SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1358/98

af Lis Jensen (I-EDN) til Kommissionen

(7. maj 1998)

Om: Guldminen på øen Lihir i Papua Ny Guinea

I juli 1996 meddelte EIB, at den vil yde et samlet lån på 46 mio ecu til guldminen på øen Lihir i Papua Ny Guinea. I løbet af 30 års drift vil der blive udvundet 104 mio tons malmreserver, hvilket vil producere 341 mio tons overskydende sten. Den overskydende stenmængde vil blive dumpet i den nærliggende Lousiana-havn på østkysten af øen Lihir. Mineselskabet Rio Tinto bruger en cyanidudvaskningsproces i åbent brud, som generelt er kendt for at være meget forurenende. I løbet af minens levetid produceres der 89 mio tons giftige slagger. Slaggerne vil blive behandlet, men rensevandet bliver også ført ud i et dybtliggende undersøisk udløb. Metalrester i rensevandet vil omfatte kobber, arsen, cadmium, bly, krom og kviksølv.

Selskabet American Overseas Private Investment Corporation nægtede at indgå en forsikringsaftale til dækning af politisk risiko i 1995 som følge af ovennævnte konsekvenser for miljøet. Mineselskabets fremgangsmåde overholder ikke de amerikanske normer for bortskaffelse af affald.

1. Hvilke miljønormer anvendte EIB, da den vurderede guldmine-projektet på øen Lihir?

2. Overholder guldmine-projektet på Lihir EIB's miljønormer?

3. Da projektet allerede er i gang, hvordan vil EIB da overvåge de miljømæssige virkninger, og hvilke kriterier anvender EIB, såfremt overvågningen foretages?

4. Hvad er EIB's politik og praksis for integrering af overholdelse af multilaterale aftaler i finansieringskriterierne for projektforslag?

5. Hvordan tog EIB hensyn til de principper og den praksis, der omtales i FN's K:Euterpe' havretskonvention (ikrafttrædelsesdato den 16. november 1994) navnlig vedrørende del XII, artikel 194, stk.1, og artikel 196, stk. 1, da den besluttede at yde bistand til guldmine-projektet på øen Lihir?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Yves-Thibault de Silguy

(25. juni 1998)

Ved vurderingen af Lihir-projektet i Papua Ny Guinea anvendte Den Europæiske Investeringsbank (EIB) sine sædvanlige miljøstandarder, der findes i den miljøpolitiske erklæring. Ud fra disse opfylder projektet alle såvel nationale som internationale relevante anerkendte krav (særlig de krav, der stilles af Australiens og De Forenede Staters miljøbeskyttelsesagenturer) og følger den bedst opnåelige og gennemprøvede miljøpraksis. Projektet er også i overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention, som Papua Ny Guinea har tiltrådt.

EIB-finansierede projekter skal være i overensstemmelse med disse internationale aftaler, som værtslandet har tiltrådt. Dette lands behørige myndighed er formelt ansvarlig for, at sådanne aftaler overholdes. I tilfældet Lihir var tilskud til miljøplanen betinget af, at den blev underkastet, godkendt af og tilsluttet et miljøstyrings- og overvågningsprogram med vidtstrakte krav om indberetninger til de forskellige myndigheder i Papua Ny Guinea. Ud fra disse og andre oplysninger skal iværksætteren jævnligt indsende beretninger, herunder om uafhængige undersøgelser, til EIB. Disse krav er blevet overholdt.