31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 219/10


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

2013/C 219/07

Image

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Portugal

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med rådskonklusionerne af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Fællesskabet, på visse betingelser udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende stat: Portugal

Anledning til erindringsmønten: 250-året for opførelsen af »Torre dos Clérigos«

Beskrivelse af designet: Tårnet er gengivet således som det tager sig ud, når folk på gaden betragter det fra kort afstand, side om side med et typisk vue over Porto set fra Duoros sydlige bred. Øverst i en halvcirkel står der »250 ANOS TORRE DOS CLÉRIGOS — 2013«. Nederst til højre optræder det portugisiske våbenskjold og navnet på den udstedende stat (»PORTUGAL«). Til venstre ses møntmærket og navnet på kunstneren, »INCM — HUGO MACIEL«.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter:

Udstedelsesdato: Juni 2013


(1)  Se EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).