–

Syndicat Uniclima ved advokat, A. Le Mière,

–

for den franske regering ved A.‑L. Desjonquères og N. Vincent, som befuldmægtigede

–

Europa-Kommissionen ved P. Ondrůšek, E. Sanfrutos Cano og F. Thiran, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT 2006, L 157, s. 24), af artikel 2, nr. 14), og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT 2014, L 96, s. 357), artikel 2, nr. 31), og af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr (EUT 2014, L 189, s. 164) samt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT 2014, L 150, s. 195).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Syndicat Uniclima og ministre de l’Intérieur (indenrigsministeren, Frankrig) vedrørende lovligheden af bekendtgørelse af 10. maj 2019 om ændring af bekendtgørelse af 25. juni 1980 om godkendelse af de generelle bestemmelser i Regulations om brand- og paniksikkerhed i offentlige institutioner (ERP) (JORF af 17.5.2019, tekst nr. 20, herefter »den omtvistede bekendtgørelse«).

3

Artikel 1 i direktiv nr. 517/2014 bestemmer:

»Formålet med denne forordning er at beskytte miljøet ved at reducere emissionerne af fluorholdige drivhusgasser. Ved denne forordning fastsættes således:

4

Følgende fremgår af 37. og 62. betragtning til direktiv 2014/68:

[…]

5

Direktivets artikel 1 bestemmer:

»1.   Dette direktiv gælder for konstruktion, fremstilling og overensstemmelsesvurdering af trykbærende udstyr og enheder, som udsættes for et tilladt maksimaltryk PS på mere end 0,5 bar.

2.   Direktivet omfatter ikke:

[…]

[…]«

6

Direktivets artikel 2 bestemmer:

»I dette direktiv forstås ved:

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]«

7

Samme direktivs artikel 3 med overskriften »Tilgængeliggørelse på markedet og ibrugtagning« bestemmer i stk. 1 og 2:

»1.   Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger, for at trykbærende udstyr og enheder kun kan gøres tilgængelige på markedet og tages i brug, såfremt det eller de overholder kravene i dette direktiv ved korrekt installering, vedligeholdelse og ved anvendelse i overensstemmelse med deres formål.

2.   Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at stille krav, som de finder nødvendige for at sikre beskyttelsen af personer og navnlig beskyttelsen af arbejdstagere ved anvendelsen af det eller de pågældende trykbærende udstyr eller enheden, såfremt der ikke derved kræves ændringer af det eller de trykbærende udstyr eller enheden i forhold til bestemmelserne i dette direktiv.«

8

Artikel 5, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2014/68 bestemmer:

»Medlemsstaterne må ikke på grund af risici, som skyldes trykket, forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning på de af fabrikanten fastsatte vilkår af trykbærende udstyr eller enheder, hvis det eller de opfylder kravene i dette direktiv.«

9

Direktivets artikel 40 med overskriften »Procedure i tilfælde af trykbærende udstyr eller enheder, der udgør en risiko på nationalt plan« bestemmer:

»1.   Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har tilstrækkelig grund til at antage, at trykbærende udstyr eller enheder omfattet af dette direktiv udgør en risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed, for husdyr eller for ejendom, skal de foretage en evaluering af det pågældende trykbærende udstyr eller den pågældende enhed omfattende alle de relevante krav, der er fastlagt i dette direktiv. […]

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med den i første afsnit omhandlede evaluering konstaterer, at det trykbærende udstyr eller enheden ikke opfylder kravene i dette direktiv, skal de straks anmode den pågældende erhvervsdrivende om at træffe alle fornødne foranstaltninger for at bringe det trykbærende udstyr eller enheden i overensstemmelse med disse krav eller for at trække det trykbærende udstyr eller enheden tilbage fra markedet eller kalde det eller den tilbage inden for en rimelig tidsfrist, som de fastsætter i forhold til risikoens art.

[…]

4.   Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, ikke træffer de fornødne foranstaltninger, skal markedsovervågningsmyndighederne træffe de nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af det trykbærende udstyr eller enheden på det nationale marked eller for at trække det eller den tilbage fra markedet eller kalde det eller den tilbage.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.

[…]«

10

Direktivets artikel 41 med overskriften »Beskyttelsesprocedure på EU-plan« bestemmer i stk. 2:

»Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det ikke-overensstemmende trykbærende udstyr eller den ikke-overensstemmende trykbærende enhed trækkes tilbage fra deres marked, og underretter Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for at være uberettiget, trækker den pågældende medlemsstat den tilbage.«

11

Artikel CH 35 vedrørende udstyr eller installationer, der bruger flydende kølemidler, i arrêté du 25 juin 1980 portant approbation des dispositions générales du règlement de sécurité contre les risques d’incendie et de panique dans les établissements recevant du public (ERP) (bekendtgørelse af 25.6.1980 om godkendelse af bestemmelser til supplering og ændring af sikkerhedsforskrifterne til forebyggelse af risikoen for brand og panik i offentligt tilgængelige bygninger) (JORF af 14.8.1980) i den version, der følger af dekretet af 10. maj 2019 (herefter »bekendtgørelsen af 25. juni 1980«), bestemmer i stk. 3, første afsnit, under overskriften »Bestemmelser gældende ved brug af brandbare kølemidler«, at bestemmelserne i de øvrige afsnit i dette stykke »ikke finder anvendelse på hermetisk forseglet udstyr, som er forsynet med en CE-mærkning«.

12

Blandt disse bestemmelser findes de normer, der forbyder, at der påsættes aftagelige fittings på de rørledninger, der fremfører brandbare kølemidler, bortset fra rørledninger til tilslutning af enheder, og normer om, at disse rørledninger skal beskyttes mod enhver risiko for sprøde brud, om, at den indvendige diameter af de rørledninger, der fremfører disse midler i flydende form, begrænses, om, at der foreskrives varmeisolering af de enheder, der indeholder materialer i bestemte klasser, og at den mængde brændbare kølemidler, der cirkulerer i kølekredsløbene, fastsættes.

13

Syndicat Uniclima har navnlig nedlagt påstand om, at artikel CH 35, stk. 3, første afsnit, i bekendtgørelsen af 25. juni 1980 annulleres, idet Syndicat Uniclima har gjort gældende, at den heri fastsatte betingelse om, at maskiner, elektrisk udstyr eller trykbærende udstyr skal forsegles hermetisk, udgør et yderligere krav i forhold til de krav, der er fastsat i direktiv 2006/42, 2014/35 og 2014/68, selv om dette udstyr er CE-mærket og derfor opfylder kravene i disse direktiver. Følgelig er en sådan betingelse, ud over, at den tilsidesætter de nævnte direktiver, ligeledes i strid med artikel 34 TEUF – 36 TEUF.

14

Ifølge den forelæggende ret følger det bl.a. af artikel 2, nr. 31), og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/68, at hvis udstyr, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, opfylder de væsentlige sikkerhedskrav, som direktivet foreskriver, hvilket bekræftes af anbringelsen af CE-mærkningen, kan udstyret frit bevæge sig på EU-markedet.

15

Den forelæggende ret har ligeledes anført, at i henhold til artikel CH 35, stk. 3, første afsnit, i bekendtgørelsen af 25. juni 1980 finder de sikkerhedskrav, som denne bestemmelse opstiller for anvendelsen af brandbare kølemidler i udstyr, der er installeret i offentligt tilgængelige bygninger, ikke anvendelse på udstyr, der er forsynet med CE-mærkning, dog på den betingelse, at dette udstyr er »hermetisk forseglet«.

16

Under disse omstændigheder har Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

17

Den forelæggende rets spørgsmål vedrører fortolkningen af direktiv 2006/42, 2014/35 og 2014/68, som alle er vedtaget på grundlag af artikel 114 TEUF, og som indeholder tilsvarende bestemmelser, der har til formål at harmonisere betingelserne for, at udstyr, der er forsynet med CE-mærkning, gøres tilgængeligt på markedet og ibrugtages, således at ikke blot den frie bevægelighed for sådant udstyr inden for EU, men også et højt beskyttelsesniveau for bl.a. personers sundhed og sikkerhed, sikres.

18

Det fremgår desuden af artikel 1, stk. 2, litra f), nr. i) og iii), i direktiv 2014/68, at de tre omhandlede direktiver ikke finder kumulativ anvendelse. Når udstyr er omfattet af et direktiv, der specifikt vedrører dette, finder de øvrige direktiver således ikke anvendelse.

19

På baggrund af det ovenstående bør de præjudicielle spørgsmål undersøges i lyset af direktiv 2014/68, idet det præciseres, at fortolkningen af dette direktivs bestemmelser gælder mutatis mutandis for de tilsvarende bestemmelser i direktiv 2006/42 og 2014/35.

20

Med sine spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/68, sammenholdt med direktivets artikel 2, nr. 31), og artikel 5, stk. 1, første afsnit, heri, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på at beskytte personers sundhed og sikkerhed mod brandfare i offentligt tilgængelige bygninger stiller krav om, at trykbærende udstyr og enheder, der anvender brandbare kølemidler, skal opfylde betingelser, der ikke er nævnt blandt de væsentlige sikkerhedskrav, der er fastsat i dette direktiv, med henblik på tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af dette udstyr, selv om det er forsynet med CE-mærkning.

21

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i direktiv 2014/68 finder direktivet anvendelse på konstruktion, fremstilling og overensstemmelsesvurdering af trykbærende udstyr og enheder med et tilladt maksimaltryk PS på over 0,5 bar. Direktivets artikel 3, stk. 1, bestemmer i det væsentlige, at medlemsstaterne skal træffe alle foranstaltninger for at sikre, at sådant udstyr og sådanne enheder kun kan gøres tilgængeligt på markedet og ibrugtages, jf. dette direktivs artikel 2, nr. 15) og 17), hvis det opfylder de krav, der er fastsat i direktivet. Bilag I til det nævnte direktiv fastsætter således de »væsentlige sikkerhedskrav«, der skal opfyldes.

22

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2014/68, at medlemsstaterne ikke på grund af risici, som skyldes trykket, må forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning på de af fabrikanten fastsatte vilkår af trykbærende udstyr eller enheder, hvis det eller de opfylder kravene i dette direktiv og er forsynet med CE-mærkning, for ikke at bringe det mål om at harmonisere nationale bestemmelser, der forfølges med dette direktiv, i fare, således som anført i 62. betragtning hertil (jf. med hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29.5.1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr (EUT 1997, L 181, s. 1), som blev ophævet ved direktiv 2014/68, dom af 10.2.2022, DIMCO Dimovasili M.I.K.E., C‑499/20, EU:C:2022:93, præmis 22 og 25).

23

I henhold til ordlyden af artikel 2, nr. 31), i direktiv 2014/68, sammenholdt med 37. betragtning hertil, giver »CE-mærkningen« fabrikanten mulighed for at angive, at det trykbærende udstyr eller den enhed, som mærkningen vedrører, er i overensstemmelse med de gældende krav i EU-harmoniseringslovgivningen om anbringelse heraf. Denne mærkning attesterer således, at udstyret og enhederne opfylder disse krav, og er en synlig følge af en samlet proces, der omfatter en overensstemmelsesvurdering i bred forstand.

24

Det følger heraf, at medlemsstaterne ikke kan pålægge udstyr og enheder, der er forsynet med CE-mærkning, supplerende krav til de væsentlige sikkerhedskrav i bilag I til direktiv 2014/68 med henblik på tilgængeliggørelse på markedet og ibrugtagning af dette udstyr og disse enheder.

25

Direktivets artikel 3, stk. 2, giver imidlertid medlemsstaterne mulighed for at fastsætte de krav, som de finder nødvendige for at sikre beskyttelsen af personer og navnlig beskyttelsen af arbejdstagere ved anvendelsen af det eller de pågældende trykbærende udstyr eller enheden, såfremt der ikke derved kræves ændringer af det eller de trykbærende udstyr eller enheden i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Denne bestemmelse skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der i forbindelse med installation eller anvendelse af trykbærende udstyr eller enheder, herunder sådanne, der er forsynet med CE-mærkning, pålægger visse krav med henblik på at garantere personers sikkerhed, for så vidt som denne lovgivning ikke medfører nogen ændring af dette udstyr eller disse enheder og ikke udgør en hindring, der er forbudt i henhold til artikel 34 TEUF og 36 TEUF (jf. i denne retning dom af 10.2.2022, DIMCO Dimovasili M.I.K.E., C-499/20, EU:C:2022:93, præmis 26-28).

26

I den foreliggende sag fremgår det af de oplysninger, som Domstolen råder over, at bekendtgørelsen af 25. juni 1980 gør anvendelsen af udstyr, der anvender brandbare kølemidler, betinget af, at en række normer, der er nævnt i denne doms præmis 12, overholdes. I henhold til artikel CH 35, stk. 3, første afsnit, i bekendtgørelsen af 25. juni 1980 er det imidlertid en betingelse for ikke at anvende disse normer på udstyr, der anvender brandbare kølemidler med CE-mærkning, at udstyret er hermetisk forseglet.

27

Et sådant krav findes imidlertid ikke blandt de væsentlige sikkerhedskrav i direktiv 2014/68, bl.a. i direktivets bilag I. Som det imidlertid er blevet bemærket i denne doms præmis 24 og 25, er yderligere krav med henblik på tilgængeliggørelse på markedet og på ibrugtagning af udstyr og enheder forsynet med CE-mærkning ikke omfattet af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/68. Medlemsstaterne må derfor ikke pålægge sådanne yderligere krav, uanset om de medfører en ændring af det pågældende udstyr eller de pågældende samlinger eller ej.

28

Under disse omstændigheder kan medlemsstaterne, i modsætning til, hvad den franske regering har gjort gældende, ikke med henblik på tilgængeliggørelse på markedet og ibrugtagning af sådant udstyr – herunder ikke »udelukkende med henblik på anvendelse af sådant udstyr i lokaler, der er åbne for offentligheden, og under hensyntagen til de særlige brandsikkerhedsrisici« – stille krav, der går ud over dem, der er fastsat i direktiv 2014/68. Sådanne nationale krav ville nemlig berøve de harmoniseringsforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, deres effektive virkning.

29

Den beskyttelsesprocedure, der bl.a. er fastsat i direktivets artikel 40 og 41, og som den franske regering i denne forbindelse har påberåbt sig, gør det i øvrigt ganske vist muligt for medlemsstaterne at vedtage foranstaltninger vedrørende udstyr og enheder, der er forsynet med CE-mærkning, når de identificerer udstyr eller enheder, der ikke er i overensstemmelse med de gældende EU-retlige bestemmelser, eller når de identificerer en lakune i disse bestemmelser, som kan bringe personers sikkerhed i fare, ved at pålægge dem straks at underrette Kommissionen herom, således at Kommissionen kan afgøre, om disse foranstaltninger er begrundede. Denne procedure finder dog pr. definition sted efter, at det pågældende udstyr er blevet tilgængeliggjort på markedet og ibrugtaget, og kan derfor ikke omfatte en bestemmelse som artikel CH 35, stk. 3, første afsnit, i bekendtgørelsen af 25. juni 1980.

30

Endelig skal det fremhæves, at den omstændighed, at denne bekendtgørelse ændrer den eksisterende nationale lovgivning med henblik på at tage hensyn til forskrifterne i forordning nr. 517/2014, som fastsætter en reduktion af anvendelsen af hydroflucarboner, der bl.a. anvendes i køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg med henblik på at reducere emissionerne af fluorholdige gasser, ikke kan rejse tvivl om den fortolkning af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/68, der er anlagt i nærværende doms præmis 27. Selv om denne forordning i henhold til dens artikel 1, litra b), fastsætter betingelserne for markedsføring af visse produkter og udstyr, der indeholder eller kun er afhængige af fluorholdige drivhusgasser, regulerer den nemlig ikke konstruktion, fremstilling og overensstemmelsesvurdering af trykbærende udstyr og enheder, som er omfattet af direktiv 2014/68.

31

Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 3, stk. 2, i direktiv 2014/68, sammenholdt med direktivets artikel 2, nr. 31), og artikel 5, stk. 1, første afsnit, heri, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på at beskytte personers sundhed og sikkerhed mod brandfare i offentligt tilgængelige bygninger stiller krav om, at trykbærende udstyr og enheder, der anvender brandbare kølemidler, skal opfylde betingelser, der ikke er nævnt blandt de væsentlige sikkerhedskrav, der er fastsat i dette direktiv, med henblik på tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af dette udstyr, selv om det er forsynet med CE-mærkning.

32

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

Artikel 3, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, nr. 31), og artikel 5, stk. 1, første afsnit, i Parlamentet og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på at beskytte personers sundhed og sikkerhed mod brandfare i offentligt tilgængelige bygninger stiller krav om, at trykbærende udstyr og enheder, der anvender brandbare kølemidler, skal opfylde betingelser, der ikke er nævnt blandt de væsentlige sikkerhedskrav, der er fastsat i dette direktiv, med henblik på tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af dette udstyr, selv om det er forsynet med CE-mærkning.