25.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 126/9


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.3797 — CGE/AMGA/SMAT/SAP)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(2005/C 126/04)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 17. maj 2005 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved selskabet Compagnie Générale des Eaux (»CGE«, Frankrig), der tilhører koncernen Veolia Environment (»VE«, Frankrig) erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over selskabet Societa' Azionaria per la Condotta di Acque potabili S.p.A (Sap, Italien), der i øjeblikket kontrolleres af Azienda Mediterranea Gas e Acqua S.p.A (»AMGA«, Italien) og Societa' Metropolitana Acque Torino S.p.A. (»SMAT«, Italien) i fællesskab gennem et overtagelsesbud, der blev offentliggjort den 4. maj 2005.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

AMGA: udbud af vandrelaterede tjenester, der udgør den såkaldte »vandintegrerede cyklus«, produktion og salg af el, forvaltning af gasdistributionsnet og telekommunikation. AMGA er kun aktiv i Italien

SMAT: udbud af vandrelaterede tjenester, der udgør den såkaldte »vandintegrerede cyklus« i Italien

CGE: aktiv inden for vandsektoren, energitjenester, forvaltning, forarbejdning og genanvendelse af affald, personbefordring

SAP: udbud af vandrelaterede tjenester, der udgør den såkaldte »vandintegrerede cyklus« i Italien.

3.

Efter en foreløbig gennemgang finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. De kan med angivelse af sag COMP/M.3797 — CGE/AMGA/SMAT/SAP sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.