20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 373/31


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.7078 — Santander Customer Finance/El Corte Inglés/Financier El Corte Inglés)

(EØS-relevant tekst)

2013/C 373/12

1.

Den 13. december 2013 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Santander Customer Finance SA (»SCF«, Spanien), der tilhører Santander-koncernen og El Corte Inglés SA (»ECI«, Spanien), gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Financiera El Corte Inglés E.F.C., SA (»FECI«, Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

SCF: leverer tjenester inden for kundekredit — udstedelse af kreditkort og ydelse af lån — hos forhandlere og i forretninger og direkte til kunder i EØS

ECI: detaildistribution baseret på stormagasindrift i Spanien og Portugal

FECI: specialiseret kreditinstitution, der tilbyder personlige lån til kunder og finansiering gennem private label-kort til køb af varer og tjenesteydelser i forretninger under ECI-koncernen og visse andre forretninger.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.7078 — Santander Customer Finance/El Corte Inglés/Financier El Corte Inglés sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).