7.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 424/10


Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. september 2022 — GM mod Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság, Alkotmányvédelmi Hivatal og Terrorelhárítási Központ (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn)

(Sag C-159/21) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles asyl- og indvandringspolitik - direktiv 2011/95/EU - standarder for tildeling af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus - fratagelse af denne status - direktiv 2013/32/EU - fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse - fare for den nationale sikkerhed - en specialiseret myndigheds stillingtagen - aktindsigt)

(2022/C 424/10)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GM

Sagsøgte: Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság, Alkotmányvédelmi Hivatal og Terrorelhárítási Központ

Konklusion

1)

Artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med dette direktivs artikel 45, stk. 4, og med det almindelige EU-retlige princip om retten til god forvaltning samt artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at når en afgørelse om afslag på en ansøgning om international beskyttelse eller om fratagelse af en sådan beskyttelse støttes på oplysninger, hvis videregivelse ville bringe den pågældende medlemsstats nationale sikkerhed i fare, kan den berørte person eller dennes rådgiver kun få aktindsigt i disse oplysninger efter at have opnået en godkendelse i dette øjemed og kan end ikke få meddelt det væsentligste indhold af de grunde, som sådanne afgørelser støttes på, og kan under alle omstændigheder ikke anvende de oplysninger, hvori de kunne have fået aktindsigt, i administrative procedurer eller retssager.

2)

Artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 10, stk. 2 og 3, artikel 11, stk. 2, og artikel 45, stk. 3, i direktiv 2013/32, sammenholdt med artikel 14, stk. 4, litra a), og artikel 17, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse

skal fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken den besluttende myndighed systematisk er forpligtet til, når organer, der varetager særlige opgaver i tilknytning til den nationale sikkerhed, i en udtalelse afgivet uden begrundelse har fundet, at en person udgør en trussel mod denne sikkerhed, på grundlag af denne udtalelse at udelukke denne person fra subsidiær beskyttelse eller at fratage den pågældende den internationale beskyttelse, som vedkommende tidligere er blevet tildelt.

3)

Artikel 17, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en ansøger udelukkes fra at være berettiget til subsidiær beskyttelse i henhold til denne bestemmelse på grundlag af en straffedom, som de kompetente myndigheder allerede havde kendskab til, da de ved afslutningen af en tidligere procedure tildelte denne ansøger en flygtningestatus, som vedkommende efterfølgende er blevet frataget.


(1)  EUT C 228 af 14.6.2021.