—

Sagen fremmes til realitetsbehandling.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende er, at Rådet ikke har kompetence til at vedtage den anfægtede afgørelse, for så vidt som En Europæiske Union og Kongeriget Marokko ikke har kompetence til at indgå internationale aftaler, som omfatter Vestsahara, på vegne af dette områdes befolkning, således som repræsenteret ved Front Polisario.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af forpligtelsen til at undersøge alle de relevante elementer i det foreliggende tilfælde, for så vidt som Rådet ikke har taget hensyn til, at den internationale afgørelse, som er indgået ved den anfægtede afgørelse, har været genstand for en foreløbig anvendelse, igennem 12 år, på Vestsaharas område, i strid med dets separate og særskilte status.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af forpligtelsen til at undersøge spørgsmålet om overholdelse af de grundlæggende rettigheder og af den humanitære folkeret, for så vidt som Rådet i forbindelse med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse ikke undersøgte spørgsmålet om overholdelse af menneskerettighederne på det besatte saharianske område.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar, for så vidt som Rådet ikke indledte drøftelser med Front Polisario, som er den eneste repræsentant for befolkningen i Vestsahara, forud for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af de væsentlige principper og værdier, som dirigerer Unionens handlinger på den internationale scene. Sagsøgeren er nemlig af den opfattelse, at den internationale aftale, der er indgået ved den anfægtede afgørelse, finder anvendelse på Vestsaharas område, inden for rammerne af Kongeriget Marokkos annekteringspolitik og de systematiske overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, som opretholdelsen af denne politik kræver.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af retten til selvbestemmelse, for så vidt som den internationale aftale, der er indgået ved den anfægtede afgørelse, finder anvendelse på Vestsahara i strid med dels den separate og særskilte status for dette område, dels den ret, som befolkningen i Sahara har til, at den territoriale integritet for deres område overholdes.

7.

Syvende anbringende om tilsidesættelse af princippet om traktaters relative virkning, for så vidt som befolkningen i Vestsahara, som repræsenteret ved Front Polisario, ikke har givet samtykke til den internationale aftale, der er indgået ved den anfægtede afgørelse.

8.

Ottende anbringende om tilsidesættelse af Vestsaharas luftrum, for så vidt som den anfægtede afgørelse ved at ratificere den ulovlige praksis, der er indført med den foreløbige anvendelse af den internationale afgørelse, der er indgået herved, medfører, at Saharas luftrum medtages i anvendelsesområdet for den nævnte aftale.

9.

Niende anbringende om tilsidesættelse af retten til internationalt ansvar, for så vidt som Unionen ved den anfægtede afgørelse tilsidesætter dels sin forpligtelse til ikke at anerkende den ulovlige besættelse af Vestsahara, dels yder hjælp og bistand til opretholdelse af denne situation.

10.

Tiende anbringende om tilsidesættelse af forpligtelsen til at håndhæve de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, for så vidt som Unionens overholdelse af dens internationale forpligtelser over for befolkningen i Vestsahara i det mindste indebærer, at Rådet afstår fra at vedtage den anfægtede afgørelse, for så vidt som den gør det muligt at sætte en international aftale i kraft, som finder anvendelse på den del af Vestsahara, som er under marokkansk besættelse.