02018R0956 — DA — 22.09.2021 — 004.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/956

af 28. juni 2018

om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 173 af 9.7.2018, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/888 af 13. marts 2019

  L 142

43

29.5.2019

►M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019

  L 198

202

25.7.2019

►M3

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/1589 af 22. juli 2020

  L 360

4

30.10.2020

►M4

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1429 af 31. maj 2021

  L 309

1

2.9.2021




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/956

af 28. juni 2018

om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter kravene til overvågning og indberetning af CO2-emissioner fra og brændstofforbrug for nye tunge køretøjer, der registreres i Unionen.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på medlemsstaternes og fabrikanter af tunge køretøjers overvågning og indberetning af data om nye tunge køretøjer.

Den finder anvendelse på følgende klasser af køretøjer:

a) 

køretøjer i klasse M1, M2, N1 og N2 med en referencemasse på over 2 610  kg, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 ( 1 ), samt alle køretøjer i klasse M3 og N3

b) 

køretøjer i klasse O3 og O4.

Med henblik på nærværende forordning benævnes sådanne køretøjer tunge køretøjer.

▼M2

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning anvendes definitionerne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF ( 2 ), i forordning (EF) nr. 595/2009 og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 ( 3 ).

▼B

Artikel 4

Medlemsstaternes overvågning og indberetning

▼M2

1.  
Fra den 1. januar 2019 overvåger medlemsstaterne de data, der er angivet i bilag I, del A, vedrørende nye tunge køretøjer, der registreres for første gang i Unionen.

Fra 2020 indberetter medlemsstaternes kompetente myndigheder senest den 30. september hvert år disse data for den foregående indberetningsperiode fra den 1. juli til den 30. juni til Kommissionen i overensstemmelse med den indberetningsprocedure, der er fastsat i bilag II.

For så vidt angår 2019 omfatter de data, der indberettes senest den 30. september 2020, data, der overvåges fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2020.

Data vedrørende nye tunge køretøjer, der tidligere har været registreret uden for Unionen, overvåges og indberettes ikke, medmindre den pågældende registrering blev foretaget mindre end tre måneder inden registreringen i Unionen.

▼B

2.  
De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for overvågningen og indberetningen af data i overensstemmelse med denne forordning, er de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget i overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, i forordning (EF) nr. 443/2009.

Artikel 5

Fabrikanters overvågning og indberetning

▼M2

1.  
Fra de startår, der er fastsat i bilag I, del B, punkt 1, overvåger fabrikanter af tunge køretøjer de data, der er angivet i bilag I, del B, punkt 2, for hvert nyt tungt køretøj.

Senest den 30. september hvert år fra de startår, der er fastsat i bilag I, del B, punkt 1, indberetter fabrikanter af tunge køretøjer disse data for hvert nyt tungt køretøj med en simuleringsdato, der henhører under den foregående indberetningsperiode fra den 1. juli til den 30. juni, til Kommissionen i overensstemmelse med den indberetningsprocedure, der er fastsat i bilag II.

For så vidt angår 2019 indberetter fabrikanter dataene for hvert nyt tungt køretøj med en simuleringsdato, der henhører under perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2020.

Simuleringsdatoen skal være den dato, der indberettes i overensstemmelse med datapost 71 i bilag I, del B, punkt 2.

▼B

2.  
Hver fabrikant udpeger et kontaktpunkt for indberetning af data i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 6

Centralt register for data om tunge køretøjer

1.  
Kommissionen fører et centralt register over data om tunge køretøjer (»registret«) indberettet i overensstemmelse med artikel 4 og 5.

Registret skal være offentligt tilgængeligt med undtagelse af datapost a) som angivet i bilag I, del A, og datapost 1, 24, 25, 32, 33, 39 og 40 som angivet i bilag I, del B, punkt 2. Med hensyn til datapost 23 som angivet i bilag I, del B, punkt 2, gøres værdien offentligt tilgængelig i et intervalformat som fastsat i bilag I, del C.

2.  
Det Europæiske Miljøagentur fører registret på vegne af Kommissionen.

Artikel 7

Overvågning af resultaterne af kontrolprøvninger på vej

1.  
Kommissionen overvåger, hvis sådanne foreligger, resultaterne af prøvninger på vej udført inden for rammerne af forordning (EF) nr. 595/2009 med henblik på at kontrollere nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug.
2.  
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 for at supplere denne forordning ved at angive, hvilke data der skal indberettes af medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på nærværende artikels stk. 1.

Artikel 8

Datakvalitet

1.  
De kompetente myndigheder og fabrikanterne er ansvarlige for nøjagtigheden og kvaliteten af de data, som de indberetter i henhold til artikel 4 og 5. De underretter straks Kommissionen om eventuelle fejl, som er konstateret i de indberettede data.
2.  
Kommissionen foretager sin egen kontrol af kvaliteten af de data, der indberettes i henhold til artikel 4 og 5.
3.  
Såfremt Kommissionen underrettes om fejl i dataene eller i forbindelse med sin egen kontrol opdager uoverensstemmelser i datasættet, træffer den i givet fald de nødvendige foranstaltninger til at rette de data, der er offentliggjort i registret omhandlet i artikel 6.
4.  
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de foranstaltninger til kontrol og rettelse af data, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 12.

Artikel 9

Administrative bøder

1.  

Kommissionen kan pålægge en administrativ bøde i hvert af følgende tilfælde:

a) 

når den finder, at de data, der indberettes af fabrikanten i henhold til nærværende forordnings artikel 5, afviger fra de data, der hidrører fra fabrikantens registreringer eller typegodkendelsesattesten for motoren udstedt inden for rammerne af forordning (EF) nr. 595/2009, og at afvigelsen er forsætlig eller skyldes grov uagtsomhed

b) 

hvis dataene ikke er indgivet inden for den relevante frist efter artikel 5, stk. 1, og forsinkelsen ikke er behørigt begrundet.

Med henblik på at kontrollere de data, der er omhandlet i litra a), rådfører Kommissionen sig med de relevante godkendelsesmyndigheder.

De administrative bøder skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende virkning og må ikke overstige 30 000  EUR pr. tungt køretøj, der er omfattet af afvigende eller forsinkede data som omhandlet i litra a) og b).

2.  
Kommissionen vedtager på grundlag af principperne fastsat i nærværende artikels stk. 3 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 for at supplere denne forordning ved at fastlægge proceduren for og metoderne til beregning og opkrævning af de administrative bøder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
3.  

De delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 2, skal overholde følgende principper:

a) 

proceduren fastsat af Kommissionen skal respektere retten til god forvaltning og navnlig retten til at blive hørt og retten til aktindsigt under iagttagelse af legitime fortroligheds- og forretningshemmelighedshensyn

b) 

ved beregning af passende administrative bøder følger Kommissionen principperne om effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning, hvor dette er relevant under hensyntagen til afvigelsens eller forsinkelsens grovhed og virkninger, antallet af tunge køretøjer, der er omfattet af de afvigende eller forsinkede data, om fabrikanten har været i god tro, fabrikantens grad af omhu og samarbejdsvilje, gentagelser, hyppigheden eller varigheden af afvigelsen eller forsinkelsen samt tidligere sanktioner pålagt den samme fabrikant

c) 

administrative bøder opkræves uden unødig forsinkelse ved at fastsætte betalingsfrister, herunder eventuelt muligheden for at opdele betalingerne i flere afdrag og faser.

4.  
De administrative bøder indgår som indtægter i Unionens almindelige budget.

Artikel 10

Rapportering

▼M2

1.  
Senest den 30. april hvert år offentliggør Kommissionen en årlig rapport med sin analyse af de data, som medlemsstaterne og fabrikanterne har indberettet for den foregående indberetningsperiode.

▼B

2.  
Analysen skal som minimum omfatte præstationerne for Unionens samt de enkelte medlemsstaters og fabrikanters vognpark af tunge køretøjer for så vidt angår de gennemsnitlige værdier for brændstofforbrug og CO2-emissioner for hver enkelt gruppe af tunge køretøjer efter anvendelsesprofil, last og brændstofkombination. Den tager også højde for eventuelle tilgængelige data om anvendelsen af nye og avancerede teknologier til nedbringelse af CO2 såvel som for alternative drivlinjer. Den skal, hvis sådanne foreligger, desuden indeholde en analyse af resultaterne af kontrolprøvninger på vej som overvåget i overensstemmelse med artikel 7.
3.  
Kommissionen udarbejder analysen med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur.

Artikel 11

Ændring af bilagene

1.  

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 med henblik på ændring af bilagene for at:

a) 

opdatere eller tilpasse de i bilag I, del A og B angivne datakrav, når det anses for nødvendigt for at foretage en grundig analyse i overensstemmelse med artikel 10

b) 

udfylde startårene i bilag I, del B, punkt 1

c) 

opdatere eller tilpasse de intervaller, der er fastsat i bilag I, del C, for at tage højde for ændringer i nye tunge køretøjers konstruktion og sikre, at intervallerne fortsat er relevante med henblik på oplysning og sammenlignelighed

d) 

tilpasse overvågnings- og indberetningsproceduren i bilag II for at tage højde for erfaringer med anvendelsen af denne forordning.

2.  
De delegerede retsakter omhandlet i stk. 1, litra b), vedtages senest den 30. juli 2025.

Artikel 12

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af det udvalg for klimaændringer, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 ( 4 ). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 13

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 29. juli 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  
Den i artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerende retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

Bestemmelser om data, som skal overvåges og indberettes

DEL A: DATA, SOM MEDLEMSSTATERNE SKAL OVERVÅGE OG INDBERETTE

a) 

registreringsnummer for alle nye tunge køretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og b), som er indregistreret på medlemsstatens område

b) 

fabrikantens navn

c) 

fabrikat (fabrikantens handelsbetegnelse)

▼M1

d) 

karrosseriets kode som angivet i typeattestens nr. 38, herunder de supplerende tal som omhandlet i tillæg 2 til bilag II til direktiv 2007/46/EF, for køretøjer, der er registreret indtil den 31. december 2019, hvis en sådan foreligger, og i alle tilfælde for køretøjer, der er registreret fra den 1. januar 2020

▼B

e) 

med hensyn til tunge køretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), oplysningerne om motoren i typeattestens nr. 23, 23.1 og 26

▼M1

f) 

køretøjets maksimalhastighed som angivet i typeattestens nr. 29 for køretøjer, der er registreret fra den 1. januar 2020.

▼M3

g) 

for køretøjer, der er registreret indtil den 30. juni 2021, hvis oplysningerne foreligger, og i alle tilfælde for køretøjer, der er registreret fra den 1. juli 2021, etapen i opbygningen som angivet i den valgte model for typeattest i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IX til direktiv 2007/46/EF

h) 

køretøjsklasse som angivet i typeattestens nr. 0.4

i) 

for køretøjer, der er registreret indtil den 31. december 2020, hvis oplysningerne foreligger, og i alle tilfælde for køretøjer, der er registreret fra den 1. januar 2021, antal aksler som angivet i typeattestens nr. 1

j) 

teknisk tilladt totalmasse i lastet stand som angivet i typeattestens nr. 16.1

k) 

for køretøjer, der er registreret indtil den 31. december 2021, hvis oplysningerne foreligger, og i alle tilfælde for køretøjer, der er registreret fra den 1. januar 2022, aftryk af den kryptografiske hash af fabrikantens registreringer som angivet i typeattestens nr. 49.1 for køretøjer, der er registreret indtil den 30. juni 2025, kan medlemsstaterne nøjes med at angive de første 8 tegn i den kryptografiske hash

l) 

for køretøjer, der er registreret indtil den 30. juni 2021, hvis oplysningerne foreligger, og i alle tilfælde for køretøjer, der er registreret fra den 1. juli 2021, specifikke CO2-emissioner som angivet i typeattestens nr. 49.5

m) 

for køretøjer, der er registreret indtil den 30. juni 2021, hvis oplysningerne foreligger, og i alle tilfælde for køretøjer, der er registreret fra den 1. juli 2021, gennemsnitlig nyttelastværdi som angivet i typeattestens nr. 49.6

n) 

registreringsdato.

▼M4

o) 

for køretøjer til særlig anvendelse, der er registreret indtil den 30. juni 2021, hvis oplysningerne foreligger, og i alle tilfælde for køretøjer til særlig anvendelse, der er registreret fra den 1. juli 2021, deres klassificering som angivet i typeattestens nr. 51.

▼B

DEL B: DATA, SOM FABRIKANTERNE AF TUNGE KØRETØJER SKAL OVERVÅGE OG INDBERETTE

1. Startår for overvågning og indberetning af data for de klasser af tunge køretøjer, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a) og b):



Klasse af tungt køretøj

Køretøjsgruppe i køretøjsklassen (som omhandlet i bilag I til Kommissionens forordning (EU) 2017/2400)

Startår

Overvågning

Startår

Indberetning

N1

N2

1 og 2

2020

2021

N3

3

2020

2021

4, 5, 9 og 10

2019

2020

11, 12 og 16

2020

2021

M1

M2

M3

O3

O4

2. Data, som skal overvåges og indberettes:



Nr.

Overvågningsparametre

Kilde Bilag IV, del I, til Kommissionens forordning (EU) 2017/2400, medmindre andet er angivet

Beskrivelse

1

Køretøjets identifikationsnummer (VIN)

1.1.3

Identifikation af køretøj og komponent

2

Motorens certificeringsnummer

1.2.2

3

CdxA (1)-certificeringsnummer (hvis relevant)

1.8.3

4

Transmissionens certificeringsnummer

1.3.2

▼M1

5

Akslens certificeringsnummer

1.7.2.

Akselspecifikationer

▼B

6

Dækkets certificeringsnummer, aksel 1

1.9.2

Identifikation af køretøj og komponent

7

Dækkets certificeringsnummer, aksel 2

1.9.6

8

Dækkets certificeringsnummer, aksel 3

1.9.10

9

Dækkets certificeringsnummer, aksel 4

1.9.14

10

Køretøjsklasse (N1, N2, N3, M1, M2, M3)

1.1.4

Køretøjets klassificering

11

Akselkonfiguration

1.1.5

12

Maksimal totalmasse (t)

1.1.6

13

Køretøjsgruppe

1.1.7

14

Fabrikantens navn og adresse

1.1.1

Specifikationer for køretøj og chassis

▼M1

15

Fabriksmærke (firmabetegnelse)

Køretøjsspecifikationer

▼B

16

Korrigeret masse i køreklar stand (kg)

1.1.8

 

17

Motorens nominelle effekt (kW)

1.2.3

Specifikationer for hovedmotor

18

Motorens tomgangshastighed (1/min)

1.2.4

19

Nominel motorhastighed (1/min)

1.2.5

20

Motorens slagvolumen (l)

1.2.6

▼M1

21

Brændstoftype (Diesel CI/CNG PI/LNG PI...)

1.2.7.

Motorspecifikationer

▼B

22

Mulighed valgt ved certificering til generering af CdxA (standardværdier/måling)

1.8.2

Aerodynamik

23

CdxA-værdi (luftmodstandsværdi)

1.8.4

▼M3

24

Transmissionsfabrikantens navn og adresse

Nr. 0.4 i modellen af et certifikat for en komponent, en separat teknisk enhed eller et system i tillæg 1 i bilag VI til forordning (EU) 2017/2400

Primære transmissionsspecifikationer

25

Mærke (transmissionsfabrikantens handelsbetegnelse)

Nr. 0.1 i modellen af et certifikat for en komponent, en separat teknisk enhed eller et system i tillæg 1 i bilag VI til forordning (EU) 2017/2400

▼B

26

Certificeringsordning anvendt til generering af tabskort for simuleringsværktøj (løsningsmodel 1/løsningsmodel 2/løsningsmodel 3/standardværdier)

1.3.3

27

Transmissionstype (SMT (2) AMT (3), APT (4)-S (5)APT-P (6))

1.3.4

28

Antal gear

1.3.5

29

Endeligt gearudvekslingsforhold for gear

1.3.6

30

Retardertype

1.3.7

31

Kraftudtag (ja/nej)

1.3.8

▼M3

32

Akselfabrikantens navn og adresse

Nr. 0.4 i modellen af et certifikat for en komponent, en separat teknisk enhed eller et system i tillæg 1 i bilag VII til forordning (EU) 2017/2400

Primære akselspecifikationer

33

Fabrikat (akselfabrikantens handelsbetegnelse)

Nr. 0.1 i modellen af et certifikat for en komponent, en separat teknisk enhed eller et system i tillæg 1 i bilag VII til forordning (EU) 2017/2400

▼B

34

Certificeringsordning anvendt til generering af et tabskort for simuleringsværktøj (standardværdier/måling)

1.7.3

35

Akseltype (f.eks. almindelig trækkende enkeltaksel)

1.7.4

36

Akseludvekslingsforhold

1.7.5

37

Certificeringsordning anvendt til generering af et tabskort for simuleringsværktøj (standardværdier/måling)

1.6.3

Specifikationer for vinkeldrev

38

Vinkeldrevets udvekslingsforhold

1.6.4

▼M3

39

Dækfabrikantens navn og adresse

Nr. 1 i modellen af et certifikat for en komponent, en separat teknisk enhed eller et system i tillæg 1 i bilag X til forordning (EU) 2017/2400

Primære dækspecifikationer

40

Fabrikat (dækfabrikantens handelsbetegnelse)

Nr. 3 i modellen af et certifikat for en komponent, en separat teknisk enhed eller et system i tillæg 1 i bilag X til forordning (EU) 2017/2400

▼B

41

Dækdimension, aksel 1

1.9.1

42

Specifik rullemodstandskoefficient (RRC) for alle dæk på aksel 1

1.9.3

43

Dækdimension aksel 2

1.9.4

44

Dobbeltakslet (ja/nej) aksel 2

1.9.5

45

Specifik RRC for alle dæk på aksel 2

1.9.7

46

Dækdimension aksel 3

1.9.8

47

Dobbeltakslet (ja/nej) aksel 3

1.9.9

48

Specifik RRC for alle dæk på aksel 3

1.9.11

49

Dækdimension aksel 4

1.9.12

50

Dobbeltakslet (ja/nej) aksel 4

1.9.13

51

Specifik RRC for alle dæk på aksel 4

1.9.15

52

Motorventilatorteknologi

1.10.1

Primære specifikationer for hjælpeudstyr

53

Ratpumpeteknologi

1.10.2

54

Elsystemteknologi

1.10.3

55

Pneumatiksystemteknologi

1.10.4

56

Anvendelsesprofil (langtur, langtur (EMS (7)), regional transport, regional transport (EMS), bytransport, kommunal transport, bygge- og anlægssektoren)

2.1.1

Simuleringsparametre (for hver enkelt anvendelsesprofil/last/brændstofkombination)

57

Last (som defineret i simuleringsværktøjet) (kg)

2.1.2

 

58

Brændstof (diesel/benzin/LPG/CNG/...)

2.1.3

 

59

Køretøjets samlede masse ved simulering (kg)

2.1.4

 

60

Gennemsnitshastighed (km/h)

2.2.1

Køretøjets kørselspræstationer (for hver enkelt anvendelsesprofil/ last/brændstofkombination)

61

Minimal øjeblikkelig hastighed (km/h)

2.2.2

62

Maksimal øjeblikkelig hastighed (km/h)

2.2.3

63

Maksimal deceleration (m/s2)

2.2.4

64

Maksimal acceleration (m/s2)

2.2.5

65

Procent fuld belastning på tidspunktet for kørsel

2.2.6

66

Samlet antal gearskift

2.2.7

67

Samlet kørt distance (km)

2.2.8

68

CO2-emissioner (udtrykt i g/km, g/t-km, g/p-km, g/m3-km)

2.3.13-2.3.16

CO2-emissioner og brændstofforbrug (for hver enkelt anvendelsesprofil/last/brændstofkombination)

69

Brændstofforbrug (udtrykt i g/km, g/t-km, g/p-km, g/m3-km, l/100km, l/t-km, l/p-km, l/m3-km, MJ/km, MJ/t-km, MJ/p-km, MJ/m3-km)

2.3.1-2.3.12

70

Simuleringsværktøjets version (X.X.X.)

3.1.1

Software og brugeroplysninger

71

Dato og tidspunkt for simuleringen

3.1.2

72

Antallet af tilladelser til at anvende simuleringsværktøjet

▼M1

73

Kryptografisk hash af fabrikantens registreringer

3.1.4.

Softwareoplysninger

▼B

74

Avancerede CO2-reducerende teknologier

Køretøjets CO2-reducerende teknologier

75

CO2-masseemissioner fra motoren gennem WHTC (8) (g/kWh)

Punkt 1.4.2 i addendummet til tillæg 5 eller punkt 1.4.2 i addendummet til tillæg 7 til bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011, alt efter hvad der er relevant

Motors CO2-emission og specifikke brændstofforbrug

76

Motorens brændstofforbrug gennem WHTC (g/kWh)

Punkt 1.4.2 i addendummet til tillæg 5 eller punkt 1.4.2 i addendummet til tillæg 7 til bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011, alt efter hvad der er relevant

77

CO2-masseemissioner fra motoren gennem WHSC (9) (g/kWh)

Punkt 1.4.1 i addendummet til tillæg 5 eller punkt 1.4.1 i addendummet til tillæg 7 til bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011, alt efter hvad der er relevant

78

Motorens brændstofforbrug gennem WHSC (g/kWh)

Punkt 1.4.1 i addendummet til tillæg 5 eller punkt 1.4.1 i addendummet til tillæg 7 til bilag i til Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011, alt efter hvad der er relevant

 

▼M1

79

Køretøjsmodel

1.1.2

Køretøjsspecifikationer

80

Erhvervskøretøj (ja/nej)

1.1.9.

81

Tungt nulemissionskøretøj (ja/nej)

1.1.10

82

Tungt hybridt elkøretøj (ja/nej)

1.1.11

83

Dobbeltbrændstofkøretøj (ja/nej)

1.1.12

84

Sovekabine (ja/nej)

1.11.13

85

Motormodel (10)

1.2.1.

Motorspecifikationer

86

Transmissionsmodel (10)

1.3.1.

Transmissionsspecifikationer

87

Retardermodel (10)

1.4.1.

Retarderspecifikationer

88

Retarderens certificeringsnummer

1.4.2.

89

Mulighed valgt ved certificering til generering af tabsmapning (standardværdier/måling)

1.4.3.

90

Drejningsmomentomformermodel (10)

1.5.1.

Specifikationer for drejningsmomentomformer

91

Drejningsmomentomformerens certificeringsnummer

1.5.2.

92

Mulighed valgt ved certificering til generering af tabsmapning (standardværdier/måling)

1.5.3.

93

Vinkeldrevmodel (10)

1.6.1.

Specifikationer for vinkeldrev

94

Vinkeldrevets certificeringsnummer

1.6.2.

95

Akselmodel (10)

1.7.1.

Akselspecifikationer

96

Luftmodstandsmodel (10)

1.8.1.

Aerodynamik

97

Motor-stop-start under køretøjstop (ja/nej)

1.12.1

Avancerede førerstøttesystemer (ADAS)

98

Eco-roll uden motor-stop-start (ja/nej)

1.12.2

99

Eco-roll med motor-stop-start (ja/nej)

1.12.3

100

Prædikativ fartpilot (ja/nej)

1.12.4

▼M3

101

For køretøjer med simuleringsdato fra og med den 1. juli 2020 motorens typegodkendelsesnummer

Punkt 1.2.1 i addendummet til tillæg 5, 6 eller 7 til bilag I til forordning (EU) nr. 582/2011, alt efter hvad der er relevant

Motorspecifikationer

▼B

(1)   

Luftmodstandsværdi.

(2)   

Synkroniset manuel transmission.

(3)   

Automatiseret manuel transmission eller automatisk mekanisk aktiveret transmission.

(4)   

Automatisk belastningsskiftetransmission.

(5)   

»S-opstilling« henviser til en seriel opstilling af en momentomformer og transmissionens tilsluttede mekaniske dele.

(6)   

»P-opstilling« henviser til en parallel opstilling af en momentomformer og transmissionens tilsluttede mekaniske dele (f.eks. effektopdelingsopstilling).

(7)   

Det europæiske modulsystem (EMS) i overensstemmelse med Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59).

(8)   

Den verdensomspændende transiente harmoniserede kørecyklus (World Harmonized Transient Driving Cycle).

(9)   

Den verdensomspændende harmoniserede stationære cyklus (Worldwide Harmonised Steady state Cycle).).

►M1  (10)   

Datapost 85, 86, 87, 90, 93, 95 og 96 offentliggøres ikke i det centrale register for tunge køretøjer.

 ◄

DEL C: INTERVALLER FOR LUFTMODSTANDSVÆRDIER (CDXA) MED HENBLIK PÅ OFFENTLIGGØRELSE I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 6

Med henblik på at gøre den i datapost 23 angivne CdxA-værdi offentligt tilgængelig i overensstemmelse med artikel 6 anvender Kommissionen de intervaller, der er defineret i følgende tabel med det tilsvarende interval for hver CdxA-værdi:



Interval

CdxA-værdi [m2]

Min. CdxA (CdxA ≥ min CdxA)

Maks. CdxA (CdxA <MaxCdxA)

A1

0,00

3,00

A2

3,00

3,15

A3

3,15

3,31

A4

3,31

3,48

A5

3,48

3,65

A6

3,65

3,83

A7

3,83

4,02

A8

4,02

4,22

A9

4,22

4,43

A10

4,43

4,65

A11

4,65

4,88

A12

4,88

5,12

A13

5,12

5,38

A14

5,38

5,65

A15

5,65

5,93

A16

5,93

6,23

A17

6,23

6,54

A18

6,54

6,87

A19

6,87

7,21

A20

7,21

7,57

A21

7,57

7,95

A22

7,95

8,35

A23

8,35

8,77

A24

8,77

9,21




BILAG II

Indberetning og forvaltning af data

1.   MEDLEMSSTATERNES INDBERETNING

1.1. Dataene, der er angivet i bilag I, del A, overføres i overensstemmelse med artikel 4 af den kompetente myndigheds kontaktpunkt via elektronisk dataoverførsel til det centrale dataregister, der føres af Det Europæiske Miljøagentur (»agenturet«).

Kontaktpunktet underretter Kommissionen og agenturet efter overførslen af dataene pr. e-mail til følgende adresser:

EC-CO2-HDV-IMPLEMENTATION@ec.europa.eu

og

HDV-monitoring@eea.europa.eu

2.   FABRIKANTERS INDBERETNING

2.1. Fabrikanter indsender straks og senest den 31. december 2018 følgende oplysninger til Kommissionen:

a) 

fabrikantens navn, som det fremgår af typeattesten eller en individuel godkendelsesattest

b) 

fabrikantkoden (WMI-kode — World Manufacturer Identifier) som defineret i Kommissionens forordning (EU) nr. 19/2011 ( 5 ), som skal bruges i identifikationsnummeret for nye tunge køretøjer, der bringes i omsætning

c) 

Det kontaktpunkt, der er ansvarligt for at uploade data til agenturets BDR-database (Business Data Depositary).

De underretter straks Kommissionen om eventuelle ændringer af disse oplysninger.

Meddelelserne sendes til adresserne i punkt 1.1.

2.2. Nye fabrikanter på markedet meddeler straks Kommissionen de i punkt 2.1 omhandlede oplysninger.

2.3. De i bilag I, del B, nr. 2, angivne data overføres i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, af fabrikantens kontaktpunkt via elektronisk dataoverførsel til den BDR-database, der føres af agenturet.

Kontaktpunktet underretter Kommissionen og agenturet efter overførslen af dataene pr. e-mail til de funktionelle mailadresser, der er omhandlet i punkt 1.1.

3.   DATABEHANDLING

3.1. Agenturet behandler de data, der overføres i overensstemmelse med punkt 1.1 og 2.3, og registrerer de behandlede data i registret.

▼M2

3.2. Data om tunge køretøjer, der er indregistreret i den foregående indberetningsperiode og registreret i registret, offentliggøres senest den 30. april hvert år fra 2021, bortset fra de dataposter, der er angivet i artikel 6, stk. 1.

▼B

3.3. Såfremt en kompetent myndighed eller en fabrikant identificerer fejl i de indberettede data, underretter de straks Kommissionen og agenturet herom ved at indsende en fejlmeddelelsesrapport til det centrale dataregister eller BDR-databasen og pr. e-mail til en af de i punkt 1.1 omhandlede adresser.

3.4. Kommissionen kontrollerer med bistand fra agenturet de indberettede fejl og retter, hvis det er relevant, dataene i registret.

3.5. Kommissionen stiller med bistand fra agenturet elektroniske formater til rådighed til dataoverførslerne omhandlet i punkt 1.1 og 2.3 i god tid inden fristerne for overførsel.



( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).

( 5 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 19/2011 af 11. januar 2011 om krav til typegodkendelse af fabrikantens lovpligtige fabrikationsplade og af identifikationsnummer (VIN-nummer) til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 8 af 12.1.2011, s. 1).