30.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 243/3


NY NATIONAL SIDE AF EUROMØNTER BESTEMT TIL AT BLIVE SAT I OMLØB

(2004/C 243/03)

Image

National side af den nye 2-euro erindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Finland

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere de parter, der professionelt beskæftiger sig med mønter, og offentligheden i almindelighed, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 8. december 2003 (2) kan medlemsstaterne udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, på betingelse af at der kun udstedes én sådan mønt pr. medlemsstat og pr. år, og at der anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal svare til de tekniske karakteristika for normale euromønter i omløb, men bærer på den nationale side et særligt træk, der angiver det, der skal erindres.

1.   Medlemsstat: Finland.

2.   Anledningen til erindringsmønten: Udvidelse af Den Europæiske Union med ti nye medlemsstater.

3.   Konkret beskrivelse af designet: Designet viser en stiliseret søjle med spirer, der gror opad. Spirerne symboliserer udvidelsen af Den Europæiske Union. Søjlen står for grundlaget for vækst. Ved søjlen ses bogstaverne »EU«. På møntens øvre halvdel står årstallet »2004«. Designet omgives af tolv stjerner sammen med årstallet.

4.   Antal udstedte mønter: maks. 1 000 000.

5.   Omtrentlig udstedelsesdato: juni/juli 2004.


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se alle de nationale møntsider, der er udstedt indtil nu.

(2)  Se konklusionerne fra Rådets møde (almindelige anliggender) af 8. december 2003 om ændringer af designet af nationale sider af euromønter. Se endvidere Kommissionens henstilling af 29. september 2003 om en fælles praksis for ændring af designet på den nationale forside af euromønter i omløb (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 38).