7.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 192/27


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2019/C 192/11)

Image 1

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Republikken San Marino

Euromønter, som er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat : Republikken San Marino

Anledning til erindringsmønten : 500-årsdagen for Leonardo da Vincis død.

Beskrivelse af designet : I midten af mønten ses en engel, der er malet af Leonardo da Vinci i »Kristi dåb«. Rundt om motivet ses til venstre påskriften »SAN MARINO« og til højre påskriften »1519 Leonardo 2019«. Til venstre bærer mønten kunstneren Uliana Perazzas initialer UP, og nederst til højre bærer den bogstavet R for møntanstalten i Rom.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter :

60 500

Udstedelsesdato : April 2019


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).