12.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 9/15


INDKALDELSE AF FORSLAG 2018

ENKELTLANDSPROGRAMMER

Tilskud til oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014

(2018/C 9/09)

1.   Indkaldelsens baggrund og formål

1.1.   Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter

Den 22. oktober 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) nr. 1144/2014 (1) om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008. Denne forordning suppleres af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829 (2), og reglerne for dens gennemførelse fastlægges i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831 (3).

Det generelle mål for oplysningskampagner og salgsfremstød er at styrke konkurrenceevnen for landbrugssektoren i Unionen.

De konkrete mål med oplysningskampagner og salgsfremstød er at:

a)

øge kendskabet til egenskaberne ved Unionens landbrugsprodukter og de høje standarder, der gælder for produktionsmetoderne i Unionen

b)

øge Unionens landbrugsprodukters og visse fødevarers konkurrenceevne og forbruget af dem og forbedre deres synlighed både i og uden for Unionen

c)

øge kendskabet til og anerkendelsen af Unionens kvalitetsordninger

d)

øge Unionens landbrugsprodukters og visse fødevarers markedsandel med særligt fokus på de tredjelandsmarkeder, der har det største vækstpotentiale

e)

genoprette normale markedsvilkår i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, tab af forbrugertillid eller andre konkrete problemer.

1.2.   Kommissionens årlige arbejdsprogram for 2018

Kommissionens årlige arbejdsprogram for 2018, der er vedtaget ved gennemførelsesafgørelsen (4) af 15. november 2017, indeholder de nærmere bestemmelser for tildeling af medfinansiering og de prioriterede indsatsområder for forslag om enkeltlands- og flerlandeprogrammer i det indre marked og i tredjelande. Det findes på følgende websted:

http://ec.europa.eu/agriculture/promotion/annual-work-programmes/2018/index_en.htm

1.3.   Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer

Europa-Kommissionen har overdraget Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (herefter »CHAFEA«) forvaltningen af visse dele af oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter, der gennemføres på det indre marked og i tredjelande, herunder lanceringen af indkaldelser af forslag og evalueringen af ansøgninger for enkeltlandsprogrammer.

1.4.   Indkaldelsen af forslag

Denne indkaldelse af forslag vedrører gennemførelsen af enkeltlandsprogrammer inden for rammerne af afsnit 1.2.1.1 (vedrørende foranstaltninger under den tematiske prioritet 1: enkeltlandsprogrammer i det indre marked) og 1.2.1.2 (vedrørende foranstaltninger under den tematiske prioritet 2: enkeltlandsprogrammer i tredjelande) i bilag I til det årlige arbejdsprogram for 2018.

2.   Mål — Tema(er) — Prioriteringer

I afsnit 1.2.1.1 og 1.2.1.2 i bilag I til det årlige arbejdsprogram for 2018 beskrives de tematiske prioriteringer for foranstaltninger, der skal medfinansieres gennem denne indkaldelse (se også afsnit 6.2 om tilskudsberettigede aktiviteter nedenfor). Ansøgninger, der indgives i henhold til denne indkaldelse, skal være omfattet af et af de seks emneområder, der er angivet i disse afsnit af det årlige arbejdsprogram, ellers vil de ikke komme i betragtning til finansiering. Ansøgere kan indgive flere ansøgninger til forskellige projekter under det samme prioriterede emneområde. Ansøgere kan også indgive flere ansøgninger om forskellige projekter under forskellige prioriterede emneområder.

3.   Tidsplan

Fristen for indgivelse af forslag er den 12. april 2018, kl. 17.00 CET (centraleuropæisk tid).

 

Trin/Frister

Dato og tidspunkt eller vejledende periode

a)

Offentliggørelse af indkaldelsen af forslag

12.1.2018

b)

Frist for indgivelse af ikke-it-relaterede spørgsmål

29.3.2018, kl. 17.00 CET

c)

Frist for besvarelse af ikke-it-relaterede spørgsmål

5.4.2018, kl. 17.00 CET

d)

Frist for indgivelse af ansøgninger

12.4.2018, kl. 17.00 CET

e)

Vurderingsperiode

April-august 2018

f)

Kommissionens beslutning

Oktober 2018

g)

Underretning af ansøgere fra medlemsstaterne

Oktober 2018

h)

Fase for tilpasning af tildeling

Oktober 2018-januar 2019

i)

Underskrivelse af tilskudsaftalen mellem medlemsstaterne og støttemodtagerne

Før januar 2019

j)

Foranstaltningens startdato

1.1.2019

4.   Disponibelt budget

Det samlede øremærkede budget, der er planlagt til medfinansiering af foranstaltninger under denne indkaldelse, er 95 000 000 EUR. De vejledende beløb pr. emneområde angives i tabellen »Tilskudsberettigede aktiviteter« under punkt 6.2 nedenfor.

Dette beløb er underlagt tilgængeligheden af bevillingerne i EU's generelle budget for 2019 efter vedtagelsen af EU's budgetmyndighed eller fastsat i de foreløbige tolvtedele. Beløbet er også betinget af, at der er adgang til bevillinger i de følgende tre år under hensyntagen til ikkeopdelte bevillinger.

Kommissionen forbeholder sig ret til ikke at tildele alle til rådighed værende midler.

5.   Krav til antagelighed

Ansøgningerne skal indsendes senest på den i afsnit 3 anførte indsendelsesdato.

Ansøgningerne skal indsendes online af koordinatoren via deltagerportalen (det elektroniske indsendelsessystem findes på: https://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/agrip/index.html).

Hvis ovenstående krav ikke er opfyldt, kan ansøgningen afvises.

Forslag kan indsendes på ethvert af Den Europæiske Unions officielle sprog. Ikke desto mindre bør ansøgerne, når de udarbejder deres forslag, tage højde for, at tilskudsaftaler vil blive forvaltet af medlemsstaterne. Derfor tilskyndes ansøgerne til at indsende deres forslag på sproget/sprogene i oprindelsesmedlemsstaten for de(n) forslagsstillende organisation(er), medmindre den pågældende medlemsstat har angivet, at den er indstillet på at underskrive tilskudsaftalen på engelsk (5). For at lette gennemgangen af forslagene, som udføres af uafhængige eksperter, der yder teknisk bistand ved evalueringen, bør forslaget ledsages af en engelsk oversættelse af forslagets tekniske del (del B), hvis det er udformet på et andet officielt EU-sprog.

6.   Kriterier for tilskudsberettigelse

6.1.   Tilskudsberettigede ansøgere

Forslag til enkeltlandsprogrammer kan kun indgives af juridiske personer eller andre enheder, som ikke har juridisk personlighed i henhold til gældende national lovgivning, hvis deres repræsentanter er bemyndigede til at indgå juridiske forpligtelser på enhedens vegne og tilbyde garantier for beskyttelse af EU's finansielle interesser, der svarer til dem, juridiske personer tilbyder, jf. artikel 131, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (Euratom, EU) nr. 966/2012 (6) (herefter »finansforordningen«).

Helt konkret kan ansøgninger fra følgende organisationer og organer komme i betragtning, som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1144/2014:

i)

erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer, der er etableret i en medlemsstat og er repræsentative for den eller de berørte sektorer i den pågældende medlemsstat, og navnlig brancheorganisationer som omhandlet i artikel 157 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (7) og sammenslutninger som defineret i artikel 3, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1151/2012 (8), for så vidt de er repræsentative for den betegnelse, der er beskyttet i henhold til sidstnævnte forordning, og som er omfattet af det pågældende program

ii)

de producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der er omhandlet i artikel 152 og 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og som er anerkendt af en medlemsstat

iii)

organer fra landbrugsfødevaresektoren, hvis målsætning og aktivitet er at formidle oplysninger om og fremme salget af landbrugsprodukter, og som af den berørte medlemsstat har fået overdraget en klart defineret offentlig tjenesteydelsesopgave på dette område; disse organer skal have været retligt etablerede i den berørte medlemsstat i mindst to år inden den i artikel 8, stk. 2, omhandlede dato for indkaldelsen af forslag.

De førnævnte forslagsstillende organisationer kan indsende et forslag, hvis de er repræsentanter for den pågældende sektor eller det pågældende produkt i henhold til betingelserne omhandlet i artikel 1, stk. 1 eller 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829, dvs.:

i)

erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer, der er etableret i en medlemsstat eller på EU-plan, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1144/2014, betragtes som repræsentative for den sektor, som berøres af programmet:

hvis de tegner sig for mindst 50 % af antallet af producenter eller 50 % af mængden eller værdien af den afsættelige produktion af det/de pågældende produkt(er) eller den berørte sektor i den pågældende medlemsstat eller på EU-plan, eller

hvis de er en brancheorganisation, som er anerkendt af medlemsstaten i henhold til artikel 158 i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (9);

ii)

sammenslutninger som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 og som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1144/2014, anses for at være repræsentative for den betegnelse, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, og som er omfattet af det program, hvor de tegner sig for mindst 50 % af mængden eller værdien af den afsættelige produktion af det/de produkt(er), hvis betegnelse er beskyttet,

iii)

producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, jf. artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1144/2014, betragtes som repræsentative for det/de produkt(er) eller den sektor, der er berørt af programmet, hvis de er anerkendt af medlemsstaten i henhold til artikel 154 eller 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 1379/2013,

iv)

organer fra landbrugsfødevaresektoren, jf. artikel 7, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1144/2014, skal være repræsentative for den/de sektor(er), som er berørt af programmet, ved at have repræsentanter for dette/disse produkt(er) eller denne sektor blandt sine medlemmer.

Uanset nr. i) og ii) ovenfor kan lavere tærskelværdier accepteres, hvis den forslagsstillende organisation dokumenterer i det fremlagte forslag, at der foreligger særlige omstændigheder, herunder dokumentation for markedsstrukturen, som gør det berettiget at behandle den forslagsstillende organisation som repræsentativ for det/de pågældende produkt(er) eller den berørte sektor.

Forslag må indgives af en eller flere af de forslagsstillende organisationer, som alle skal være fra samme EU-medlemsstat.

Kun ansøgninger fra enheder, der er etableret i EU's medlemsstater, er tilskudsberettigede.

For britiske ansøgere: Vær opmærksom på, at støtteberettigelseskriterier skal overholdes i hele tilskuddets varighed. Hvis Det Forenede Kongerige trækker sig tilbage fra EU i tilskudsperioden uden at indgå en aftale med EU, der især sikrer, at britiske ansøgere fortsat er berettigede, vil du ophøre med at modtage EU-finansiering (mens du fortsat, hvor det er muligt, deltager) eller kræves at forlade projektet på grundlag af artikel 34.3 i tilskudsaftalen.

Ikketilskudsberettigede enheder: Ansøgere, der allerede modtager EU-finansiering til de samme oplysningskampagner og salgsfremstød, der er en del af deres forslag, er ikke berettiget til EU-finansiering til disse foranstaltninger i henhold til forordning (EU) nr. 1144/2014.

Med henblik på at vurdere om ansøgeren er tilskudsberettiget, skal følgende støttedokumenter vedlægges:

privatretlig enhed: uddrag af statstidende, kopi af vedtægterne eller uddrag af handels- eller selskabsregistret

offentligretlig enhed: kopi af det dokument, med hvilket den offentligretlige virksomhed er oprettet, eller andre officielle dokumenter om oprettelse af det offentligretlige organ

enheder, der ikke er juridiske personer: dokumenter, hvoraf det fremgår, at deres repræsentant/repræsentanter har beføjelse til at påtage sig retlige forpligtelser på deres vegne

Derudover anmodes alle ansøgere om at fremlægge den relevante dokumentation, der godtgør, at ansøgeren opfylder repræsentativitetskriterierne, jf. artikel 1 i delegeret forordning (EU) 2015/1829.

6.2.   Tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter

Forslagene skal være i overensstemmelse med kriterierne for tilskudsberettigelse, jf. bilag II til det årlige arbejdsprogram, dvs.:

a)

Forslag kan kun omfatte produkter og ordninger, der nævnes i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1144/2014.

b)

Forslag skal sikre, at foranstaltningerne gennemføres via gennemførelsesorganer, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1144/2014. Forslagsstillende organisationer skal udvælge organer, der er ansvarlige for at gennemføre programmerne, således at man sikrer størst mulig værdi for pengene og undgår interessekonflikter (jf. artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2015/1829). Den forslagsstillende organisation garanterer, at organet med ansvar for programmets gennemførelse udvælges senest inden underskrivelsen af tilskudsaftalen (jf. artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831).

c)

Hvis en forslagsstillende organisation foreslår selv at gennemføre visse dele af forslaget, skal den sikre, at omkostningerne til den foranstaltning, som den planlægger at gennemføre selv, ikke overstiger de normale markedssatser.

d)

Forslagene skal være i overensstemmelse med EU-lovgivningen vedrørende de pågældende produkter og deres markedsføring, være af væsentlig størrelse, have en unionsdimension og overholde alle andre bestemmelser i artikel 3, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/1829.

e)

Hvis et budskab, der formidles gennem et program, vedrører oplysninger om de sundhedsmæssige virkninger, skal forslagene være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/1829.

f)

Hvis man i forslaget ønsker at nævne oprindelse eller mærker, skal det være i overensstemmelse med reglerne i kapitel II i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831.

For ansøgere, der sender forslag rettet mod Det Forenede Kongerige: Bemærk venligst, at tilbagetrækningen af Det Forenede Kongerige fra EU kan medføre ændringer i gennemførelsen af programmerne.

Følgende oplyses til vurdering af berettigelsen af de planlagte aktiviteter:

Forslag til medlemsstaters kvalitetsordninger skal angive dokumentation eller en reference til offentligt tilgængelige kilder, der beviser, at kvalitetsordningen anerkendes af medlemsstaten.

Forslag vedrørende det indre marked med et budskab om sunde kostvaner eller et ansvarligt alkoholforbrug skal beskrive, hvordan det forslagsstillede program og dets budskab(er) er i overensstemmelse med de relevante regler inden for folkesundhed i den medlemsstat, hvor programmet gennemføres. Begrundelse skal omfatte referencer eller dokumentation, der understøtter kravet.

Et forslag skal desuden ligeledes være i overensstemmelse med en af de tematiske prioriteringer, der nævnes i det årlige arbejdsprogram for 2018 for enkeltlandsprogrammer. Herunder findes uddrag af det årlige arbejdsprogram for 2018 med nærmere oplysninger om de seks emneområder, for hvilke der kan indgives ansøgninger. I teksten beskrives emneområdet, det forudsatte beløb, målene og de forventede resultater.

Foranstaltninger under tematisk prioritet 1: enkeltlandsprogrammer på det indre marked

Emneområder

Samlet planlagt beløb:

Årets prioriteter, tilstræbte mål og forventede resultater

Emneområde 1 — Oplysningskampagner og salgsfremstød, der har til formål at styrke bevidstheden om og anerkendelsen af EU's kvalitetsordninger som defineret i artikel 5, stk. 4, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 1144/2014

11 000 000 EUR

Formålet er at styrke bevidstheden om og anerkendelsen af de specifikke EU-kvalitetsordninger:

a)

kvalitetsordninger: beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), beskyttet geografisk betegnelse (BGB), garanteret traditionel specialitet (GTS) og valgfrie kvalitetsbetegnelser

b)

økologisk produktionsmetode

c)

logoet for landbrugsprodukter af høj kvalitet specifikt i EU's mest perifere områder.

 

 

Oplysningskampagner og salgsfremstød rettet imod EU's kvalitetsordninger bør være en central prioritering i det indre marked, eftersom sådanne ordninger giver forbrugerne sikkerhed for det anvendte produkts eller den anvendte produktionsproces' kvalitet og kendetegn, skaber merværdi for de berørte produkter og styrker deres muligheder på markedet.

 

 

Et af de forventede resultater er at styrke de europæiske forbrugeres genkendelse af logoet, der er forbundet med EU's kvalitetsordninger, idet man ved, at ifølge den særlige Eurobarometer-undersøgelse (nr. 440) genkender kun 20 % af de europæiske forbrugere logoer for produkter, der er omfattet af beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), 17 % for beskyttet geografisk betegnelse (BGB) og 15 % for GTS, der er de vigtigste EU-kvalitetsordninger. Derudover genkender kun 23 % af europæiske forbrugere EU-logoet for økologisk landbrug. Den forventede slutvirkning er at styrke konkurrenceevnen for og øge forbruget af EU's landbrugs- og fødevareprodukter, der er registreret under en EU-kvalitetsordning, styrke deres profil og øge deres markedsandel.

Emneområde 2 — Oplysningskampagner og salgsfremstød, der sigter mod at fremhæve de særlige træk ved landbrugsmetoderne i EU og kendetegnene ved europæiske landbrugs- og fødevareprodukter og kvalitetsordninger som angivet i artikel 5, stk. 4, litra d), i forordning (EU) nr. 1144/2014

7 000 000 EUR

Formålet er at fremhæve mindst et af de særlige kendetegn ved landbrugsproduktionsmetoder i Unionen, navnlig for så vidt angår fødevaresikkerhed, sporbarhed, ægthed, mærkning, ernærings- og sundhedsmæssige aspekter (herunder korrekt kost og et ansvarligt forbrug af kvalificerede alkoholholdige drikkevarer), dyrevelfærd, hensyntagen til miljøet og bæredygtighed, samt de særlige kendetegn ved landbrugsprodukter og fødevarer, navnlig for så vidt angår kvalitet, smag, mangfoldighed eller traditioner

 

 

Den forventede slutvirkning er at øge de europæiske forbrugeres bevidsthed om fordelene ved EU's landbrugsprodukter og styrke konkurrenceevnen for og øge forbruget af de berørte landbrugsfødevareprodukter fra EU, styrke deres profil og øge deres markedsandel.

Emneområde 3 — Oplysningskampagner og salgsfremstød, der sigter imod at fremhæve det bæredygtige aspekt af fåre-/gedekødsproduktion (*1)

2 000 000 EUR

Fåre-/gedekødssektoren er en meget skrøbelig sektor: Forbruget af fåre-/gedekød er faldende og under stærkt pres fra billigere import.

 

 

Målet er at fremhæve det bæredygtige aspekt af fåre-/gedesektoren, der tæller som det mest omfattende husdyrproduktionssystem og spiller en vigtig rolle i naturbeskyttelse og bevaring af biodiversiteten. Små drøvtyggere besætter omkring 80 % af de områder, der står over for naturbetingede handicap i EU, og spiller en aktiv rolle i at holde på landbefolkningen og bevare græsarealer og græsgange. Foranstaltningerne skal fremhæve produktionens miljømæssige bæredygtighed og understrege dens gunstige rolle for klimaforanstaltninger og miljøet.

 

 

Foranstaltninger kan f.eks. være rettet mod at anskueliggøre, hvordan de promoverede produkter, og deres produktionsmetode bidrager til: begrænsning af klimaforandringer (f.eks. reduktion af drivhusgasemissioner) og/eller tilpasning; biodiversitet, bevarelse og bæredygtig anvendelse (f.eks. landskab, genetiske ressourcer); bæredygtig vandforvaltning (f.eks. vandforbrugseffektivitet, reduktion af næringsstof- eller pesticidbelastning); bæredygtig jordforvaltning (f.eks. erosionskontrol, næringsbalance, forebyggelse af forsuring, forsaltning). De kan også fremhæve den aktive rolle, som omfattende fåre-/kødavl spiller i at holde på landbefolkningen, og i at bevare græsarealer og/eller græsningsskiftende græsningsarealer.

 

 

Den forventede endelig indvirkning er at øge bevidstheden om EU-landbrugsprodukters fordele hos EU-forbrugerne og at øge konkurrenceevnen og forbruget af de pågældende landbrugsprodukter fra EU, styrke deres profil og øge deres markedsandel.

Foranstaltninger under tematisk prioritet 2: enkeltlandsprogrammer i tredjelande

Ansøgere kan henvise til afsnit 1.2.1.2 i bilag I til arbejdsprogrammet for yderligere baggrundsoplysninger.

Emneområder

Samlet planlagt beløb:

Årets prioriteter, tilstræbte mål og forventede resultater

Emneområde 4 — Oplysningskampagner og salgsfremstød rettet imod et eller flere af de følgende lande: Kina (herunder Hongkong og Macao), Japan, Sydkorea, Taiwan, Sydøstasien eller Sydasien (*2)

26 250 000 EUR

Oplysnings- og salgsfremmeprogrammerne skal være rettet imod et eller flere lande, som identificeres under det pågældende emneområde.

Målene for disse programmer skal være i overensstemmelse med de overordnede og specifikke mål i artikel 2 og 3 i forordning (EU) nr. 1144/2014.

Den forventede slutvirkning er at styrke konkurrenceevnen for og øge forbruget af landbrugsfødevareprodukter fra EU, styrke deres profil og øge deres markedsandel i de pågældende lande.

Emneområde 5 — Oplysningskampagner og salgsfremstød rettet imod et eller flere af de følgende lande: Canada, USA, Mexico eller Colombia

22 500 000 EUR

Emneområde 6 — Oplysningskampagner og salgsfremstød rettet imod andre geografiske områder

26 250 000 EUR

Hvis en forslagsstillende organisation ønsker at beskæftige sig med flere af de prioriterede regioner i tredjelande i ét program, skal den enten indsende flere ansøgninger (en ansøgning pr. emneområde) eller ansøge under emneområdet »Oplysningskampagner og salgsfremstød rettet imod andre geografiske områder«. Dette emneområde vedrører de geografiske områder, der ikke er omfattet af emneområde 4 til emneområde 5, men det kan også vedrøre en kombination af flere prioriterede regioner i emneområde 4 og emneområde 5.

Typer af tilskudsberettigede aktiviteter

Foranstaltninger vedrørende salgsfremme- og oplysningsprogrammer kan navnlig bestå af følgende aktiviteter, der er tilskudsberettigede i henhold til denne indkaldelse:

1.

Projektforvaltning.

2.

PR

PR-aktiviteter

pressearrangementer.

3.

Websted, sociale medier

oprettelse, ajourføring og vedligeholdelse af websted

sociale medier (oprettelse af konti, regelmæssige opslag)

andet (mobilapplikationer, platforme til e-læring, webinarer m.m.).

4.

Reklame

tryksager

TV

radio

online

udendørs

biograf.

5.

Kommunikationsmidler

publikationer, informationsmateriale, reklameprodukter

reklamevideoer.

6.

Begivenheder

stande på handelsmesser

seminarer, workshopper, B2B-møder, oplæring til handel/kokke, skoleaktiviteter

restaurant-uger

sponsorering af arrangementer

studieture i Europa.

7.

Markedsføring af salgsterminaler (POS)

prøvesmagning (dagsarrangementer)

andet: PR i den detailhandlendes publikationer, reklame på salgsstedet.

Prøvesmagninger og distribution af prøver er ikke tilladt i forbindelse med kampagner om ansvarligt drikkeforbrug, der gennemføres i det indre marked; Disse aktiviteter er dog acceptable, hvis de er forbundet med og til støtte for tilvejebringelsen af informationsforanstaltninger vedrørende kvalitetsordninger og økologisk produktionsmetode.

Gennemførelsesperiode

Den medfinansierede foranstaltning (oplysningskampagner/salgsfremstød) skal gennemføres i et tidsrum på mindst et og højst tre år.

Forslagene skal indeholde en angivelse af foranstaltningens varighed.

7.   Udelukkelseskriterier  (10)

7.1.   Udelukkelse fra deltagelse

Ansøgere vil blive udelukket fra at deltage i proceduren med indkaldelse af forslag, hvis de befinder sig i én af følgende udelukkelsessituationer:

a)

Den økonomiske aktør er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling, hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller en ret, hvis denne er under tvangsakkord uden for konkurs, hvis dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet, eller hvis denne befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i nationale love eller administrative bestemmelser.

b)

Det er ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse fastslået, at den økonomiske aktør har undladt at opfylde sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i det land, hvor denne er etableret, i det land, hvor den ordregivende myndighed befinder sig, eller i det land, hvor kontrakten skal gennemføres.

c)

Det er ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse fastslået, at den økonomiske aktør har begået alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet ved at have overtrådt gældende love eller administrative bestemmelser eller etiske standarder for det erhverv, som den økonomiske aktør hører under, eller har begået fejl, der har en indvirkning på dennes faglige troværdighed, hvis de afspejler forsætlig misligholdelse eller grov uagtsomhed, herunder navnlig følgende:

i)

forsætlig eller uagtsom afgivelse af urigtige oplysninger, der er påkrævet til verifikation af, at der ikke foreligger udelukkelsesgrunde, eller af, at udvælgelseskriterierne er opfyldt, eller i forbindelse med gennemførelsen af en kontrakt

ii)

indgåelse af aftaler med andre økonomiske aktører med sigte på at fordreje konkurrencen

iii)

krænkelse af intellektuel ejendomsret

iv)

forsøg på at påvirke beslutningsprocessen hos den ordregivende myndighed i løbet af udbudsproceduren

v)

forsøg på at indhente fortrolige oplysninger om proceduren, der kan give vedkommende uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren.

d)

Det er ved en endelig dom fastslået, at den økonomiske aktør er skyldig i et eller flere af følgende forhold:

i)

svig, som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. juli 1995 (11)

ii)

bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. maj 1997 (12), og i artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA (13) samt bestikkelse som defineret i lovgivningen i det land, hvor den ordregivende myndighed befinder sig, det land, hvor den økonomiske aktør er etableret, eller det land, hvor kontrakten skal gennemføres

iii)

deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA (14)

iv)

hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF (15)

v)

terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA (16) eller anstiftelse, medvirken eller forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte afgørelses artikel 4

vi)

børnearbejde eller andre former for menneskehandel, som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU (17).

e)

Den økonomiske aktør har udvist betydelig misligholdelse ved opfyldelsen af væsentlige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af en kontrakt, som finansieres over budgettet, og som har medført kontraktens ophør før aftalt tid, anvendelse af konventionalbod eller andre kontraktmæssige sanktioner, eller som er blevet opdaget efter inspektioner, revisioner eller undersøgelser ved en anvisningsberettiget, OLAF eller Revisionsretten.

f)

Det er ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse fastslået, at den økonomiske aktør har begået en uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (18).

7.2.   Udelukkelse fra tildeling

Ansøgerne udelukkes fra tildeling af medfinansiering, hvis de under proceduren for tildeling af tilskud befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 107 i finansforordningen:

a)

Der består en udelukkelsessituation, som er fastslået i henhold til artikel 106 i finansforordningen.

b)

Har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med meddelelsen af de oplysninger, som er påkrævet som betingelse for at deltage i proceduren eller har undladt at afgive disse oplysninger i tildelingsproceduren.

At der ikke foreligger udelukkelseskriterier bekræfter koordinatoren ved at sætte kryds i det relevante felt ved indsendelsen af sin onlineansøgning. Alle tilskudsmodtagere (i tilfælde af bidrag til flere støttemodtagere) skal, hvis de udvælges til medfinansiering, underskrive en erklæring på tro og love om, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 106, stk. 1 og 2, samt artikel 107 og 108 i finansforordningen. Ansøgerne skal følge vejledningen på deltagerportalen.

8.   Udvælgelseskriterier

8.1.   Finansiel kapacitet

Ansøgerne skal råde over stabile finansieringskilder, som er tilstrækkelige til, at de kan opretholde deres aktiviteter i hele den periode, hvor foranstaltningen gennemføres, og til, at de skal bidrage til finansieringen heraf.

Alle ansøgeres finansielle kapacitet vil blive vurderet i henhold til kravene i finansforordningen. Denne vurdering foretages ikke, hvis:

EU-bidraget, som ansøgeren anmoder om er ≤ 60 000 EUR

ansøgeren er et offentligt organ.

Støttedokumenterne, der skal vedlægges onlineansøgningen for at give mulighed for at vurdere den finansielle kapacitet, omfatter:

årsregnskabet (herunder balance og resultatopgørelse) for det seneste finansår, hvor regnskabet er afsluttet (for nyoprettede enheder kan forretningsplanen erstatte regnskabet)

en formular for finansiel levedygtighed, der er udfyldt på forhånd, hvori de nødvendige oplysninger fra årsregnskabet, som bidrager til vurderingen af ansøgerens finansielle kapacitet, sammenfattes.

For en koordinator eller en anden tilskudsmodtager, der ansøger om et EU-bidrag på ≥ 750 000 EUR (beløbsgrænsen gælder pr. tilskudsmodtager):

en revisionsrapport udarbejdet af en autoriseret ekstern revisor, som bekræfter regnskaberne for det seneste foreliggende regnskabsår. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på offentlige organer.

8.2.   Operationel kapacitet

Ansøgerne skal have de nødvendige faglige kompetencer og kvalifikationer til at gennemføre programmet.

Ansøgere skal godtgøre, at mindst en fysisk person, der arbejder i henhold til ansættelseskontrakt med ansøgeren eller er tildelt foranstaltningen på grundlag af en tilsvarende udnævnelsesakt, udstationeret mod betaling eller på grundlag af andre former for direkte kontrakter (f.eks. levering af tjenesteydelser) vil blive udpeget som projektleder. Projektlederen skal have mindst tre års erfaring i projektledelse. Som bevis skal følgende oplysninger fremgå af bilaget »Yderligere oplysninger«:

curriculum vitae (kvalifikationer og faglige erfaringer) for ansøgerens personale med det primære ansvar for forvaltning og gennemførelse af den foreslåede foranstaltning, ved brug af Europass-skabelonen (19)

en erklæring fra den foreslåede projektleder om, at han/hun vil være til rådighed for den samlede varighed af den foreslåede foranstaltning.

I tilfælde, hvor de forslagsstillende organisationer ønsker at gennemføre visse dele af forslaget, skal det godtgøres, at de har mindst tre års erfaring med at gennemføre oplysningskampagner og salgsfremstød. Som bevis skal følgende oplysninger fremgå af bilaget »Yderligere oplysninger«:

den foreslåede organisations aktivitetsrapport eller en beskrivelse af aktiviteter udført i forbindelse med de aktiviteter, der er berettigede til samfinansiering som beskrevet under punkt 6 (ovenfor).

9.   Tildelingskriterier

Ansøgningens del B anvendes til at vurdere forslaget i forhold til tildelingskriterierne.

Ansøgninger skal foreslå en effektiv forvaltningsstruktur og give en klar og præcis beskrivelse af strategien og de forventede resultater.

De enkelte forslags indhold vil blive vurderet i henhold til følgende kriterier og delkriterier:

Kriterier

Maksimumspoint

Tærskelværdi

1.

EU-dimension

20

14

2.

Kvalitet af det tekniske forslag

40

24

3.

Kvalitet af projektledelsen

10

6

4.

Budget- og omkostningseffektivitet

30

18

I ALT

100

62

Forslag, der ligger under de ovenfor anførte overordnede og/eller individuelle grænser, afvises.

Der tages hensyn til følgende delkriterier ved vurderingen af hvert af hovedtildelingskriterierne:

1.

EU-dimension:

a)

de foreslåede informations- og salgsfremmeforanstaltningers relevans for de generelle og specifikke mål, der opstilles i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1144/2014, de mål, der er opstillet i artikel 3 i samme forordning og de prioriteringer, mål og forventede resultater, der annonceres under den relevante tematiske prioritet

b)

kampagnens EU-budskab

c)

projektets påvirkning på EU-niveau.

2.

Kvalitet af det tekniske forslag:

a)

markedsanalysens kvalitet og relevans

b)

sammenhæng mellem programstrategi, mål og nøglebudskaber

c)

passende valg af aktiviteter med hensyn til mål og programstrategi, tilstrækkelig blanding af kommunikation, synergi mellem aktiviteterne

d)

præcis aktivitets- og resultatbeskrivelse

e)

kvaliteten af de foreslåede evalueringsmetoder og indikatorer.

3.

Kvalitet af projektledelsen:

a)

projekttilrettelæggelse og forvaltningsstruktur

b)

kvalitetskontrolmekanismer og risikostyring.

4.

Budget- og omkostningseffektivitet:

a)

begrundelse for det samlede investeringsniveau

b)

passende tildeling af budgettet i henhold til målene og resultaterne

c)

klar beskrivelse af de anslåede omkostninger og nøjagtigheden af budgettet

d)

sammenhæng mellem de anslåede omkostninger og den tilsvarende beskrivelse af aktiviteterne

e)

et realistisk skøn for projektkoordinering og for aktiviteter, der gennemføres af den forslagsstillende organisation, herunder antal og sats for personer/dage.

Efter bedømmelsen opføres alle tilskudsberettigede forslag på en rangliste efter det samlede antal point.

Finansielle bidrag ydes til de højeste scoringsforslag op til det disponible budget.

Der udarbejdes en separat indplaceringsliste for hvert af de prioriterede emneområder, der står opført under afsnit 6.2 i denne indkaldelse.

Hvis der er to (eller flere) forslag med samme pointtal på den nævnte indplaceringsliste, prioriteres det/de forslag, der giver mulighed for den højeste grad af diversificering med hensyn til produkter eller målmarkeder. Dette betyder, at mellem to forslag efter ret og billighed skal Kommissionen først vælge det, hvis indhold (for det første med hensyn til produkter og for det andet med hensyn til målmarkedet) endnu ikke er repræsenteret på ranglisten. Hvis dette kriterium ikke er nok til at differentiere mellem forslagene, skal Kommissionen vælge det program, der har det højeste pointtal for de individuelle tildelingskriterier. Først sammenlignes resultatet af »EU-dimension«, derefter »Kvalitet af det tekniske forslag« og slutteligt »Budget- og omkostningseffektivitet«.

Hvis der for et givet emneområde ikke er nok forslag på den rangerede liste til at udtømme hele det forventede beløb, kan det resterende beløb omfordeles til andre emneområder i henhold til følgende kriterier:

a)

Det resterende beløb, der er afsat til de tre emneområder på det indre marked, tildeles de projekter, der er rettet mod det indre marked med højeste kvalitet, uanset hvilket emneområde de har ansøgt om.

b)

Samme fremgangsmåde skal tages for forslag rettet mod tredjelande (emneområder 4-6).

c)

Hvis det forventede beløb stadig ikke er opbrugt, fusioneres de resterende beløb for både det indre marked og tredjelande og tildeles projekter med højeste kvalitet, uanset hvilken prioritet og hvilket emneområde de har ansøgt om.

Rækkefølgen af de rangerede lister vil blive fulgt nøje.

10.   Juridiske forpligtelser

Efter bedømmelsen opfører CHAFEA de forslag, der indstilles til tilskud, på en liste efter det samlede antal point.

Ifølge artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1144/2014 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter de udvalgte enkeltlandsprogrammer, eventuelle ændringer heraf og de tilhørende budgetter (tilskudstilsagn).

Kommissionens afgørelse vil indeholde en liste over de programmer, der godkendes til et finansielt tilskud fra EU, jf. artikel 15 i forordning (EU) nr. 1144/2014. Denne afgørelse vil blive rettet til de kompetente medlemsstater. De berørte medlemsstater er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af de udvalgte enkeltlandsprogrammer og for de relevante betalinger.

Så snart Kommissionen vedtager denne gennemførelsesretsakt, fremsender den kopier af de udvalgte programmer til de berørte medlemsstater. Medlemsstaterne underretter straks de forslagsstillende organisationer om, hvorvidt deres ansøgning er godkendt eller ej.

Medlemsstaterne indgår tilskudsaftaler om gennemførelsen af programmerne med de valgte forslagsstillende organisationer i overensstemmelse med kravene, der anføres i artikel 10 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831. Tilskudsaftalerne vil navnlig indeholde nærmere oplysninger om betingelserne og finansieringsniveauet samt parternes forpligtelser.

11.   Finansielle bestemmelser

11.1.   Almindelige principper for tilskud

a)

Forbud mod kumulering af tilskud

Der kan kun ydes ét tilskud til en aktivitet fra EU-budgettet.

De samme omkostninger kan under ingen omstændigheder finansieres to gange over Unionens budget.

Ansøgerne skal angive kilderne til og størrelsen af de EU-midler, som den pågældende i samme regnskabsår har modtaget eller ansøgt om til den samme foranstaltning eller en del af foranstaltningen eller til driften (driftstilskud), samt alle andre midler, som ansøgeren har modtaget eller ansøgt om til den samme foranstaltning.

b)

Forbud mod tildeling af tilskud med tilbagevirkende kraft

Der kan ikke ydes tilskud med tilbagevirkende kraft til allerede afsluttede aktiviteter.

c)

Medfinansieringsprincippet

Medfinansiering betyder, at de midler, der er nødvendige for at gennemføre foranstaltningen, ikke dækkes fuldt af det tildelte EU-tilskud.

Resten af udgifterne afholdes udelukkende af den forslagsstillende organisation.

Støttebeløb til tilskudsmodtageren fra dennes medlemmer, specifikt til dækning af omkostninger i forbindelse med foranstaltningen, er tilladt og betragtes som kvitteringer.

11.2.   Balanceret budget

Det anslåede budget for foranstaltningen fremlægges i del A i ansøgningsformularen. Regnskabets indtægter og udgifter skal være i balance.

Budgettet opstilles i euro.

Ansøgere, som forventer, at der ikke vil påløbe omkostninger i euro, opfordres til at anvende den omregningskurs, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende:

http://ec.europa.eu/budget/contracts_grants/info_contracts/inforeuro/inforeuro_en.cfm

11.3.   Kontrakter som led i gennemførelsen/underentreprise

Hvis foranstaltningens gennemførelse gør det nødvendigt, at modtageren indgår aftaler (kontrakter som led i gennemførelsen), skal tilskudsmodtageren tildele ordren til den, der fremsætter det økonomisk mest fordelagtige bud, dvs. det bud, hvor der er det bedste forhold mellem kvalitet og pris, eller i givet fald til den, der fremsætter det billigste bud, idet interessekonflikter undgås (20).

Modtageren forventes klart at dokumentere udbudsproceduren og opbevare dokumentation til brug ved en eventuel revision.

Når den forslagsstillende organisation er en offentligretlig enhed i betydningen i artikel 2, stk. 1, fjerde led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (21), skal den udvælge underleverandørerne i overensstemmelse med den nationale lovgivning til omsætning af dette direktiv.

Underentreprise, dvs. eksternaliseringen af specifikke opgaver eller aktiviteter, som er en del af foranstaltningen i henhold til beskrivelsen af forslaget, skal opfylde de betingelser, der er gældende for kontrakter som led i gennemførelsen (som beskrevet ovenfor) og derudover opfylde følgende betingelser:

De skal være begrundet i hensynet til foranstaltningens karakter, og hvad der er nødvendigt for dens gennemførelse.

Foranstaltningernes kerneopgaver (dvs. den tekniske og finansielle koordinering af foranstaltningen og strategistyringen) kan hverken underleveres eller delegeres.

De anslåede omkostninger til underentreprise skal tydeligt angives i de tekniske og finansielle dele af forslaget.

Enhver anvendelse af underentreprise, hvis den ikke er angivet i beskrivelsen af foranstaltningen, meddeles af støttemodtageren og godkendes af medlemsstaten. Medlemsstaten kan give godkendelse:

i)

før en eventuel underentreprise, hvis modtagerne anmoder om en ændring.

ii)

efter anvendelse af underentreprise, såfremt underentreprise:

er specifikt begrundet i mellemliggende eller endelige tekniske rapport og

ikke indebærer ændringer i tilskudsaftalen, der vil sætte spørgsmålstegn ved beslutningen om tildeling af tilskuddet eller være i strid med ligebehandlingen af ansøgere.

Modtagerne sikrer, at visse betingelser for modtagere, der er opregnet i tilskudsaftalen (f.eks. synlighed, fortrolighed osv.) også gælder for underentrepriser.

Underentrepriser til enheder, der har en strukturel forbindelse med tilskudsmodtageren

Der kan ligeledes tildeles underentrepriser til enheder, der har en strukturel forbindelse med tilskudsmodtageren, men kun hvis prisen er begrænset til de faktiske udgifter, som afholdes af enheden (dvs. uden nogen form for overskud).

Opgaverne, som skal udføres af disse enheder, skal tydeligt angives i forslagets tekniske del.

11.4.   Finansieringsformer, tilskudsberettigede og ikketilskudsberettigede omkostninger

Medfinansieringen finder sted i form af godtgørelsen af en bestemt andel af de faktisk afholdt tilskudsberettigede udgifter. Den vil ligeledes omfatte en fast sats til dækning af indirekte omkostninger (svarende til 4 % af de tilskudsberettigede personaleudgifter), der er knyttet til gennemførelsen af foranstaltningen (22).

Ansøgt maksimumsbeløb

EU-tilskuddet er begrænset til følgende maksimale medfinansieringsgrad på:

for enkeltlandsprogrammer på det indre marked: 70 % af de tilskudsberettigede udgifter

for enkeltlandsprogrammer i tredjelande: 80 % af de tilskudsberettigede udgifter

for enkeltlandsprogrammer på det indre marked for tilskudsmodtagere, der er etableret i medlemsstater, som pr. 1. januar 2014 eller derefter modtager økonomisk bistand i henhold til artikel 136 og 143 i TEUF (23): 75 % af programmets tilskudsberettigede udgifter

for enkeltlandsprogrammer i tredjelande for tilskudsmodtagere, der er etableret i medlemsstater, som pr. 1. januar 2014 eller derefter modtager økonomisk bistand i henhold til artikel 136 og 143 i TEUF: 85 % af programmets tilskudsberettigede udgifter.

De to sidstnævnte procentsatser finder kun anvendelse på de programmer, som Kommissionen har truffet afgørelse om inden den dato, fra hvilken den berørte medlemsstat ikke længere modtager en sådan økonomisk bistand.

Som følge heraf skal en del af de samlede tilskudsberettigede omkostninger i budgetoverslaget finansieres med andre midler end EU-tilskud (medfinansieringsprincippet).

Tilskudsberettigede omkostninger

Tilskudsberettigede omkostninger afholdes af tilskudsmodtageren og opfylder alle kriterier i artikel 6.1 og 6.2 i standardtilskudsaftalen og i artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/1829.

Ikketilskudsberettigede omkostninger

Ikketilskudsberettigede omkostninger er omkostninger, der ikke opfylder betingelserne i artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2015/1829. De er opført under artikel 6.4 i standardtilskudsaftalen.

Beregning af det endelige tilskudsbeløb

Det endelige tilskudsbeløb beregnes efter programmets afslutning og efter godkendelse af betalingsanmodningen.

Det »endelige tilskudsbeløb« afhænger af, i hvilken udstrækning programmet gennemføres i overensstemmelse med aftalens almindelige betingelser.

Dette beløb beregnes af medlemsstaten — når restbeløbet er betalt — i overensstemmelse med artikel 15 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831.

11.5.   Betalingsordninger

Den forslagsstillende organisation kan indsende en ansøgning om udbetaling af forskud til den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 13 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831.

Den forslagsstillende organisation indsender anmodninger om mellemliggende betalinger af EU's finansielle bidrag til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 14 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831.

Den forslagsstillende organisation indsender anmodninger om udbetaling af restbeløbet til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 15 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831.

11.6.   Forhåndsgarantier

I henhold til artikel 13 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831 udbetales forskuddet på betingelse af, at den forslagsstillende organisation over for medlemsstaten stiller en sikkerhed svarende til forskuddets størrelse i overensstemmelse med kapitel IV i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (24).

12.   PR

Tilskudsmodtagerne forpligter sig til klart at gøre opmærksom på tilskuddet fra Den Europæiske Union i alle aktiviteter, der ydes tilskud til.

I den forbindelse skal tilskudsmodtagerne fremhæve Den Europæiske Unions navn og emblem på alle publikationer, plakater, programmer og andre produkter, der udarbejdes i forbindelse med det projekt, der medfinansieres.

Reglerne for den grafiske gengivelse af det europæiske emblem findes i vejledningen i udformning af EU-publikationer (25).

Desuden skal alle visuelle materialer, der udarbejdes inden for rammerne af salgsfremmeprogrammer, som medfinansieres af EU, bære påskriften »Enjoy it's from Europe«. Retningslinjer for brugen af påskriften samt de grafiske filer kan hentes fra webstedet for salgsfremmeforanstaltninger på Europa (26).

Endelig skal alt skriftligt materiale, dvs. brochurer, plakater, pjecer, bannere, reklametavler, trykte reklamer, avisartikler, websider (med undtagelse af små gadgets), indeholde en ansvarsfraskrivelse, der er i overensstemmelse med betingelserne i tilskudsaftalen, hvori man forklarer, at materialet er udtryk for ophavsmandens synspunkter. Europa-Kommissionen påtager sig intet ansvar for anvendelsen af de oplysninger, det indeholder.

13.   Databeskyttelse

Deltagelse i en indkaldelse af forslag indebærer registrering og behandling af personoplysninger (såsom navn, adresse og cv for personer, der deltager i en medfinansieret foranstaltning). Sådanne oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (27) om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Medmindre andet er angivet, er de spørgsmål og de personoplysninger, der anmodes om, nødvendige for at kunne vurdere ansøgningen på grundlag af udbudsbetingelserne, og oplysningerne vil udelukkende blive behandlet af Forvaltningsorganet/Kommissionen eller tredjeparter, der handler på Forvaltningsorganets/Kommissionens vegne og på deres ansvar. De registrerede kan blive underrettet om yderligere detaljer vedrørende databehandlingsoperationerne, deres rettigheder, og hvordan disse kan håndhæves gennem henvisning til erklæringen om personoplysninger, der offentliggøres på deltagerportalen:

http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/support/legal_notices.html

og på agenturets websted:

http://ec.europa.eu/chafea/about/data_protection.html

Ansøgerne opfordres til at gennemlæse den relevante erklæring vedrørende beskyttelse af personoplysninger regelmæssigt for at holde sig behørigt underrettet om mulige ajourføringer, der måtte blive foretaget efter indsendelsesfristen for deres forslag eller efterfølgende. Tilskudsmodtagerne påtager sig det retlige ansvar for at informere deres medarbejdere om de relevante databehandlingsoperationer, som agenturet skal foretage. Med henblik herpå skal de stille de erklæringer vedrørende beskyttelse af personoplysninger, som agenturet offentliggør, til rådighed for dem på deltagerportalen, inden de indsender deres oplysninger til agenturet. Personoplysninger kan registreres i Kommissionens system for tidlig opdagelse og udelukkelse, jf. artikel 105a og 108 i EU's finansforordning, i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.

14.   Procedure for indsendelse af forslag

Forslag skal indsendes inden den i afsnit 5 anførte frist via det elektroniske indsendelsessystem: http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/agrip/index.html

Forud for indsendelsen af et forslag:

1.

Find et udbud:

http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/agrip/index.html

2.

Opret en konto for at indsende et forslag:

http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/organisations/register.html

3.

Registrer alle partnere via tilskudsmodtagerregistret:

http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/organisations/register.html

Ansøgerne informeres skriftligt om resultaterne af udvælgelsesprocessen.

Ansøgere skal overholde sidebegrænsningerne og formateringskravene for det tekniske forslag (del B), der er angivet i indleveringssystemet.

Ved indsendelsen af forslag accepterer ansøgeren de procedurer og betingelser, der er beskrevet i denne indkaldelse og i de dokumenter, der refereres til heri.

Når tidsfristen for indgivelse af ansøgningen er overskredet, er det ikke længere muligt at foretage ændringer i ansøgningen. Hvis der er behov for at præcisere visse aspekter eller korrigere skrive- eller regnefejl, kan Kommissionen/agenturet kontakte ansøgeren med henblik herpå i løbet af evalueringsprocessen (28).

Kontaktoplysninger

Spørgsmål vedrørende værktøjer til onlineindsendelse bedes rettet til den it-helpdesk, der er oprettet til dette formål, via deltagerportalen:

http://ec.europa.eu/research/index.cfm?pg=enquiries

Hvad angår ikke-it-relaterede spørgsmål, findes der en helpdesk hos CHAFEA tilgængelig via: CHAFEA-AGRI-CALLS@ec.europa.eu. Fristen for at indsende spørgsmål er 29. marts 2018, kl. 17.00 CET (centraleuropæisk tid). Svar på relevante spørgsmål vil blive offentliggjort på http://ec.europa.eu/chafea/agri/faq.html senest den 5.4.2018, kl. 17.00 CET (centraleuropæisk tid)

Ofte stillede spørgsmål offentliggøres på CHAFEA’s websted: http://ec.europa.eu/chafea/agri/faq.html

Al korrespondance vedrørende denne indkaldelse (f.eks. ved anmodning om oplysninger eller indsendelse af en ansøgning) skal indeholde en tydelig henvisning til denne indkaldelse. Når det elektroniske udvekslingssystem har tildelt et forslags-ID, skal ansøgeren benytte dette nummer i al efterfølgende korrespondance.

Når fristen for indsendelse er udløbet, er det ikke længere muligt at foretage ændringer i ansøgningen.

Tilknyttede dokumenter:

Vejledning for ansøgere med de relevante bilag.

Ansøgningsskema.

Standardtilskudsaftale (version for en og flere tilskudsmodtagere).


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56).

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829 af 23. april 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 266 af 13.10.2015, s. 3).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1831 af 7. oktober 2015 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande (EUT L 266 af 13.10.2015, s. 14).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 15. november 2017 om vedtagelsen af arbejdsprogrammet for 2018 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande, C(2017) 7475/2.

(5)  Disse oplysninger er tilgængelige på https://ec.europa.eu/chafea/agri/funding-opportunities/simple-and-multi-programmes.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007(EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

(*1)  Fåre-/gedekød er også berettiget under emneområde 1 og emneområde 2. For at undgå overlapninger for fåre-/gedekødsprogrammer foreslået under emneområde 2, skal budskabet være anderledes end det bæredygtige aspekt af fåre-/gedekødsproduktionen (undtagen hvis fåre-/gedekød er forbundet med et andet produkt/andre produkter).

(*2)  Sammensætningen af områder følger FN’s klassificering af lande og områder. Få flere oplysninger om listen over lande, der udgør geografiske områder, på: http://unstats.un.org/unsd/methods/m49/m49regin.htm.

(10)  Artikel 106, stk. 1 og 2, artikel 107 og 108 i finansieringsforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil, som blev vedtaget ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/1929 (EUT L 286 af 30.10.2015, s. 1) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2462 (EUT L 342 af 29.12.2015, s. 7).

(11)  EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.

(12)  EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1.

(13)  Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54).

(14)  Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).

(16)  Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).

(18)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(19)  Skabelon tilgængelig på følgende adresse: http://europass.cedefop.europa.eu/

(20)  Vejledning til udbudsproceduren findes på følgende websted:

https://ec.europa.eu/chafea/agri/sites/chafea/files/agri-2016-61788-00-00_da.pdf.

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(22)  Ansøgere gøres opmærksom på, at indirekte omkostninger, hvortil de modtager driftstilskud, ikke er støtteberettigede.

(23)  På datoen for offentliggørelse af denne indkaldelse: Grækenland.

(24)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

(25)  http://publications.europa.eu/code/da/da-5000100.htm.

(26)  http://ec.europa.eu/agriculture/promotion/index_en.htm.

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(28)  Artikel 96 i finansforordningen.