02016R0369 — DA — 01.02.2020 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/369 af 15. marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen (EUT L 070 af 16.3.2016, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
L 117 |
3 |
15.4.2020 |
||
RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/369
af 15. marts 2016
om ydelse af nødhjælp i Unionen
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastlægges en ramme, inden for hvilken EU-nødhjælp kan ydes gennem specifikke foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation i tilfælde af en igangværende eller potentiel naturkatastrofe eller menneskeskabt katastrofe. Sådan nødhjælp kan kun gives, hvis katastrofens ekstraordinære omfang og virkninger er sådan, at de har alvorlige og vidtspændende humanitære konsekvenser i en eller flere medlemsstater, og kun under ekstraordinære omstændigheder, hvor intet andet instrument, der er til rådighed for medlemsstaterne og Unionen, er tilstrækkeligt.
2. Nødhjælp i henhold til denne forordning skal være til støtte for og supplere den berørte medlemsstats foranstaltninger. Med henblik herpå skal der sikres nært samarbejde og samråd med den berørte medlemsstat.
Artikel 2
Aktivering af nødhjælp
1. Afgørelsen om at aktivere nødhjælpen i henhold til denne forordning, i tilfælde af en igangværende eller potentiel katastrofe, træffes af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen, i givet fald med angivelse af aktiveringens varighed.
2. Rådet behandler straks Kommissionens forslag som omhandlet i stk. 1 og træffer i overensstemmelse med, hvor meget sagen haster, afgørelse om aktivering af nødhjælpen.
Artikel 3
Støtteberettigede foranstaltninger
1. I medfør af denne forordning ydes der behovsbaseret nødhjælp, der supplerer de berørte medlemsstaters indsats for at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelige lidelser og værne om den menneskelige værdighed, hvor dette behov måtte opstå som følge af en katastrofe, jf. artikel 1, stk. 1. Uden at dette berører aktiveringsfristen, jf. artikel 2, stk. 1, kan der også ydes nødhjælp til imødekommelse af behov i tiden efter en katastrofe eller for at forhindre en genopblussen heraf.
2. Nødhjælp som omhandlet i denne artikels stk. 1 kan omfatte humanitære bistandsforanstaltninger, som er berettigede til finansiel støtte fra Unionen i medfør af artikel 2, 3 og 4 i forordning (EF) nr. 1257/96, og kan således omfatte bistands-, nødhjælps- og, såfremt det er nødvendigt, beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at beskytte og bevare menneskeliv ved katastrofer eller i tiden umiddelbart derefter. Nødhjælp kan også indebære finansiering af andre udgifter med direkte tilknytning til gennemførelsen af nødhjælp i henhold til nærværende forordning. Nødhjælpen kan navnlig anvendes til finansiering af de foranstaltninger, der er fastsat i bilaget.
3. Uden at det berører stk. 4, tildeles og gennemføres nødhjælp ydet i medfør af denne forordning i overensstemmelse med de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.
4. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, gennemføres af Kommissionen eller af partnerorganisationer, der udvælges af Kommissionen. Som partnerorganisationer kan Kommissionen navnlig vælge ikkestatslige organisationer, medlemsstaternes særlige tjenester, nationale myndigheder og andre offentlige organer, internationale organisationer og deres agenturer samt, hvis det er hensigtsmæssigt og nødvendigt for gennemførelsen af en foranstaltning, andre organisationer og enheder, der har den fornødne ekspertise eller har aktiviteter i de sektorer, der er relevante for katastrofenødhjælp, såsom private tjenesteudbydere, udstyrsproducenter samt videnskabsfolk og forskningsinstitutioner. I den forbindelse opretholder Kommissionen et tæt samarbejde med den berørte medlemsstat.
Artikel 4
Former for finansiel bistand og gennemførelsesprocedurer
1. Kommissionen gennemfører Unionens finansielle støtte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ( 1 ). Navnlig gennemføres EU-finansiering af hjælpeforanstaltninger i henhold til nærværende forordning ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, litra a) henholdsvis c).
2. Nødhjælp ydet i medfør af nærværende forordning finansieres over Unionens almindelige budget og gennem eventuelle bidrag fra medlemsstater og andre offentlige eller private donorer, som udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
3. EU-finansiering af hjælpeforanstaltninger i medfør af nærværende forordning, som skal gennemføres ved direkte forvaltning, kan tildeles direkte af Kommissionen uden indkaldelses af forslag, i overensstemmelse med artikel 195 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Kommissionen kan med henblik herpå indgå rammekontrakter for partnerskaber eller gøre brug af eksisterende rammekontrakter for partnerskaber indgået i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96.
4. Når Kommissionen gennemfører nødhjælpsforanstaltninger via ikkestatslige organisationer, anses kriterierne for finansiel og operationel kapacitet for opfyldt, såfremt der mellem den pågældende organisation og Kommissionen foreligger en gældende rammekontrakt for partnerskab, som er indgået i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96.
5. Der kan i medfør af denne forordning ydes nødhjælp i følgende former:
fælles udbud med medlemsstaterne som omhandlet i artikel 165, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, hvor medlemsstaterne fuldt ud kan erhverve, leje eller lease den kapacitet, der indkøbes i fællesskab
udbud gennemført af Kommissionen på medlemsstaternes vegne på grundlag af en aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne
udbud gennemført af Kommissionen med denne som engrosled, der køber, oplagrer og videresælger eller donerer varer og tjenesteydelser, herunder udlejningsydelser, til medlemsstaterne eller partnerorganisationer udvalgt af Kommissionen.
6. I tilfælde af en udbudsprocedure som omhandlet i stk. 5, litra b), indgås de efterfølgende kontrakter af en af følgende:
Kommissionen, hvorved tjenesteydelserne eller varerne skal udføres for eller leveres til medlemsstaterne eller partnerorganisationer udvalgt af Kommissionen
de deltagende medlemsstater, hvorved de direkte skal erhverve, leje eller lease den kapacitet, som Kommissionen har indkøbt til dem.
7. I tilfælde af udbudsprocedurer som omhandlet i stk. 5, litra b) og c), følger Kommissionen reglerne i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 i forbindelse med sine egne indkøb.
Artikel 5
Støtteberettigede omkostninger
1. EU-finansiering kan anvendes til at dække alle nødvendige direkte omkostninger med henblik på at gennemføre de støtteberettigede foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3, herunder indkøb, forberedelse, indsamling, transport, lagring og distribution af varer og tjenester i forbindelse med disse foranstaltninger, samt investeringsomkostninger i forbindelse med foranstaltninger eller projekter, der er direkte knyttet til opfyldelsen af målene for den nødhjælp, der aktiveres i overensstemmelse med denne forordning.
2. Partnerorganisationernes indirekte omkostninger kan også dækkes i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
3. EU-finansiering kan også anvendes til at dække udgifter, der vedrører den forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendig for forvaltningen af den nødhjælp, der ydes i henhold til denne forordning.
4. I henhold til denne forordning kan EU-finansiering af nødhjælp anvendes til at dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger.
5. Udgifter, der afholdes af en partnerorganisation inden datoen for indgivelsen af en ansøgning om finansiering, kan være berettigede til EU-støtte.
Artikel 6
Komplementaritet og sammenhæng i Unionens indsats
Der tilstræbes synergi og komplementaritet med Unionens øvrige instrumenter, særlig med hensyn til de instrumenter, hvorunder der tilbydes en form for bistand eller hjælp i nødsituationer, f.eks. forordning (EF) nr. 2012/2002, afgørelse nr. 1313/2013/EU, forordning (EF) nr. 1257/96, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 ( 2 ), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 ( 3 ), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 ( 4 ), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 ( 5 ) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 ( 6 ).
Artikel 7
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
1. Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning.
2. Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.
3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 ( 7 ) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ( 8 ) foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til denne forordning.
4. Kontrakter og aftaler om tilskud samt aftaler med internationale organisationer og medlemsstaternes særlige tjenester som følge af gennemførelsen af denne forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådanne kontroller og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, jf. dog stk. 1, 2 og 3.
Artikel 8
Overvågning og evaluering
1. Foranstaltninger, der får økonomisk støtte i medfør af denne forordning, overvåges jævnligt. Senest 12 måneder efter aktivering af nødhjælpen med henblik på en specifik situation, jf. artikel 2, forelægger Kommissionen Rådet en rapport og, om nødvendigt, forslag om at bringe den til ophør.
2. Kommissionen forelægger senest den 17. marts 2019 Rådet en evaluering af anvendelsen af denne forordning sammen med anbefalinger om, hvad der videre bør ske med denne forordning, og, om nødvendigt, forslag med henblik på at ændre eller bringe den til ophør.
Artikel 9
Ikrafttræden og aktivering
1. Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Rådet træffer herved afgørelse om at aktivere nødhjælpen i henhold til denne forordning fra dagen for dens ikrafttræden med henblik på den nuværende tilstrømning af flygtninge og migranter til Unionen for en periode på tre år.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Støtteberettigede foranstaltninger
Følgende foranstaltninger kan finansieres i tilfælde af pandemier, som har omfattende følger:
midlertidig forstærkning af sundhedspersonalet, udveksling af sundhedspersonale, værtskab for udenlandske patienter eller anden form for gensidig hjælp
indretning af midlertidige sundhedsfaciliteter og midlertidig udvidelse af eksisterende sundhedsfaciliteter for at lette presset på eksisterende strukturer og øge den samlede kapacitet på sundhedsområdet
aktiviteter til støtte for administration af omfattende anvendelse af medicinske undersøgelser og forberedelse af de nødvendige videnskabelige undersøgelsesstrategier og -protokoller
oprettelse af midlertidige karantænefaciliteter og andre passende foranstaltninger ved Unionens grænser
udvikling, fremstilling eller indkøb og distribution af lægemidler og medicinsk udstyr
forøgelse og omlægning af kapacitet til fremstilling af lægemidler og medicinsk udstyr som omhandlet i litra e) til afhjælpning af forsyningsknaphed
opretholdelse af beholdningen af lægemidler og medicinsk udstyr som omhandlet i litra e) og af adgangen hertil
foranstaltninger til støtte for den indsats, der er nødvendig for at opnå godkendelse af brugen af lægemidler og medicinsk udstyr som omhandlet i litra e), hvis dette er nødvendigt
foranstaltninger til udvikling af hensigtsmæssige metoder til at følge udviklingen i pandemien og resultaterne af de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe den
tilrettelæggelse af kliniske ad hoc-forsøg med potentielle behandlinger eller diagnosemetoder i overensstemmelse med de forsøgsnormer, der er vedtaget på EU-plan
videnskabelig validering af lægemidler og medicinsk udstyr, herunder potentielle nye forsøgsmetoder.
Ovenstående liste er ikke udtømmende.
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse 2007/125/RIA (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 93).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 112).
( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).
( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).
( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
( 8 ) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).