøjer til forebyggelse og beskyttelse mod uautoriseret fjernelse af nukleart materiale og sabotage mod nukleart materiale og nukleare anlæg foretaget af insidere.

At vurdere, hvilke af IAEA's medlemsstater, som forarbejder, håndterer eller opbevarer nukleart materiale, der bruger et NMAC-system og yder bistand til deres kompetente myndigheder og operatører for at sikre et vellykket NMAC-program. At vurdere, hvilke af IAEA's medlemsstater, som i øjeblikket ikke har et NMAC-system, der vil anmode om bistand til at oprette et NMAC-program.

Forventede resultater

Resultater

Fortsat ydelse af støtte for at bistå staterne i deres bestræbelser på at etablere effektive og bæredygtige nationale nukleare sikkerhedsordninger, der støtter imødegåelse af insidertruslen og forbedring af regnskab og kontrol med henblik på nuklear sikkerhed på anlæg.

▼M1

Projekt 2: Idéoplæg om anvendelse af foranstaltninger til fysisk beskyttelse i en tid med covid-19

▼B

Baggrund

Dette projekt vedrører anvendelse af adgangskontrol og andre nukleare sikkerhedsteknologier i det pandemiske miljø på anlæg, hvor der opbevares og anvendes nukleart og andet radioaktivt materiale, herunder anlæg til nukleare brændselskredsløb, forsknings- og kraftreaktorer og anlæg til radioaktivt materiale. Under en covid-19-lignende pandemi kan medicinske foranstaltninger, der har til formål at minimere overførslen af virusset, påvirke effektiviteten og endog anvendelsen af de eksisterende nukleare sikkerhedsteknologier og -procedurer såsom foranstaltninger til kontrol af personaleadgang. Ændringer i gennemførelsesprotokoller, ændring af de eksisterende teknologier og tilpasning af nye teknologier kan i visse sammenhænge være hensigtsmæssige for at overvinde udfordringer, der skyldes covid-19. Projektet vil gennemgå IAEA's medlemsstaters operationelle erfaringer med brug af adgangskontrol og andre nukleare sikkerhedsforanstaltninger under covid-19 og indkredse de dermed forbundne udfordringer og god praksis. Det vil derefter søge at kortlægge nukleare sikkerhedsteknologier og -procedurer (herunder i forbindelse med adgangskontrol), der skal forbedres, og foretage laboratorieevalueringer af potentielle ændringer og forbedringer med hensyn til deres gennemførelse under covid-19-lignende forhold. IAEA vil lette udvekslingen af operationelle erfaringer og teknisk information mellem medlemsstaterne, offentliggøre projektrelaterede rapporter og støtte udførelsen af forskningsarbejde i udvalgte laboratorier i medlemsstaterne.

Mål

Projektet vil søge at sikre effektive nukleare sikkerhedsforanstaltninger på nukleart og andet radioaktivt materiale i en covid-19-lignende situation. Konkret omfatter projektets mål følgende:

Forventede resultater

Resultater

Forbedrede nukleare sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre tyveri eller sabotage mod nukleart og andet radioaktivt materiale og anlæg i pandemilignende situationer.

Bedre beslutningstagning mellem tilsynsmyndighederne og i industrien vedrørende gennemførelse af adgangskontrol og andre nukleare sikkerhedsteknologier under kriser.

Projekt 1: Institutionel handlingsinfrastruktur for materiale uden for reguleringskontrol

Baggrund

Projektet yder på anmodning bistand til medlemsstater i deres bestræbelser på at etablere den nødvendige infrastruktur til bekæmpelse af ulovlig handel med nukleart og andet radioaktivt materiale. Støtten til infrastruktur under projektet er opdelt i tjenester til kortlægning af infrastrukturbehov og støtte til stater til etablering, gennemførelse, overvågning, evaluering og opretholdelse af deres nukleare sikkerhedsordning i forbindelse med reaktion på nukleare sikkerhedstruende hændelser, der omfatter materiale uden for reguleringskontrol. En stats infrastrukturbehov vurderes enten gennem IAEA's proces i forbindelse med den internationale nukleare sikkerhedsrådgivningstjeneste (INSServ) eller gennem udarbejdelse af en Nuclear Security Response Roadmap (køreplan for nukleart sikkerhedsberedskab). Et ekstra ansvarsområde består i at yde støtte til stater, der ønsker at indføre nukleare sikkerhedssystemer og gennemføre sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med store offentlige arrangementer (MPE'er).

Mål

At bistå stater med at etablere og opretholde en effektiv institutionel infrastruktur med henblik på at styrke de nationale bestræbelser på at beskytte mennesker, ejendom, miljøet og samfundet mod uautoriseret anvendelse af nukleart og andet radioaktivt materiale.

Forventede resultater

Resultater

IAEA bidrager til at øge bevidstgørelsen om behovet for en effektiv institutionel infrastruktur i en stat for at sikre, at nationale og internationale forpligtelser opfyldes.

Staterne har en dybtgående forståelse af styrker og områder for udvikling af deres nukleare sikkerhedsordning vedrørende materiale uden for reguleringskontrol.

Staterne har en klar tidsbaseret plan for udvikling af deres beredskabskapaciteter vedrørende materiale uden for reguleringskontrol.

Projekt 1: Udvikling af uddannelsesprogrammer

Baggrund

IAEA spiller en vigtig rolle i tilvejebringelsen af koordinerede uddannelsesprogrammer, der styrker kapaciteterne i staterne til at etablere og opretholde nukleare sikkerhedsordninger. Et tilstrækkeligt antal kompetente og motiverede medarbejdere er en af de vigtige forudsætninger for at etablere og opretholde staternes nukleare sikkerhedsordninger. Uddannelse er et vigtigt middel til at opnå kompetence og tilfredsstillende arbejdsindsats blandt medarbejdere. IAEA bistår staterne ved at tilbyde uddannelse på grundlag af staternes anmodninger og behov og ved at støtte oprettelsen af uddannelsesprogrammer og uddannelsesorganisationer for nuklear sikkerhed, herunder støttecentre for nuklear sikkerhed (NSSC'er).

Metoden til systematisk tilgang til uddannelse (SAT) er en uddannelsestilgang, der giver en logisk udvikling fra identifikation af den viden, de færdigheder og de holdninger, der kræves for at udføre et arbejde eller udfylde en rolle i forbindelse med nuklear sikkerhed, til udvikling og gennemførelse af uddannelse med henblik på at opnå disse kompetencer og efterfølgende evaluering af denne uddannelse. Der vil i forbindelse med dette projekt blive lagt særlig vægt på brugen af e-læring og andre computeruddannelsesværktøjer. Dette projekt er ikke begrænset til udvikling af uddannelse, men omfatter også koordinering af netværk, f.eks. det internationale netværk for uddannelse i nuklear sikkerhed (INSEN) og det internationale netværk for uddannelses- og støttecentre for nuklear sikkerhed (NSSC-netværket).

Mål

Formålet med dette projekt er at fremme en integreret tilgang til udvikling af menneskelige ressourcer inden for nuklear sikkerhed og at bistå staterne med at opbygge deres kapacitet til at udvikle og gennemføre effektive og bæredygtige uddannelsesprogrammer for udvikling af menneskelige ressourcer inden for nuklear sikkerhed på grundlag af kortlagte behov.

At opbygge et stærkere samarbejde og lette øget udveksling af information mellem staterne om udvikling og gennemførelse af uddannelsesprogrammer for nuklear sikkerhed gennem INSEN og det internationale NSSC-netværk og informationsportalen om nuklear sikkerhed (NUSEC).

Forventede resultater

Resultater

Stater er i stand til effektivt at iværksætte og gennemføre foranstaltninger til at opretholde deres nationale nukleare sikkerhedsordninger, navnlig gennem programmer for udvikling af menneskelige ressourcer, uddannelse, teknisk støtte og videnskabelig støtte.

Baggrund

Stipendiatprogrammet, der er opkaldt efter den banebrydende fysiker Marie Skłodowska-Curie, som har modtaget nobelprisen to gange, blev lanceret af generaldirektør Rafael Mariano Grossi under en IAEA-begivenhed, der markerede den internationale kvindedag i marts 2020. Initiativet har til formål at tilskynde unge kvinder til at studere og arbejde inden for nuklear videnskab og teknologi eller ikkespredning ved at støtte deres uddannelse og erhvervserfaring. Stipendiatprogrammet vil give stipendier i op til to år til kvinder, der tilstræber en postgraduat uddannelse inden for nuklear videnskab og teknologi eller ikkespredningsstudier. Stipendiaterne vil også blive tilbudt et praktikophold i IAEA med henblik på at supplere den ekspertviden, de har opnået gennem deres studier.

Mål

Marie Skłodowska-Curie-programmet har til formål at inspirere og tilskynde unge kvinder til at gøre karriere inden for nuklear videnskab og teknologi og studere ikkespredning ved at give højt motiverede og begavede kvindelige studerende stipendier til postgraduate uddannelsesprogrammer og muligheder for praktikophold i IAEA. På lang sigt vil programmet bidrage til en ny generation af kvindelige ledere inden for videnskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik, som vil drive den videnskabelige og teknologiske udvikling fremad i deres lande.

Forventet resultat

Programmet vil finansiere mindst 100 studerendes stipendier til en anslået samlet udgift på ca. 4-6 mio. EUR for en toårig periode.

Resultater

At udstyre kvinder med en videnskabelig uddannelse og erhvervserfaring for at fremme lige repræsentation i anvendelsen af nukleare teknologier med henblik på at tage fælles globale udfordringer op, herunder nuklear sikkerhed.

▼M1

Baggrund

Som IAEA's generaldirektør angav i sine to sammenfattende rapporter af 28. april og 6. september 2022 om nuklear sikkerhed, sikring og kontrol i Ukraine, er situationen i Ukraine uden fortilfælde, da det er første gang, der er opstået en militær konflikt ved anlæggene i et stort, etableret kernekraftprogram, som i dette tilfælde også omfatter stedet for ulykken i 1986 på Tjernobyl-kernekraftværket. Lige fra konfliktens begyndelse har IAEA overvåget sikkerheden og sikringen i forbindelse med Ukraines nukleare anlæg og radioaktive kilder. Militære aktioner har bragt strålekildernes sikkerhed i fare, har ødelagt infrastruktur på Ukraines neutronkilde og andre nukleare anlæg, har beskadiget affaldsdepoter, har medført trusler om følgeskadevirkninger på kernekraftværker og har haft en negativ indvirkning på Tjernobyl-kernekraftværket og dets udelukkelseszone, Zaporizjzja-kernekraftværket, og deres personale på flere måder.

IAEA har i tæt samarbejde med Ukraine gradvist gjort fremskridt med at identificere og begynde at tage fat på, hvad der skal gøres for at opretholde det højest mulige sikkerheds- og sikringsniveau på Ukraines nukleare anlæg. I marts 2022 nåede IAEA og Ukraines repræsentanter til enighed om omfanget af den tekniske støtte og bistand til Ukraine til sikkerhed og sikring og om, at IAEA i samarbejde med medlemsstaterne skal være det centrale kontaktpunkt for denne tekniske bistand. Det omfattende bistandsprogram vil omfatte teknisk fjernbistand, teknisk bistand på stedet, levering af udstyr og beredskab til en hurtig hjælpeindsats, hvis det er nødvendigt. De detaljerede vurderinger af Ukraines sikkerheds- og sikringsbehov er undervejs, herunder levering af udstyr. Der er behov for midler til fortsat at yde denne bistand.

For så vidt angår nuklear sikkerhed har situationen skabt hidtil usete udfordringer med hensyn til nukleare anlægs fysiske integritet og de strukturer, systemer og komponenter, der danner grundlag for den nukleare sikkerhedsordning i eksisterende nukleare anlæg i Ukraine. Der skal også tages hensyn til anlæggenes fysiske integritet og funktionsdygtigheden af systemer, der er vigtige for sikkerheden i andre anlæg og aktiviteter, hvor der anvendes nukleart eller radioaktivt materiale til forskning, medicin, industri og lignende formål. Der vil være behov for yderligere missioner for at kunne foretage en omfattende vurdering af de nukleare sikkerhedsbehov.

Mål

Formålet med dette projekt er at bistå Ukraine med at sikre opretholdelsen af landets nukleare sikkerhedsordning.

Forventede resultater

Resultater

Forbedret gennemførelse af den nukleare sikkerhedsordning på Ukraines nukleare anlæg og for nukleare og radioaktive materialer, tilknyttede anlæg og tilknyttede aktiviteter.

Der opretholdes i samarbejde med Ukraine en ajourført og nøjagtig vurdering af de nationale nukleare sikkerhedsbehov, som skal håndteres af IAEA.