02009D0184 — DA — 12.07.2019 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 10. marts 2009

om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder eller er fremstillet af genetisk modificeret T45-raps (ACS-BNØØ8-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 som følge af handelen med denne raps i tredjelande indtil 2005

(meddelt under nummer K(2009) 1541)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2009/184/EF)

(EUT L 068 af 13.3.2009, s. 28)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/1195 EØS-relevant tekst af 10. juli 2019

  L 187

43

12.7.2019




▼B

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 10. marts 2009

om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder eller er fremstillet af genetisk modificeret T45-raps (ACS-BNØØ8-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 som følge af handelen med denne raps i tredjelande indtil 2005

(meddelt under nummer K(2009) 1541)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2009/184/EF)



Artikel 1

Genetisk modificeret organisme og entydig identifikator

Genetisk modificeret T45-raps (Brassica napus L.), som nærmere beskrevet i litra b) i bilaget til denne beslutning, tildeles den entydige identifikator ACS-BNØØ8-2 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 65/2004.

Artikel 2

Tilladelse

1.  Formålet med denne beslutning er at give en tilladelse, der for de i stk. 2 omhandlede produkter tager højde for tilstedeværelsen af ACS-BNØØ8-2-raps som en direkte eller indirekte følge af handelen med ACS-BNØØ8-2-rapsfrø i tredjelande indtil 2005.

2.  Følgende produkter er tilladt, jf. artikel 4, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003, på de betingelser, der er fastsat i denne beslutning:

a) fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder eller er fremstillet af ACS-BNØØ8-2-raps

b) foder, der indeholder eller er fremstillet af ACS-BNØØ8-2-raps

c) produkter, bortset fra fødevarer og foder, indeholdende ACS-BNØØ8-2-raps til samme anvendelsesformål som andre typer raps, dog ikke til dyrkning.

Artikel 3

Mærkning

1.  Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 er »organismens navn«»raps«.

2.  Etiketten på produkter, der indeholder ACS-BNØØ8-2-raps som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b) og c), samt dokumenter, der ledsager disse produkter, skal indeholde angivelsen »ikke til dyrkning«.

Artikel 4

Overvågning af de miljømæssige konsekvenser

1.  Indehaveren af tilladelsen sikrer, at planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. litra h) i bilaget, iværksættes og gennemføres.

2.  Indehaveren af tilladelsen forelægger Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i overvågningsplanen.

Artikel 5

Overvågning af udfasningen

1.  Indehaveren af tilladelsen sikrer, at forsendelser af raps, der importeres til EU fra et tredjeland, hvor der blev handlet med ACS-BNØØ8-2-raps indtil 2005, stikprøvetestes for tilstedeværelse af ACS-BNØØ8-2-raps.

2.  Den stikprøvemetode, der anvendes for raps, skal være internationalt anerkendt. Testen skal finde sted på et behørigt godkendt laboratorium i overensstemmelse med den validerede påvisningsmetode, der er omhandlet i bilaget til nærværende beslutning.

3.  Indehaveren af tilladelsen forelægger Kommissionen de i artikel 4, stk. 2, omhandlede rapporter samt årlige rapporter om overvågningsaktiviteterne vedrørende tilstedeværelsen af ACS-BNØØ8-2-raps.

Artikel 6

Fællesskabsregister

Oplysningerne i bilaget til denne beslutning indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 7

Indehaver af tilladelsen

Indehaveren af tilladelsen er ►M1  BASF Agricultural Solutions Seed US LLC, USA, repræsenteret af BASF SE, Tyskland ◄ .

Artikel 8

Gyldighed

Denne beslutning finder anvendelse i ti år fra meddelelsesdatoen.

Artikel 9

Adressat

Denne beslutning er rettet til ►M1  BASF SE, Carl-Bosch-Str. 38, 67063 Ludwigshafen, Tyskland ◄ .




BILAG

▼M1

a)   Ansøger og indehaver af tilladelsen:

Navn

:

BASF Agricultural Solutions Seed US LLC

Adresse

:

100 Park Avenue, Florham Park, New Jersey 07932, USA

Repræsenteret ved BASF SE, Carl-Bosch-Str. 38, 67063 Ludwigshafen, Tyskland.

▼B

b)   Produkternes betegnelse og specifikationer:

1) fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder eller er fremstillet af ACS-BNØØ8-2-raps

2) foder, der indeholder eller er fremstillet af ACS-BNØØ8-2-raps

3) produkter, bortset fra fødevarer og foder, indeholdende ACS-BNØØ8-2-raps til samme anvendelsesformål som andre typer raps, dog ikke til dyrkning.

Den genetisk modificerede ACS-BNØØ8-2-raps, som er beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet PAT, som giver tolerance over for herbicidet glufosinat-ammonium.

c)   Mærkning:

1) Ved anvendelse af de særlige mærkningskrav i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 er »organismens navn«»raps«.

2) Etiketten på produkter, der indeholder ACS-BNØØ8-2-raps som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b) og c), i denne beslutning, samt dokumenter, der ledsager disse produkter, skal indeholde angivelsen »ikke til dyrkning«.

d)   Påvisningsmetode:

 Begivenhedsspecifik realtids-PCR-metode til kvantificering af ACS-BNØØ8-2-raps

 Valideret på frø af det EF-referencelaboratorium, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1829/2003, offentliggjort på http://gmo-crl.jrc.ec.europa.eu/statusofdoss.htm

▼M1

 Referencemateriale: AOCS 0208-A, der fås via American Oil Chemists Society (AOCS) på adressen https://www.aocs.org/crm

▼B

e)   Entydig identifikator:

ACS-BNØØ8-2

f)   Oplysninger, som kræves i henhold til bilag II til Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed:

Clearingcentret for Biosikkerhed, Record ID: se (indsættes, når den anmeldes)

g)   Særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføring, anvendelse eller håndtering af produkterne:

Ingen

h)   Overvågningsplan:

Plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF

(Link: Planen som offentliggjort på internettet)

i)   Krav om overvågning efter markedsføringen af fødevarens anvendelse til konsum:

Ingen

NB: Det kan blive nødvendigt senere at ændre link til relevante dokumenter. Sådanne ændringer offentliggøres ved ajourføring af EF-registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.