15.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 41/21


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4955 — Hermes Logistik/Swiss Post Porta a Porta)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2008/C 41/10)

1.

Den 6. februar 2008 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Hermes Logistik GmbH & Co. KG (»Hermes«, Tyskland) via sit 100 % ejede datterselskab Hermes General Service Beteiligungsgesellschaft mbH (»HLS«, Tyskland) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over virksomheden Swiss Post Porta a Porta S.p.A. (»PaP«, Italien) sammen med Swiss Post International Holding AG (»Swiss Post«, Schweiz), jf. Rådets forordnings artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Hermes: logistik- og posttjenester i B2C & C2C segmenter i Tyskland og Østrig, herunder pakketjenester, hårde hvidevarer og møbeltjenester og posttjenester (breve, forsendelser og kataloger)

PaP: post- og logistiktjenester i Italien

Swiss Post: masseforsendelsestjenester for breve i Schweiz og udland, toldklarering, pakkepost, kurérvirksomhed og eksprestjenester.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4955 — Hermes Logistik/Swiss Post Porta a Porta sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.