12.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 270/33


Sag anlagt den 10. juni 2019 — Front Polisario mod Rådet

(Sag T-344/19)

(2019/C 270/35)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Folkefronten til befrielse af Saguia el-Hamra og Rio de oro (Front Polisario) (ved avocat G. Devers)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling.

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål til prøvelse af Rådets afgørelse (EU) 2019/441 af 4. marts 2019 om indgåelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko, den tilhørende gennemførelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager aftalen (EUT 2019, L 77, s. 4), har sagsøgeren fremsat elleve anbringender.

1.

Første anbringende om, at Rådet ikke har kompetence til at vedtage den anfægtede afgørelse, for så vidt som Unionen og Kongeriget Marokko ikke har kompetence til at indgå en international aftale, der finder anvendelse på Vestsahara, på vegne af det vestsahariske folk, som repræsenteres ved Front Polisario.

2.

Andet anbringende om, at Rådet har tilsidesat sin pligt til at underøge, hvorvidt de grundlæggende rettigheder og den humanitære folkeret er blevet overholdt, for så vidt som Rådet ikke undersøgte dette spørgsmål, inden det vedtog den anfægtede afgørelse.

3.

Tredje anbringende om, at Rådet har tilsidesat sin forpligtelse til at efterkomme Domstolens domme, for så vidt som den anfægtede afgørelse ser bort fra præmisserne i dom af 27. februar 2018, Western Sahara Campaign UK (C-266/16, EU:C:2018:118).

4.

Fjerde anbringende om, at de væsentlige principper og værdier, der er retningsgivende for Unionen på internationalt plan, er blevet tilsidesat, idet:

afgørelsen for det første benægter det vestsahariske folks eksistens ved at erstatte det med begreberne »befolkningen i Vestsahara« og »de berørte befolkningsgrupper«, hvorved den tilsidesætter folkets ret til respekt for sin nationale enhed.

afgørelsen for det andet opretter en international aftale, der uden det vestsahariske folks samtykke regulerer EU-fartøjernes udnyttelse af fiskeressourcerne, hvorved den tilsidesætter folkets ret til frit at disponere over sine naturressourcer.

afgørelsen for det tredje opretter en international aftale, som finder anvendelse i det besatte Vestsahara, med Kongeriget Marokko inden for rammerne af dettes annekteringspolitik og de systematiske overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, som opretholdelsen af denne politik kræver.

5.

Femte anbringende om en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den anfægtede afgørelse er i strid med EU’s erklæringer, der gentagne gange har påpeget behovet for at overholde princippet om selvbestemmelse og princippet om traktaters relative virkning.

6.

Sjette anbringende om en forkert anvendelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som det — henset til Vestsaharas særskilte og særlige status, den ukrænkelige ret til selvbestemmelse og det vestsahariske folks status som tredjepart — ikke tilkom Rådet at foretage en proportionalitetsafvejning mellem de såkaldte »gevinster«, som fiskeriaftalen vil skabe, og dens konsekvenser for de vestsahariske naturressourcer.

7.

Syvende anbringende om en uforenelighed med den fælles fiskeripolitik, for så vidt som EU-fartøjerne i henhold til den aftale, som er indgået ved den anfægtede afgørelse, vil få adgang til det vestsahariske folks fiskeressourcer uden dets samtykke til gengæld for at betale de marokkanske myndigheder en finansiel modydelse, selv om Vestsaharas farvande ikke er marokkanske »farvande« som omhandlet i artikel 61 og 62 i De Forenede Nationers Havretskonvention.

8.

Ottende anbringende om en tilsidesættelse af retten til selvbestemmelse, for så vidt som:

afgørelsen for det første ikke anerkender det vestsahariske folk som en national enhed med ret til selvbestemmelse ved at erstatte det med begreberne »befolkningen i Vestsahara« og »de berørte befolkningsgrupper«

afgørelsen for det andet uden det vestsahariske folks samtykke regulerer EU-fartøjernes udnyttelse af fiskeressourcerne, hvorved den tilsidesætter folkets ret til frit at disponere over sine naturressourcer

afgørelsen for det tredje benægter Vestsaharas særskilte og særlige status og bekræfter den ulovlige opdeling heraf med den marokkanske »Mur«, hvorved den tilsidesætter det vestsahariske folks ret til respekt for sit nationale områdes territoriale integritet.

9.

Niende anbringende om en tilsidesættelse af princippet om traktaters relative virkning, for så vidt som den anfægtede afgørelse ikke anerkender det vestsahariske folks status som tredjepart i forbindelserne mellem EU og Marokko, og den pålægger folket internationale forpligtelser vedrørende folkets nationale område og naturressourcer uden dets samtykke.

10.

Tiende anbringende om en tilsidesættelse af den humanitære folkeret og den internationale strafferet, for så vidt som:

den anfægtede afgørelse for det første opretter en international aftale, som finder anvendelse i Vestsahara, selv om de marokkanske besættelsesstyrker ikke har jus tractatus med hensyn til dette område, og har forbud mod at udnytte områdets naturressourcer.

EU for det andet ved anvendelsen af den aftale, som er indgået ved den anfægtede afgørelse, kommer til at finansiere marokkansk infrastruktur på det besatte sahariske område, således at Kongeriget Marokko permanent vil kunne installere sin civilbefolkning og bevæbnede styrker på dette område.

den anfægtede afgørelse for det tredje godkender den ulovlige overførsel af marokkanske bosættere til det besatte sahariske område ved at anvende begreberne »befolkningen i Vestsahara« og »de berørte befolkningsgrupper«.

11.

Ellevte anbringende om EU’s tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende retten til internationalt ansvar, idet den anfægtede afgørelse ved at oprette en international aftale med Kongeriget Marokko, som finder anvendelse i Vestsahara, bekræfter de grove overtrædelser af folkeretten, som de marokkanske besættelsesstyrker har begået mod det vestsahariske folk, og yder hjælp og bistand til opretholdelsen af den situation, som er skabt ved disse overtrædelser.