27.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/24


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 319/05/KOL

af 14. december 2005

om ændringer til kollegiets beslutning nr. 195/04/KOL om de gennemførelsesbestemmelser, der henvises til i artikel 27 i del II i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

UNDER HENVISNING TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61 til 63 og protokol 26,

UNDER HENVISNING TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 5, stk. 2, litra a), og artikel 24 samt artikel 27 i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen,

I BETRAGTNING AF EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 om de gennemførelsesbestemmelser, der henvises til i artikel 27 i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen,

I BETRAGTNING AF, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i medfør af artikel 3, stk. 1, i beslutning nr. 195/04/KOL vil anvende et elektronisk anmeldelsessystem pr. 1. januar 2006,

I BETRAGTNING AF, at EFTA-staterne med henblik på fremsendelse af elektroniske anmeldelser og efterfølgende korrespondance har udpeget en kontaktperson,

EFTER HØRING AF Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte ved brev af den 30. november 2005 i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 29 i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

1a)

Artikel 3, stk. 1, i beslutning nr. 195/04/KOL affattes således:

»Anmeldelsen sendes til Tilsynsmyndigheden gennem den pågældende EFTA-stats mission ved Den Europæiske Union eller en kontaktperson, som EFTA-staten har udpeget. Den stiles til Tilsynsmyndighedens Konkurrence- og Statsstøttedirektorat. Tilsynsmyndighedens Konkurrence- og Statsstøttedirektorat kan udpege kontaktpersoner til modtagelse af anmeldelser«.

1b)

Artikel 3, stk. 6, i beslutning nr. 195/04/KOL affattes således:

»Efter høring af EFTA-staterne offentliggør Tilsynsmyndigheden detaljerede oplysninger i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg om de nærmere bestemmelser for elektronisk indsendelse af anmeldelser, herunder adresser samt eventuelle bestemmelser, der måtte være nødvendige for beskyttelsen af fortrolige oplysninger«.

1c)

Andet punktum i fjerde afsnit i bilag I til beslutning nr. 195/04/KOL affattes således:

»Den udfyldte formular sendes til Tilsynsmyndigheden gennem den pågældende EFTA-stats mission ved Den Europæiske Union eller en kontaktperson, som EFTA-staten har udpeget«.

1d)

I bilagene til beslutning nr. 195/04/KOL skal henvisningerne til den pågældende EFTA-stats mission ved Den Europæiske Union eller EØS-Koordineringsenhed forstås som en henvisning til den pågældende EFTA-stats mission ved den Den Europæiske Union eller en kontaktperson udpeget af EFTA-staten.

2)

Denne beslutning er rettet til Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein og Kongeriget Norge.

3)

Denne beslutning træder i kraft dagen efter Tilsynsmyndighedens vedtagelse heraf.

4)

Den engelske udgave af denne beslutning er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2005.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Einar M. BULL

Formand

Kurt JÄGER

Medlem af kollegiet


(1)  Herefter kaldet EØS-aftalen.

(2)  Herefter kaldet aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.