02020D1339 — DA — 25.02.2021 — 002.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1339

af 23. september 2020

om godkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af effektive udvendige lysfunktioner på køretøjer, som anvender lysemitterende dioder, som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra visse lette erhvervskøretøjer i forbindelse med den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 313 af 28.9.2020, s. 4)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1714 af 16. november 2020

  L 384

9

17.11.2020

►M2

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/136 af 4. februar 2021

  L 42

13

5.2.2021




▼B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1339

af 23. september 2020

om godkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af effektive udvendige lysfunktioner på køretøjer, som anvender lysemitterende dioder, som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra visse lette erhvervskøretøjer i forbindelse med den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Innovativ teknologi

Anvendelsen af effektive lysemitterende dioder i køretøjers udvendige lysfunktioner (»effektiv udvendig LED-lysfunktion«) godkendes som en innovativ teknologi, jf. artikel 11 i forordning (EU) 2019/631, til brug i lette erhvervskøretøjer, der drives af en forbrændingsmotor, der kan køre på benzin, diesel, flydende gas (LPG), komprimeret naturgas (CNG) eller E85, eller en kombination af disse brændstoffer, samt i hybride elkøretøjer med ikke-ekstern opladning (NOVC-HEV'er) af kategori N1, for hvilke det ukorrigerede målte brændstofforbrug og CO2-emissionsværdierne må anvendes i overensstemmelse med punkt 1.1.4 i tillæg 2 til underbilag 8 til bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151, og som kan køre på samme brændstoffer eller en kombination heraf, hvis den innovative teknologi anvendes i en eller flere af følgende udvendige køretøjslygter:

a) 

nærlys (herunder adaptive forlygtesystemer)

b) 

fjernlys

c) 

positionslys

d) 

tågeforlygte

e) 

tågebaglygte

f) 

retningsviserblinklygte fortil

g) 

retningsviserblinklygte bagtil

h) 

nummerpladebelysning

i) 

baklygte

j) 

hjørnebelysning

k) 

statisk kurvelyslygte

l) 

endemarkeringslys

m) 

sidemarkeringslys.

▼M1

n) 

baglygte.

▼B

Artikel 2

Ansøgning om certificering af CO2-besparelser

1.  
En fabrikant kan med henvisning til denne afgørelse ansøge en typegodkendende myndighed om certificering af CO2-besparelserne ved anvendelse af en eller flere effektive udvendige LED-lysfunktioner.
2.  
Fabrikanten sørger for, at ansøgningen om certificering ledsages af en verifikationsrapport fra et uafhængigt og godkendt organ, der bekræfter, at betingelserne i artikel 1 er opfyldt.
3.  
Hvis besparelserne er certificeret i henhold til artikel 3, sørger fabrikanten for, at de certificerede CO2-besparelser og miljøinnovationskoden som omhandlet i artikel 4, stk. 1, registreres i de pågældende køretøjers typeattest.

Artikel 3

Certificering af CO2-besparelser

1.  
Den typegodkendende myndighed sikrer, at CO2-besparelserne ved anvendelse af den innovative teknologi er bestemt ved hjælp af den metode, der er fastsat i bilaget.
2.  
Hvis en fabrikant ansøger om certificering af CO2-besparelser fra mere end en effektiv udvendig LED-lysfunktion som omhandlet i artikel 1 for en enkelt køretøjstype, bestemmer den typegodkendende myndighed, hvilken af de prøvede effektive udvendige LED-lysfunktioner, der giver de mindste CO2-besparelser, og registrerer denne laveste værdi i de relevante typegodkendelsesdokumenter.
3.  
Den typegodkendende myndighed registrerer de certificerede CO2-besparelser, der er bestemt i henhold til stk. 1 og 2, og den miljøinnovationskode, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i det relevante typegodkendelsesdokument.
4.  

Hvis den innovative teknologi monteres i et dobbeltbrændstofkøretøj eller et flex-brændstofkøretøj, registrerer den typegodkendende myndighed CO2-besparelserne således:

a) 

for dobbeltbrændstofkøretøjer, der kører på benzin eller gasformigt brændstof, værdien for CO2-besparelserne for LPG- eller CNG-brændstof

b) 

for flex-brændstofkøretøjer, der kører på benzin eller E85, værdien for CO2-besparelserne for benzin.

5.  
Den typegodkendende myndighed registrerer alle de elementer, der indgår i certificeringen, i en prøvningsrapport og opbevarer den sammen med den verifikationsrapport, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, og stiller oplysningerne til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning.
6.  
Den typegodkendende myndighed certificerer kun CO2-besparelserne, hvis den konstaterer, at den innovative teknologi opfylder betingelserne i denne afgørelses artikel 1, og hvis de opnåede CO2-besparelser er på 0,5 g CO2/km eller derover, jf. bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014.

Artikel 4

Miljøinnovationskode

1.  
Den innovative teknologi, der godkendes ved denne afgørelse, tildeles miljøinnovationskode 35.
2.  
De certificerede CO2-besparelser, der registreres med henvisning til den i stk. 1 nævnte miljøinnovationskode, kan tages i betragtning ved beregningen af fabrikanternes gennemsnitlige specifikke emissioner fra og med kalenderåret 2021.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.




BILAG

Metode til bestemmelse af CO2-besparelser ved effektive udvendige LED-lysfunktioner til anvendelse i lette erhvervskøretøjer

1.   INDLEDNING

I dette bilag fastsættes metoden til bestemmelse af kuldioxidemissionsbesparelser (CO2-besparelser) ved anvendelsen af effektive udvendige LED-lysfunktioner i en eller flere af de i artikel 1 oplistede udvendige køretøjslygter til brug i de lette erhvervskøretøjer, der er omhandlet i nævnte artikel.

2.   PRØVNINGSBETINGELSER

For NOVC-HEV'er må det maksimale spændingsniveau om bord ikke overstige 60 volt.

Prøvningsbetingelserne skal opfylde kravene i FN/ECE-regulativ nr. 4 ( 1 ), 6 ( 2 ), 7 ( 3 ), 19 ( 4 ), 23 ( 5 ), 38 ( 6 ), 48 ( 7 ), 91 ( 8 ), 100 ( 9 ), 112 ( 10 ), 119 ( 11 ) og 123 ( 12 ). Effektforbruget bestemmes i henhold til punkt 6.1.4 i FN/ECE-regulativ nr. 112 samt punkt 3.2.1 og 3.2.2 i bilag 10 til samme regulativ.

For AFS-nærlys (adaptivt forlygtesystem), som henhører under mindst to af klasserne C, E, V eller W som fastsat i tabel 1 i FN/ECE-regulativ nr. 123, foretages effektforbrugsmålinger ved LED-intensiteten i hver klasse (Pk), hvor k svarer til hver klasse angivet i tabel 1, jf. FN/ECE regulativ 123.

Hvis det er aftalt med den tekniske tjeneste, at klasse C er den repræsentative/gennemsnitlige LED-intensitet for køretøjsanvendelsen, udføres effektforbrugsmålingerne på samme måde som for alle andre udvendige LED-lysfunktioner, der indgår i kombinationen.



Tabel 1

Klasser af AFS-nærlys

Klasse

Se punkt 1.3 og fodnote 2 i FN/ECE-regulativ nr. 123

% LED-intensitet

Aktiveringsmodus (*1)

C

Basisnærlys (land)

100

50 km/t. < hastighed < 100 km/t.

Eller hvis ingen modus for en anden nærlysklasse er aktiveret (V, W, E)

V

By

85

Hastighed < 50 km/t.

E

Motorvej

110

Hastighed > 100 km/t.

W

Ugunstige betingelser

90

Vinduesvisker aktiv > 2 min.

(*1)   

Aktiveringshastigheden kontrolleres for hver enkelt køretøjsanvendelse i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 48, afsnit 6, kapitel 6.22, punkt 6.22.7.4.1 (klasse C), punkt 6.22.7.4.2 (klasse V), punkt 6.22.7.4.3 (klasse E) og punkt 6.22.7.4.4 (klasse W).

2.1.    Prøvningsudstyr

Følgende prøvningsudstyr benyttes:

a) 

en strømforsyningsenhed (dvs. en variabel strømforsyning)

b) 

to digitale multimetre; et til måling af jævnstrøm og et til måling af jævnstrømsspænding.

Figur 1 viser, hvordan prøveopstillingen kan se ud, hvis jævnstrømsspændingsmeteret er integreret i strømforsyningsenheden.

image Figur 1
Billede af prøveopstilling

2.2.    Bestemmelse af strømbesparelsen

2.2.1.    Måling af effektforbruget

Målingen af strømmen udføres ved en spænding på 13,2 V for hver effektive udvendige LED-lysfunktion, der indgår i en kombination. LED-moduler, der drives af et elektronisk styringsanlæg for lyskilder, måles som angivet af ansøgeren.

Fabrikanten kan anmode om yderligere målinger af strømmen ved andre spændinger, hvis behovet for at gøre dette kan påvises på grundlag af verificeret dokumentation.

I alle tilfælde foretages målingerne (n) for hver spænding mindst fem gange i træk. Den nøjagtige anvendte spænding og den målte strøm angives med fire decimaler.

Effektforbruget fastslås ved at multiplicere spændingen med den målte strøm. Det gennemsnitlige effektforbrug for hver effektiv udvendig LED-lysfunktion image [W] beregnes som angivet i formel 1 med fire decimaler, som medtages i beregningerne. Hvis der anvendes en stepmotor eller en elektronisk motorcontroller til at levere strøm til LED-lysene, medtages den elektriske last for denne komponent ikke i målingen.

image Formel 1

hvor:

image

er prøvningsspændingen for hver LED-lysfunktion i [V]

image

er den målte strøm for hver LED-lysfunktion i [A]

n

er antallet af målinger foretaget på prøven

j

henviser til en individuel måling af effektforbruget.

Hvis der er tale om AFS-nærlys, beregnes effektforbruget image [W] som gennemsnittet af LED-effektforbruget for hver klasse k, vægtet efter WLTP-tidsandelen pr. hastighedsinterval i overensstemmelse med formel 2.

image Formel 2

hvor:

image

er effektforbruget ved LED-intensiteten for hver klasse k som gennemsnittet af n målinger i træk [W]

K

er antallet af klasser forbundet med AFS-nærlys.

WLTP_share er WLTP-tidsandelen pr. hastighedsinterval i hver klasse, som angivet i tabel 2.



Tabel 2

WLTP-tidsandel pr. hastighedsinterval

Hastighedsinterval

WLTP_share

< 50 km/t.

0,588

50-100 km/t.

0,311

> 100 km/t.

0,101

Hvis AFS-nærlyset ikke er omfattet af alle de fire klasser, der er angivet i tabel 1, henføres WLTP_share for de manglende klasser til klasse C.

2.2.2.    Beregning af effektbesparelsen

Effektbesparelserne for hver effektiv udvendig LED-lysfunktion (ΔPi) [W] beregnes ud fra formel 3.

image Formel 3

hvor:

image

er effektforbruget for referencekøretøjslyset i [W]

image

er det gennemsnitlige effektforbrug for det miljøinnovative køretøjslys i [W].

Effektforbruget for de forskellige referencekøretøjslys er angivet i tabel 3.



Tabel 3

Effektforbrug for forskellige referencekøretøjslys

Køretøjslys

Effektforbrug (PB) [W]

Nærlys

137

Fjernlys

150

Positionslys

12

Nummerpladebelysning

12

Tågeforlygte

124

Tågebaglygte

26

Retningsviserblinklygte fortil

13

Retningsviserblinklygte bagtil

13

Baklygte

52

Hjørnebelysning

44

Statisk kurvelys

44

Endemarkeringslys (køretøjsbredde > 2,1 m)

12

Sidemarkeringslys (køretøjslængde > 6 m)

24

▼M1

Baglygte

12

▼B

3.   BEREGNING AF CO2-BESPARELSERNE

CO2-besparelserne beregnes ud fra formel 4.

image Formel 4

hvor:

v

er den gennemsnitlige kørehastighed for WLTP, som er 46,6 km/t.

ηA

er generatorens effektivitet, som er 0,67

UFi

er brugsfaktoren for køretøjslyset i som angivet i tabel 4

VPe

er det faktiske effektforbrug for hvert godkendt brændstof som angivet i tabel 5

CF

er brændstofomregningsfaktoren som angivet i tabel 6.



Tabel 4

Brugsfaktor for forskellige køretøjslys

Køretøjslys

Brugsfaktor (UF)

Nærlys

0,33

Fjernlys

0,03

Positionslys

0,36

Nummerpladebelysning

0,36

Tågeforlygte

0,01

Tågebaglygte

0,01

Retningsviserblinklygte fortil

0,15

Retningsviserblinklygte bagtil

0,15

Baklygte

0,01

Hjørnebelysning

0,019

Statisk kurvelys

0,039

Endemarkeringslys (køretøjsbredde > 2,1 m)

0,36

Sidemarkeringslys (køretøjslængde > 6 m)

0,36

▼M1

Baglygte

0,36

▼B



Tabel 5

Faktisk effektforbrug

Motortype

Faktisk effektforbrug VPe [l/kWh]

Benzin/E85

0,264

Benzin/E85, motor med turbolader

0,280

Diesel

0,220

LPG

0,342

LPG, motor med turbolader

0,363

 

Faktisk effektforbrug VPe [m3/kWh]

CNG (G20)

0,259

CNG (G20), motor med turbolader

0,275



Tabel 6

Brændstofomregningsfaktor

Brændstoftype

Omregningsfaktor (CF) [g CO2/l]

Benzin/E85

2 330

Diesel

2 640

LPG

1 629

 

Omregningsfaktor (CF) [g CO2/m3]

CNG (G20)

1 795

4.   BEREGNING AF USIKKERHEDEN I FORBINDELSE MED CO2-BESPARELSERNE

4.1.    Generel metode

Usikkerheden i forbindelse med CO2-besparelserne image [W] beregnes ud fra formel 5 og må ikke overstige 30 % af CO2-besparelserne.

image Formel 5

hvor:

m

er antallet af udvendige LED-lysfunktioner i prøvekombinationen

image

er den statistiske margen for effektforbruget af hver i'ende LED-lysfunktion monteret i det miljøinnovative køretøj, som beregnes ud fra formel 6.

image Formel 6

Hvis der er tale om AFS-nærlys, beregnes den statistiske margen for effektforbruget image [W] i stedet ud fra formel 7 og 8.

image Formel 7

image Formel 8

hvor:

n

er antallet af effektforbrugsmålinger, som er mindst fem i træk som anført i afsnit 2.2.1

i

svarer til hvert køretøjslys

j

henviser til en individuel måling af effektforbruget

image

er gennemsnittet af n-værdierne for Pk

K

er antallet af klasser forbundet med AFS-nærlys.

5.   AFRUNDING

CO2-besparelserne image og usikkerheden i forbindelse med CO2-besparelserne image afrundes til to decimaler.

Hver værdi i beregningen af CO2-besparelserne anvendes enten som eksakt værdi eller rundes op til det mindste antal decimaler, der gør, at den maksimale samlede virkning (dvs. den kombinerede virkning af alle afrundede værdier) på besparelserne er mindre end 0,25 g CO2/km.

6.   KONTROL I FORHOLD TIL MINIMUMSTÆRSKLEN FOR CO2-BESPARELSER

Den typegodkendende myndighed sikrer for hver type af et køretøj udstyret med effektive udvendige LED-lysfunktioner, at det minimumstærskelkriterium, der er angivet i artikel 9, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014, er opfyldt.

Ved kontrol af, om minimumstærskelkriteriet er opfyldt, tager den typegodkendende myndighed i overensstemmelse med formel 9 hensyn til de CO2-besparelser, der er bestemt i afsnit 3, og den usikkerhed, bestemt i afsnit 4.

image Formel 9

hvor:

▼M2

MT

er minimumstærsklen på 0,5 g CO2/km

▼B

image

er CO2-besparelserne [g CO2/km] som fastsat i afsnit 3

image

er usikkerheden i forbindelse med CO2-besparelserne beregnet i overensstemmelse med afsnit 4 [g CO2/km].

7.   CERTIFICERING AF CO2-BESPARELSERNE

De CO2-besparelser, der skal certificeres af den typegodkendende myndighed i overensstemmelse med artikel 11 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 427/2014 image [g CO2/km], er dem, der er beregnet ud fra formel 10.

CO2-besparelsen registreres i typegodkendelsesattesten for hver køretøjstype udstyret med effektive udvendige LED-lysfunktioner.

image Formel 10

hvor:

image

er CO2-besparelsen som bestemt som fastsat i afsnit 3 [g CO2/km]

image

er usikkerheden i forbindelse med CO2-besparelserne beregnet i overensstemmelse med afsnit 4 [g CO2/km]



( 1 )  EUT L 4 af 7.1.2012, s. 17.

( 2 )  EUT L 213 af 18.7.2014, s. 1.

( 3 )  EUT L 285 af 30.9.2014, s. 1.

( 4 )  EUT L 250 af 22.8.2014, s. 1.

( 5 )  EUT L 237 af 8.8.2014, s. 1.

( 6 )  EUT L 148 af 12.6.2010, s. 55.

( 7 )  EUT L 323 af 6.12.2011, s. 46.

( 8 )  EUT L 164 af 30.6.2010, s. 69.

( 9 )  EUT L 302 af 28.11.2018, s. 114.

( 10 )  EUT L 250 af 22.8.2014, s. 67.

( 11 )  EUT L 89 af 25.3.2014, s. 101.

( 12 )  EUT L 222 af 24.8.2010, s. 1.