17.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/32


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2014/C 185/04)

Image

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat : Frankrig

Anledning til erindringsmønten : Kampen mod aids markeret ved den internationale aidsdag.

Beskrivelse af designet : Det røde bånd, der er symbolet på kampen mod aids, optræder på møntens forside. Det blev designet på initiativ af Visual Aids Artist Caucus og den amerikanske maler Frank Moore og bæres tæt på hjertet som symbol på solidaritet med de syge. Det er formet som et omvendt V. Det skal en dag bæres som et V for »victory« som tegn på sejr over sygdommen. Der er afbildet tre bånd på mønten. Det ene vender i klassisk retning og er farvet rødt på BU- og BE-udgaven. De to andre bånd vender omvendt og danner to V'er som symbol på den sejr, der næres så store forhåbninger om. Øverst på mønten optræder datoen 1. december, der er UNESCO's aidsdag.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter : 3 millioner

Udstedelsesdato : November 2014


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).