02014R1305 — DA — 18.04.2021 — 003.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

Ændret ved:

▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1305/2014

af 11. december 2014

om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006

(EØS-relevant tekst)

Artikel 1

Genstand

Kommissionen vedtager herved den tekniske specifikation for interoperabilitet (TSI), jf. bilaget, gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union.

Artikel 2

Anvendelsesområde

TSI'en finder ikke anvendelse på de tilfælde, der er omhandlet i direktiv 2008/57/EF, artikel 1, stk. 3.

Artikel 3

Ajourføring og indberetning om tekniske dokumenter

Agenturet offentliggør på sit websted de lokalitetskoder og virksomhedskoder, der er omhandlet i bilagets punkt 4.2.11.1 (litra b) og d)), og de tekniske dokumenter, der er omhandlet i bilagets punkt 7.2 i bilaget, og aflægger rapport til Kommissionen om, hvordan arbejdet med dem skrider frem.

Kommissionen underretter medlemsstaterne om udviklingen i dette arbejde gennem det udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 2008/57/EF.

Artikel 4

Overensstemmelse med banenet i tredjelande

For godstogsforbindelser til og fra tredjelande er efterlevelsen af kravene i TSI'en i bilaget betinget af, at enheder uden for Den Europæiske Union stiller oplysninger til rådighed, medmindre der foreligger bilaterale aftaler om udveksling af oplysninger i overensstemmelse med denne TSI.

Artikel 5

Gennemførelse

Artikel 6

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 62/2006 ophæves ved nærværende forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 7

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M3

BILAG

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.    INDLEDNING

1.1.    Forkortelser

1.2.    Referencedokumenter

1.3.    Teknisk anvendelsesområde

Denne tekniske specifikation for interoperabilitet (TSI) vedrører delområdet »anvendelser i godstrafikken« af delsystemet trafiktelematik i det transeuropæiske jernbanesystem, jf. direktiv (EU) 2016/797, bilag II, under »funktionelt definerede områder« i listen over delsystemer, og afsnit 2.6, litra b), i samme bilag.

Denne TSI har til formål at sikre effektiv udveksling af oplysninger ved at fastsætte tekniske rammer, der gør det muligt at tilrettelægge en transportproces, der er så økonomisk levedygtig som muligt. Den omfatter anvendelser af trafiktelematik for godstrafikken og styring af forbindelser med andre transportmidler, hvilket indebærer, at den er rettet mod transportydelserne fra en jernbanevirksomhed generelt og ikke kun mod togdriften. Sikkerhedsforhold tages kun i betragtning for så vidt angår dataelementers eksistens; disses dataværdier får ingen indvirkning på togdriftens sikkerhed, og overensstemmelse med TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken kan ikke betragtes som opfyldelse af sikkerhedskrav.

TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken har også indflydelse på betingelserne for brugernes anvendelse af jernbanetransport. Udtrykket »brugerne« henviser her ikke blot til infrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne, men også til alle andre tjenesteydere, som f.eks. vognleverandører og intermodale operatører, og til kunderne.

1.4.    Geografisk anvendelsesområde

TSI'en anvendes på Den Europæiske Unions net som defineret i bilag I, punkt 1, i direktiv (EU) 2016/797.

2.    DEFINITION AF DELSYSTEM OG ANVENDELSESOMRÅDE

2.1.    Funktion inden for TSI'ens anvendelsesområde

Delsystemet trafiktelematik for godstrafikken er defineret i direktiv (EU) 2016/797, bilag II, punkt 2.6, litra b).

Det omfatter navnlig:

2.2.    Funktioner uden for TSI'ens anvendelsesområde

Betalings- og faktureringssystemer for kunder ligger uden for denne TSI's anvendelsesområde, og det samme gælder systemer til betaling og fakturering blandt forskellige tjenesteydere som f.eks. jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere. Den systemopbygning, som ligger bag dataudvekslingen i overensstemmelse med punkt 4.2 (Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet), rummer imidlertid de oplysninger, der er nødvendige som grundlag for betaling af transportydelserne.

Den langsigtede køreplanlægning ligger uden for denne TSI's anvendelsesområde. Alligevel vil der på nogle punkter blive henvist til resultaterne af denne langsigtede planlægning, hvis der er en sammenhæng med effektiviteten af den informationsudveksling, der er nødvendig for togdriften.

2.3.    Oversigt over beskrivelsen af delsystemer

2.3.1.    Relevante processer

Set ud fra en kundes behov består en af tjenesteydelserne i at tilrettelægge og forvalte transportforbindelsen i henhold til den kontrakt, der er indgået mellem den primære jernbanevirksomhed og kunden.

Den primære jernbanevirksomhed er kundens centrale kontaktpunkt. Hvis mere end én jernbanevirksomhed indgår i transportkæden, har den primære jernbanevirksomhed desuden ansvaret for koordineringen med de øvrige jernbanevirksomheder. Denne tjenesteydelse kan også leveres af en speditør eller en anden enhed.

I overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/797 finder denne TSI for jernbanegodstransport kun anvendelse på infrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders/primære jernbanevirksomheders dataudveksling. Denne TSI gør det muligt for den primære jernbanevirksomhed at levere kunden oplysninger om følgende:

Til leveringen af disse oplysninger er der fastlagt TSI-konforme meddelelser i punkt 4.

Både almindelige og primære jernbanevirksomheder skal generelt som minimum kunne:

Håndtering af tomme vogne bliver særlig relevant, når det drejer sig om interoperable vogne. Der er i princippet ingen forskel på at håndtere læssede og tomme vogne. Transport af tomme vogne bygger også på forsendelsesordrer, og den vognparkforvalter, der står for de tomme vogne, skal betragtes som en kunde.

3.    VÆSENTLIGE KRAV

3.1.    Efterlevelse af de væsentlige krav

I henhold til direktiv (EU) 2016/797 skal Den Europæiske Unions jernbanesystem, delsystemerne og interoperabilitetskomponenterne opfylde de væsentlige krav, som er fastsat i direktivets bilag III.

Inden for denne TSI's anvendelsesområde sikres det, at delsystemet opfylder de væsentlige krav, som er anført i denne TSI's punkt 3, ved efterlevelse af de specifikationer, der beskrives i punkt 4 (Karakterisering af delsystemet).

3.2.    Aspekter ved de væsentlige krav

De væsentlige krav vedrører:

I henhold til direktiv (EU) 2016/797 består de væsentlige krav både af generelle krav, der gælder for hele det transeuropæiske jernbanesystem, og særlige krav, der gælder for de enkelte delsystemer og deres komponenter.

3.3.    Aspekter, der vedrører de generelle krav

De generelle kravs relevans for delsystemet trafiktelematik for godstrafikken bestemmes således:

3.3.1.    Sikkerhed

De væsentlige krav 1.1.1, 1.1.2, 1.1.3, 1.1.4 og 1.1.5 i bilag III til direktiv (EU) 2016/797 er ikke relevante for delsystemet trafiktelematik.

3.3.2.    Driftssikkerhed og disponibilitet

»Overvågning og vedligeholdelse af faste eller mobile dele, der indgår i togtrafikken, skal tilrettelægges, gennemføres og kvantificeres således, at delene forbliver funktionsdygtige under specificerede forhold.«

Dette væsentlige krav opfyldes ved hjælp af følgende kapitler:

3.3.3.    Sundhed

De væsentlige krav 1.3.1 og 1.3.2 i bilag III til direktiv (EU) 2016/797 er ikke relevante for delsystemet trafiktelematik.

3.3.4.    Miljøbeskyttelse

De væsentlige krav 1.4.1, 1.4.2, 1.4.3, 1.4.4 og 1.4.5 i bilag III til direktiv (EU) 2016/797 er ikke relevante for delsystemet trafiktelematik.

3.3.5.    Teknisk kompatibilitet

Det væsentlige krav 1.5 i bilag III til direktiv (EU) 2016/797 er ikke relevant for delsystemet trafiktelematik.

3.3.6.    Tilgængelighed

Det væsentlige krav 1.6 i bilag III til direktiv (EU) 2016/797 er ikke relevant for delsystemet trafiktelematik.

4.    KARAKTERISERING AF DELSYSTEMET

4.1.    Indledning

Det jernbanesystem, som direktiv (EU) 2016/797 finder anvendelse på, og som delsystemet trafiktelematik for godstrafikken er et led i, er et integreret system, hvis indre sammenhæng skal verificeres. Det skal bl.a. kontrolleres, at sammenhængen er til stede for delsystemets specifikationer, dets grænseflader til det system, det indgår i, og drifts- og vedligeholdelsesreglerne.

På baggrund af alle gældende væsentlige krav kan delsystemet trafiktelematik for godstrafikken karakteriseres som følger:

4.2.    Funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 omfatter de funktionelle og tekniske specifikationer af delsystemet følgende parametre:

I tillæg til bestemmelserne i punkt 4 og dets underpunkter kan en interessepart udveksle de meddelelser, der er omhandlet i punkt 4.2.2.3 (kun under togkørsel eller under forberedelse af togkørsel), 4.2.4.2, 4.2.4.3, 4.2.5.2, 4.2.6.3 og 4.2.6.4 med andre interesseparter, der beskæftiger sig med den samme godstransport, på betingelse af at interesseparterne kan identificeres. Afsenderen af disse udvekslinger af meddelelser kan opkræve betaling herfor.

Den primære jernbanevirksomhed har ansvaret for at levere oplysninger til kunden i henhold til den kontraktlige aftale.

Dataspecifikationerne beskrives i detaljer i datakataloget. De obligatoriske meddelelses- og dataformater i dette katalog er fastsat i dokumentet »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«, jf. tillæg I. Derudover kan andre eksisterende standarder benyttes til samme formål, hvis de involverede parter har indgået en særlig aftale om anvendelse af disse standarder, især for kombineret/intermodal transport inden for de medlemsstater, der grænser op til tredjelande.

Generelle bemærkninger om meddelelsesstrukturen

Meddelelserne inddeles i to datasæt:

Hvis en meddelelse eller et dataelement er angivet som fakultativt i denne forordning, træffer de berørte parter afgørelse om anvendelse af den. Der skal foreligge en kontraktlig aftale om anvendelsen af disse meddelelser og dataelementer. Hvis fakultative elementer i datakataloget under visse forhold er obligatoriske, skal dette anføres i datakataloget.

4.2.1.    Data på fragtbreve

4.2.1.1.    Kundens fragtbrev

Kunden sender fragtbrevet til den primære jernbanevirksomhed. Det skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at overføre en forsendelse fra afsenderen til modtageren i henhold til »fælles regler for kontrakten om international befordring af gods med jernbane (CIM)« og »fælles regler for kontrakten om anvendelse af vogne i international jernbanedrift (CUV)«. Den primære jernbanevirksomhed skal supplere med yderligere oplysninger. En delmængde af dataene i fragtbrevet, bl.a. de supplerende oplysninger, er beskrevet nærmere i følgende dokumenter: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix A (Wagon/ILU Trip Planning)« og »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model [4]«, jf. tillæg I til denne forordning.

Ved togdrift med fri adgang er den primære jernbanevirksomhed, som har indgået aftalen med kunden, i besiddelse af alle nødvendige oplysninger, når der er suppleret med de tilgængelige data. Der er ikke behov for at udveksle meddelelser med andre jernbanevirksomheder. Disse oplysninger udgør desuden grundlaget for en kanalansøgning med kort varsel, hvis en sådan er nødvendig for at gennemføre den transport, fragtbrevet vedrører.

De følgende meddelelser anvendes, når der ikke er tale om fri adgang. Meddelelsernes indhold kan også danne grundlag for en kanalansøgning med kort varsel, hvis en sådan er nødvendig for at gennemføre transporten.

4.2.1.2.    Forsendelsesordrer

Forsendelsesordren er primært en delmængde af oplysningerne i fragtbrevet. Den skal af den primære jernbanevirksomhed videresendes til de jernbanevirksomheder, der medvirker i transportkæden. Forsendelsesordren skal indeholde de oplysninger, som en jernbanevirksomhed har brug for, når den skal udføre den del af transporten, som den er ansvarlig for, frem til overdragelsen til næste jernbanevirksomhed.

Forsendelsesordrens obligatoriske datastruktur og dens detaljerede formater er opført under »Consignment Order Message« i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

Hovedindholdet af forsendelsesordrerne er:

4.2.2.    Kanalansøgning og tildeling af kanaler

4.2.2.1.    Indledende bemærkninger

Kanalen definerer de data, der skal lagres om den søgte, den accepterede og den faktisk benyttede kanal og om togkarakteristika for hvert afsnit af kanalen. I det følgende beskrives de oplysninger, som skal stilles til rådighed for infrastrukturforvalteren og/eller tildelingsorganet. Disse oplysninger skal ajourføres, hver gang der forekommer en ændring. Oplysningerne om årlig kanal skal derfor gøre det muligt at hente data om kortfristede ændringer. Navnlig skal den primære jernbanevirksomhed underrette berørte kunder.

Kortfristet kanalansøgning

Af hensyn til exceptionelle situationer, der kan opstå under kørslen, eller på grund af transportefterspørgsel med kort varsel skal en jernbanevirksomhed eller en ansøger have mulighed for at få en ad hoc-kanal i banenettet.

Jernbanevirksomheden/ansøgeren skal i rollen som ansvarlig ansøger forsyne infrastrukturforvalteren med alle nødvendige data om, hvor og hvornår toget skal køre, og om de fysiske kendetegn, i det omfang de har interaktion med infrastrukturen. Disse krav gælder for alle kortfristede kanalansøgninger og relaterede meddelelser. Der fastsættes ikke nogen minimumstidsramme herfor på europæisk plan. Minimumstidsrammer kan fastsættes i netredegørelsen.

Kortfristet kanalansøgning omfatter ikke forhold vedrørende trafikstyring. Tidsgrænsen mellem kortfristede kanaler og kanalændringer inden for rammerne af trafikstyringen fastlægges i lokale aftaler og kan være angivet i netredegørelsen.

Krav vedrørende en jernbanevirksomheds/ansøgers/infrastrukturforvalters ansvarsområder under kanalansøgnings- og tildelingsprocesserne er ikke omfattet af denne forordning. De relevante oplysninger findes i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 ( 1 ) (TSI'en om drift og trafikstyring).

4.2.2.2.    Meddelelsen »Kanalansøgning«

En jernbanevirksomhed/ansøger, der indtager rollen som ansvarlig ansøger, sender meddelelsen »Kanalansøgning« til infrastrukturforvalteren/tildelingsorganet for at ansøge om en kanal.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Kanalsøgning« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«, jf. tillæg I.

4.2.2.3.    Meddelelsen »Kanalkarakteristika«

Den infrastrukturforvalter/det tildelingsorgan, der indtager rollen som planlæggende infrastrukturforvalter, sender meddelelsen »Kanalkarakteristika« til den ansøgende jernbanevirksomhed/ansøger som svar på dennes kanalansøgning.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Kanalkarakteristika« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.2.4.    Meddelelsen »Kanal bekræftet«

Den ansøgende jernbanevirksomhed/ansøger, der indtager rollen som ansvarlig ansøger, sender meddelelsen »Kanal bekræftet« for at bekræfte den kanal, som infrastrukturforvalteren/tildelingsorganet har foreslået.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Kanal bekræftet« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.2.5.    Meddelelsen »Kanalkarakteristika afvist«

Den ansøgende jernbanevirksomhed/ansøger, der indtager rollen som ansvarlig ansøger, sender meddelelsen »Kanalkarakteristika afvist« til den relevante infrastrukturforvalter/det relevante tildelingsorgan for at afvise de foreslåede kanalkarakteristika.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Kanalkarakteristika afvist« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.2.6.    Meddelelsen »Kanal annulleret«

Den ansøgende jernbanevirksomhed/ansøger, der indtager rollen som ansvarlig ansøger (i planlægningsfasen) eller rollen som ansvarlig jernbanevirksomhed (under togkørsel), sender meddelelsen »Kanal annulleret« til den relevante infrastrukturforvalter/det relevante tildelingsorgan for at annullere en hel kanal eller en del af en kanal, der allerede er bekræftet.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Kanal annulleret« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.2.7.    Meddelelsen »Kanal ikke ledig«

Den relevante infrastrukturforvalter/det relevante tildelingsorgan, der indtager rollen som planlæggende infrastrukturforvalter (i planlægningsfasen) eller som ansvarlig infrastrukturforvalter (under togkørsel), sender meddelelsen »Kanal ikke ledig« til den jernbanevirksomhed/ansøger, der er indgået aftale med, hvis den kanal, der er bekræftet af jernbanevirksomheden/ansøgeren, ikke længere er ledig.

Infrastrukturforvalteren skal underrette jernbanevirksomheden så snart denne bliver vidende om, at togkanalen ikke er ledig. Meddelelsen »Kanal ikke ledig« kan sendes når som helst fra det tidspunkt togkanalen bestilles til togets afgang. Årsagen til denne meddelelse kan f.eks. være en afbrydelse på kanalen.

Meddelelsen »Kanal ikke ledig« betyder, at kanalen eller en del af kanalen ikke kan bruges og ikke længere eksisterer.

Hvis en alternativ kanal er til rådighed skal infrastrukturforvalteren sammen med denne meddelelse, eller så snart denne bliver vidende om kanalen, uden forudgående anmodning fra jernbanevirksomheden sende et alternativt forslag. Dette gøres ved anvendelse af meddelelsen »Kanalkarakteristika« knyttet til meddelelsen »Kanal ikke ledig«. Hvis et alternativt forslag ikke er muligt, skal infrastrukturforvalteren meddele jernbanevirksomheden dette med det samme.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Kanal ikke ledig« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.2.8.    Meddelelsen »Kvittering for modtagelse«

Den, der modtager en meddelelse, sender meddelelsen »Kvittering for modtagelse« til afsenderen af den relevante meddelelse som kvittering for, at modtagerens eksisterende IT-system har modtaget meddelelsen.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Kvittering for modtagelse« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.3.    Klargøring af tog

4.2.3.1.    Generelle bemærkninger

Dette parameter beskriver, hvilke meddelelser der skal udveksles under klargøringen af tog frem til togstart.

Klargøring af tog omfatter kontrol af kompatibiliteten mellem tog og rute. Denne kontrol udføres af jernbanevirksomheden på grundlag af de berørte infrastrukturforvalteres beskrivelse af infrastrukturen og de begrænsninger, der gælder på den.

Hvis et tog overtages helt af den næste jernbanevirksomhed, sender den ansvarlige jernbanevirksomhed »Togets oprangering« til den næste ansvarlige jernbanevirksomhed. Ifølge kontraktlige aftaler skal den ansvarlige jernbanevirksomhed også sende denne meddelelse til infrastrukturforvalteren hhv. infrastrukturforvalterne. Dette gælder også, hvis kanalen er bestilt af en anden ansvarlig ansøger, som har givet den ansvarlige jernbanevirksomhed fuldmagt til togkørslen. Desuden forbliver den ansvarlige jernbanevirksomhed partner i forbindelse med dataudvekslingen med infrastrukturforvalteren, hvis den giver togkørslen i underentreprise til en anden jernbanevirksomhed.

Hvis togets oprangering ændres noget sted, skal denne meddelelse sendes igen med oplysninger, som den ansvarlige jernbanevirksomhed har ajourført.

4.2.3.2.    Meddelelsen »Togets oprangering«

Den ansvarlige jernbanevirksomhed sender meddelelsen »Togets oprangering« til den næste ansvarlige jernbanevirksomhed involveret i godstransporten og til den primære jernbanevirksomhed. Ifølge netredegørelsen skal den ansvarlige jernbanevirksomhed også sende meddelelsen »Togets oprangering« til infrastrukturforvalteren hhv. infrastrukturforvalterne.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Togets oprangering« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

I gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 (TSI'en om drift og trafikstyring), punkt 4.2.2.7.2, er der fastsat mindstekrav til dataindholdet i udvekslingen af meddelelser om togets oprangering mellem jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter.

4.2.3.3.    Meddelelsen »Tog klart«

Den ansvarlige jernbanevirksomhed sender infrastrukturforvalteren en »Tog klart«-meddelelse, hver gang et tog er klar til at sætte i gang efter klargøring, medmindre de nationale forskrifter tillader infrastrukturforvalteren at godtage køreplanen som »Tog klart«-meddelelse.

I tilfælde af kombineret transport sender terminaloperatøren meddelelsen »Tog klart« til jernbanevirksomheden, hver gang en vogn er klar til at sætte i gang. Den jernbanevirksomhed, der stiller trækkraft til rådighed for infrastrukturforvalterens indkørselspunkt, sender meddelelsen »Tog klart« til den jernbanevirksomhed, der driver togforbindelsen på infrastrukturforvalterens net.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Tog klart« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.4.    Togkørselsoplysninger og togkørselsprognose

4.2.4.1.    Generelle bemærkninger

I dette grundparameter fastlægges togkørselsoplysninger og togkørselsprognoser. Det skal foreskrive, hvordan dialogen mellem infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed skal opretholdes med henblik på udveksling af togkørselsoplysninger og togkørselsprognoser.

Dette grundparameter fastlægger, hvordan infrastrukturforvalteren på det relevante tidspunkt skal sende togkørselsoplysninger til jernbanevirksomheden og til den næstfølgende infrastrukturforvalter, der er involveret i togkørslen.

Med togkørselsoplysninger orienteres om togets øjeblikkelige status ved rapporteringspunkter, som der er indgået aftale om.

Togkørselsprognosen anvendes til at give oplysninger om forventet tid ved prognosepunkter, som der er indgået aftale om. Meddelelsen skal sendes fra infrastrukturforvalteren til jernbanevirksomheden og den næstfølgende infrastrukturforvalter, der er involveret i kørslen.

Der skal være fastsat rapporteringspunkter for togkørslen i kontraktlige aftaler.

Denne udveksling af oplysninger mellem jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere finder altid sted mellem den ansvarlige infrastrukturforvalter og den ansvarlige jernbanevirksomhed, der har ansvaret for togkørslen. Dette gælder også, hvis kanalen er bestilt af en anden ansvarlig ansøger, som har givet den ansvarlige jernbanevirksomhed fuldmagt til togkørslen. Desuden forbliver den ansvarlige jernbanevirksomhed partner i forbindelse med dataudvekslingen med infrastrukturforvalteren, hvis den giver togkørslen i underentreprise til en anden jernbanevirksomhed.

I henhold til en kontraktlig aftale skal den primære jernbanevirksomhed sende Togkørselsprognose og Togkørselsoplysninger til kunden. De to parter skal fastlægge rapporteringspunkterne i aftalen.

4.2.4.2.    Meddelelsen »Togkørselsprognose«

Infrastrukturforvalteren skal sende denne meddelelse til den jernbanevirksomhed, der kører toget, for overdragelsespunkter, overgangspunkter og togets bestemmelsessted, jf. punkt 4.2.4.1.

I tilfælde af kombineret transport i henhold til en kontraktlig aftale skal den primære jernbanevirksomhed/ansvarlige jernbanevirksomhed sikre, at meddelelsen »Togkørselsprognose« sendes til terminaloperatøren.

Derudover skal infrastrukturforvalteren sende jernbanevirksomheden meddelelsen for andre rapporteringspunkter i henhold til aftalen mellem jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter.

Der kan også sendes en togkørselsprognose, før toget begynder at køre. Angående yderligere forsinkelser, der opstår mellem to rapporteringspunkter, skal der defineres en tærskel i aftalen mellem jernbanevirksomheden og den infrastrukturforvalter, til hvem der skal sendes en første eller ny prognose. Er forsinkelsens omfang ukendt, skal infrastrukturforvalteren sende en meddelelse om driftsforstyrrelse (se punkt 4.2.5: Oplysninger om driftsforstyrrelse).

Meddelelsen »Togkørselsprognose« skal angive tidsprognosen for prognosepunkter i overensstemmelse med aftalen.

Infrastrukturforvalteren sender denne meddelelse til den næstfølgende infrastrukturforvalter, der er involveret i togkørslen.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Togkørselsprognose« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.4.3.    Meddelelsen »Togkørselsoplysninger« og meddelelsen »Årsag til togforsinkelse«

Infrastrukturforvalteren skal sende meddelelsen »Togkørselsoplysninger« til den ansvarlige jernbanevirksomhed, der kører toget ved:

Så snart årsagen til forsinkelsen er kendt (første antagelse), og i tilfælde af ajourføring om årsagen til forsinkelsen, bør infrastrukturforvalteren sende denne til den ansvarlige jernbanevirksomhed ved hjælp af den særskilte meddelelse »Årsag til togforsinkelse«.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Togkørselsoplysninger« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«, jf. tillæg I.

4.2.5.    Oplysninger om driftsforstyrrelse

4.2.5.1.    Generelle bemærkninger

Dette grundparameter fastlægger, hvordan oplysninger om driftsforstyrrelser håndteres i forholdet mellem jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter.

Hvis jernbanevirksomheden får kendskab til en driftsforstyrrelse i løbet af den togkørsel, som den er ansvarlig for, skal den straks underrette den berørte infrastrukturforvalter (dette kan jernbanevirksomheden gøre mundtligt). Hvis togkørslen afbrydes, sender infrastrukturforvalteren meddelelsen »Afbrudt togkørsel« til den jernbanevirksomhed, der er indgået aftale med, og til den næstfølgende infrastrukturforvalter, der er involveret i togkørslen.

Er forsinkelsens omfang kendt, skal infrastrukturforvalteren i stedet sende meddelelsen »Togkørselsprognose«.

4.2.5.2.    Meddelelsen »Afbrudt togkørsel«

Afbrydes togkørslen, sender infrastrukturforvalteren denne meddelelse til den næstfølgende infrastrukturforvalter, der er involveret i togkørslen, og til den ansvarlige jernbanevirksomhed.

I tilfælde af kombineret transport i henhold til en kontraktlig aftale skal den primære jernbanevirksomhed/jernbanevirksomheden sikre, at meddelelsen »Afbrudt togkørsel« sendes til terminaloperatøren.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Afbrudt togkørsel« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«, jf. tillæg I.

4.2.6.    Forsendelsens ETI/ETA

4.2.6.1.    Indledende bemærkninger

I punkt 4.2.2 (Kanalansøgning) beskrives primært kommunikationen mellem jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren. Overvågning af de enkelte vogne og intermodale enheder er ikke omfattet af denne udveksling af oplysninger. Denne overvågning foretages i samspillet mellem jernbanevirksomheden og den primære jernbanevirksomhed ud fra de togrelaterede meddelelser og beskrives i punkt 4.2.6 (Forsendelsens ETI/ETA) til 4.2.7 (Vognbevægelse).

Udveksling og ajourføring af oplysninger om vogne og intermodale enheder understøttes primært gennem opbevaring af »turplaner« og »vognbevægelser« (punkt 4.2.10.2: Andre databaser).

Set fra kundens synspunkt er forsendelsens forventede ankomsttid (ETA) og togets forventede ankomsttid (TETA — forventede ankomsttidspunkter for toget) altid den vigtigste oplysning. ETA og ETI for de enkelte vogne er også de grundlæggende elementer i kommunikationen mellem jernbanevirksomheden og den primære jernbanevirksomhed. Disse oplysninger er den primære jernbanevirksomheds vigtigste redskab, når den skal overvåge den fysiske transport af en forsendelse og sammenholde den med forpligtelsen over for kunden.

De forventede tidspunkter i meddelelser om tog angår alle togets ankomst ved et bestemt punkt, f.eks. et overdragelsespunkt, overgangspunkt, togets bestemmelsessted eller et andet rapporteringspunkt. Disse er alle forventede ankomsttidspunkter for toget (TETA).

I henhold til en kontraktlig aftale skal den primære jernbanevirksomhed oplyse kunden om forventet ankomsttidspunkt (ETA) og forventet overgangstidspunkt (ETI) på forsendelsesniveau og TETA på togniveau. De to parter skal fastlægge detaljeringsgraden i aftalen.

I kombineret transport skal der i datameddelelser med identifikationskoder for lasteenhederne (f.eks. containere, veksellad eller sættevogne) benyttes enten en BIC-kode (jf. ISO 6346) eller en ILU-kode (jf. EN 13044).

4.2.6.2.    Beregning af ETI/ETA

ETI/ETA beregnes på grundlag af oplysninger fra den ansvarlige infrastrukturforvalter, som i meddelelsen »Togkørselsprognose« fremsender togets forventede ankomsttidspunkt ved fastsatte rapporteringspunkter (i alle tilfælde for overdragelses-, overgangs-, eller ankomstpunkterne, herunder intermodale terminaler) på den aftalte togkanal, f.eks. ved overdragelsespunktet fra en infrastrukturforvalter til den næste (i dette tilfælde er TETA lig med ETH).

For overgangspunkterne og andre fastsatte rapporteringspunkter på den aftalte togkanal, skal jernbanevirksomheden beregne og oplyse den næstfølgende jernbanevirksomhed i transportkæden om det forventede overgangstidspunkt (ETI) for vognene og/eller de intermodale enheder.

Bemærkning vedrørende kombineret transport: De intermodale enheder på en vogn har samme ETI som den pågældende vogn. Hvad angår ETA'er for intermodale enheder, bør det bemærkes, at jernbanevirksomheden ikke har mulighed for at beregne et ETA eller TETA, der ligger uden for infrastrukturforvalterens offentlige net. Jernbanevirksomheden kan derfor kun levere ETI'er relateret til den jernbanevirksomhed, der opererer i den terminal, der skal levere en ETA eller TETA til ankomstterminaloperatøren. Baseret på denne ETA og TETA giver terminaloperatøren en ETP til operatøren af den kombinerede transport, som leverer den samme ETP til slutkunden (f.eks. en speditør, logistikleverandør...).

Den primære jernbanevirksomhed har ansvaret for at sammenholde ETA og TETA med forpligtelsen over for kunden.

Afvigelser i ETA og TETA i forhold til forpligtelsen over for kunden skal håndteres i henhold til kontrakten og kan føre til, at den primære jernbanevirksomhed må iværksætte en justeringsprocedure. Til fremsendelse af oplysninger om resultatet af denne procedure er der udformet en varslingsmeddelelse.

Som grundlag for justeringsproceduren skal den primære jernbanevirksomhed have mulighed for en forespørgsel om afvigelser for tog eller vogne. Denne forespørgsel og svaret fra jernbanevirksomheden specificeres også nedenfor.

4.2.6.3.    Meddelelsen »ETI/ETA for vogne«

Formålet med denne meddelelse er at sende ETI eller ajourført ETI fra en ansvarlig jernbanevirksomhed til den næstfølgende i transportkæden.

Alle ansvarlige jernbanevirksomheder i vognenes transportkæde sender ETI/ETA eller ajourført ETI/ETA til den primære jernbanevirksomhed. I henhold til en kontraktlig aftale baseret på de indsamlede ETI'er, beregner og leverer den primære jernbanevirksomhed en nøjagtig ETA eller TETA til sine kunder og til terminaloperatøren.

Den obligatoriske struktur i meddelelsen »ETI/ETA for vogne« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.6.4.    Meddelelsen »Varsling«

Efter sammenligning af ETA med forpligtelsen over for kunden kan den primære jernbanevirksomhed sende en varslingsmeddelelse til de berørte jernbanevirksomheder. Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Varsling« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

Bemærkning: I tilfælde af fri adgang foregår beregningen af ETI og ETA internt i jernbanevirksomheden. Her fungerer jernbanevirksomheden selv som den primære jernbanevirksomhed.

4.2.7.    Vognbevægelse

4.2.7.1.    Indledende bemærkninger

Med henblik på rapportering om en vogns bevægelser skal dataene i disse meddelelser lagres og være tilgængelige i elektronisk format. De skal desuden udveksles med bemyndigede parter, hvis der er indgået aftale herom.

I medfør af den kontraktlige aftale skal den primære jernbanevirksomhed give kunden oplysninger om vognbevægelser ved hjælp af de nedenfor beskrevne meddelelser.

4.2.7.2.    Meddelelsen »Melding om vognfrigivelse«

Den primære jernbanevirksomhed er ikke nødvendigvis den første jernbanevirksomhed i transportkæden. I dette tilfælde skal den primære jernbanevirksomhed underrette den ansvarlige jernbanevirksomhed om, at vognen er klar til afhentning ved kundens sidespor (afgangssted i henhold til den primære jernbanevirksomheds forpligtelse) på det angivne frigivelsestidspunkt (dato og tidspunkt for afgang).

Disse forhold kan lagres i driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder. Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Melding om vognfrigivelse« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.7.3.    Meddelelsen »Melding om vognafgang«

Jernbanevirksomheden skal underrette den primære jernbanevirksomhed om den faktiske dato og det faktiske tidspunkt, hvor vognen er afhentet fra afgangsstedet.

Disse forhold kan lagres i driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder. Med afviklingen af denne meddelelse overgår ansvaret for vognen fra kunden til jernbanevirksomheden. Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Melding om vognafgang« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.7.4.    Meddelelsen »Vognankomst på rangerbanegård«

Jernbanevirksomheden skal underrette den primære jernbanevirksomhed om, at vognen er ankommet til rangerbanegården. Denne meddelelse kan bygge på en meddelelse med »Togkørselsoplysninger« — se punkt 4.2.4 (Togkørselsprognose). Dette forhold kan lagres i driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder. Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Vognankomst på rangerbanegård« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.7.5.    Meddelelsen »Vognafgang fra rangerbanegård«

Jernbanevirksomheden skal underrette den primære jernbanevirksomhed om, at vognen har forladt rangerbanegården. Denne meddelelse kan bygge på en meddelelse med »Togkørselsoplysninger« — se punkt 4.2.4 (Togkørselsprognose). Dette forhold kan lagres i driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder. Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Vognafgang fra rangerbanegård« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.7.6.    Meddelelsen »Vognhændelse«

Jernbanevirksomheden skal underrette den primære jernbanevirksomhed, hvis der sker noget uventet med vognen, som kan have betydning for ETI/ETA, eller som kræver yderligere handlinger. Denne meddelelse kræver i de fleste tilfælde også en ny beregning af ETI/ETA. Hvis den primære jernbanevirksomhed ønsker en ny ETI/ETA, sender den en meddelelse tilbage til den jernbanevirksomhed, som har sendt meddelelsen, med påtegnelsen »Anmodning om ETI/ETA« (Meddelelse: »Vognhændelse — anmodning om ny ETI/ETA«). Ved beregningen af den nye ETI/ETA skal proceduren i punkt 4.2.6 (Forsendelsens ETI/ETA) følges.

Disse oplysninger kan lagres i driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder. Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Vognhændelse« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.7.7.    Meddelelsen »Melding om vognankomst«

Den sidste jernbanevirksomhed i transportkæden for en vogn eller intermodal enhed skal underrette den primære jernbanevirksomhed om, at vognen er ankommet til dens rangerbanegård (hos jernbanevirksomheden). Den obligatoriske struktur i meddelelsen »Melding om vognankomst« og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.7.8.    Meddelelsen »Melding om levering af vogn«

Den sidste jernbanevirksomhed i en vogntransportkæde skal underrette den primære jernbanevirksomhed om, at vognen er stillet på modtagerens sidespor.

Bemærkning: I tilfælde af fri adgang er den beskrevne vognbevægelse en intern proces for en jernbanevirksomhed (evt. primær). Alligevel skal virksomheden, der fungerer som primær jernbanevirksomhed, der har indgået aftale med og forpligtet sig over for kunden, foretage alle beregninger og al datalagring.

Sekvensdiagrammet for disse meddelelser på grundlag af eksempel 1 for ETI-beregningen for vogn 1 og 2 (se punkt 4.2.6.2: Beregning af ETI/ETA) er indføjet i diagrammet for overgangsrapportering i punkt 6 i dokumentet »TAF TSI — Annex A.5: Figures and Sequence Diagrams of the TAF TSI messages«, jf. henvisningen i tillæg I.

4.2.8.    Dataudveksling med henblik på kvalitetsforbedring

Hvis den europæiske jernbanesektor skal være konkurrencedygtig, må den forbedre kvaliteten af sin service over for kunderne (se også direktiv (EU) 2016/797, bilag III, punkt 2.7.1). Og skal kvaliteten forbedres, er det afgørende at måle præstationen efter udførelsen af en transportopgave. Ud over at måle kvaliteten af den service, der er ydet kunden, skal den primære jernbanevirksomhed, jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne måle kvaliteten af de servicekomponenter, der tilsammen udgør det produkt, der leveres til kunden. Denne proces indebærer, at infrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne (især hvis de er primære jernbanevirksomheder) udvælger et enkelt kvalitetsparameter, en rute eller en position og en måleperiode, hvor de faktiske resultater måles i forhold til forud fastsatte kriterier, som normalt indgår i en kontrakt. Resultaterne af måleprocessen skal klart vise, hvor langt man er nået på vejen til det mål, de kontraherende parter er enedes om.

4.2.9.    De vigtigste referencedata

4.2.9.1.    Forord

Med henblik på at understøtte klargøring af tog og drift af vogne stiller ihændehavere af godsvogne data om det rullende materiel til rådighed i referencedatabasen over rullende materiel.

4.2.9.2.    Referencedatabaser over rullende materiel

Det påhviler indehaveren af et køretøj at lagre dataene om køretøjet i en referencedatabase over rullende materiel.

De oplysninger, der skal indlæses i den enkelte referencedatabase, beskrives nærmere i det dokument, der er henvist til i tillæg I som Appendix C.

Referencedatabaserne over rullende materiel skal sikre ubesværet adgang til dataene om det rullende materiel for at minimere den mængde data, der skal overføres ved hver togkørsel. På grundlag af veldefinerede adgangsrettigheder baseret på fortrinsret skal databasernes indhold være tilgængeligt for alle tjenesteydere (navnlig infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder).

Posterne i referencedatabasen over rullende materiel kan grupperes som følger:

Ihændehaveren har pligt til at sikre, at disse data er tilgængelige, og at de bagvedliggende processer er gennemført.

Den obligatoriske struktur for referencedatabasen over rullende materiel og de elementer, den skal indeholde, er fastsat i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.10.    Diverse referencefiler og databaser

4.2.10.1.    Referencefiler

I forbindelse med drift af godstog på det europæiske banenet skal følgende referencefiler foreligge og kunne tilgås af alle tjenesteydere (infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder, logistikleverandører og vognparkforvaltere). Dataene skal til enhver tid afspejle den aktuelle status. Når en referencefil også bruges i forbindelse med TSI'en om trafiktelematik for persontrafikken, skal udviklingen og ændringerne være i overensstemmelse med TSI'en om trafiktelematik for persontrafikken, for at der kan opnås optimale synergivirkninger.

Agenturet lagrer og vedligeholder unikke koder for følgende referencedata centralt:

Agenturet gemmer en kopi af referencefilen med primære lokalitetskoder og virksomhedskoder. Disse data stilles til rådighed for offentligheden efter individuel anmodning med de indskrænkninger, hensynet til intellektuelle ejendomsrettigheder tilsiger.

Der er fastsat andre kodelister i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model«.

4.2.10.2.    Driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder (fakultativ)

For at gøre det muligt at spore togs og vognes bevægelser kan der installeres en driftsdatabase for vogne og intermodale enheder, som ajourføres i realtid ved relevante hændelser. Bemyndigede enheder, som f.eks. ihændehavere og vognparkforvaltere, kan på grundlag af bilaterale aftaler have adgang til de data, der er relevante for varetagelsen af deres opgaver.

Kommunikationen mellem den primære jernbanevirksomhed og jernbanevirksomhederne i et samarbejde bygger på vognenes og/eller de intermodale enheders numre. Derfor skal en jernbanevirksomhed, der sender infrastrukturforvalterne meddelelser om hele tog, angive oplysningerne for hver vogn og intermodal enhed. Disse oplysninger om vogn og intermodal enhed kan lagres i driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder. Oplysningerne om togbevægelser fører til nye poster/opdateringer i driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder med kundeoplysninger. Oplysningerne om vognes eller intermodale enheders bevægelser skal senest indføres i databasen, når frigivelsestidspunktet for vognene eller de intermodale enheder modtages fra kunden. Dette frigivelsestidspunkt udgør den første post om en vogns bevægelse i driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder i forbindelse med en transport. Meddelelserne om vognbevægelser er defineret i punkt 4.2.7 (Vognbevægelse). Denne database kan tilgås via den fælles grænseflade (punkt 4.2.11.1: Overordnet arkitektur og punkt 4.2.11.6: Fælles grænseflade).

Driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder er til sporing af vogne og dermed til kommunikationen mellem de deltagende jernbanevirksomheder og den primære jernbanevirksomhed. Databasen viser en vogns/intermodal enheds bevægelser fra afgang til endelig levering ved kundens sidespor med ETI-værdier og faktiske tidspunkter ved forskellige lokaliteter frem til ETA for endelig levering. Databasen viser også forskellige statustilstande for det rullende materiel, f.eks.:

4.2.10.3.    Yderligere krav til databaserne

Hvert system (database) skal være klart identificeret og dataenes modsigelsesfrihed skal være støttet af regler om tilgængelighed og regler om adgang.

4.2.11.    Netværkssamarbejde og kommunikation

4.2.11.1.    Overordnet arkitektur

Formålet med IT-arkitekturen er at udveksle oplysninger mellem alle jernbaneaktører inden for det fælles europæiske jernbaneområde i et sikkert og pålideligt miljø.

Dette delsystem vil danne rammen om et gradvis fremvoksende samvirke i et stort og komplekst IT-netværk om interoperabilitet i jernbanenettet, hvor hundreder af deltagere (jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere osv.) konkurrerer og/eller samarbejder om at opfylde markedets behov.

Den net- og kommunikationsinfrastruktur, der skal understøtte dette interoperabilitetsnetværk, vil være baseret på en fælles arkitektur for informationsudveksling, som alle deltagerne kender og bruger.

Den foreslåede arkitektur for informationsudveksling:

Arkitekturerne for informationsudveksling er baseret på IT-industriens fortløbende almindelige standarder, som sikrer det relevante cybersikkerhedsniveau i henhold til de konstaterede risici. Interaktionen mellem alle aktørerne skal sikre den overordnede integritet og sammenhæng i interoperabiliteten i jernbanenettet og stille et sæt centrale tjenester til rådighed.

Arkitektonisk konceptimplementering, f.eks. peer-to-peer-kommunikation, bygger på tekniske standarder for den fælles grænseflade, der er beskrevet i det tekniske dokument ERA-TD-104, som der henvises til i tillæg I: »Annex D.2: Appendix E — Common Interface«.

En grafisk fremstilling af den overordnede arkitektur findes i punkt 1.5 i det dokument, som der henvises til i tillæg I: »TAF TSI — Annex A.5: Figures and Sequence Diagrams of the TAF TSI messages«.

4.2.11.2.    Netværk og sikkerhedsbeskyttelse

Med »netværk« henvises der her til kommunikationsmetoden og -princippet og ikke til det fysiske net.

Netværket skal sikre det nødvendige cybersikkerhedsniveau.

Interoperabiliteten i jernbanenettet bygger på en fælles arkitektur for informationsudveksling, som alle deltagere kender og bruger, og som dermed virker tiltrækkende og mindsker hindringerne for nye deltagere, ikke mindst kunder.

Sikkerhedskonceptet kan implementeres på forskellige lag kommunikationsstak mellem to peers.

For at opnå et højt sikkerhedsniveau skal alle meddelelser være isolerede, hvilket betyder, at oplysningerne i meddelelserne er sikrede, og at modtageren kan kontrollere meddelelsens ægthed. Dette kan foregå ved hjælp af et krypterings- og signatursystem, der svarer til kryptering af mail.

4.2.11.3.    Kryptering

Der kan anvendes enten asymmetrisk eller symmetrisk kryptering til dataoverførsel og lagring afhængig af driftskravene. Til dette formål skal der implementeres en public key-infrastruktur (PKI).

Krypteringen bygger på tekniske standarder for den fælles grænseflade, der er beskrevet i det tekniske dokument ERA-TD-104, som der henvises til i tillæg I: »Annex D.2: Appendix E — Common Interface«.

4.2.11.4.    Centraldepot

Centraldepotet skal kunne håndtere:

Styringen af centraldepotet bør påhvile en ikkekommerciel fælleseuropæisk organisation. Når centraldepotet også bruges i forbindelse med TSI'en om trafiktelematik for persontrafikken, skal udviklingen og ændringerne foretages så tæt som muligt på den implementerede TSI om trafiktelematik for persontrafikken, for at der kan opnås optimale synergivirkninger.

4.2.11.5.    Fælles grænseflade

Overholdelse af TSI'en for så vidt angår dataudveksling henviser til udveksling af obligatoriske elementer i TAF-datakataloget (XSD) i overensstemmelse med TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken punkt 4.2.

Denne kan anvende specifikationerne for den fælles grænseflade, inkl. anvendelsen af XSD uden særlig aftale mellem de involverede parter. Specifikationerne for den fælles grænseflade bør tilpasses regelmæssigt for at tage højde for nye kommunikationsteknologier.

Det er muligt at kombinere forskellige kommunikationsteknologier, hvis der foreligger en særlig aftale mellem de involverede parter, og forudsat at det er afstemt med specifikationerne for den fælles grænseflade.

Den fælles grænseflade skal kunne håndtere:

Hvert punkt i den fælles grænseflade får adgang til alle de data, der i henhold til TSI'en kræves hos hver ihændehaver af godsvogne, primær jernbanevirksomhed, jernbanevirksomhed, infrastrukturforvalter osv., uanset om de pågældende databaser er centrale eller decentrale (se også punkt 1.6 i dokumentet »TAF TSI — Annex A.5: Figures and Sequence Diagrams of the TAF TSI messages«, jf. henvisningen i tillæg 1).

Når den fælles grænseflade bruges i fællesskab med TSI'en om trafiktelematik for persontrafikken, skal udviklingen og ændringerne følge den så tæt som muligt på den implementerede TSI om trafiktelematik for persontrafikken, for at der kan opnås optimale synergivirkninger. På grundlag af resultaterne af bekræftelsen af indgående meddelelsers ægthed kan der implementeres et minimumsniveau af meddelelseskvittering:

Den fælles grænseflade bruger oplysningerne fra centraldepotet til at håndtere ovenstående opgaver.

Hvis en aktør implementerer en lokal »spejling« af centraldepotet, skal aktøren — for egen regning — sikre, at den lokale »spejling« er en nøjagtig og ajourført kopi af centraldepotet.

4.2.11.6.    Protokoller

I udviklingsarbejdet må der kun anvendes protokoller, der tilhører internetprotokolsuiten (ofte benævnt TCP/IP, UDP/IP osv.).

4.3.    Funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 gælder følgende funktionelle og tekniske specifikationer for grænsefladerne:

4.3.1.    Grænseflader til TSI'en om infrastruktur

Delsystemet Infrastruktur omfatter trafikstyrings-, eftersporings- og navigationssystemer: tekniske installationer til databehandling og telekommunikation beregnet på persontransport med fjerntog og godstransport på dette net med henblik på at garantere en sikker og harmonisk drift af nettet og en effektiv styring af trafikken.

Delsystemet trafiktelematik for godstrafikken anvender de nødvendige driftsdata, som fremgår af kanalaftalen, eventuelt suppleret med data om begrænsninger, som leveres af infrastrukturforvalteren. Derfor er der ingen direkte grænseflade mellem denne TSI og TSI'en om infrastruktur.

4.3.2.    Grænseflader til TSI'en om togkontrol og kommunikation

Den eneste forbindelse til Togkontrol og kommunikation går via

4.3.3.    Grænseflader til delsystemet Rullende materiel

For delsystemet trafiktelematik for godstransporten anføres det, hvilke tekniske og driftsmæssige data der skal stå til rådighed om det rullende materiel.

I TSI'en om rullende materiel specificeres godsvognenes egenskaber. Ændres en vogns egenskaber, skal dette indføres i referencedatabaserne over rullende materiel som led i den normale vedligeholdelse af databasen. Der er derfor ingen direkte grænseflade mellem denne TSI og TSI'en om rullende materiel.

4.3.4.    Grænseflader med TSI'en om drift og trafikstyring

For delsystemet Drift og trafikstyring specificeres de procedurer og det udstyr, der muliggør en sammenhængende anvendelse af de forskellige strukturelt definerede delsystemer, både under normale og uregelmæssige driftsforhold, herunder navnlig kørsel med tog og planlægning og styring af trafikken.

For delsystemet trafiktelematik for godstransporten specificeres hovedsagelig applikationer til brug ved godstransport, herunder tidstro overvågning af gods og tog og styring af forbindelser med andre transportformer. For at sikre sammenhængen mellem disse to TSI'er anvendes følgende procedure:

Udformningen og/eller ændringer af de specifikationer i TSI'en om drift og trafikstyring, der har betydning for kravene i denne TSI, skal foregå i samråd med det organ, der har ansvaret for denne TSI.

Hvis der skal foretages ændringer af specifikationerne i denne TSI, der har betydning for de driftsmæssige krav i TSI'en om drift og trafikstyring, bør det ske i samråd med det organ, der har ansvaret for TSI'en om drift og trafikstyring.

4.3.5.    Grænseflader til delsystemet trafiktelematik for persontrafikken

4.4.    Driftsbestemmelser

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 gælder følgende driftsbestemmelser for det delsystem, der er omfattet af denne TSI:

4.4.1.    Datakvalitet

Af hensyn til kvalitetssikring af dataene har afsenderen af en TSI-meddelelse ansvaret for, at meddelelsens dataindhold er korrekt på det tidspunkt, hvor den sendes. Hvis kildedataene til kvalitetssikring af dataene foreligger i de databaser, som TSI'en foreskriver, skal dataene i disse databaser anvendes til kvalitetssikring af dataene.

Hvis kildedataene til kvalitetssikring af dataene ikke foreligger i de databaser, som TSI'en foreskriver, skal afsenderen af meddelelsen foretage kvalitetssikringskontrollen af dataene ved hjælp af egne ressourcer.

Kvalitetssikringen af dataene omfatter sammenligning med data fra de databaser, der foreskrives i denne TSI, som beskrevet ovenfor, og efter omstændighederne logiske kontroller for at sikre, at meddelelser og data overføres rettidigt og kontinuerligt.

Data har høj kvalitet, hvis de egner sig til deres tilsigtede formål, hvilket betyder, at de

Datakvaliteten afhænger hovedsagelig af:

Rigtighed:

De nødvendige oplysninger (data) skal indsamles så billigt som muligt. Det forudsætter, at de primære data så vidt muligt kun registreres en enkelt gang for hele transporten. Derfor bør de primære data indføres i systemet så tæt som muligt på kilden, så de kan integreres fuldt ud i en eventuel senere behandling.

Fuldstændighed:

Før en meddelelse afsendes, skal dens fuldstændighed og syntaks kontrolleres ved hjælp af metadataene. Herved undgår man desuden unødig datatrafik på nettet.

Også for alle indgående meddelelser skal fuldstændigheden kontrolleres ved hjælp af metadataene.

Modsigelsesfrihed:

Der skal opstilles regler for forretningsgangen for at sikre modsigelsesfrihed. Dobbelt indlæsning af data bør undgås, og det bør gøres klart, hvem der »ejer« dataene.

Hvordan disse regler for forretningsgangen skal implementeres, afhænger af, hvor komplekse de er. Ved enkle regler er databaserestriktioner og udløserfunktioner nok. Ved mere komplekse regler, hvor der skal bruges data fra forskellige tabeller, skal der gennemføres valideringsprocedurer, som indebærer, at dataversionens modsigelsesfrihed kontrolleres, før der genereres grænsefladedata, og før den nye dataversion tages i brug. Det skal garanteres, at de data, der overføres, valideres i forhold til de fastsatte regler for forretningsgangen.

Rettidighed:

Det er vigtigt, at oplysningerne tilvejebringes, præcis når de skal bruges. Når udløseren for datalagring eller for afsendelse af meddelelser reagerer direkte på hændelser i IT-systemet, bliver der ingen problemer med rettidigheden, forudsat at systemet er udformet hensigtsmæssigt og opfylder behovene i forretningsprocesserne. Men oftest iværksættes afsendelsen af en meddelelse af en operatør eller i hvert fald på baggrund af yderligere input fra en operatør. For at opfylde kravet om rettidighed skal dataene opdateres så hurtigt som muligt, også for at sikre, at meddelelserne rummer det aktuelle dataindhold, når de udsendes automatisk af systemet.

Svartiden for forespørgsler er et spørgsmål, der skal behandles for de forskellige applikationer og brugertyper som led i de detaljerede IT-specifikationer. Alle former for dataopdatering og -udveksling skal gennemføres så hurtigt som muligt.

Måling af datakvalitet:

I de detaljerede IT-specifikationer skal der fastsættes passende procentsatser for:

4.4.2.    Forvaltning af centraldepotet

Centraldepotets funktioner defineres i punkt 4.2.11.5 (Centraldepot). For at sikre datakvaliteten skal den enhed, der forvalter centraldepotet, have ansvaret for opdateringen af metadataene og for disses kvalitet samt for forvaltningen af adgangskontrollen. Metadataenes kvalitet med hensyn til fuldstændighed, modsigelsesfrihed, rettidighed og rigtighed skal gøre det muligt for delsystemet at fungere korrekt i overensstemmelse med denne TSI.

4.5.    Vedligeholdelsesregler

På baggrund af de væsentlige krav i punkt 3 gælder følgende vedligeholdelsesbestemmelser for det delsystem, der er omfattet af denne TSI:

Transportforbindelsens kvalitet skal være sikret, selv om databehandlingsudstyret bryder helt eller delvis sammen. Derfor tilrådes det at installere særlig driftssikre dobbeltsystemer eller backup-computere, som kan garanteres at køre uden afbrydelser under vedligeholdelse.

Vedligeholdelsen af de forskellige databaser er omhandlet i punkt 4.2.10.3 Yderligere krav til databaserne.

4.6.    Faglige kvalifikationer

Der kræves følgende faglige kvalifikationer hos det personale, der skal drive og vedligeholde delsystemet og gennemføre TSI'en:

Gennemførelsen af denne TSI kræver ikke et helt nyt hardware- og software-system og nyt personale. TSI'ens krav kan efterleves ved blot at foretage de ændringer, opgraderinger og funktionelle udvidelser af driften, som allerede nu foretages af det eksisterende personale. Der stilles således ikke krav ud over de eksisterende regler om faglige kvalifikationer på nationalt og europæisk plan.

Hvis der er behov for supplerende uddannelse af personale, bør den ikke blot bestå i at vise personalet, hvordan udstyret betjenes. Hver medarbejder skal kende og forstå sin særlige rolle i den samlede transportproces. Medarbejderne skal navnlig være klar over, hvor vigtigt det er at holde høj kvalitet i arbejdet, da dette er afgørende for pålideligheden af oplysningerne, som skal indgå i senere processer.

De faglige kvalifikationer, der kræves for at oprangere og køre tog, er fastsat i TSI'en om drift og trafikstyring.

4.7.    Sundhed og sikkerhed

Der gælder følgende vilkår for beskyttelse af medarbejdernes sundhed og sikkerhed under drift og vedligeholdelse af det her omhandlede delsystem (eller det tekniske anvendelsesområde, jf. punkt 1.1) og under gennemførelsen af denne TSI:

Der stilles ingen krav ud over de eksisterende nationale og europæiske sundheds- og sikkerhedsforskrifter.

5.    INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.    Definition

Ifølge artikel 2, stk. 7, i direktiv (EU) 2016/797 forstås ved:

»interoperabilitetskomponenter«: hver enkelt del, gruppe af dele, underenhed eller komplet enhed af udstyr, som indgår i eller er bestemt til at indgå i et delsystem, og som direkte eller indirekte er afgørende for interoperabiliteten i jernbanesystemet Begrebet »komponent« omfatter både materielle og immaterielle objekter, f.eks. programmel.

5.2.    Liste over komponenter

Interoperabilitetskomponenterne er omfattet af de relevante bestemmelser i direktiv (EU) 2016/797.

Der er ikke defineret interoperabilitetskomponenter i delsystemet trafiktelematik for godstrafikken.

Denne TSI kan efterleves ved brug af almindeligt IT-udstyr, som ikke behøver at opfylde specifikke krav af hensyn til interoperabiliteten i jernbanesystemet. Dette gælder både hardwarekomponenter og den standardsoftware, der anvendes, såsom operativsystemer og databaser. Den enkelte bruger kan anvende sin egen applikationssoftware, som kan tilpasses og forbedres, hvad angår funktionalitet og behov hos den enkelte. I den foreslåede »applikationsintegrationsarkitektur« antages det, at applikationerne ikke nødvendigvis har den samme interne informationsmodel. Applikationsintegration defineres som den proces at få uafhængigt udformede applikationssystemer til at arbejde sammen.

5.3.    Komponenternes ydeevne og specifikationer

Se punkt 5.2. Dette krav er ikke relevant for TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken.

6.    VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED SAMT VERIFIKATION AF DELSYSTEMET

6.1.    Interoperabilitetskomponenter

6.1.1.    Vurderingsprocedurer

Ikke relevant for TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken.

6.1.2.    Moduler

Ikke relevant for TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken.

6.2.    Delsystemet trafiktelematik for godstrafikken

I henhold til bilag II til direktiv (EU) 2016/797 er delsystemerne grupperet efter strukturelt og funktionelt definerede områder.

Overensstemmelsesvurdering er obligatorisk for TSI'erne på det strukturelt definerede område. Delsystemet trafiktelematik for godstrafikken hører under det funktionelt definerede område, og i denne TSI fastlægges der ingen moduler for overensstemmelsesvurdering.

6.2.1.    Vurdering af IT-redskabernes overensstemmelse

Projekter med ansvar for de IT-redskaber, der anvendes af den europæiske jernbanesektor, kan anmode agenturet om at vurdere om disse er i overensstemmelse med TSI-kravene.

En anmodning om vurdering skal ledsages af:

Agenturet gennemfører en overensstemmelsesvurdering i relation til TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken og udsteder en overensstemmelsesrapport til ansøgeren senest tre måneder efter at have bekræftet, at den er fuldstændig. Overensstemmelsesrapporten dækker følgende aspekter:

Andre meddelelser end XML-meddelelser kan også indleveres til vurdering med henblik på at fastslå, om de indeholder de obligatoriske elementer i henhold til TSI'en om trafiktelematik for godstrafikken. I så fald indleveres der i stedet for IT-systemets XSD-fil(er) en meddelelsesstrukturbeskrivelse med en beskrivelse af dataelementerne/-felterne og i givet fald de anvendte standarder og versionen deraf.

7.    GENNEMFØRELSE

7.1.    Indledning

Denne TSI vedrører delsystemet trafiktelematik for godstrafikken. Det er et funktionelt defineret delsystem, jf. direktiv (EU) 2016/797, bilag II. Anvendelsen af denne TSI er derfor ikke bygget op om begreberne nyt, fornyet eller opgraderet delsystem, som det er sædvanligt i TSI'er om strukturelt definerede delsystemer, undtagen hvor det er fastlagt i TSI'en.

7.2.    Ændringshåndtering

7.2.1.    Ændringshåndteringsprocessen

Der skal tilrettelægges procedurer for ændringshåndtering, som sikrer, at omkostningerne og fordelene ved ændringerne analyseres grundigt, og at ændringerne gennemføres på en kontrolleret måde. Disse procedurer skal fastlægges, iværksættes, understøttes og administreres af agenturet, og de skal omfatte følgende elementer:

Ændringsstyringsorganet udgøres af agenturet, jernbanesektorens repræsentative organer og medlemsstaterne. Med en sådan tilknytning af parterne skal det sikres, at de ændringer, der skal foretages, sættes i perspektiv, og at der foretages en helhedsvurdering af deres konsekvenser. Ændringsstyringsorganet skal på et tidspunkt indordnes under agenturet.

7.2.2.    Særlig ændringshåndteringsproces for de dokumenter, som der henvises til i tillæg I til denne forordning

For de tekniske dokumenter, som der henvises til i tillæg I til denne forordning, skal ændringsstyringen fastlægges af agenturet efter følgende kriterier:

Tillæg I

Liste over tekniske dokumenter

Den gældende version af disse tekniske dokumenter er offentliggjort på agenturets websted.

Tillæg II

Ordliste

Tillæg III

Det nationale kontaktpunkt for TAF/TAP skal varetage følgende opgaver

( 1 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 5).

( 2 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 af 10. maj 2011 om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne og om ændring af forordning (EF) nr. 653/2007 (EUT L 122 af 11.5.2011, s. 22).