22.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/31


Rettens dom af 29. marts 2023 — Tinnus Enterprises mod EUIPO — Mystic Products (Installationer til væskedistribution)

(Sag T-545/21) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - registreret EF-design, der gengiver væskedistributionsudstyr - ugyldighedsgrund - manglende overholdelse af betingelserne for beskyttelse - artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 - elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion - artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002)

(2023/C 179/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Tinnus Enterprises LLC (Plano, Texas, De Forenede Stater) (ved advokaterne T. Wuttke og J. Lewandowski)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Mystic Products Import & Export, SL (Badalona, Spanien)

Sagens genstand

Med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation og omgørelse af afgørelse truffet den 16. juni 2021 af Tredje Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1011/2018-3).

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Tinnus Enterprises LLC bærer sine egne omkostninger og betaler de af EUIPO afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 431 af 25.10.2021.