1

Den 11. august og den 14. oktober 2017 indledte Europa-Kommissionen som følge af to klager indgivet af koalitionen mod unfair import af dæk henholdsvis en antidumpingprocedure og en antisubsidieprocedure, der begge vedrørte indførsel til Den Europæiske Union af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121 (herefter »den pågældende vare«) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Disse procedurer blev indledt på grundlag af henholdsvis artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21, herefter »antidumpinggrundforordningen«), og artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 55, herefter »antisubsidiegrundforordningen«).

2

Undersøgelsen af dumping, subsidiering og den dermed forbundne skade omfattede perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

3

De berørte parter, herunder de kinesiske eksporterende producenter, der var berørt af antidumping- og antisubsidieprocedurerne, samt deres repræsentative sammenslutninger, blev opfordret til at deltage i disse undersøgelser. Flere berørte parter, herunder sagsøgerne, China Rubber Industry Association (CRIA) og China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (CCCMC), fremsatte skriftlige bemærkninger i de forskellige etaper i antidumping- og antisubsidieprocedurerne. Nogle af de berørte parter, herunder sagsøgerne, deltog ligeledes i høringer afholdt af Kommissionen.

4

Den 1. februar 2018 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 om at gøre importen af nye og regummierede dæk til busser og lastbiler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (EUT 2018, L 30, s. 12), der trådte i kraft den 3. februar 2018. I henhold til denne forordning gøres den pågældende vare med oprindelse i Kina til genstand for registrering.

5

Den 4. maj 2018 vedtog Kommissionen forordning (EU) 2018/683 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 (EUT 2018, L 116, s. 8, herefter »forordningen om midlertidige antidumpingforanstaltninger«). Denne forordning indfører en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

6

Derimod besluttede Kommissionen ikke at indføre midlertidige foranstaltninger i antisubsidieproceduren.

7

Den 18. oktober 2018 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 (EUT 2018, L 263, s. 3, herefter »forordningen om endelig antidumpingtold«).

8

Den endelige antidumpingforordnings artikel 1, stk. 1, indfører en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina. I henhold til samme forordnings artikel 1, stk. 2, i sin oprindelige affattelse var antidumpingtolden blevet fastsat til værdier, der ifølge de selskaber, der fremstiller denne vare, udgjorde mellem 42,73 og 61,76 EUR pr. enhed af den pågældende vare.

9

Den 9. november 2018 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af forordningen om endelig antidumpingtold (EUT 2018, L 283, s. 1, herefter »antisubsidieforordningen«).

10

Antisubsidieforordningens artikel 1, stk. 1, indfører en endelig udligningstold på importen af den pågældende vare. I henhold til samme forordnings artikel 1, stk. 2, blev udligningstoldens størrelse ifølge de selskaber, der fremstiller denne vare, fastsat til værdier på mellem 3,75 og 57,28 EUR pr. enhed af den pågældende vare.

11

Antisubsidieforordningens artikel 2, nr. 1), ændrer artikel 1, stk. 2 og 3, i forordningen om endelig antidumpingtold. Som følge af denne ændring blev den endelige antidumpingtold nedsat og sat til værdier, der ifølge de selskaber, der fremstiller den pågældende vare, var på mellem 0 og 38,98 EUR pr. enhed af denne vare.

12

Sammenfattende blev den gældende endelige antidumping- og udligningstold i forordningen om endelig antidumpingtold, med senere ændringer, og i antisubsidieforordningen (herefter samlet »de anfægtede forordninger«), udtrykt i euro pr. enhed af den pågældende vare fremstillet af de kinesiske eksporterende producenter, i sidste ende fastsat som følger:

23

I sag T-30/19 har sagsøgerne til sidst nedlagt følgende påstande:

24

I sag T-72/19 har sagsøgerne til sidst nedlagt følgende påstande:

25

I begge sager har Kommissionen, som i det væsentlige støttes af intervenienten, nedlagt følgende påstande:

52

Kommissionen er i det væsentlige af den opfattelse, at Weifang Yuelong Rubber og Hefei Wanli Tire ikke har søgsmålskompetence på grundlag af artikel 263, stk. 4, andet og tredje sætningsled, TEUF, for så vidt som de dels ikke er individuelt berørt af de anfægtede forordninger, dels for så vidt som disse forordninger omfatter gennemførelsesforanstaltninger i forhold til dem.

53

Sagsøgerne har bestridt Kommissionens argumentation.

54

Under omstændighederne i den foreliggende sag skal det først undersøges, om sagsøgerne har søgsmålskompetence på grundlag af artikel 263, stk. 4, tredje sætningsled, TEUF.

55

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at tre kumulative betingelser skal være opfyldt, for at et søgsmål kan antages til realitetsbehandling i henhold til artikel 263, stk. 4, tredje sætningsled, TEUF. Den anfægtede retsakt skal nemlig for det første have en regelfastsættende karakter, for det andet berøre sagsøgeren umiddelbart og for det tredje ikke omfatte gennemførelsesforanstaltninger.

56

For det første skal der med hensyn til begrebet regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, tredje sætningsled, TEUF mindes om, at det principielt omfatter alle almengyldige retsakter, bortset fra lovgivningsmæssige retsakter (jf. i denne retning dom af 6.11.2018, Scuola Elementare Maria Montessori mod Kommissionen, Kommissionen mod Scuola Elementare Maria Montessori og Kommissionen mod Ferracci, C-622/16 P – C-624/16 P, EU:C:2018:873, præmis 23 og 28 samt den deri nævnte retspraksis). Sondringen mellem en lovgivningsmæssig retsakt og en regelfastsættende retsakt i henhold til EUF-traktaten hviler på kriteriet om den lovgivningsprocedure, der førte til dens vedtagelse (jf. i denne retning dom af 6.9.2017, Slovakiet og Ungarn mod Rådet, C-643/15 og C-647/15, EU:C:2017:631, præmis 58, og kendelse af 6.9.2011, Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Parlamentet og Rådet, T-18/10, EU:T:2011:419, præmis 65).

57

I det foreliggende tilfælde er de anfægtede forordninger for det første – for så vidt som de indfører en endelig antidumping- og udligningstold på importen af varer, der er fremstillet af alle selskaberne bortset fra dem, de har identificeret ved navn – almengyldige. For det andet er disse forordninger ikke lovgivningsmæssige retsakter, eftersom de ikke er vedtaget efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure. De nævnte forordninger er derfor regelfastsættende retsakter som omhandlet i artikel 263, stk. 4, tredje sætningsled, TEUF, for så vidt som de vedrører Weifang Yuelong Rubber og Hefei Wanli Tire.

58

Hvad for det andet angår spørgsmålet om at være umiddelbart berørt skal det bemærkes, at denne betingelse kræver, at den anfægtede foranstaltning umiddelbart skal have indvirkning på den pågældendes retsstilling, og at foranstaltningen ikke må overlade et skøn til adressaterne, der skal gennemføre den, men at gennemførelsen skal ske helt automatisk og udelukkende i medfør af EU-reglerne uden anvendelse af andre mellemkommende regler (jf. dom af 6.11.2018, Scuola Elementare Maria Montessori mod Kommissionen, Kommissionen mod Scuola Elementare Maria Montessori og Kommissionen mod Ferracci, C-622/16 P – C-624/16 P, EU:C:2018:873, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).

59

Det fremgår ligeledes af retspraksis, at retsakter om indførelse af antidumpingtold eller udligningstold er i stand til umiddelbart at berøre virksomheder, som både er producenter og eksportører af den pågældende vare, og som hævdes at have gjort sig skyldige i dumping eller subsidiering, idet det i denne forbindelse er essentielt at være eksportør (jf. i denne retning domme af 28.2.2019, Rådet mod Growth Energy og Renewable Fuels Association, C-465/16 P, EU:C:2019:155, præmis 73 og 74 samt den deri nævnte retspraksis, og Rådet mod Marquis Energy, C-466/16 P, EU:C:2019:156, præmis 48 og 49 samt den deri nævnte retspraksis).

60

I det foreliggende tilfælde indfører de anfægtede forordninger for det første en endelig antidumping- og udligningstold på importen af varer fremstillet af »alle andre virksomheder«, der ikke er identificeret ved navn inden for disse, såsom Weifang Yuelong Rubber og Hefei Wanli Tire.

61

For det andet har sagsøgerne anført, at Weifang Yuelong Rubber og Hefei Wanli Tire er eksporterende producenter. Kommissionen har ikke bestridt, at de er eksportører. Kommissionen har således kvalificeret dem som eksporterende producenter i sine svar på foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse.

62

Det følger heraf, at de anfægtede forordninger har direkte indvirkning på Weifang Yuelong Rubbers og Hefei Wanli Tires retsstilling ved at ændre den handelsordning, der gælder for indførsel til Unionen af deres varer.

63

De anfægtede forordninger forpligter i øvrigt medlemsstaternes toldmyndigheder til at opkræve tolden uden nogen mulighed for at udøve et skøn (jf. i denne retning dom af 25.9.1997, Shanghai Bicycle mod Rådet, T-170/94, EU:T:1997:134, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis).

64

Under disse omstændigheder berører de anfægtede forordninger umiddelbart Weifang Yuelong Rubber og Hefei Wanli Tire.

65

Hvad for det tredje angår den omstændighed, at der ikke foreligger gennemførelsesforanstaltninger, bemærkes, at der med henblik på at vurdere, om en regelfastsættende retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger, tages udgangspunkt i situationen for den person, der påberåber sig søgsmålsretten i henhold til artikel 263, stk. 4, tredje sætningsled, TEUF. Det er således irrelevant, om den omhandlede retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger med hensyn til andre retsundergivne (jf. dom af 6.11.2018, Scuola Elementare Maria Montessori mod Kommissionen, Kommissionen mod Scuola Elementare Maria Montessori og Kommissionen mod Ferracci, C-622/16 P – C-624/16 P, EU:C:2018:873, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis).

66

I denne henseende er det korrekt, at det toldsystem, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1, herefter »toldkodeksen«), og som de anfægtede forordninger er en del af, fastsætter, at opkrævningen af de afgifter, der er fastsat heri, i alle tilfælde sker på grundlag af foranstaltninger vedtaget af de nationale myndigheder (dom af 10.12.2015, Kyocera Mita Europe mod Kommissionen, C-553/14 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2015:805, præmis 49). Meddelelsen af toldskyld til debitor, som fastsat i toldkodeksens artikel 102, udgør nemlig med hensyn til debitor en gennemførelsesforanstaltning til de anfægtede forordninger, som træffes af de nationale myndigheder (jf. i denne retning kendelse af 21.1.2014, Bricmate mod Rådet, T-596/11, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:53, præmis 71, og af 14.9.2021, Far Polymers m.fl. mod Kommissionen, T-722/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:598, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).

67

Det er imidlertid ubestridt, at antidumping- og udligningstold betales af importørerne i Unionen af den pågældende vare og ikke af de eksporterende producenter (jf. i denne retning dom af 3.5.2018, Distillerie Bonollo m.fl. mod Rådet, T-431/12, EU:T:2018:251, præmis 62, og generaladvokat Tanchevs forslag til afgørelse Changmao Biochemical Engineering mod Distillerie Bonollo m.fl., C-461/18 P, EU:C:2020:298, punkt 88).

68

Da de eksporterende producenter ikke er debitor for toldskylden og således ikke er adressater for denne skyld, underrettes de normalt ikke om toldskylden. Følgelig kan de i modsætning til importørerne ikke effektivt benytte de retsmidler, der er fastsat i toldkodeksens artikel 44, til prøvelse af de afgørelser, der er truffet af de nationale toldmyndigheder. Af denne årsag risikerer de eksporterende producenter at være frataget en effektiv domstolsbeskyttelse, hvis de ikke råder over et retsmiddel ved Unionens retsinstanser med henblik på at anfægte lovligheden af de anfægtede forordninger.

69

Det følger heraf, at selv om der findes gennemførelsesforanstaltninger i forhold til importørerne i form af nationale myndigheders retsakter om fastsættelse af antidumping- og udligningstold med henblik på opkrævning heraf (dom af 18.10.2018, Rotho Blaas, C-207/17, EU:C:2018:840, præmis 16, 17, 38 og 39, og af 19.9.2019, Trace Sport, C-251/18, EU:C:2019:766, præmis 18 og 31), foreligger der derimod ikke gennemførelsesforanstaltninger i forhold til de eksporterende producenter.

70

Under disse omstændigheder må det fastslås, at de anfægtede forordninger ikke indeholder gennemførelsesforanstaltninger over for Weifang Yuelong Rubber og Hefei Wanli Tire.

71

Sagsøgerne har derfor i deres egenskab af repræsentative sammenslutninger søgsmålskompetence på grundlag af artikel 263, stk. 4, tredje sætningsled, TEUF i forhold til den endelige antidumping- og udligningstold, der er indført på varer fremstillet af Weifang Yuelong Rubber og Hefei Wanli Tire.

[udelades]

98

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne i hver sag fremsat seks anbringender.

99

De fem første anbringender vedrører for det første en fejlagtig analyse af skadesindikatorerne, for det andet de forskelle, der er mellem nye dæk og regummierede dæk, for det tredje fejl ved fastlæggelsen af prisvirkningerne og omfanget af den skade, som erhvervsgrenen i Unionen har lidt, for det fjerde en fejlagtig analyse af årsagssammenhængen mellem indførslen af den pågældende vare og denne skade og for det femte tilsidesættelsen af retten til forsvar.

100

Det sjette anbringende i sag T-30/19 vedrører ulovligheden af en justering for indirekte skatter i forbindelse med fastsættelsen af dumpingmargenen og i sag T-72/19 tilsidesættelse af antidumpinggrundforordningen.

[udelades]

104

Med det tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af dumpingimportens eller den subsidierede imports følgevirkninger på priserne samt af skadestærsklen i sag T-30/19 tilsidesatte antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 3, samt artikel 9, stk. 4, og i sag T-72/19 tilsidesatte antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 2, samt artikel 15, stk. 1.

105

Inden for rammerne af det tredje anbringendes andet led er sagsøgerne navnlig i det væsentlige af den opfattelse, at Kommissionen med urette baserede sig på beregnede importpriser med henblik på at beregne prisunderbuddet.

106

Med det første klagepunkt har sagsøgerne gjort gældende, at anvendelsen af beregnede importpriser – dvs. eksportpriser, der er beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, med henblik på beregningen af prisunderbuddet – principielt er forbudt, eftersom den er baseret på teoretiske priser og ikke på faktiske priser, der observeres og opnås af kunderne i Unionen.

107

Med det andet klagepunkt har sagsøgerne gjort gældende, at anvendelsen i den foreliggende sag af de beregnede importpriser ikke gjorde det muligt for Kommissionen at foretage en rimelig sammenligning – dvs. i samme handelsled – mellem på den ene side prisen på importen af den pågældende vare og på den anden side prisen på samme vare fremstillet af erhvervsgrenen i Unionen.

108

Hvad angår EU-producenternes salg i Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder tog Kommissionen ifølge sagsøgerne hensyn til de priser, som disse enheder fakturerede de første uafhængige købere, idet den inkluderede salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (herefter »SA&G-omkostninger«) samt de nævnte enheders fortjeneste. Hvad derimod angår de kinesiske eksporterende producenters salg i Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder afviste Kommissionen at tage hensyn til de priser, som disse enheder havde faktureret de første uafhængige købere, og baserede sig på beregnede importpriser, som Kommissionen nåede frem til ved at fratrække – og således udelukke – SA&G-omkostningerne og de nævnte enheders fortjeneste. Under den samme handelsmodel beregnede Kommissionen derfor prisen på importen af den pågældende vare anderledes end prisen på samme vare fra erhvervsgrenen i Unionen og foretog følgelig ikke en rimelig sammenligning af disse priser. Derved forhøjede Kommissionen fejlagtigt skadesmargenen og gjorde analysen af skaden og årsagssammenhængen fejlbehæftet.

109

Kommissionen har bestridt sagsøgernes argumentation. Intervenienten har ikke fremsat nogen bemærkninger til denne argumentation.

110

Det andet klagepunkt i det tredje anbringendes andet led skal undersøges først.

111

Det skal bemærkes, at det følger af antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2, og af antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1, at en konstatering af, at der foreligger en skade for erhvervsgrenen i Unionen, skal baseres på positivt bevismateriale og indebærer en objektiv undersøgelse af dels omfanget af dumpingimporten eller den subsidierede import og dennes indvirkning på prisen på samme vare på EU-markedet, dels denne indførsels følgevirkninger for den pågældende erhvervsgren.

112

Hvad nærmere bestemt angår dumpingimporten eller den subsidierede imports virkning på priserne bestemmer antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 3, og antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 2, at det skal tages i betragtning, om importvarerne er blevet udbudt til en væsentlig lavere pris end prisen på samme vare fremstillet af erhvervsgrenen i Unionen, eller om priserne som følge af en sådan indførsel er blevet trykket betydeligt, eller prisstigninger, som ellers ville være indtruffet, i væsentlig grad hindres.

113

Antidumpinggrundforordningen og antisubsidiegrundforordningen indeholder ikke en definition af begrebet prisunderbud og fastsætter ikke en metode til beregningen heraf (dom af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 175, og af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 238).

114

Beregningen af prisunderbuddet på den omhandlede import foretages i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2 og 3, og antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1 og 2, med henblik på at fastslå, om erhvervsgrenen i Unionen har lidt skade som følge af denne import. Den anvendes mere generelt med henblik på at vurdere denne skade og fastsætte skadesmargenen, dvs. skadestærsklen. Den forpligtelse til at foretage en objektiv undersøgelse af dumpingimportens eller den subsidierede imports virkninger, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2, og i antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1, indebærer, at der skal foretages en rimelig sammenligning mellem prisen på den pågældende vare og prisen på samme vare fremstillet af erhvervsgrenen i Unionen i forbindelse med salg på Unionens område. For at sikre, at denne sammenligning er rimelig, skal priserne sammenlignes i samme handelsled. Hvis der foretages en sammenligning af priserne i forskellige handelsled, dvs. uden at inkludere alle omkostninger i det handelsled, der skal tages hensyn til, opstår der nemlig nødvendigvis kunstige resultater, som ikke giver mulighed for at foretage en korrekt vurdering af erhvervsgrenen i Unionens tab. En sådan rimelig sammenligning er en betingelse for, at beregningen af denne erhvervsgrens tab er lovlig (dom af 17.2.2011, Zhejiang Xinshiji Foods og Hubei Xinshiji Foods mod Rådet, T-122/09, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:46, præmis 79 og 85, og domme af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 176, og Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 239).

115

Det skal i øvrigt bemærkes, at konstateringen af, om der foreligger skade og størrelsen af den skade, der er forvoldt erhvervsgrenen i Unionen, samt af, om der foreligger årsagssammenhæng, kræver, at der foretages en bedømmelse af komplicerede økonomiske omstændigheder, inden for rammerne af hvilke EU-institutionerne råder over et vidt skøn (jf. i denne retning dom af 10.9.2015, Bricmate, C-569/13, EU:C:2015:572, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis), således at domstolsprøvelsen af en sådan vurdering i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i præmis 102 og 103 ovenfor, skal være begrænset. Denne vide skønsbeføjelse og den begrænsede domstolsprøvelse omfatter principielt også valget af metoden for beregning af underbudsmargenen (jf. i denne retning analogt dom af 16.12.2011, Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials mod Rådet, T-423/09, EU:T:2011:764, præmis 41).

116

I 149. betragtning til forordningen om midlertidige antidumpingforanstaltninger og i 658. betragtning til antisubsidieforordningen anførte Kommissionen, at den fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

117

Hvad angår første led af sammenligningen, dvs. EU-producenternes priser, præciserede Kommissionen i 178. betragtning til forordningen om endelig antidumpingtold og i 685. betragtning til antisubsidieforordningen, hvilken slags omkostninger der blev fratrukket priserne ved salg til de første uafhængige købere med henblik på at tilpasse dem til et ab fabrik-niveau. Kommissionen forklarede, at den havde fratrukket omkostninger svarende til de følgende komponenter: »transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner«. Kommissionen anførte ligeledes, at den til gengæld hverken havde fratrukket »indirekte salgsomkostninger, F&U, finansiering, markedsføring eller fortjeneste«.

118

Endvidere har Kommissionen i sit skriftlige svar som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse bekræftet, at den i tilfælde af markedsføring af samme vare gennem salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundne med EU-producenterne, tog hensyn til disse forretningsmæssigt forbundne salgsenheders videresalgspriser til de første uafhængige købere, og at den ikke havde fratrukket SA&G-omkostningerne og disse enheders fortjeneste.

119

Hvad angår det andet led i sammenligningen, dvs. de kinesiske eksporterende producenters priser, begrundede Kommissionen i 166.-171. betragtning til forordningen om endelig antidumpingtold og i 673.-678. betragtning til antisubsidieforordningen anvendelsen af den beregnede importpris i de tilfælde, hvor den kinesiske eksporterende producent og importøren er forretningsmæssigt forbundne. Kommissionen beregnede derfor importpriserne ved at tage udgangspunkt i de forretningsmæssigt forbundne importørers videresalgspriser til de første uafhængige købere.

120

Kommissionen forklarede navnlig i 171. betragtning til forordningen om endelig antidumpingtold og i 678. betragtning til antisubsidieforordningen, at »for at give mulighed for en fair sammenligning [var] fradrag af SA&G-omkostninger og fortjeneste fra prisen ved den forretningsmæssigt forbundne importørs videresalg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder berettiget for at nå frem til en pålidelig [pris frit Unionens grænse]«.

121

Sammenfattende følger det af samtlige de forhold, der er nævnt i præmis 116-120 ovenfor, for det første, at Kommissionen for så vidt angår EU-producenternes priser baserede sig på de salgspriser eller videresalgspriser til de første uafhængige købere, der blev anvendt enten direkte af EU-producenterne eller gennem salgsenheder, der var forretningsmæssigt forbundet med disse. I sidstnævnte tilfælde omfatter de priser på samme vare, der blev taget i betragtning ved beregningen af underbuddet, SA&G-omkostningerne og fortjenesten for de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenterne.

122

Hvad for det andet angår de kinesiske eksporterende producenters priser baserede Kommissionen sig på faktiske eller beregnede importpriser frit Unionens grænse. Disse priser kan enten være faktiske priser, som de kinesiske eksporterende producenter har faktureret de første uafhængige købere, eller teoretiske salgspriser for forretningsmæssigt forbundne importører, som Kommissionen har beregnet. I sidstnævnte tilfælde omfatter de priser på den pågældende vare, der blev taget i betragtning ved beregningen af underbuddet, hverken SA&G-omkostningerne eller fortjenesten for de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter.

123

På grundlag af den beregningsmetode, der er beskrevet i præmis 116-122 ovenfor, og som det fremgår af 160. og 162. betragtning til forordningen om endelig antidumpingtold og af 659. og 667. betragtning til antisubsidieforordningen, konstaterede Kommissionen et samlet prisunderbud på ca. 21%. Den konstaterede ligeledes, at den vægtede gennemsnitlige underbudsmargen varierede mellem 18 og 24% i forhold til de tre dækkategorier, der var defineret i de anfægtede forordninger i henhold til deres kvalitetsniveau (18-20% for kategori 1 og 22-24% for kategori 2 og 3).

124

Hvad angår de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven præciserede Kommissionen for første gang for Retten, at underbudsmargenerne udgjorde henholdsvis 30,0% for de varer, der fremstilles af Xingyuan-gruppen, 19,3% for de varer, der fremstilles af Giti-gruppen, 22,2% for de varer, der fremstilles af Aeolus-gruppen, og 17,6% for de varer, der fremstilles af Hankook-gruppen.

125

I den foreliggende sag, og henset til det i præmis 116-122 ovenfor anførte, skal det fastslås, at Kommissionen ved beregningen af prisunderbuddet systematisk tog hensyn til de salgspriser, der blev faktureret de første uafhængige købere uafhængigt af de anvendte distributionskanaler for så vidt angår erhvervsgrenen i Unionen, men ikke gjorde dette for så vidt angår de kinesiske eksporterende producenter.

126

Når EU-producenterne eller de kinesiske eksporterende producenter solgte deres varer gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, baserede Kommissionen sig nemlig på de priser, der anvendes af salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenterne, og afviste til gengæld at tage hensyn til de priser, der anvendes af salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter, til fordel for importpriser, der beregnedes frit Unionens grænse.

127

Som sagsøgerne har anført, behandlede Kommissionen, når der var tale om den samme markedsføringsmodel, der kendetegnes ved brugen af forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, EU-producenternes og de kinesiske eksporterende producenters salg forskelligt, idet den for de førstnævntes vedkommende lagde videresalgspriserne til de første uafhængige købere til grund og for de sidstnævntes vedkommende salgspriser, der var beregnet frit Unionens grænse.

128

Når der foreligger en sådan distributionsmodel, er det blevet fastslået, at når Kommissionen anvendte salgspriserne til de første uafhængige købere af den samme vare fra erhvervsgrenen i Unionen, forpligtede kravet om at sammenligne priser i samme handelsled den til at sammenligne disse priser med salgspriserne for den pågældende vare til de første uafhængige købere (jf. i denne retning dom af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 183, og af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 247).

129

Det skal nemlig fastslås, at det forhold, at producenten ikke foretog markedsføringen direkte, men gennem salgsenheder, endvidere indebærer, at der foreligger særlige omkostninger og en særlig fortjenstmargen for disse enheder, hvorfor deres priser over for uafhængige købere generelt er højere end producenternes priser i direkte salg til sådanne købere og således ikke kan sammenlignes med producenternes priser (domme af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 184, og Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 248).

130

I den foreliggende sag medregnede Kommissionen imidlertid SA&G-omkostningerne og fortjenesten for salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenterne, i prisen for samme vare, samtidig med at den udelukkede de tilsvarende omkostninger og fortjenester for salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter, fra prisen på den pågældende vare. Det følger heraf, at Kommissionen for samme vare tog hensyn til en pris, der var forhøjet i forhold til prisen på den pågældende vare, og som dermed var ugunstig for de kinesiske eksporterende producenter, der foretager hele eller en del af deres salg i Unionen gennem salgsenheder (jf. analogt domme af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 185, og Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 249).

131

Under disse omstændigheder må det konkluderes, at idet der er tale om salg foretaget gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, er det åbenbart, at beregningen af prisunderbuddet ikke blev foretaget ved at foretage en rimelig prissammenligning i samme handelsled (jf. analogt domme af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 188, og Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 252).

132

Denne konklusion svækkes ikke af de indvendinger, som Kommissionen har fremsat.

133

For det første har Kommissionen i det væsentlige gjort gældende, at den måde, hvorpå de eksporterende producenter tilrettelægger salget af deres varer i Unionen, dvs. enten direkte til uafhængige købere eller gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, og den type kunder, som de sælger deres varer til, dvs. importører eller endelige brugere, ikke har nogen indvirkning på den måde, hvorpå priskonkurrencen udøves på markedet. Kommissionen har forklaret, at uanset hvilken distributionskanal de eksporterende producenter anvender, og hvilken type kunder der er tale om, konkurrerer den pågældende vare med den samme vare fremstillet af erhvervsgrenen i Unionen, så snart grænsen er passeret. Følgelig er importpriserne frit Unionens grænse altid relevante og kan sammenlignes med erhvervsgrenen i Unionens salgspriser i samme handelsled, enten direkte (pris »ab fabrik«) eller gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder (pris »ab filial«). Ifølge Kommissionen gør denne tilgang det muligt at behandle direkte salg (til uafhængige købere) og indirekte salg (til forretningsmæssigt forbundne salgsenheder) fra den samme eksporterende producent eller fra forskellige eksporterende producenter, der har organiseret deres distributionskanaler forskelligt, ens.

134

Det skal i denne forbindelse indledningsvis bemærkes, at dette klagepunkt udelukkende vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen i den foreliggende sag har foretaget en rimelig prissammenligning i samme handelsled. Med henblik på undersøgelsen af dette klagepunkt er det ikke nødvendigvis påkrævet at fastlægge det handelsled, i hvilket prissammenligningen kunne foretages eller burde foretages, eller generelt at vurdere relevansen af importpriserne frit Unionens grænse og den absolutte lovlighed af beregningen af visse priser med henblik på beregningen af prisunderbuddet. Disse spørgsmål vedrører således først et særskilt klagepunkt, nemlig det første klagepunkt i det tredje anbringendes andet led (jf. præmis 106 ovenfor). Uafhængigt af lovligheden og relevansen af det handelsled, som Kommissionen har valgt i forhold til de eksporterende producenter eller i forhold til EU-producenterne, skal denne institutions sammenligning af priserne dernæst altid være rimelig og vedrøre priser, der alle befinder sig i samme handelsled.

135

Når dette er sagt, har Kommissionen for så vidt angår de kinesiske eksporterende producenters priser i det væsentlige gjort gældende, at importpriserne frit Unionens grænse altid er relevante, uanset om der er tale om faktiske priser, der faktureres uafhængige købere, eller beregnede priser, der skal faktureres forretningsmæssigt forbundne salgsenheder.

136

I denne henseende indebærer den tilgang, som Kommissionen har fulgt, at de priser, som de kinesiske eksporterende producenter fakturerer uafhængige købere på den ene side, og de priser, som de samme kinesiske eksporterende producenter fakturerer deres forretningsmæssigt forbundne salgsenheder på den anden side, befinder sig i samme handelsled. Mere generelt medfører denne tilgang desuden implicit, men nødvendigvis, at de salgspriser, som disse eksporterende producenter fakturerer uafhængige købere på den ene side, og de videresalgspriser, der faktureres sådanne købere af salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de nævnte eksporterende producenter, på den anden side, ikke befinder sig i samme handelsled.

137

Såfremt det anerkendtes, at den omhandlede tilgang var hensigtsmæssig, ville denne ganske vist gøre det muligt at begrunde anvendelsen af de beregnede importpriser, når disse eksporterende producenter markedsfører alle eller en del af deres varer gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder.

138

Den omhandlede tilgang gør det derimod principielt ikke muligt at begrunde, at de kinesiske eksporterende producenters importpriser – som er dels faktiske priser i tilfælde af salg til uafhængige købere, dels beregnede priser i tilfælde af salg til salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med disse eksporterende producenter (priser, der udelukker SA&G-omkostningerne og disse enheders fortjeneste) – som i den foreliggende sag bl.a. sammenlignes med videresalgspriser, der faktureres uafhængige købere af salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenterne (priser, der inkluderer SA&G-omkostningerne og de sidstnævnte enheders fortjeneste). Sidstnævnte priser befinder sig normalt på et handelsled, der ligger efter det handelsled, som er fælles for de øvrige priser, der blev fastsat såvel for de kinesiske eksporterende producenter som for EU-producenterne.

139

Endelig burde den omhandlede tilgang logisk set have foranlediget Kommissionen til som det eneste handelsled på EU-producenternes side at lægge EU-producenternes afsætning til samtlige deres kunder til grund, hvad enten der er tale om uafhængige købere eller salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med sidstnævnte producenter. Dette ville have medført, at Kommissionen beregnede EU-producenternes salgspriser, når de solgte deres varer til forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, og at den følgelig fratrak og dermed udelukkede SA&G-omkostningerne og fortjenesten for salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenterne.

140

Det kan kun forholde sig anderledes, hvis det påvises, at de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med henholdsvis de kinesiske eksporterende producenter og EU-producenterne, spiller forskellige økonomiske roller.

141

I den foreliggende sag har Kommissionen imidlertid begrænset sig til at anføre, at de salgspriser, som EU-producenterne fakturerede direkte til de første uafhængige købere (priser »ab fabrik«) på den ene side, og de videresalgspriser, som de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med disse producenter, fakturerer disse købere (priser »ab filial«) på den anden side, befinder sig i samme handelsled. Kommissionen har ikke forklaret, hvordan det kan forholde sig således, selv om den samtidig implicit, men nødvendigvis er af den opfattelse, at de salgspriser, som de kinesiske eksporterende producenter fakturerer direkte til de første uafhængige købere på den ene side, og de videresalgspriser, som de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med disse eksporterende producenter, fakturerer disse købere på den anden side, ikke befinder sig i samme handelsled (jf. præmis 136 ovenfor).

142

Kommissionen anførte på en forespørgsel i retsmødet, at EU-producenterne og deres forretningsmæssigt forbundne salgsenheder kunne sidestilles med enkeltstående økonomiske enheder, idet disse forretningsmæssigt forbundne salgsenheder udfører opgaver, som normalt henhører under en intern salgsafdeling.

143

Det skal imidlertid bemærkes, at Kommissionen i 105. betragtning til forordningen om endelig antidumpingtold og i sine skriftlige indlæg ligeledes anførte, dels at de kinesiske eksporterende producenter og deres forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, navnlig hvad angår Hankook-gruppen, udgjorde én økonomisk enhed, dels at tilstedeværelsen af sådanne enkeltstående økonomiske enheder ikke forhindrede den i at beregne importpriserne.

144

Under disse omstændigheder har Kommissionen hverken godtgjort eller hævdet, at de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med henholdsvis EU-producenterne og de kinesiske eksporterende producenter, spiller forskellige økonomiske roller, således at SA&G-omkostningerne og disse forretningsmæssigt forbundne salgsenheders fortjeneste skal indgå i prisen for den samme vare, men ikke i prisen for den pågældende vare.

145

Det følger heraf, at Kommissionens tilgang, der består i udelukkende at tage hensyn til faktiske eller beregnede importpriser frit Unionens grænse, i den foreliggende sag ikke gør det muligt at fastslå, at sammenligningen af disse priser med de videresalgspriser, som de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenterne, fakturerer de første uafhængige købere, er rimelig.

146

For det andet har Kommissionen for at begrunde anvendelsen af importpriser, der er fastsat frit Unionens grænse, henvist dels til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 217/2013 af 11. marts 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 69, s. 11) (51.-59. betragtning til den nævnte gennemførelsesforordning), dels til Verdenshandelsorganisationens (WTO) panelrapport vedrørende »China – Anti-Dumping and Countervailing Duty Measures on Broiler Products from the United States«, vedtaget den 25. september 2013 (WT/DS427/RW) (punkt 7 485-7 489 i den nævnte rapport).

147

I denne henseende er det tilstrækkeligt at konstatere, at priserne for importen, der blev beregnet frit Unionens grænse, såvel i gennemførelsesforordningen som i den rapport, der er nævnt i præmis 146 ovenfor, var blevet sammenlignet med de salgspriser, som EU-producenterne opkrævede, og ikke med videresalgspriser, der blev faktureret af salgsenheder, der var forretningsmæssigt forbundet med disse. De eksempler, som Kommissionen har nævnt, er således uden relevans for løsningen af de foreliggende tvister.

148

For det tredje har Kommissionen gjort gældende, at situationen i de sager, der gav anledning til domme af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234) og Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-300/16, EU:T:2019:235), var meget speciel, for så vidt som kun to eksporterende producenter havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, og idet »langt hovedparten« af den pågældende eksporterende producents salg foregik gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder. Denne løsning kan derfor ikke automatisk overføres på de foreliggende sager, hvor den del af salget, der er foretaget gennem salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter, er betydeligt lavere.

149

Det skal i denne forbindelse bemærkes, dels at forpligtelsen til at sammenligne priserne i samme handelsled gælder uafhængigt af antallet af samarbejdsvillige eksporterende producenter, dels at den ikke kun finder anvendelse, når de eksporterende producenter gennemfører »langt hovedparten« af deres salg gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder. Det følger heraf, at de principper, der er opstillet i de domme, der er nævnt i præmis 114 og 148 ovenfor, fortsat fuldt ud finder anvendelse i den foreliggende sag.

150

Det skal i øvrigt bemærkes, at ifølge Kommissionens oplysninger udgør andelen af de kinesiske eksporterende producenters salg, der blev foretaget gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, i stikprøven 0% for Xingyuan-gruppen, 34% for Giti-gruppen, 19% for Aeolus-gruppen og 98,6% for Hankook-gruppen. Som svar på en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse præciserede Kommissionen endvidere, at den andel af salget, der blev foretaget gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, udgjorde 46,9% for stikprøven af kinesiske eksporterende producenter i sin helhed og 87% for stikprøven af EU-producenter som helhed. Det følger heraf, at den andel af salget, der foretages gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, er høj, endog meget høj, for hver af de to stikprøver samlet set.

151

Denne situation forekommer ikke grundlæggende forskellig fra den, der blev fastslået i de ovenfor i præmis 148 nævnte sager. I disse sager bemærkede Retten således for det første, at den omhandlede eksporterende producent foretog »hovedparten« af sit salg i Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, og for det andet, at »størstedelen« af erhvervsgrenen i Unionens salg i Unionen var blevet foretaget af salgsenheder, der var forretningsmæssigt forbundet med de to EU-producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen (domme af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 184 og 185, og Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 249).

152

Under disse omstændigheder skal Kommissionens indsigelse, der er sammenfattet i præmis 148 ovenfor, forkastes.

153

Følgelig må konklusionen om, at det er åbenbart, at Kommissionen ikke foretog en rimelig prissammenligning i samme handelsled, tiltrædes, i det mindste når den pågældende vare og den samme vare begge sælges gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder (jf. præmis 131 ovenfor).

154

Det må derfor fastslås, at den beregning af prisunderbuddet på den pågældende vare, som Kommissionen foretog inden for rammerne af de anfægtede forordninger, er behæftet med en retlig fejl og et åbenbart urigtigt skøn, og at denne beregning følgelig tilsidesætter antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2 og 3, og antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1 og 2.

155

Det er ikke for at opnå annullation af de anfægtede forordninger tilstrækkeligt, at Kommissionen har begået en fejl med hensyn til beregningsmetoden af prisunderbudsmargenen, idet denne fejl også skal have haft betydning for fastlæggelsen af, hvorvidt skaden forelå, og dennes størrelse, eller for analysen af årsagssammenhængen og skal således have påvirket indholdet af selve de anfægtede forordninger (jf. i denne henseende og analogt dom af 28.10.2004, Shanghai Teraoka Electronic mod Rådet, T-35/01, EU:T:2004:317, præmis 167, og af 25.10.2011, Transnational Company Kazchrome og ENRC Marketing mod Rådet, T-192/08, EU:T:2011:619, præmis 119).

156

Det skal derfor i den foreliggende sag undersøges, om den fejl, som Kommissionen har begået, har påvirket indholdet af de anfægtede forordninger. Med henblik på denne undersøgelse skal der sondres mellem den eventuelle indvirkning af denne fejl på, for det første, prisunderbudsniveauet og på analysen af skaden og årsagssammenhængen og, for det andet, på skadesmargenerne samt på størrelsen af den omtvistede endelige antidumping- og udligningstold.

157

Kommissionen har i sine skriftlige indlæg og under retsmødet gjort gældende, at den fejl, som den foreholdes, såfremt den anses for godtgjort, ikke har haft nogen væsentlig indvirkning på prisunderbudsniveauet. Dette underbud er fortsat betydeligt for langt størstedelen af indførslerne.

158

For det første har Kommissionen i duplikken fremlagt alternative beregninger af prisunderbuddet for hver af de fire grupper af kinesiske eksporterende producenter i stikprøven. I forbindelse med disse alternative beregninger har Kommissionen tilføjet SA&G-omkostningerne og fortjenesten for de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med disse eksporterende producenter. Kommissionen har derefter sammenlignet hver transaktion med et mere detaljeret varekontrolnummer (PCN), som nu sondrer mellem fire typer kunder, nemlig for det første grossister, distributører eller forhandlere, for det andet detailhandlere, for det tredje brugere og for det fjerde andre kunder (såsom f.eks. producenter af originalt udstyr, offentlige transportorganer og hæren). Ifølge Kommissionens alternative beregninger er prisunderbuddet i virkeligheden lidt højere end det, der er konstateret i de anfægtede forordninger for hver af de fire grupper af kinesiske eksporterende producenter i stikprøven. Prisunderbuddet stiger nemlig fra 30,0 til 32,4% for Xingyuan-gruppen, fra 19,3 til 23,1% for Giti-gruppen, fra 22,2 til 22,4% for Aeolus-gruppen og fra 17,6 til 19,2% for Hankook-gruppen.

159

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Kommissionen i forbindelse med sine alternative beregninger ikke har begrænset sig til at tilføje SA&G-omkostningerne og fortjenesten for de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter. Kommissionen har nemlig ligeledes ændret et andet parameter ved at anvende en mere detaljeret PCN-kode, der nu også omfatter kundekategorien. Det følger heraf, at Kommissionen har ændret den metode til beregning af prisunderbuddet, som ligger til grund for de anfægtede forordninger. Ved at tage hensyn til Kommissionens alternative beregninger ville Retten derfor foretage en ændring af begrundelsen.

160

Det skal imidlertid bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at Retten ikke i forbindelse med et annullationssøgsmål må erstatte den begrundelse, der angives af den myndighed, som udsteder den anfægtede retsakt, med sin egen (dom af 26.10.2016, PT Musim Mas mod Rådet, C-468/15 P, EU:C:2016:803, præmis 64 og den deri nævnte retspraksis). Det følger heraf, at Kommissionen ikke gyldigt til støtte for de anfægtede forordninger kan påberåbe sig grunde, som ikke er indeholdt i disse forordninger, og som den først har påberåbt sig efter sagens anlæg (jf. i denne retning dom af 21.3.1996, Farrugia mod Kommissionen, T-230/94, EU:T:1996:40, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).

161

De alternative beregninger vedrørende prisunderbuddet, som Kommissionen har fremlagt i duplikken, kan derfor ikke tages i betragtning af Retten ved vurderingen af den begåede fejls indvirkning på størrelsen af prisunderbuddet.

162

For det andet har Kommissionen som følge af en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse fremlagt nye alternative beregninger vedrørende prisunderbuddet, der begrænser sig til at tilføje SA&G-omkostningerne og fortjenesten for de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter, og som ikke ændrer den PCN-kode, der er anvendt i de anfægtede forordninger. Ifølge Kommissionen ville prisunderbuddet efter disse nye beregninger være forblevet 30,0% for Xingyuan-gruppen og gå fra 19,3 til 18,5% for Giti-gruppen, fra 22,2 til 16,8% for Aeolus-gruppen og fra 17,6 til 7,3% for Hankook-gruppen.

163

Antages det, at de er korrekte (hvilket det tilkommer Kommissionen at sikre sig, såfremt der gives medhold i søgsmålene), gør de omhandlede nye alternative beregninger det muligt at vurdere de anvendte prisunderbud, som ville have været resultatet af den metode, som sagsøgerne forfægter, og som består i at integrere SA&G-omkostningerne og de forretningsmæssigt forbundne salgsenheders fortjeneste såvel på de kinesiske importerende producenters side som på EU-producenternes side. En sådan metode ville have gjort det muligt at foretage en rimelig sammenligning af priserne i de tilfælde, hvor både den pågældende vare og den samme vare sælges gennem forretningsmæssigt forbundne salgsenheder.

164

Det følger af de omhandlede nye alternative beregninger, at hvis Kommissionen havde fulgt den af sagsøgerne forfægtede metode, ville prisunderbuddet have været lavere for tre af de fire grupper af kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, nemlig Giti-gruppen, Aeolus-gruppen og Hankook-gruppen. Ifølge de tal, som Kommissionen har fremlagt vedrørende den relative vægt af hver gruppe af kinesiske eksporterende producenter i stikprøven – i forbindelse med disse sidstnævntes samlede eksportsalg (17% for Xingyuan-gruppen, 30% for Giti-gruppen, 17% for Aeolus-gruppen og 36% for Hankook-gruppen) – udgjorde Giti-, Aeolus- og Hankook-grupperne tilsammen 83% af det samlede eksportsalg med hensyn til stikprøven. Hertil kommer, at den konstaterede forskel er betydelig for mindst to af disse grupper, nemlig Aeolus-gruppen og Hankook-gruppen, som sammen udgør 53% af det nævnte salg.

165

Under disse omstændigheder, og navnlig henset til den relative vægt af de forskellige grupper af kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, lader det til, at det overordnede niveau for prisunderbuddet, henset til stikprøven i sin helhed, også ville have været betydeligt lavere, hvis Kommissionen havde fulgt den af sagsøgerne forfægtede beregningsmetode. Følgelig ville den vægtede gennemsnitlige underbudsmargen have været væsentligt lavere end den margen på 21%, der er fastsat i de anfægtede forordninger (præmis 123 ovenfor).

166

De omhandlede nye alternative beregninger viser således, at den fejl, som Kommissionen begik, kan have påvirket prisunderbudsniveauet, og den medførte i den foreliggende sag en væsentlig overvurdering af dette underbud.

167

Det lader ganske vist til, således som Kommissionen har anført, at prisunderbudsmargenen selv efter de omhandlede nye alternative beregninger forbliver uændret for Xingyuan-gruppens vedkommende og fortsat er markant for de fire grupper af kinesiske eksporterende producenter.

168

Det skal dog bemærkes, at Kommissionen konkluderede, at der var tale om væsentlig skade for erhvervsgrenen i Unionen og årsagssammenhæng, idet den alene støttede sig på det samlede underbudsniveau på 21% og ikke på niveauet af de individuelle underbud for de fire kinesiske eksporterende producenter i stikprøven (jf. præmis 123 ovenfor). Dette samlede underbudsniveau ville imidlertid have været betydeligt lavere, hvis Kommissionen ikke havde begået den fejl, som den foreholdes (jf. præmis 165 ovenfor).

169

For det tredje har Kommissionen påberåbt sig statistikker vedrørende importen, nemlig statistikker fra Eurostat (Den Europæiske Unions Statistiske Kontor) og kinesiske statistikker samt statistikker vedrørende EU-produktionen, dvs. oplysninger fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Det fremgår af disse statistikker, at forskellene mellem importpriserne og erhvervsgrenen i Unionens priser er meget markante, eftersom gennemsnitsprisen pr. enhed i importen fra Kina i den betragtede periode kun udgjorde mellem 59,08 og 64,13% af prisen på den i Unionen fremstillede vare.

170

Det må imidlertid konstateres, at Kommissionen for så vidt angår importen fra Kina nu har henvist til makroøkonomiske statistikker og ikke til statistikker fra de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven. Kommissionen har endvidere på såvel importsiden som på EU-produktionens side påberåbt sig bruttostatistikker, der er samlede og uvægtede, og som ikke tager hensyn til varetyper og opdelingen af den pågældende vare i tre kategorier. De forskellige statistikker, som Kommissionen har påberåbt sig, kan derfor ikke begrunde underbudsmargenens størrelse beregnet på grundlag af vægtede gennemsnitlige salgspriser for hver varetype og segment efter den metode, der er beskrevet i præmis 116-122 ovenfor.

171

Det følger af det ovenstående, at Kommissionens tilsidesættelse af sin forpligtelse til at foretage en rimelig prissammenligning har haft en i øvrigt væsentlig indvirkning på fastsættelsen af prisunderbudsniveauet.

172

Kommissionen har gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at konklusionen om, at der forelå skadevoldende dumping eller skadevoldende subsidiering, ville have været anderledes, hvis den af sagsøgerne hævdede fejl ved beregningen af prisunderbuddet ikke havde foreligget.

173

Det fremgår i denne forbindelse af 150., 217., 219. og 230. betragtning til forordningen om midlertidige antidumpingforanstaltninger og af 258. og 265. betragtning til forordningen om endelig antidumpingtold på den ene side og af 659., 830., 837., 839., 842. og 868. betragtning til antisubsidieforordningen på den anden side, at Kommissionen for at fastslå, at erhvervsgrenen i Unionen har lidt skade, og at der er årsagssammenhæng mellem dumpingimporten eller den subsidierede import og denne skade, bl.a. har baseret sig på underbudspriserne. Kommissionen har flere gange fremhævet dette underbuds »betydelige« eller »markante« niveau. Navnlig anførte Kommissionen i 219. betragtning til forordningen om midlertidige antidumpingforanstaltninger og i 839. betragtning til antisubsidieforordningen, at dette betydelige prisunderbud var en af de to vigtigste faktorer, der skulle tages i betragtning ved vurderingen af virkningerne af dumpingimporten eller af den subsidierede import.

174

Det følger heraf, at Kommissionen tillagde prisunderbuddet som beregnet i de anfægtede forordninger afgørende betydning, og at dette underbud gav anledning til konklusionen om, at importen af den pågældende vare var årsag til den skade, der blev forvoldt erhvervsgrenen i Unionen. Denne konstatering drages ikke i tvivl af den omstændighed, at Kommissionen, som den har gjort gældende, ligeledes tog hensyn til andre faktorer.

175

Det skal tilføjes, at det inden for rammerne af legalitetskontrollen i henhold til artikel 263 TEUF ikke tilkommer Retten at vurdere, om Kommissionen ligeledes kunne have konkluderet, at der forelå skadevoldende dumping eller subsidier på grundlag af et lavere prisunderbudsniveau end det væsentligt overvurderede niveau, som er fastlagt i de anfægtede forordninger.

176

Under disse omstændigheder må det konkluderes, at den fejl, som Kommissionen begik ved beregningen af prisunderbuddet, påvirkede Kommissionens konstatering af, at der forelå skade og årsagssammenhæng.

177

Kommissionen har i sine skriftlige indlæg og under retsmødet i det væsentlige gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at skadesmargenerne ville have været lavere, hvis importpriserne havde omfattet SA&G-omkostningerne og de forretningsmæssigt forbundne salgsenheders fortjeneste.

178

Kommissionen har for det første fremhævet forskellen mellem prisunderbud (undercutting) og målprisunderbud eller skadesmargen (underselling), som ikke blev behandlet i domme af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234) og Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-300/16, EU:T:2019:235).

179

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at valget af handelsleddet og spørgsmålet om, hvorvidt SA&G-omkostningerne og fortjenesten for de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter og EU-producenterne, skal medregnes eller ej, påvirker importprisniveauet og erhvervsgrenen i Unionens prisniveau. Som det bl.a. fremgår af 254.-256. betragtning til forordningen om midlertidige antidumpingforanstaltninger, består beregningen af skadesmargenen i at sammenligne de importpriser, der blev anvendt ved beregningen af prisunderbuddet, på den ene side med de ikke-skadevoldende priser på samme vare, der omfatter en målfortjeneste, og som afspejler normale markedsvilkår på den anden side. En fejl med hensyn til det handelsled, hvori prissammenligningen foretages, kan derfor påvirke såvel beregningen af prisunderbuddet som beregningen af skadesmargenen.

180

I modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, tog Retten i øvrigt stilling til spørgsmålet om skadesmargenen i de domme, der er nævnt i præmis 178 ovenfor, idet den anførte, at det ikke kunne udelukkes, at EU-erhvervsgrenens tabsmargen ville være blevet fastsat til et lavere niveau end dumpingmargenen, hvis prisunderbuddet var blevet beregnet korrekt (dom af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 194, og af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 258).

181

For det andet foretog Kommissionen i duplikken en ny beregning af skadesmargenerne efter de samme regler som dem, der blev anvendt til at genberegne prisunderbuddet (præmis 158 ovenfor). Ifølge disse alternative beregninger er skadesmargenerne faktisk endnu højere end dem, der er fastsat i de anfægtede forordninger for hver af de grupper af kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven. Efter de nævnte alternative beregninger steg skadesmargenerne fra 55,1 til 60,8% for Xingyuan-gruppen, fra 29,6 til 36,8% for Giti-gruppen, fra 37,3 til 40,2% for Aeolus-gruppen og fra 23,4 til 29,6% for Hankook-gruppen.

182

Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at bemærke, at Retten af de samme grunde som dem, der er nævnt i præmis 159-161 ovenfor vedrørende de alternative beregninger af prisunderbuddet, ikke kan tage hensyn til de alternative beregninger af skadesmargenen, som Kommissionen fremlagde i duplikken, uden at foretage en ændring af begrundelsen.

183

For det tredje foretog Kommissionen efter en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse nye alternative beregninger af skadesmargenen efter de samme regler som dem, der blev anvendt for de nye alternative beregninger af prisunderbuddet, dvs. uden at ændre den PCN-kode, der blev anvendt i de anfægtede forordninger (præmis 162 ovenfor). Efter disse nye beregninger var skadesmargenen fortsat på 55,1% for Xingyuan-gruppen og gik fra 29,6 til 28,5% for Giti-gruppen, fra 37,3 til 29,8% for Aeolus-gruppen og fra 23,4 til 10,3% for Hankook-gruppen.

184

Hvis det antages, at de er korrekte (hvilket det tilkommer Kommissionen at sikre sig i tilfælde af, at sagsøgerne får medhold), gør de omhandlede nye alternative beregninger det muligt at vurdere de skadesmargener, som Kommissionen ville have lagt til grund, hvis den havde fulgt den af sagsøgerne forfægtede metode og tog hensyn til SA&G-omkostningerne og fortjenesten for de salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter.

185

Der skal i denne forbindelse sondres mellem tre situationer.

186

For det første ville skadesmargenen have været lavere for tre ud af de fire grupper af kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, nemlig Giti-, Aeolus- og Hankook-gruppen. Hertil kommer, at den konstaterede forskel ville have været betydelig for mindst to af disse grupper, nemlig Aeolus- og Hankook-gruppen.

187

For det andet fremgår det, henset til bl.a. den relative vægt af de forskellige grupper af kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, at skadesmargenen, henset til stikprøven i sin helhed, også ville have været betydeligt lavere, hvis Kommissionen havde fulgt den af sagsøgerne forfægtede metode. Følgelig ville den vægtede gennemsnitlige skadesmargen have været væsentligt lavere end den margen på 32,39%, der er fastsat i de anfægtede forordninger. Som det fremgår af tabel 11 i forordningen om endelig antidumpingtold og af tabellen i 933. betragtning til antisubsidieforordningen, er det denne sidstnævnte skadesmargen, der er lagt til grund i forhold til de kinesiske eksporterende producenter, der er opført i bilag I og II til de anfægtede forordninger, og som efter omstændighederne har samarbejdet under antidumpingundersøgelsen eller antisubsidieundersøgelsen.

188

Under disse omstændigheder viser de omhandlede nye alternative beregninger, at den fejl, som Kommissionen begik, førte til, at den overvurderede de skadesmargener, der blev lagt til grund i forhold til alle de eksporterende producenter, der er nævnt i præmis 28 ovenfor, som enten tilhører Giti-, Aeolus- eller Hankook-gruppen, eller er opregnet i bilag I og II til de anfægtede forordninger. Denne konstatering drages ikke i tvivl af den omstændighed, som Kommissionen har anført, at skadesmargenen selv efter disse nye alternative beregninger fortsat var markant for hver gruppe af kinesiske eksporterende producenter.

189

For det tredje ville skadesmargenen efter de omhandlede nye, alternative beregninger forblive uændret på 55,1% for Xingyuan-gruppen. Som det fremgår af tabel 11 i forordningen om endelig antidumpingtold og af tabellen i 933. betragtning til antisubsidieforordningen, er det denne skadesmargen, som er den højeste skadesmargen, der blev konstateret blandt de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, som blev anvendt i forhold til de kinesiske eksporterende producenter, der efter omstændighederne ikke havde samarbejdet i antidumping- eller antisubsidieundersøgelsen. Denne resterende skadesmargen på nøjagtigt 55,07% gælder i praksis for »alle andre virksomheder«, der ikke er nævnt ved navn i de anfægtede forordninger, og navnlig for Weifang Yuelong Rubber og Hefei Wanli Tire. Den finder ligeledes anvendelse på Zhongce Rubber Group alene i antisubsidieproceduren, idet dette selskab er omfattet af bilag II til antisubsidieforordningen.

190

Det skal imidlertid bemærkes, at de omhandlede nye alternative beregninger alene gør det muligt at neutralisere virkningerne af den fejl, der består i at sammenligne de beregnede importpriser frit Unionens grænse, på den ene side, med de videresalgspriser, der faktureres af salgsenheder, som er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenterne, på den anden side. De gør det derimod ikke muligt at neutralisere de eventuelle virkninger af den fejl, der består i at sammenligne de faktiske salgspriser, som de kinesiske eksporterende producenter fakturerer direkte til kunder i Unionen, på den ene side, med de salgspriser, der anvendes af salgsenheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenterne, på den anden side. Sidstnævnte sammenligning er imidlertid ligeledes et af de grundlæggende elementer i den manglende rimelige prissammenligning i samme handelsled (jf. præmis 138 og 145 ovenfor).

191

Under disse omstændigheder kan det ikke fuldstændigt udelukkes, at Kommissionen, hvis den havde foretaget en rimelig prissammenligning i samme handelsled, ville have anvendt en lavere skadesmargen for Xingyuan-gruppen og følgelig for de tre selskaber, der er nævnt i præmis 189 ovenfor, end den skadesmargen på 55,07%, der er fastsat i de anfægtede forordninger.

192

Det må derfor fastslås, at Kommissionens tilsidesættelse af sin forpligtelse til at foretage en rimelig prissammenligning har haft eller har kunnet have en indvirkning på fastlæggelsen af skadesmargenerne for alle de kinesiske eksporterende producenter, der er eller ikke er nævnt i de anfægtede forordninger.

193

Kommissionen har i sine skriftlige indlæg nævnt »reglen om den lavest mulige told«. I sag T-72/19 har Kommissionen navnlig gjort gældende, at sagsøgernes argumentation er helt irrelevant, for så vidt som niveauet for den endelige udligningstold i henhold til denne regel blev fastsat med henvisning til beløbet for de konstaterede tilskud og ikke med henvisning til skadesmargenen.

194

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at størrelsen af en endelig antidumpingtold i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 4, andet afsnit, ikke må være højere end den fastsatte dumpingmargen og bør være lavere end denne margen, hvis sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Unionen. Tilsvarende gælder i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 15, stk. 1, tredje afsnit, at den endelige udligningstold ikke må være højere end det fastsatte udligningsberettigede subsidiebeløb, og at den bør være lavere end det samlede udligningsberettigede subsidiebeløb, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Unionen.

195

Det følger heraf, at når Kommissionen både fastsætter en antidumpingtold og en udligningstold, må disse to toldbeløb alternativt eller kumulativt ikke overstige skadesmargenen (jf. i denne retning dom af 11.9.2014, Gold East Paper og Gold Huasheng Paper mod Rådet, T-444/11, EU:T:2014:773, præmis 217).

196

I den foreliggende sag fremgår det af tabel 11 i forordningen om endelig antidumpingtold og af tabellen i 933. betragtning til antisubsidieforordningen, at skadesmargenen (som varierer mellem 23,41 og 55,07%) for alle de kinesiske eksporterende producenter blev fastsat til et niveau, der lå under dumpingmargenen (som varierer mellem 56,8 og 106,7%), men højere end subsidiemargenen (som varierer mellem 2,06 og 51,08%). Under disse omstændigheder og således som det følger af 929 betragtning til antisubsidieforordningen, besluttede Kommissionen at indføre dels en endelig udligningstold på niveauet for de konstaterede endelige udligningsberettigede subsidiebeløb, dels en endelig antidumpingtold, der kan gå op til skadestærskelen uden at overskride denne. Der blev imidlertid ikke fastlagt nogen endelig antidumpingtold med hensyn til de eksporterende producenter, der er nævnt i bilag II til de anfægtede forordninger, såsom Zhongce Rubber Group (præmis 78 ovenfor), i forhold til hvilken den fastsatte skadesmargen er lavere i antidumpingproceduren (32,39%) end i antisubsidieproceduren (55,07%).

197

Det følger for det første heraf, at for de kinesiske eksporterende producenter, der er eller ikke er identificeret i de anfægtede forordninger – med undtagelse af de eksporterende producenter, der er opregnet i bilag II til disse forordninger – svarer den kumulative sats for den endelige antidumpingtold og den endelige udligningstold til skadesmargenen. I overensstemmelse med »reglen om den lavest mulige told«, der er fastsat i de bestemmelser, som er nævnt i præmis 194 ovenfor og i den retspraksis, der er nævnt i præmis 195 ovenfor, har enhver fejl, der påvirker beregningen af skadesmargenen, følgelig en indvirkning på lovligheden af det samlede kumulerede beløb for den endelige antidumping- og udligningstold, der indføres på varer fremstillet af de nævnte eksporterende producenter. Som anført i præmis 192 ovenfor, fordrejede den af Kommissionen anvendte metode til prissammenligning beregningen af skadesmargenen for alle de kinesiske eksporterende producenter, der er eller ikke er identificeret i de nævnte forordninger.

198

Hvad for det andet angår de eksporterende producenter, der er opregnet i bilag II til de anfægtede forordninger, såsom Zhongce Rubber Group, er det korrekt, at de udelukkende er blevet pålagt en endelig udligningstold, hvis sats (51,08%) er lavere end skadesmargenen i antisubsidieringsproceduren (55,07%). Henset navnlig til den ringe forskel, der er mellem satsen for denne endelige udligningstold og denne skadesmargen, kan det imidlertid ikke udelukkes, at den nævnte skadesmargen, hvis den var blevet beregnet korrekt, ville være blevet fastsat til et lavere niveau end subsidiemargenen.

199

Det må derfor konkluderes, at Kommissionens tilsidesættelse af sin forpligtelse til at foretage en rimelig prissammenligning har haft en indvirkning på det samlede kumulerede beløb for den endelige antidumping- og udligningstold for alle de kinesiske eksporterende producenter, der er eller ikke er identificeret i de anfægtede forordninger.

200

Det følger af det ovenstående, at den fejl, der er konstateret i beregningen af prisunderbuddet, dels påvirkede Kommissionens analyse af, om der forelå skade og årsagssammenhæng, dels dens beregninger vedrørende størrelsen af den endelige antidumping- og udligningstold. Det følger heraf, at denne fejl kan påvirke lovligheden af de anfægtede forordninger.

201

Følgelig er det andet klagepunkt i det tredje anbringendes andet led begrundet og skal tiltrædes.

202

Tiltrædelsen af det andet klagepunkt i det tredje anbringendes andet led kan i sig selv begrunde en annullation af de anfægtede forordninger, for så vidt som disse indfører en endelig antidumping- og udligningstold på import af varer fremstillet af de eksporterende producenter, der er nævnt i præmis 28 ovenfor, med forbehold for den i præmis 82 ovenfor konstaterede afvisning.

203

Kommissionen har imidlertid nedlagt påstand om, at Retten, såfremt den giver medhold i dette klagepunkt, kun annullerer de anfægtede forordninger, for så vidt som den omtvistede endelige antidumping- og udligningstold er blevet fastsat på et højere niveau end den skadesmargen, der følger af de nye alternative beregninger, som Kommissionen har foretaget.

204

Det skal i denne forbindelse for det første bemærkes, at den fejl, som Kommissionen begik ved beregningen af prisunderbuddet, påvirkede dens analyse af selve det spørgsmål, om der forelå skade og årsagssammenhæng (jf. præmis 176 og 200 ovenfor), således at Kommissionen bør pålægges en sanktion i form af en fuldstændig annullation af den omtvistede endelige antidumping- og udligningstold.

205

For det andet er det ikke, henset til sagsakterne, godtgjort, at de nye alternative beregninger, som Kommissionen har foretaget, er tilstrækkelige til helt at opveje den begåede fejl (jf. præmis 190 og 191 ovenfor). Det følger heraf, at disse beregninger ikke gør det muligt præcist at afgøre, i hvilket omfang den omtvistede endelige antidumping- og udligningstold fortsat delvist er begrundet.

206

For det tredje udgør valget af det relevante handelsled med henblik på at foretage en rimelig prissammenligning en nødvendig forudsætning for at beregne prisunderbuddet, skadesmargenen og den antidumping- eller udligningstold, der finder anvendelse. Det følger heraf, at den ændring af handelsleddet, som Kommissionen støttede sig på med henblik på at foretage en rimelig prissammenligning, svarer til en ændring af begrundelsen og påvirker selve indholdet af de anfægtede forordninger. Følgelig kan den omtvistede endelige antidumping- og udligningstold ikke opretholdes – selv ikke delvis – med den begrundelse, at de for en del af beløbets vedkommende er begrundede (jf. i denne retning dom af 15.9.2016, Unitec Bio mod Rådet, T-111/14, EU:T:2016:505, præmis 76).

207

Tiltrædelsen af det andet klagepunkt i det tredje anbringendes andet led kan derfor medføre annullation af den omtvistede endelige antidumping- og udligningstold med hensyn til hele beløbet, for så vidt som denne told anfægtes med påstande, der kan antages til realitetsbehandling (jf. præmis 202 ovenfor).

[udelades]

278

Det følger af det ovenstående, at

[udelades]

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Tiende Udvidede Afdeling):