24.11.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 446/29 |
Indkaldelse af forslag 2023 — EAC/A14/2022
Det Europæiske Solidaritetskorps
(2022/C 446/06)
1. Indledning og mål
Denne indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps (1) og på det årlige arbejdsprogram for 2023 for Det Europæiske Solidaritetskorps (C(2022) 5757). Programmet Det Europæiske Solidaritetskorps omfatter perioden 2021-2027. De generelle og specifikke mål for programmet Det Europæiske Solidaritetskorps er anført i forordningens artikel 3.
2. Tiltag
Denne indkaldelse af forslag omfatter følgende tiltag under programmet Det Europæiske Solidaritetskorps:
— |
projekter for frivillige |
— |
frivilliggrupper i højt prioriterede områder |
— |
solidaritetsprojekter |
— |
kvalitetsmærke for frivillige solidaritetsaktiviteter |
— |
kvalitetsmærke for frivilligt arbejde inden for humanitær bistand |
— |
frivilligt arbejde under Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand. |
3. Støtteberettigelse
Enhver offentlig eller privat enhed kan, uanset om den er profitsøgende eller ikkeprofitsøgende, lokal, regional, national eller international, ansøge om finansiering under Det Europæiske Solidaritetskorps. Ydermere kan grupper af unge, der har tilmeldt sig Det Europæiske Solidaritetskorps' portal, ansøge om finansiering til solidaritetsprojekter.
Følgende lande (2) kan deltage fuldt ud i alle aktioner under Det Europæiske Solidaritetskorps:
— |
de 27 EU-medlemsstater og oversøiske lande og territorier |
— |
tredjelande, der er associeret til programmet:
|
Endvidere er visse tiltag åbne for lovligt etablerede enheder i tredjelande, der ikke er associeret til programmet.
Yderligere oplysninger om de nærmere regler for deltagelse findes i programguiden for Det Europæiske Solidaritetskorps for 2023.
4. Projektbudget og -varighed
Det samlede budget, der er øremærket til denne indkaldelse af forslag, anslås til 142 200 000 EUR.
Det samlede budget for denne indkaldelse af forslag samt dets fordeling er angivet i Det Europæiske Solidaritetskorps' årlige arbejdsprogram for 2023, der blev vedtaget den 22. august 2022, og kan ændres, såfremt der sker en ændring af det årlige arbejdsprogram for Det Europæiske Solidaritetskorps. Potentielle ansøgere opfordres til jævnligt at konsultere de årlige arbejdsprogrammer for Det Europæiske Solidaritetskorps og ændringer heraf, som er offentliggjort på: https://youth.europa.eu/solidarity/organisations/reference-documents-resources_da.
Tilskuddenes størrelse og projekternes varighed vil variere alt efter bl.a. projekttype og type støtteberettigede ansøgere.
5. Frist for indsendelse af ansøgninger
De nedenfor angivne frister for indsendelse af ansøgninger udløber kl. 12.00 (middag) belgisk tid.
Projekter for frivillige |
23. februar 2023 |
(valgfri runde) 4. oktober 2023 |
|
Solidaritetsprojekter |
23. februar 2023 |
(valgfri runde) 4. maj 2023 |
|
4. oktober 2023 |
|
De nedenfor angivne frister for indsendelse af ansøgninger udløber kl. 17.00 belgisk tid.
|
|
Ansøgninger om kvalitetsmærker kan indgives løbende. |
|
Detaljerede instrukser om, hvordan ansøgninger indgives, findes i programvejledningen til Det Europæiske Solidaritetskorps 2023. |
6. Nærmere oplysninger
De nærmere betingelser for denne indkaldelse af forslag, herunder prioriteringer, findes i programvejledningen til Det Europæiske Solidaritetskorps for 2023 på følgende internetadresse: https://youth.europa.eu/solidarity/organisations/calls-for-proposals_da.
Programvejledningen til Det Europæiske Solidaritetskorps for 2023 er en integreret del af denne indkaldelse af forslag, og de betingelser for deltagelse og støtte, den indeholder, er fuldt ud gældende for denne indkaldelse.
(1) EFT L 202 af 8.6.2021, s. 32.
(2) Lovligt etablerede enheder og personer med lovligt ophold i disse lande.
(3) Med forbehold af undertegnelse af de bilaterale associeringsaftaler.